Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (9 af 32)


Menneskets psykiske liv, som det kommer til udtryk i de indre legemer - æterlegemet, astrallegemet, mentallegemet og kausallegemet.

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (9 af 32)

9. KAPITEL

MENNESKETS BEVIDSTHED

 

Når man ser på det farvede bånd, der repræsenterer menneske­heden, ser man straks nogle helt nye træk. Her bevarer båndet ikke alene sin fulde bredde igennem hele det fysiske plan, men også gennem hele astralplanet, og det viser, at mennesket i fuldt omfang er i stand til at føle alle former for begær fra de højeste til de laveste. Det har desuden hele sin bredde på mentalplanets laveste underplan, og det viser, at menneskets tænkeevne er fuldt udviklet på dette underplan. Det er den derimod ikke på de højere underplaner. Men her viser der sig en helt ny faktor, nemlig den blå trekant på mentalplanets højere afdeling. Den viser, at mennesket er i besiddelse af et kausal­legeme (se tillægget) og en permanent reinkarnerende sjæl (se appendiks). Den blå trekant svarer til den anden trekant i den cirkel, der ses i 3. planche. Spidsen, der symboliserer bevidsthed af en eller anden art på underplanerne af mentalplanets højere afdeling, løfter sig for langt de fleste menneskers vedkommende ikke over det tredje eller laveste af dem. Kun meget gradvis bliver sjælen i løbet af sin udvikling i stand til at løfte sin bevidsthed til det andet eller det første af disse underplaner.

Naturligvis skal det ikke forstås sådan, at menne­sket allerede fungerer bevidst på disse høje planer. Hos de mest primitive mennesketyper er begæret stadig det dominerende karaktertræk, selvom der også er opnået en vis mental udvikling. I sit fysiske liv har dette menneske en uklar bevidsthed i sit astrallegeme, mens det sover, og efter døden er det ved fuld bevidsthed og aktivt på de lavere astrale underplaner. Som regel strækker den lavere astrale tilværelse sig faktisk over næsten hele det tidsrum, der ligger mellem inkarnationerne. Der er stort set næsten ingen tilværelse på mentalplanet for dette menneskes vedkommende. På dette udviklingstrin er bevidstheden utvivlsomt koncentreret i astrallegemets lavere del, og livet er i det store og hele styret af sansefornemmelser, der stammer fra det fysiske plan.

I menneskehedens nuværende civilisation lever gennemsnitsmennesket stadigvæk næsten udelukkende i sine sansefornemmelser, selvom astrallegemets højere del er ved at blive aktiveret. Det, der er mest afgørende for, hvad dette menneske foretager sig, er ikke om det er rigtigt eller fornuftigt, men ganske enkelt om det har lyst til det eller ikke. Det mere udviklede menneske begynder at kontrollere begæret ved hjælp af fornuften. Det vil sige, at bevidsthedens fokusering lidt efter lidt flyttes fra astralplanets højere del til mentalplanets lavere underafdeling. Efterhånden som et menneske udvikler sig, løfter det bevidstheden endnu højere op, og nu begynder det at lade sig lede af principper i stedet for at lade sig beherske af interesser og begær.

En anden og endnu højere udvikling består i at sjælen bevidst kan anvende de forskellige legemer som egentlige redskaber. Ethvert nogenlunde fremskredent menneskes bevidsthed er fuldt udviklet i astrallegemet, og dette menneske ville derfor være i stand til at bruge det som et redskab, forudsat at det har vænnet sig til det. Men for at kunne det kræves der en bestemt anstrengelse. Størstedelen af menneskeheden ved intet om astrallege­met og har intet kendskab til dets funktioner. Derfor er der ingen af dem, der på nogen måde anstrenger sig. De medbringer ældgamle nedarvede vaner fra en lang række inkarnationer, hvor de astrale evner ikke har været brugt. Derfor har de efterhånden vokset og udviklet sig inde i en skal, nærmest som en kylling vokser indeni et æg. Skallen er dannet af en stor mængde af selvcentrerede tanker, som gennem­snitsmennesket så håbløst har indkapslet sig i. Uanset hvilke tanker, dette menneske har været optaget af i vågen tilstand, fortsætter det som regel i samme spor, når det er faldet i søvn. Det omgiver sig således med en selvskabt mur, der er så uigennemtrængelig, at det praktisk talt intet ved om det, der foregår på den anden side af muren. I meget sjældne tilfælde sker der det, at en eller anden voldsom påvirkning udefra eller et stærkt begær indefra det pågældende menneske kan rive tågesløret til side et øjeblik, og derved bliver det muligt at modtage et bestemt indtryk. Men selv i disse tilfælde lukker tågen sig næsten straks om mennesket igen, og det drømmer videre uden at opfatte noget. Det siger sig selv, at denne skal må brydes.

1. I en fjern fremtid vil menneskets langsomme men sikre udvikling uden tvivl lidt efter lidt sprede tågesløret, og det vil gradvis blive bevidst om, at det er omgivet af en enorm verden af aktivt liv.

2. Når et menneske har lært, hvordan det skal forholde sig, kan det selv i kraft af en utrættelig indre indsats sprede tågen og lidt efter lidt overvinde den sløvhed, der er resultatet af lange tidsaldres passivitet. Der er selvfølgelig blot tale om en fremskyndelse af en naturlig proces, og den er helt uskadelig, hvis vedkommendes udvikling ad andre linjer er skredet frem i samme tempo. Men hvis denne opvågnen finder sted før mennesket har opnået den styrke, indsigt og moralske udvikling, der efter naturens orden er en forudsætning, udsætter det sig for en dobbelt fare. Der er risiko for misbrug af de evner, der er udviklet, og for at blive overvældet af angst, når man konfronteres med de kræfter, som man hverken forstår eller kontrollerer.

3. På grund af en ulykke eller af forkert brug af magiske ceremonier kan der opstå så store revner i sløret, at de aldrig lukker sig helt. Dette menneske kommer i en forfærdelig situation, som beskrives på bedste måde af H.P. Blavatsky i fortællingen A Bewitched Life (Et forhekset liv), og som Bulwer Lytton har fortalt i sin roman Zanoni.

4. Et menneske, der kender vedkommende godt og tror, at det er muligt at modstå astralplanets farer og udføre et godt og nyttigt arbejde der, kan påvirke skallen eller tågen udefra og inspirere den nødlidende til målbevidst handling. Det menneske, som gør det, påtager sig selvsagt et meget stort ansvar over for den, der vækkes på denne måde. En hjælper påtager sig kun dette ansvar, når et langt og nært bekendtskab har givet nogenlunde sikkerhed for, at den, der modtager hjælpen i et vist omfang er i besiddelse af alle de kvalifikationer, der omtales i 19. kapitel i Usynlige Hjælpere. Behovet for hjælpere er imidlertid så stort, at enhver aspirant, der er parat til det, kan være absolut sikker på, at man ikke venter en dag længere end nødvendigt med opvågningen. Enhver, der føler sig forbigået, kan imidlertid altid benytte sig af den metode, der omtales under punkt 2. Men inden man gør det, bør man ubetinget og udenfor enhver mulighed for tvivl forsikre sig om, at man har den nødvendige udvikling ad andre linjer, da man ellers udsætter sig for et hurtigt og sikkert at få problemer.

Selv uden denne fuldstændige opvågnen kan der dog gøres et stort arbejde, og det sker hele tiden. Et menneske, som hver aften lægger sig til at sove med en fast intention i tankerne om at udføre et bestemt arbejde, vil uden tvivl gøre forsøg på at realisere sin hensigt, i samme øjeblik det er frigjort fra sit fysiske legeme. Men når vedkommende har ydet sit bedste i forbindelse med sin særlige opgave, vil tågen næsten med sikkerhed lukke sig igen, ganske enkelt fordi mennesket i umindelige tider har været uvant med at foretage sig noget uafhængigt af den fysiske hjerne. Der er mange, som på denne måde har gjort det til en vane at sikre sig, at de hver nat udfører mindst én god handling til gavn for andre. I mange tilfælde har hand­lingen et omfang, der kræver, at den strækker sig over hele søvnperioden, og at de gør alt, hvad der står i deres magt. Men det er vigtigt at huske, at man ikke er begrænset til kun at yde hjælp under søvnen. Den kraftfulde, levende tanke kan sendes ud til hver en tid, og den virker altid. Men der er en forskel på den, der er blevet helt vækket, og den, der ikke er det. For den førstes vedkommende er tågen spredt for tid og evighed, mens den i det andet tilfælde kun letter for en tid. Herefter sænker den sig atter over den pågældende og bliver lige så tæt som før.

Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Download-fil: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - C.W. Leadbebater


Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE