VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Yogacara
Betydning
(Sanskrit). Yogacara betyder bogstaveligt ”yoga praksis” eller ”en, der praktiserer yoga”. Yogacara er en indflydelsesrig skole i tibetansk buddhisme. Skolen underviser i buddhistisk filosofi og psykologi med fokus på fænomenologi og ontologi (læren om eksistens) ved at praktisere meditation og yoga. Yogacara udviklede sig inden for indisk Mahayana-buddhismen omkring det 4. årh., og Yogacara-skolens grundlægger er sandsynligvis Asanga (ca. 300 e.Kr.). Som navnet antyder, er Yogacara baseret på yoga og meditation, og skolens udgangspunkt er, at alle fænomener er ikke-eksisterende – dvs. at de er ”tomme” (Shunyata), hvorimod bevidstheden, der skaber fænomenerne, er virkelig. Yogacara-skolen indførte det vigtige begreb Alaya-Vijnana, der kan beskrives som en slags ”lagerbevidsthed”, hvor sanseindtryk og mentale oplevelser oplagres, og derfor er udgangspunkt for karmiske reaktioner og for oplevelsen af sjælen. Yogacara-skolen er ofte blevet beskrevet som idealistisk, men det er nok mere korrekt at beskrive udgangspunktet som erkendelsesmæssig snarere end ontologisk. (Se også Alaya og Shunyata). |