VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Upacharo
Betydning
(Pali). Upacharo betyder ”agtpågivenhed” eller ”handlemåde”. Det er et udviklingsstadie, hvor aspiranten skal opnå det, man har kaldt ”de seks kvalifikationer”, der svarer til hinduernes ”Shatsampatti”. På pali kaldes de: 1) Samo, der betyder ”sindsro”. Det er den renhed og ro, der er resultatet af fuldstændigt kontrol over tankesindet − en kvalifikation, som er meget vanskelig at tilegne sig, men som er absolut nødvendig. Hvis tankesindet ikke altid er lydhør over for viljen, kan det ikke være et fuldkomment redskab for mesterens arbejde i fremtiden. Det er en kvalifikation, der er omfattende, og den indbefatter selvbeherskelse, der er en nødvendig forudsætning for astralt arbejde. 2) Damo, der betyder ”tilbageholde”. Det er en egenskab, der er en logisk følge af den foregående evne. Her har aspiranten tilegnet sig en vis grad af renhed i ord og handlinger. 3) Uparati, der betyder ”ophør af hykleri” eller tro på nødvendigheden af bestemte handlinger eller ceremonier, der kræves af en bestemt religion. Dermed opnår aspiranten tankefrihed og tolerance. 4) Titikkha, der betyder ”udholdenhed” eller ”tålmodighed”. Hermed mener man villighed til frygtløst at bære de karmiske virkninger, og til at give afkald på alt materialistisk, når som helst det er nødvendigt. Titikkha omfatter også fuldstændigt fravær af vrede over uretfærdighed baseret på aspirantens viden om, at de, der er årsag til uret, kun er redskaber for aspirantens egen karma. 5) Samadhana, der betyder ”uafbrudt opmærksomhed”. Det henviser til en stræben med kun ét mål for øje. Det betyder, at man ikke kan lokkes væk fra udviklingsvejen af fristelser og begær. Egenskaben svarer til målbevidsthed. 6) Saddha, der betyder ”tro” og ”tillid” til sin mester og til sig selv. Det er en urokkelig overbevisning om, at mesteren er en kompetent lærer, og at aspiranten har en guddommelig gnist i sin natur, som − når den engang slår ud i lys lue − vil gøre det muligt at nå målet, på samme måde som mesteren nåede sit. (Se også Saddha, Shatsampatti og Uparati). |