Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (18 af 32)


Menneskets psykiske liv, som det kommer til udtryk i de indre legemer - æterlegemet, astrallegemet, mentallegemet og kausallegemet.

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (18 af 32)

RELIGIØS FØLELSE

 

Det-usynlige-menneske-Planche-12-C-W-Leadbeater

PLANCHE 12

 

12. planche er næsten identisk med 11. planche bortset fra, at den højrøde farve er erstattet med blåt. Den viser et pludseligt udbrud af religiøs følelse hos en nonne under kontemplation. Alle de fire manifestationsformer, som der blev fokuseret på i forbindelse med kærlighedsudbruddet, forekommer også her − de hvirvlende, skinnende spiraler, de hurtigt vibrerende vandrette linjer, den ydre hinde og tågestriberne − og deres betydninger er identiske. Der er bare ikke tale om kærlighed, men om en religiøs følelse.

Et så fuldkomment udbrud af denne følelse er ret sjældent. Det er langt mindre almindeligt end et lige så fuldkomment udbrud af kærlighed. En følelsesbølge af denne type ser man af og til, men som regel ses den uden den klare og nøjagtige struktur, som hos et menneske, der er hensunket i tilbedelse foran et alter. Men de parallelle linjer er som regel mindre regelmæssige og fremtrædende, og de klart definerede spiraler mangler helt. I stedet ser man uformelige blå tågeskyer.

I de fleste tilfælde synes religiøse følelser at være svage og ubestemte. Et så smukt tilfælde som det, der her er skildret i illustrationen, er meget sjældent. Da spiralerne udgik fra astrallegemet, antog de ikke her form af projektiler med runde hoveder, men blev i stedet til pragtfulde opadstræbende spir. I bogen Tankeformer vil man finde en afbildning af et af disse, og man har gjort forsøg på at gengive den vidunderlige udstrømning af kraft fra højere planer, der fremkaldes af en religiøs stræben af denne kvalitet.

Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Download-fil: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - C.W. Leadbebater


Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE