Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Yab-yum
(Tibetansk). Yab-yum betyder ”fader-moder” i den buddhistiske kunst i Indien, Nepal og Tibet. Yab-yum repræsenterer den mandlige guddom i seksuel omfavnelse med sin kvindelige partner. Stillingen fortolkes sædvanligvis som et symbol på det aktive, skabende aspekt Upaya, der opfattes som maskulint, der forenes med visdomsaspektet Prajna, der opfattes som feminint. Foreningen er en forudsætning for at kunne overvinde dualiteten i tilsynekomstens verden – dvs. formens verden – i bestræbelsen på at opnå enhed og åndelig oplysning. Den seksuelle forening som symbol på den mystiske enhed er baseret på idéerne i indisk tantra. Idéerne blev aldrig fuldt ud anerkendt af Japans buddhister. Selv i Tibet var det aldrig hensigten, at Yab-yum symbolerne skulle være til almindelig brug. De var udelukkende henvendt til mennesker, der havde modtaget passende instruktioner i symbolernes esoteriske betydning. I Tibet betragtede man handlinger, der blev foretaget af guder for mere kraftfulde, når det skete i samspil med en partner og skytsånder (Yi-dam), og de er altid fremstillet i Yab-yum-stilling, og de var respekteret af munke og præster. (Se også Tantra).

Yadnya
Se Yajna.

Yagam
Se Yajna.

Yagya
Se Yajna.

Yajna
(Sanskrit). Yajna, Yagya, Yadnya eller Yagam i hinduismen er et ritual, der akkompagneres af chanting af vediske mantraer. Yajna betragtes også som tilbedelse, bøn, lovprisning, opofrelse og offergaver. Yajna er et gammel offerritual, hvor man ofrer og sublimerer Havana Samagri (særligt forberedte urter) i offerilden. Den dybere betydning af ordet Yajna stammer fra sanskrit-verbet ”yaj”, der har tre betydninger: Gudetilbedelse (Devapujana), enhed (Saogatikarana) og næstekærlighed (Dana). Et væsentligt element er den rituelle offerild – den guddommelige Agni – som offergaverne kastes i. Ilden er forudsætningen for, at alle offergaverne når Gud, fordi de omdannes og sublimeres i ilden. Udtrykket Yajna er sprogligt men ikke i praksis beslægtet med zarathustrismens Yasna (Ahura). I modsætning til den vediske offerceremoni har zarathustrismens Yasna relation til vand snarere end til ild. Ritualer, der er forbundet med tempeltjeneste i hinduismen kaldes Agama, mens de, der indebærer kommunikation med en guddom via Agni, anses for at være vediske. Templeritualer i nutidens hinduisme er en kombination af både vediske og agamiske ritualer. Den rituelle del af hinduismens skrifter kaldes Karma-Kanda. Dele af Vedaerne, der beskriver eller fortolker Yajna, omtales i Karma-Kanda. De vediske Yajnaer udføres typisk af fire vediske præster – Hota, Adhvaryu, Udgata og Brahman. De ritualer, der udføres af hver af præsterne, er beskrevet i dialogen mellem Asvala og Yajnavalkya i Brihadaranyaka Upanishaden. Hotar-præsten reciterer mantraerne og litanierne (bønner, der messes), som stammer fra Rig-Veda. Versene, der reciteres af Hotar, findes i tre typer: Indledende vers, Yajna-vers og eulogistiske vers (velsignelsesformularer). Ritualets Hotar skal desuden kontemplere og identificere sig med den guddommelige stemme i form af ilden eller Agni. Adhvaryu er Hotar-præstens assistent, som er ansvarlig for ritualets fysiske detaljer som f.eks. opmåling af offerområdet, opførelse af alteret osv., som er nævnt i Yajur-Veda. Adhvaryu tilbyder tre slags offergaver: Nogle der opflammer, nogle der larmer og nogle der giver afløb. Adhvaryu kontemplerer og identificerer sig med det guddommelige syn – Solen eller Surya. Udgatar chanter vers til melodier (Saman), der stammer fra Sama-Veda. Udgatar chanter – ligesom Hotar – de indledede Yajnaer og eulogistiske vers. De tre typer af invokationer har relation til de tre typer af vital livskraft – Prana, Apana og Vyana i menneskekroppen, og Udgatar repræsenterer den guddommelige livskraft. Brahman er leder af hele seancen og ansvarlig for at rette evt. fejl ved hjælp af supplerende vers, og ved at invokere Visvedevas (devaerne). I Brihadaranyaka betragtes Visvedevas som skabere af det universelle tankesinds uendeligt mange former. Den eneste gud, der beskytter Yajna, er Brahman, der kontemplerer og identificerer sig med det guddommelige tankesind, der symboliseres af Månen eller Chandra. Normalt brænder der en enkelt offerild, men nogle gange hele tre under ritualet, hvor offergaver kastes i ilden. Offergaverne er typisk store mængder af smør, mælk, korn, kager og soma. Varigheden af en Yajna afhænger af dens type. Nogle gange varer ritualet kun et par minutter, mens andre kan tage timer, dage eller endda år. Nogle Yajnaer udføres privat, mens andre henvender sig til et stort publikum. Post-vediske Yajnaer, hvor mælkeprodukter, frugt, blomster, tøj og penge ofres, kaldes Homa eller Havanam. Et typisk hindu-ægteskab indebærer en Yajna, hvor Agni er vidne til ægteskabet. Retten til at udføre en Yajna eller en Homa kræver indvielse i en indvielsesceremoni, der er kendt som Yajnopavita. I ceremonien overdrages en ”hellig snor” til den indviede, som symbol på den særlige ret. (Se også Agama, Agni, Apana, Homa, Prana, Soma, Veda, Vyana og Zarathustrisme).

Yajur-Veda
(Sanskrit). Yajur-Veda er en tatpurusha-forbindelse, der stammer fra ”yayu”, der betyder ”offerformel”, og ”veda”, der betyder ”viden”. Yajur-Veda er derfor viden om hvordan man udfører offerritualer. Yajur-Veda er en af hinduismes fire kanoniske tekster – Vedaerne. Nogle forskere mener, at de er skrevet mellem 1000-600 f.Kr. Yajur-Veda Samhita (dvs. kompilering), indeholder liturgien (dvs. mantraer), der er nødvendige for at udføre de ofre og ritualer, der nævnes i Vedaerne, og Brahmana og Shrauta-Sutra tilføjer oplysninger, fortolkninger og detaljer om, hvordan de skal udføres. (Se også Brahmana, Shrauta, Veda og Yayu).

Yama
(Sanskrit). Yama betyder ”abstinens” i betydningen ”afholdenhed”. Yama skal forstås som selvbeherskelse, selvkontrol og selvdisciplin. Yama er en af de otte Yoganga. Yama hører til de fem store løfter: Ikke-skade, ikke-lyve, ikke-stjæle, ikke-samle genstande og ikke-beruselse. Yama og dens supplement Niyama repræsenterer anvisninger på ”rigtig levemåde”, der er etiske og moralske principper inden for hinduisme og yoga. Yama er derfor en form for moralske inspirationer, befalinger, regler eller målsætninger. Enhver tro har en adfærdskodeks – eller en serie af ”bør-gøre” og ”bør-ikke-gøre” formaninger, og Yamas repræsenterer en af ”ikke-listerne” inden for hinduismen og mere specifikt inden for Raja-yoga. Yama omfatter ”bør-ikke-gøre” i menneskets omgang med den ydre verden, og Niyamas omfatter ”bør-gøre” i menneskets omgang med den indre verden. Der er ti Yamaer, der defineres som ”begrænsninger” i en lang række skriftsteder. Patanjali optegner kun fem Yamas i bogen Yoga Sutras. De ti traditionelle Yamaer er: 1) Ahimsa – ikke-vold eller harmløshed. Man må ikke skade, og holdningen er baseret på kærlighed til alle, harmløshed, og ønsket om ikke at være årsag til lidelse i tanke, ord eller handling til enhver tid og mod ethvert levende væsen. 2) Satya – ikke-lyve eller ærlighed. Man skal være ærlig i ord og tanke, som altid skal være i overensstemmelse med de faktiske forhold. Ahimsa og Satya er de ”vigtigste” Yamaer. De øvrige otte støtter opfyldelsen af de to. 3) Asteya – ikke-stjæle eller pålidelighed. Man undgår fristelsen til at stjæle ved at udvikle ikke-begær og ved at undgå at stifte gæld. 4) Brahmacharya – afholdenhed. Seksuel afholdenhed opnås ved konstant at være opmærksom på Universet og fordybet i guddommelighed og åndelig adfærd. Man skal praktisere seksuel afholdenhed, når man er single, og være trofast, når man er gift. 5) Kshama – tålmodighed. Når man er tålmodig og tolerant, får man mere energi og mere tid til at fungerer i nuet. 6) Dhriti – urokkelighed. Man skal overvinde rastløshed, frygt og ubeslutsomhed, og man skal holde op med at se at hver opgave som en opfordring til kamp og konkurrence. 7) Daya – medlidenhed. Man skal fjerne alle former for ufølsomme, afstumpede og grusomme følelser overfor alle skabninger. 8) Arjava – ærlighed. Man skal være ukompliceret, og undgå alle former for manipulation, bedrag og ulovlighed. 9) Mitahara – mådeholdenhed vedr. mad. Man skal spise vegetarisk, enkelt og med mådehold – dvs. hverken for meget eller for lidt. Man skal aldrig spise kød, fisk, skaldyr, fjerkræ eller æg. 10) Shaucha – renhed. Med renhed menes der, at man skal undgå al forurening af kroppen, følelserne, tankerne og talen. Patanjalis Yoga Sutras omfatter følgende fem Yamaer, som udgør første trin af otte i Raja-yoga. De omtales i Sadhana Pada. 1) Ahimsa – ikke-vold eller harmløshed. 2) Satya – ikke-lyve eller ærlighed. 3) Asteya – ikke-stjæle eller pålidelighed. 4) Brahmacharya – afholdenhed. 5) Aparigraha – ikke-besiddertrang i betydningen fravær af grådighed. I Raja Yoga er overholdelse af Yamaerne en hjælp til at opnå et sundt tankesind, følelsesliv og et sundt legeme. I Hatha-yoga forsøger man at opnå kontrol over det fysiske legeme, og Yama (sammen med Niyama), er de første to vigtige trin i processen. Iflg. Patanjali er det ikke er nok til at se Yama fra et individuelt synspunkt (dvs. udryddelse af fjendtlighed, erobre den højere bevidsthed osv.), for man skal efterleve Yamaerne uden et ønske om et personligt og endeligt mål. (Se også Ahimsa, Aparigraha, Arjava, Brahmacharya, Daya, Kshama, Niyama, Patanjali, Satya og Yoganga).

Yamuna floden
(Sanskrit). Yamuna eller Jamuna floden udspringer ved Yamnotri i Uttarakhand (det tidligere Uttaranchal) i Himalayabjergene. Det er en stor flod i det nordlige Indien med en længde på ca. 1.370 km. Den strømmer gennem staterne Delhi, Haryana og Uttar Pradesh. Den flyder ind i Ganges i nærheden af Allahabd i Nordindien, og floden er den største biflod til Ganges. Agra passerer Yamuna tæt forbi det legendariske Taj Mahal og Agra Fort. Floden refererer til Pingala Nadi i det æteriske legeme.

Yana
(Sanskrit). Yana betyder ”legeme”, og udtrykket henviser til en åndelig praksis i buddhismen. ”Det store legeme” hedder Mahaydna, og ”det lille legeme” kaldes Hinayana. Det er betegnelserne for to store filosofiske skoler eller retninger inden for buddhismen. Den første er grundlagt af Nagarjuna. Ordets betydning blev på et tidspunkt udvidet til at henvise til transportmidler, der benyttes til at foretage en hurtigere rejse. Om Yana skal oversættes med ”køretøj”, ”transport”, ”skib”, ”vogn” osv., afhænger af konteksten.

Yang og Yin
Se Yin og Yang.

Yantra
(Sanskrit). Yantra er afledt af ”yam”, der betyder ”at kontrollere”, ”at undertrykke”, ”at begrænse”, ”dæmpe”, ”holde i skak” o.l. Eksempelvis er menneskekroppen et Yantra. Yantra oversættes ofte med ”redskab”, men primært i betydningen ”hjælpemiddel”. På samme måde som ordet ”redskab” eller ”instrument”, dækker ordet Yantra over betydninger som ”symboler”, ”processer”, ”kvaliteter”, ”energier” osv. for Yantra er et symbol eller en figur, som bruges i forbindelse med koncentrationsøvelser. I Vesten er Yantra sædvanligvis udtryk for begrebet symbolik, der er udformet som geometriske figurer. Traditionelt bruges den form for symboler i Østens mystik til at afbalancere tankesindet eller koncentrere det om åndelige begreber. Her handler det om at gå med et Yantra, kopiere det, skabe det og/eller koncentrere sig om det. Et Yantra er derfor ethvert hjælpemiddel, der kan fastholdelse bevidstheden til essensen af et begreb eller en bestemt idé. En Yantra beskriver både makrokosmiske og mikrokosmiske kræfter, der arbejder sammen eller er i bevægelse hen imod eller væk fra et center. Yantra viser kombinationen af ”kontrol” og ”frihed” i forening. Mantra plus Yantra skaber Tantra. I nogle tantriske discipliner siges det, at et fokuseret, kontrolleret blik på et bestemt Yantra kan medføre befrielse. Figurer og mønstre i et Yantra består ofte af firkanter, trekanter, cirkler og blomstermønstre, men det kan også omfatte mere komplekse og detaljerede symboler, som f.eks. en lotusblomst, der typisk symboliserer chakraer, og hvor hvert kronblad repræsenterer en psykisk kvalitet (Vritti) i forbindelse med chakraet. En prik eller Bindu repræsenterer skabelsens udgangspunkt eller det uendelige og manifesterede kosmos. Shatkona er et sanskrit-navn for et heksagram, der repræsenterer foreningen ild- og vandelementet eller af det maskuline og det feminine princip – osv. (Se også Bindu, Chakra, Mantra, Shatkona, Svastika, Tantra og Vritti).

Ydun
(Oldnordisk). Ydun eller Idun er gudinden for og symbolet på evig ungdom i nordisk mytologi. Det er en egenskab, som selv de udødelige guder ikke kan undvære. Hun forvalter de guldæbler, der giver aserne evig ungdom. Hver morgen giver hun guderne den evige ungdoms og skønheds æbler, og da hun en gang blev bortført af en jætte, blev guderne gamle og grå. I Snorres Edda fortælles det, hvordan jætten Tjasse med Lokes hjælp bortfører Ydun. Aserne begyndte at ældes, men æblerne kom heldigvis tilbage til Asgård, og Tjasse dræbes. Ydun er gift med poesiens, digtekunstens og reinkarnationens gud, Brage. (Se også Brage, Edda, Loke og Tjasse).

Yggdrasill
(Oldnordisk). Yggdrasil stammer fra ”Yggs hest”, og ”Ygg”, der betyder ”den skrækkelige”, og det er et af Odins mange tilnavne. Yggdrasil er i nordisk mytologi kendt som Verdenstræet eller Livets Træ. Når Verdenstræet kaldes ”Odins hest”, på samme måde som galgen kaldes ”hængt mands hest”, henviser det til Odins selvofring, da han hængte sig for at vinde visdom. Yggdrasil er bindeleddet mellem menneskeheden på Jorden og forfædrene eller guderne i Himlen. Yggdrasil er ofte et asketræ pga. produktionen af ”honningdug” til mjød, der forbindes med Verdenstræet. Under fejringen af vintersolhverv eller Jólahald, der betyder ”juleholden”, brugte man skovfyr som udendørs juletræ eller Verdenstræ. I Ældre Futhark (den ældste form for runealfabet) afbildes Verdenstræet med en rune, der viser, at træet havde tre rødder – ét i hver verden – dvs. fortid, nutid og fremtid. Træets krone, der altid er grøn, går helt op til himlen, og de tre rødder ender i tre forskellige verdener. En af rødderne går til Asgård, Himlen eller gudernes hjem. Den anden går til Jotunheimen, hvor jætterne bor. Og den tredje går til det underjordiske Hel. Under hver rod springer en kilde frem. Under jætternes rod er det Mimers brønd med visdommens vand. Under Asgård er det Urds brønd, hvor guderne samles i tinget for at afsige dom. Urd selv er den norne, der kender verdens og menneskernes skæbne. Fra Urds brønd henter nornerne hver dag vand til træet, og den dug, der falder fra dets blade, holder Jorden grøn. Nederst – under træet – ligger helvedesbrønden Hvergelmer, hvor dragen eller slangen Nidhug gnaver i træets rod. I Yggdrasils krone lever fire hjorte – Dain, Dvalin, Dunør og Duratro – der æder træets blade. I toppen sidder ørnen Ræsvælg (der betyder ”ligsluger”), med i virkeligheden er det en jætte i ørneskikkelse, som med vingeslagene skaber vind og storm. På dens næb sidder høgen Vedfolner (der betyder ”vejrfalmet” – dvs. bleget af vejr og vind) og skuer ud over verden. Vedfolner er det væsen, der er højest placeret i verden. Et lille egern, Ratatosk (der betyder ”gnavertand”), piler op og ned ad stammen og bringer nyt fra rødderne til toppen. Ved træets fod ligger seks store og mange mindre slanger. Under Ragnarok bliver træet revet op med rode og brændt pga. de store skovbrande, der hærger på det tidspunkt.

Yin og yang
(Kinesisk). Yin og Yang symboliserer den altomfattende kraft ”Tao”, hvor Yang, det maskuline og lyse princip, forenes med Yin, det feminine og mørke princip. Symbolet illustrerer, at lys og mørke er hinandens forudsætninger, og at de udgør en uadskillelig helhed. Yin og Yang repræsenterer derfor de duale aktive og passive principper, som konstant kompletterer hinanden og forenes i en helhed. Yang er den hvide side med den sorte prik. Yin er den sorte side med den hvide prik. Forholdet mellem Yin og Yang er ofte beskrevet som sollys, der stråler over et bjerg og en dal. Yin, som bogstaveligt betyder ”skyggefuldt sted” eller ”den nordlige bakkeskråning”, er det mørke område, der ligger i bjergmassivets skygge, mens Yang, der bogstaveligt betyder ”solrigt sted” eller ”den sydlige bakkeskråning”, er den del, er der oplyst af Solen. Men Solen bevæger sig over himlen, og gradvis bytter Yin og Yang plads med hinanden. Det, der er afsløret, bliver tilsløret, og det, der er tilsløret, bliver afsløret. Yin er karakteriseret som langsom, blød, eftergivende, diffus, kold, våd og passiv, og principperne er forbundet med vandet, Jorden, Månen, femininitet og nattens mørke. Yang er hurtig, hård, solid, fokuseret, varm, tør og aggressiv, og principperne er forbundet med ilden, Himlen, Solen, maskulinitet og dagens lys. I kinesisk filosofi bruges begrebet Pinyin, der ofte kaldes Yin-Yang, til at beskrive, hvordan tilsyneladende modsatrettede kræfter er indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige, og hvordan de er hinandens forudsætning. Mange naturlige dualiteter (f.eks. det maskuline og det feminine, lys og mørke, høj og lav, varme og kulde, vand og ild, liv og død osv.), er tænkt som fysiske manifestationer af Yin-Yang konceptet. Konceptet er oprindelsen til mange grene i den klassiske kinesiske videnskab og filosofi. Det er et primært grundlag for traditionel kinesisk medicin, og et centralt princip i de forskellige former for kinesisk kampsport og motion. Yin og Yang er i virkeligheden ikke modsatrettede men komplementære kræfter, som spiller sammen og skaber en større helhed. I virkeligheden er det et dynamisk system. Alt i tilværelsen består af både Yin og Yang aspekter (f.eks. kan skygge ikke eksistere uden lys). Hvert af de to aspekter kan manifestere sig stærkere i et bestemt objekt, afhængigt af kriteriet for iagttagelsen. I taoistisk metafysik skelnes der ikke mellem godt og dårligt eller andre dualistiske og moralske vurderinger, for Yin-Yang udgør et udeleligt hele. I den etiske konfucianisme – og tydeligst i Dong Zhongshu filosofien (ca. 2. årh. f.Kr.) – er den moralske dimension imidlertid knyttet til Yin-Yang idéen. Begrebet Yin og Yang er ofte symboliseret af forskellige former for Taijitu-symboler, som er de bedst kendte i Vesten. (Se også Tao).

Ymer
(Oldnordisk). Ymer, Ymir eller Aurgelmir er urjætten i den nordiske mytologi, gudelære og skabelsesberetning. Det er Ymer, der skabte de første jætter, og han er personifikationen af kaos, for Ymer er Jordens stof i glødende, sydende tilstand. Ymer dræbes af de tre skaberguder, Odin, Vile og Ve, som skabte verden ved hjælp af hans legemes forskellige dele. Det er en filosofisk og åndsvidenskabelig korrekt allegori om, hvordan de tre skabende kræfter eller guddommens tre aspekter – vilje, kærlighed-visdom og aktiv intelligens – overvinder det kaotiske, sydende stof, og omdanner det til en beboelig planet. Ymers blod blev til verdens have. Hans knogler blev til Jordens bjerge. Tænderne blev omdannet til sand og sten. Håret blev til skovene. Hjernen blev til skyerne, og hjerneskallen blev brugt til himmel-hvælvingen. Ymer omtales i digtene Grimnersmål og Vafthrudnersmål i den ældre Edda. Surmælksproduktet ymer er opkaldt efter jætten. (Se også Edda, Odin og Vile).

Yngre Edda
Se Edda.

Yoga
(Sanskrit). Yoga er udledt af roden ”yuj”, der betyder at ”forbinde” eller ”forene”, men yoga betyder også ”et åg”, for øvelserne og disciplinen er et åg, man frivilligt tager på sig, for at blive forbundet eller forenet med sin sjæl og de indre åndelige principper. Yoga er en omfattende og sammenfattende filosofi, der vedrører alle former for skabelse af kontrol over tanker, følelser og handlinger, som også kaldes fluktuationer – Chitta Vritti. Yoga kan medføre forening med sjælen eller rettere Atman og sjælens åndelige aspekt Purusha. Det sker ved hjælp af kropsstillinger, åndedrætsteknikker, koncentration, meditation, hengivenhed og handling, der medfører åndelig udvikling og moralsk adfærd. Målet er åndelig frigørelse, Moksha eller Samadhi, og det sker via gradvis disidentifikation med personligheden, og til sidst skabes der frigørelse (Kaivalya). Patanjali definerer yoga sådan: ”Yoga er kontrol af tankebølger i sindet.” Det henviser til, at man arbejder med at forene og skabe harmoni mellem kroppen og tankesindet. De fysiske øvelser (Asana) styrker og bearbejder kroppens svage områder. Øvelserne strækker de forkortede muskler og giver styrke til de svage. Man arbejder både med kroppens store og små muskler i fødder, tæer, fingre og hænder. Kroppen finder gradvis tilbage til sin oprindelige og naturlige tilstand. Ved at lytte til bevægelsen gennem åndedrættet bliver man opmærksom på de fysiske begrænsninger, og derfor risikerer man ikke til at øve vold på kroppen. Bevægelserne i kroppen sker i takt med åndedrættet. Når man er øvet kan selv de krævende stillinger udføres meditativt. Yoga kan praktiseres af alle mennesker uanset alder og køn, og det er ligegyldigt hvor smidig man er. Alle øvelser afsluttes med afspænding, der giver ro i krop og sind. (Se også Asana, Atman, Chitta Vritti, Kaivalya, Patanjali, Purusha og Samadhi).

Yoga Abhyasa
Se Abhyasa.

Yoga Mudra
Se Mudra.

Yoga Nidra
(Sanskrit). Nidra betyder ”søvn”, og det er en af de fem bevægelser (Vritti) i tankesindet. Yoga Nidra eller ”yoga søvn” er en søvnlignende tilstand. Det er en yoga-øvelse og en form for dyb afslapningsteknik, for i yoga-søvnen er både den fysiske krop og tankesindet i fuldstændig ro, men samtidig er bevidstheden vågen og fuldt opmærksom. Det er en yoga-praksis, der reducerer spændinger og angst. Man Yoga Nidra handler primært om træning i bevidst opmærksomhed i den dybe søvntilstand, der kaldes Prajna i betydningen ”visdom” i Mandukya Upanishad. Yoga Nidra er en sindstilstand mellem vågenhed og søvn, som åbner til dybe faser i tankesindet, og det tyder derfor på en forbindelse til den gamle tantriske praksis, der kaldes Nyasa, hvor sanskrit-mantraer via fokusering rettes mentalt mod bestemte kropsområder, mens der mediteres på det pågældende område. Flere indiske yoga-lærere har defineret Yoga Nidra som en tilstand af ”bevidst dyb søvn”. Tilsyneladende sover man, men tankesindet fungerer samtidig vågent på et dybere plan. Man sover derfor med klar bevidsthed. (Se også Nyasa, Prajna, Vritti).

Yoga Sutra
Se Patanjali.

Yoga søvn
Se Yoga Nidra.

Yogacara
(Sanskrit). Yogacara betyder bogstaveligt ”yoga praksis” eller ”en, der praktiserer yoga”. Yogacara er en indflydelsesrig skole i tibetansk buddhisme. Skolen underviser i buddhistisk filosofi og psykologi med fokus på fænomenologi og ontologi (læren om eksistens) ved at praktisere meditation og yoga. Yogacara udviklede sig inden for indisk Mahayana-buddhismen omkring det 4. årh., og Yogacara-skolens grundlægger er sandsynligvis Asanga (ca. 300 e.Kr.). Som navnet antyder, er Yogacara baseret på yoga og meditation, og skolens udgangspunkt er, at alle fænomener er ikke-eksisterende – dvs. at de er ”tomme” (Shunyata), hvorimod bevidstheden, der skaber fænomenerne, er virkelig. Yogacara-skolen indførte det vigtige begreb Alaya-Vijnana, der kan beskrives som en slags ”lagerbevidsthed”, hvor sanseindtryk og mentale oplevelser oplagres, og derfor er udgangspunkt for karmiske reaktioner og for oplevelsen af sjælen. Yogacara-skolen er ofte blevet beskrevet som idealistisk, men det er nok mere korrekt at beskrive udgangspunktet som erkendelsesmæssig snarere end ontologisk. (Se også Alaya og Shunyata).

Yoganga
(Sanskrit). Yoganga består af to ord ”yoga” og ”anga”, som betyder ”yoga- grene” eller ”yoga-trin”. Yoganga er de otte successive trin til udvikling af skelneevne og selvindsigt.

Yogi
(Sanskrit). En yogi eller Yogini er et menneske, der praktiserer yoga og dermed bruger yogaens udviklingsmetoder. Det er et menneske, som med overbevisning og efter visse resultater bruger yogas systematiske metoder til selvrealisering og frigørelse som mål. Yoga kaldes også ”den gamle videnskab om meditation på Gud”. (Se også Yogini).

Yogini
(Sanskrit). Yogini stammer fra ”Yogi”, der er et maskulinum, og Yogini er femininum (findes ikke i den danske grammatik, hvor hunkøn er slået sammen med hankøn til at danne fælleskøn). Yogini er derfor en kvindelig udøver af Yoga, og i mere formel betydning er ordet udtryk for respekt for de kvindelige spirituelle lærere i hinduismen og buddhismen. I den hinduistiske tradition er en mor guru (lærer) og i yoga-traditionen er respekt for Yoginier en nødvendig del af udviklingsvejen. En Yogini betragtes som en inkarnation af den hellige feminine kraft. Den feminine kraft møder man i mytologiens gudinder – f.eks. Lakshmi, Parvati, Durga og Kali – men også i den oplyste kvinde, for både gudinder og kvinder udtrykker overstrømmende medfølelse, åndelige energier og dyb indsigt. De kan føde helgener, fredsstiftere og yogier. I indvielsestraditionerne inden for både yoga og shamanisme, er kontrol over for seksualenergien (inden for et moralkodeks for hellig seksualitet) vigtig, og det gælder for både kvinder og mænd, men denne kontrol kræves ikke, hvis man blot praktiserer yoga-asanas (yoga-øvelser). I Vedanerne omtales talrige oplyste Yoginier og kvindelige mystikere, og mange af de vediske Rishier var Yoginier eller Rishikaer. (Se også Rishi, Veda, Yoga og Yogi).

Yoni
(Sanskrit). Yoni betyder ”vulva”, ”vagina”, ”livmoder” eller ”kilde”. Yoni er betegnelsen for det kvindelige kønsorgan. Oprindeligt var Yoni (det kvindelige kønsorgan) og Lingam (det mandlige kønsorgan) symboler for abstrakt skabelse, som i Indien stå for det guddommeliges skabende eller avlende krafts maskuline og feminine aspekter. Den samme symbolik ser man i det gamle Egypten. I de gamle kulturer er Yoni en betegnelse, der beskriver ”den guddommelige passage”, som både skal opfattes som livmoderen og ”det hellige tempel” (jf. Lila). Ordet dækker over en lang række betydninger bl.a.: Fødested, oprindelse, forår, fontæne, hvilested, skatkammer, beholder, sæde, bolig, hjem, hule, rede, stald osv. Først langt senere – hos grækerne og særligt hos jøderne – fik ordet en fallisk betydning. (Se også Fallisk, Fallos, Lila og Lingam).

Yuga
(Sanskrit). Yuga betyder ”epoke” eller ”æra” i en cyklus på fire aldre i hinduistisk filosofi. Yuga er derfor en tidsperiode eller en tidscyklus i al almindelighed – og ordet bruges specielt om de fire tidsaldre inden for Jordens Maha-yuga. De fire aldre er Krita- eller Satya-yuga, Treta-yuga, Dvapara-yuga, og Kali-yuga. Ifølge hinduistiske kosmologi skabes og nedbrydes livet i Universet en gang hver 8.640.000.000 jordiske år, og det svarer til et enkelt døgn for Brahma. Brahmas levetiden for Brahma selv kan være 311.040.000.000.000 jordiske år. Cyklusserne gentager sig ligesom årstiderne, som udvikles og afvikles inden for en større tidscyklus af skabelse og nedbrydning af Universet. På samme måde som forår, sommer, efterår og vinter, indebærer enhver Yuga etaper eller gradvise ændringer, som Jorden og menneskehedens bevidsthed gennemgår som en helhed. En komplet Yuga-cyklus fra en højt oplyst gylden tidsalder til en mørk tidsalder og tilbage igen, skabes af solsystemets bevægelse omkring en anden stjerne. (Se også Brahmas alder, Dvapara-yuga, Kali-yuga, Krita-yuga, Maha-yuga, og Treta-yuga).


Side : 1
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?
Hjre-spalte-Nste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-terlegemet
Annie Besant: TERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Hjre-spalte-Artikler-p-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Hjre-spalte-Nyeste-eBger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Hjre-spalte-eBger-p-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Flelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopdi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPDI


Hjre-spalte-Trykte-bger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er p Facebook