Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (7 af 32)


Menneskets psykiske liv, som det kommer til udtryk i de indre legemer - æterlegemet, astrallegemet, mentallegemet og kausallegemet.

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (7 af 32)

7. KAPITEL

DYRETS GRUPPESJÆL

 

For mange er denne opfattelse af gruppesjælen ny og vanskelig at forstå, men måske kan en østerlandsk analogi gøre det lettere at fatte princippet. Gruppesjælen kan sammenlignes ved vandet i en spand. Hvis man forestiller sig, at man fylder et glas med vand fra spanden, vil vandet svare til det enkelte dyrs sjæl. Vandet i glasset er i en periode adskilt fra vandet i spanden, og det antager samme form som glasset. Hvis man forestiller sig, at man kommer farvestof i glasset, så vil vandet få sin egen bestemte nuance. Farvestoffet repræsenterer de egenskaber, der udvikles af den midlertidigt adskilte sjæl som et resultat af de forskellige oplevelser, den kommer ud for, og de erfaringer, den gør.

Dyrets død svarer til, at vandet i glasset hældes tilbage i spanden. Det medfører, at farvestoffet spredes i hele vandbeholdningen og giver den et svagt farveskær. På nøjagtig samme måde bliver de egenskaber, som det enkelte dyr udvikler i løbet af sin inkarnation, fordelt i hele gruppesjælen efter dets død. Det vil ikke være muligt at tage det samme glas vand op af spanden igen, men hvis man derefter fylder et glas med vand fra denne spand, vil det uundgåeligt være farvet af det stof, der blev hældt tilbage i den fra det første glas. Hvis det var muligt at tage de samme vandmolekyler op af spanden igen og dermed reproducere det første glas vand i alle enkeltheder, ville der være tale om en reinkarnation i egentlig forstand. Men da det er umuligt, bliver den sjæl, der i en periode var adskilt fra gruppesjælen, igen ét med gruppesjælen. Processen bevirker, at alt hvad der er erhvervet gennem den midlertidige adskillelse, bliver omhyggeligt bevaret.

Der bliver imidlertid ikke blot taget ét glas vand fra hver spand. Der tages mange samtidigt, og hvert enkelt bringer sin egen del af de opnåede egenskaber med tilbage til gruppesjælen. I tidens løb udvikles der på denne måde mange forskellige egenskaber i hver gruppesjæl, og de viser sig som immanente særpræg ved hvert enkelt af de dyr, der er udtryk for gruppesjælen. Det er forklaringen på de instinkter, som visse skabninger fødes med. I samme øjeblik en ælling er kommet ud af ægget, løber den til vandet og svømmer frygtløs omkring − selvom den er blevet udruget af en høne, der har vandskræk, og som bliver nervøs, hvis den ser en af sine små løbe hen mod det, hun anser for at være livsfarlig. Men den del af en gruppesjæl, der fungerer gennem ællingen, er på grund af tidligere erfaringer fuldt ud klar over, at vandet er dens naturlige element, og det lille legeme adlyder frygtløst gruppesjælens befalinger.

I hver eneste gruppesjæl er tendensen til yderligere deling altid i aktiv. Selvom det foregår på et højere plan, deler den sig på samme måde som en celle. I den gruppesjæl, som antageligt beliver en stor mængde stof på mentalplanet, er der en næsten usynlig hinde − på samme måde som man kan forestille sig, at der lidt efter lidt dannes en slags barriere ned igennem spanden. I begyndelsen siver noget af vandet igennem barrieren, men glassene fyldes kun med vand fra den ene side af barrieren, og det hældes altid tilbage på samme side. Sådan adskiller vandet på den ene side sig lidt efter lidt fra vandet på den anden side − og barrieren bliver gradvis tættere og efterhånden uigennemtrængelig. Til sidst er der to spande i stedet for én.

Denne proces gentager sig gang på gang, indtil udviklingen når frem til de virkeligt højerestående dyr. I deres tilfælde er der kun et forholdsvis begrænset antal legemer tilknyttet hver gruppesjæl. Man har opdaget, at den individualisering, der definitivt løfter et væsen op over dyreriget og gør det til et menneske, kun kan finde sted i forbindelse med visse dyrearter.

Denne individualisering sker kun blandt tamdyr og ikke engang blandt alle arter af tamdyr. Her må det huskes, at man ikke er stort mere end halvvejs igennem denne verdenskædes evolution, og det forventes, at dyreriget først når frem til det menneskelige udviklingstrin ved afslutningen af denne evolutionsperiode. Ethvert dyr, der på nuværende tidspunkt opnår eller blot nærmer sig individualisering, må derfor i sagens natur være meget langt forud for de øvrige dyr, og derfor sker det kun i meget få tilfælde. Ikke desto mindre sker det, og for den studerende er disse individualiserede dyr særdeles interessante, for de viser, hvordan mennesket selv blev mennesker i en fjern fortid. Månens dyrerige, hvorfra nutidens mennesker blev individualiseret, stod på et noget lavere trin end nutidens dyreverden, men princippet ser ud til at være næsten det samme.

Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Download-fil: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - C.W. Leadbebater


Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE