Uasar
(Egyptologi). Uasar er den egyptiske form for navnet Osiris, der er græsk.
Uasi
(Egyptologi). Se Isis.
Ud-af-kroppen oplevelse
En ud-af-kroppen oplevelse er en begivenhed, hvor et menneske oplever, at det befinder sig uden for sit fysiske legeme og betragter sin egen krop udefra. Bevidstheden befinder sig i æterlegemet, som midlertidigt har frigjort sig fra det fysiske legeme.
Uddhachcha
(Sanskrit). Uddhachcha fortolkes ofte som ”sindsbevægelse” eller ”irritabilitet”. Uddhachcha betyder i virkeligheden ”tilbøjelighed til uro i sindet”, og den, der til sidst har afkastet denne lænke, vil være helt upåvirket, uanset hvad der sker og være fuldkommen uimodtagelig for enhver form for angreb på den værdige, afklarede ro, som nu er opnået.
Uddiyana bandha
(Sanskrit). Uddiyana bandha er en yogaøvelse, hvor underlivet sammenpresses og låses ved at trække underlivet bagud mod rygsøjlen efter indånding. Uddiyana betyder at flyve, og bandha at binde.
Udumus
Udumus er betegnelsen for en krydsning mellem et menneske og et dyr, som forekom på et meget tidligt tidspunkt i menneskets udvikling. Se også chandal.
Ufo
Ufo betyder “unidentified flying objekt”, som er identisk med den danske betegnelse “flyvende tallerkener”.
Ujjayi pranayama
(Sanskrit). Ujjayi pranayama er en slags åndedrætsteknik, i hvilken der skabes en lys, klangfuld tone.
Underrace
Se Rodrace.
Underverdenen
Underverdenen anvendes til tider som betegnelse for en skummel og uhyggelig verden, som mennesket risikerer at havne i efter den fysiske død. Men i andre forbindelser – som for eksempel den egyptiske dødebog – henviser betegnelsen til inderverdenen − eller den indre verden − hvor Osiris, ånden eller menneskets indre guddom befinder sig.
Unio mystica
Unio mystica er betegnelsen for et menneskes dybeste, bevidste forening med det guddommelige i sig selv, som er en oplevelse eller erkendelse, disciplen møder på udviklingsvejen.
Unitar
(Latin: Unitas = enhed). En unitar tror, at kun Faderen er Gud, og at Jesus og Helligånden ikke er guddommelige.
Universalisme
(Latin = universalis). En betegnelse for ønsket om at omfatte alt – en opfattelse, der går ud på, at målet for alle handlinger bør være det bedst mulige for flest muligt.
Universalist
En universalist tror, at hele menneskeheden til sidst frelses – også selv om man ikke tror på Jesus, i modsætning til den traditionelle kristne tro, hvor man mener, at frelsen ikke gælder dem, der ikke tror på Jesus.
Upacharo
(Pali). Upacharo betyder ”agtpågivenhed” eller ”handlemåde”. Det er et stadie, hvor aspiranten må opnå det, man har kaldt ”de seks kvalifikationer”, der svarer til hinduernes ”shatsampatti”. På pali kaldes de: (a) Samo betyder ”sindsro”. Det er den renhed og ro, der er resultatet af fuldstændigt herredømme over sindet − en kvalifikation, som det er uhyre vanskeligt at tilegne sig, men som dog er absolut nødvendig. Hvis sindet ikke altid er lydhør over for viljen, kan det ikke være et fuldkomment redskab for mesterens arbejde i fremtiden. Denne kvalifikation er omfattende og indbefatter selvbeherskelse, der er en nødvendig forudsætning for astralt arbejde. (b) Damo betyder ”tilbageholde”. Det er en egenskab, der er en logisk følge af den foregående evne. Her har aspiranten tilegnet sig en vis grad af renhed i handlinger og ord. (c) Uparati (?) betyder ”ophør af hykleri” eller tro på nødvendigheden af bestemte handlinger eller ceremonier, der påbydes af en bestemt religion. Dermed opnår aspiranten tankefrihed og en omfattende og ædelsindet tolerance. (d) Titikkha betyder ”udholdenhed” eller ”tålmodighed”. Hermed mener man villighed til frygtløst at bære de karmiske virkninger, og til at give afkald på alt materialistisk, når som helst det er nødvendigt. Titikkha omfatter også fuldstændigt fravær af vrede over uretfærdighed baseret på aspirantens viden om, at de, der gør én uret, kun er redskaber for deres egen karma. (e) Samadhana betyder ”uafbrudt opmærksomhed”, der er en stræben, med kun ét mål for øje. Det indebærer, at man ikke kan lokkes bort fra sin vej af fristelser. Denne egenskab svarer til målbevidsthed. (f) Saddha betyder ”tro” og ”tillid” til sin mester og til sig selv − det vil sige en urokkelig overbevisning om, at mesteren er en kompetent lærer, og at aspiranten har den guddommelige gnist i sig, som − når den engang slår ud i lys lue − vil gøre det muligt at nå målet, på samme måde som mesteren. Se også Shatsampatti.
|
Upadhi
(Sanskrit). Upadhi er et legeme eller en basis for noget, der er mindre materielt end det selv. Personlighedens legemer er f.eks. sjælens upadhi. Sjælen er åndens upadhi. Æteren er lysets etc.
Upanishad-religionen
Upanishad-religionen er bevidnet i upanishad-teksterne eller upanishaderne. De angiver, at disse skrifter indeholder en helt ny lære. Denne lære er samlet om begreberne Atman og Brahman. Brahman som hele verdens inderste væsen, og Atman som det enkelte menneskes inderste væsen. Ifølge læren er de identiske. Dette udlægges i lignelser, for eksempel om frugtens kerne, i hvilken man intet kan se, og dog rummer den grundlaget for, at et helt træ kan vokse ud af den. Kundskab i denne indsigt skal frigøre menneskets inderste fra stoffet. Upanishad-religionen har væsentlige paralleller til Gnosis-læren. Læren indeholder også begrebsparret samsara og karman, reinkarnationen og handlingerne. I Indien skulle læren (dharmaen) bringe frelse fra samsara.
Upanishaderne
(Sanskrit). Upanishader er mystiske afhandlinger om og kommentarer til vedaerne. De placerer sig imellem vedaernes eksoteriske og esoteriske betydning. Vedanta-filosofien har udviklet sig på basis af upanishaderne. Der findes ca. 150 upanishader, men i dag er kun omkring 20 af dem uforfalskede. Ordet upanishader stammer fra upanishad, "at sidde nær ved", og de opfattes som skrifter af religiøse læreres disciple. Upanishaderne er indiske tekster med særstilling i religionshistorien. Der regnes i denne sammenhæng især med de 12-14 ældste skrifter fra ca. 7-500 f.Kr. Formelt er de hver især tillæg til en Brahmana. Således er de knyttet til veda-religionen og regnes med til Shruti, overleveringen. De afslutter dermed vedatraditionen (vedanta, vedaernes sum). I realiteten lægger de afstand til hele vedareligionen med dens fundamentale offervæsen og øvrige ritualer. Som sådant bliver de grundlag for upanishad-religionen. Upanishaderne er tanker om livets opståen, reinkarnation, hvad Gud er, og hvordan Han erkendes.
Uparati
(Sanskrit). Uparati betyder “fredsommelighed”. Uparati er også ”ophør af hykleri” eller tro på nødvendigheden af bestemte handlinger eller ceremonier, der påbydes af en bestemt religion. Dermed opnår aspiranten tankefrihed og en omfattende og ædelsindet tolerance.
Upekkha
(Sanskrit) Upekkha betyder sindsro.
Upersonlighed
Upersonlighed er et stadie med upersonlig observation. Et menneske, der praktiserer upersonlighed er i stand til at ignorere egne interesser og iagttage uden indblanding fra den lavere natur. Upersonlighed er et led i udviklingen af sjælsbevidsthed.
Uposatha
Uposatha er et indisk navn for helligdage ved ny- og fuldmåne. Veda-religionen har dem som faste offerdage. Upanishad-religionen (?) holder dem hellige ved asketiske ritualer. I buddhismen er de helliget recitation af ordensreglerne, Patimokkha.
Ureret
Esoterisk egyptologi: Ureret er Khnum-kronen. Khnum er den store skabergud, som manifesterer det fysiske univers. Faraoen bærer Khnum-kronen, når han er gudernes repræsentant, for det er hans opgave, at omsætte “Det Ene Livsvæsens” hensigt til fysisk manifestation – lige som guden Khnum. Midten af Khnum-kronen består af Osiris’ hvide Atef-krone med to strudsefjer (Benu-fuglens fjer): “Illuminationens krone”.
Urna
Urna er betegnelsen for en lille plet eller fremvækst i panden på Buddha-statuer og -billeder. Lige som ushnisha (hårbånd) tolkes den ofte som det tredje øje. Kan stamme fra en oprindelig juvel eller rester af en anderledes håropsætning.
Uræus-slangen
(Egyptologi). (Græsk). Uræus eller Urhek (egyptisk). I det gamle Egypten havde indviede lov til at bære et synligt symbol på de højeste indvielser. Kobraslangen er et af de symboler, som kun kunne bæres, hvis man havde modtaget indvielse, og derved havde opnået en vis grad af universel visdom og forståelse. På oldegyptisk hed slangen “uraios”, og den græske form af det oprindelige ord hed på latin “ureaus”, men senere ændrede grækerne navnet til “basiliskos”. Nutidens betegnelse for denne kundalinislange ligger meget tæt på den originale egyptiske, for i dag kaldes den “uræus”. Kobraen var et symbol på Nedre-Egypten (de højere chakraer), og som slangernes konge viser denne slange vejen fra en latent (sammenrullet) tilstand til en oprejst – lokket frem af “hjertets musik”. Dette er ildslangen – den fuldt udviklede kundalinislange i kroncentret på den indviede. Slangetæmmere viser, hvordan de ved hjælp af musik kan lokke en kobra fra sammenrullet til oprejst stilling, og denne symbolik har de gamle egyptere overført til kundalinikraften, der lokkes frem af “hjertets musik”. Uræus-slangen er den frygtede og dog fredelige og sky kobra. Farlig på grund af dens gift, men fredelig fordi den kun bruger den, hvis den føler sig alvorligt truet – og fordi giften kan anvendes til medicin. Energien kan både dræbe og helbrede. Den kan medføre død, og den kan bevare liv. På samme måde kan rejsningen af kundalinislangen i mennesket medføre store lidelser og død, hvis energierne vækkes i utide, og den kan skænke et nyt liv med høje bevidsthedstilstande, hvis den aktiveres på rette måde og i det rette tempo.
Ushabti
(Egyptologi). Ushabti er en lille statuette, der ofte forestiller et mumificeret menneske. Ordet “ushabti” er opstået af det ældre navn “shawabti”, men betydningen af dette ord er ukendt. “Ushabti” betyder “den, der giver svar”. Ushabtier er fundet i store mængder og er anvendt over alt i Egypten. Ushabtier omtales i Dødebogens kapitel VI, hvor formålet forklares: “Oh denne ushabti! Hvis et eller andet pligtarbejde kræves hinsides, skal du sige: ‘Her er jeg’”. Da ushabtier dukkede op i Mellemste Rige, havde enhver afdød én enkelt ushabti med sig i graven, men senere i Ny Rige blev statuetterne anbragt i skrin med flere hundrede (helt op til 700) i hver grav, og på dette tidspunkt fungerede ushabtien ikke længere som en stedfortræder for den afdøde, men som en slags slaver, der havde rollen som tilsynsførende, og derfor ikke havde form som en mumie.
Ustrasana
(Sanskrit). Ustrasana er en yogaøvelse, der kaldes “kamelen” eller “kamelstillingen”. Det er en øvelse, der strækker forsiden af det fysiske legeme og lårene.
Utkatasana
(Sanskrit). Utkatasana er en yogaøvelse, der ofte kaldes stolen. Stillingen styrker fødder, lægge og lår.
Uttankoormasana
(Sanskrit). Uttankoormasana er betegnelsen for yogastillingen skildpadden.
Uvidenhedens hal
Uvidenhedens hal er betegnelsen for den fysiske verden, når det, der er stofligt og forgængeligt, betragtes som det eneste virkelige. Det medfører, at mennesket er polariseret i sin personlighed, og at formen og stoffet derfor har kontrol over dette menneske. Se også Kundskabens hal og Visdommens hal.
|
