Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (6 af 32)


Menneskets psykiske liv, som det kommer til udtryk i de indre legemer - æterlegemet, astrallegemet, mentallegemet og kausallegemet.

DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE (6 af 32)

6. KAPITEL

DE FØRSTE UDSTRØMNINGER

 

Da systemet skulle manifesteres udgik første bevægelse fra tredje aspekt. Før denne bevægelse eksisterede der intet andet end stoffets atomare tilstand på hvert bevidsthedsplan, for de foreninger eller kombinationer, som udgør planernes underplaner, var endnu ikke dannet. Helligånden eller livgiveren, som denne Logos kaldes i den nikænske trosbekendelse, strømmer ned i dette hav af jomfrueligt stof − den virkelige jomfru Maria. Under indflydelse af Hans enestående vitalitet vågner stofpartiklerne. De udfolder nye egenskaber og muligheder i form af tiltrækning og frastød­ning, og derved opstår de lavere underplaner på hvert eksistensplan. I diagrammet symboliseres det ved en linje, der fra den nederste cirkel går lodret nedad gennem alle planerne. Den bliver stadig bredere og mørkere nedefter, og det symboliserer, at den guddommelige ånd under sin nedstigning bliver mere og mere indkapslet i stoffet. Til sidst bliver det helt umuligt at erkende den som guddommelig. Ikke desto mindre er livskraften til stede, selv i en tilstand, hvor den er stærkt hæmmet ved at befinde sig i de laveste af sine former.

Det guddommelige livs anden store udstrømning stiger herefter ned i det belivede stof. Den anden person i Treenigheden antager altså ikke form af ”jomfruen” eller bygger former af det uproduktive stof alene. Han ifører sig en klædning af det stof, der allerede er gennemtrængt og pulserer af den tredje persons liv, sådan at Han både er indhyllet i liv og stof. Han er således i sandhed ”inkarneret af den Helligånd og jomfru Maria”. Og det er den korrekte oversættelse af den markante passage i den kristne trosbekendelse. (Se C.W. Leadbeater: Den kristne Trosbekendelse.)

Meget langsomt og successivt strømmer denne flodbølge ned gennem de forskellige planer og riger, idet den på hvert plan tilbringer en periode, der i varighed svarer til én fuldstændig inkarnation af en planetkæde − et tidsrum, der, hvis det måles, som mennesket måler tiden, ville strække sig over millioner af år. I 3. planche er denne bølge symboliseret ved den linje, der udgår fra den anden af cirklerne og løber nedad. Her danner den venstre side af ovalen, og undervejs bliver den mørkere, efterhånden som den nærmer sig kurvens laveste punkt. Når den har passeret dette punkt, drejer den opad og bevæger sig igennem det fysiske plan, astralplanet og den lavere afdeling af mentalplanet, indtil den mødes med den tredje store udstrømning, der er symboliseret ved den linje, der udgår fra den øverste cirkel og danner højre side af den store oval. Dette møde beskrives senere. Men lige nu rettes opmærksomheden mod den nedadgående kurve. For at lette forståelsen er det fornuftigt at støtte sig til 4. planche.

 

Det-usynlige-menneske-Planche-04-C-W-Leadbeater

PLANCHE 04

 

Selvom dette diagram ser helt anderledes ud, stemmer det alligevel nøje overens med 3. planche. Kolonnen til venstre med flere farver svarer til den nedadgående kurve i venstre side af 3. planche. Og alle de pyramideformede figurer, der udgør resten af diagrammet, er ganske enkelt en præsentation af forskellige stadier af den første del af den opadgående kurve til højre i diagrammet i 3. planche.

Bemærk at de for­skellige stadier af nedstigningen har specielle betegnelser. I sin helhed omtales denne bølge ofte som den monadiske essens, især når den kun er iklædt planernes fineste stof. Men når den på den nedadgående vej indhyller sig i stoffet på mentalplanets højere afdeling, kaldes den det første elementalrige. Efter at have tilbragt en hel kædeperiode (se tillægget) i denne evolution stiger den ned til det samme plans lavere eller rupa‑afdeling, hvor den besjæler det andet elementalrige i endnu en kædeperiode. Sin næste tidsperiode tilbringer den på astralplanet, hvor den kaldes det tredje elementalrige − eller simpelthen astralplanets elementalessens. På begge disse stadier står den i meget nær forbindelse med menne­sket, for den udgør en stor del af menneskets forskellige legemer og påvirker tanker og handlinger. Det er imidlertid et forhold, der falder udenfor emnet, og hvis man ønsker en mere detaljeret forklaring på ”begærelementalens” og ”mentalelementalens” påvirkning af mennesket, henvises der til andre esoteriske værker. I The Other Side of Death er der et kapitel, der handler om begærelementalen.

Når denne store livsbølge af guddommelig kraft når frem til det laveste punkt på sin bane, omsluttes den af fysisk stof. I denne periode og i nogen tid efter at den har indledt sin lange vandring opad, beliver eller besjæler den mineralriget i den specielle kæde, som den i øjeblikket befinder sig i. På dette stadie kaldes den nogle gange ”mineralmonaden”, ligesom man på senere stadier af dens evolution kalder den ”plantemonaden” og ”dyre­monaden”. Men alle disse betegnelser er noget misvisende, fordi man kunne tro, at det betyder, at det er en enkelt stor monade, der besjæler hele det pågældende naturrige.

Selv når den monadiske essens for første gang gør sin entré i det første elementalrige, er den ikke længere én men mange monader. Den er ikke én enkelt stor livsstrøm, men mange parallelt løbende strømme, der hver især har sine særpræg. Hele tendensen går i stigende grad i retning af differentiering. Efterhånden som disse strømme stiger ned fra det ene naturrige til det andet, deler de sig mere og mere. Det er muligt, at der forud for hele denne evolution er et tidspunkt, hvor den store udstrømning kan opfattes som homogen. Der er intet menneske, der nogensinde har oplevet den monadiske essens i denne tilstand, og ved afslutningen af det første store evolutionsstadie deler den sig til sidst i individualiteter, for hvert enkelt menneske er en særskilt sjæl, der dog endnu er uudviklet.

På alle stadier mellem disse to yderpunkter befinder den monadiske essens sig i en mellemtilstand. Den deler sig stadig yderligere, men den er endnu ikke nået frem til det punkt, hvor individualiseringen finder sted. Man må aldrig glemme, at det hele tiden er den besjælende krafts − det iboende livs og ikke den ydre forms udvikling – det her handler om. Og denne besjælende energi udvikler sig ved hjælp af de egenskaber, den erhverver sig i fysisk inkarnation. I planteriget er der for eksempel ikke en sjæl for hver plante. Der er en gruppesjæl for et enormt antal planter, og i nogle tilfælde måske for en hel art. I dyreriget er der mange flere underafdelinger. Og selvom der blandt insekternes lave livsformer muligvis stadig er mange millioner af legemer, der besjæles af én sjæl, er der for de højerestående dyrs vedkommende kun et forholdsvis lille antal legemer, der er udtryk for en enkelt gruppesjæl.

Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Download-fil: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - C.W. Leadbebater


Artikel-Det-Synlige-og-Usynlige-Menneske-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE