Brahmadanda
(Sanskrit). Brahmadanda er rygmarven eller energikanalen Sushumna i menneskets rygsøjle. Brahmadanda er desuden en betegnelse for Brahmas kraftstav, som blev symboliseret af den bambusstav, der blev båret af asketer og yogier. Bambusstavens syv led er symbol på de syv Nadier langs rygsøjlen. (Se også Askese, Brahma, Nadi, Sushumna og Yogi).
Brahmadeva
(Sanskrit). Brahmadeva består af ”Brahman”, der er symbol på den kosmiske ånd eller Det Absolutte samt ”deva”, der betyder ”de strålende” eller ”de skinnende”. Deva oversættes ofte med ”guder”. Devaer er åndelige skabninger, som bl.a. fungerer som skytsånder for mennesker. Det er skabninger, som er direkte udstrålet fra Brahman som åndelige-intellektuelle energier. (Se også Brahma, Brahman, Deva og Dhyan-Chohan).
Brahmadika
(Sanskrit). Brahmadika er de første udstrålinger fra Brahman, men Brahmadika er desuden en generel betegnelse for de højerestående Solpitrier eller Dhyan-Chohaner, uanset om de repræsenterer et solsystem, en planetarisk kæde eller endda særskilte planeter, og hvor de har ansvaret for deres respektive sfærer og for kursen i deres livscyklus. Som åndelige skabende Prajapatier eller udstrålere af hierarkiske grupper er de i en vis forstand identificeret med Manuerne. (Se også Brahma, Brahman, Dhyan-Chohan, Manu, Pitrier og Prajapati).
Brahmajnana
(Sanskrit). Brahmajnana består af ”Brahman”, der er symbol på den kosmiske ånd eller Det Absolutte, og ”jnana”, der betyder ”viden”. Jnana stammer fra roden ”jna”, der betyder ”at vide”. Brahmajnana henviser derfor til det guddommelige, det hellige eller til esoterisk viden om den kosmiske Brahman, eksempelvis i vedisk filosofi, men også åndelig visdom i sig selv. Brahmajnana er derfor yoga-filosofiens betegnelse for erkendelsen af Brahman – den højeste visdom, den øverste guddom. Et menneske, der har opnået det høje bevidsthedsstadie, kaldes Brahmajnanin. Det første trin mod erhvervelse af den åndelige viden er anerkendelse af Brahman. Man kan ikke genkende Brahman, hvis man ikke er i stand til at opleve Brahman, og Brahman kan kun opleves gennem det medie eller mellemled, som man selv befinder sig i. Hvis man er tilfreds med kun at erkende Brahman ved hjælp af et billede, kan Brahman vise sig i alverdens skikkelser. Shankara har sagt, at medmindre tankesindet er fuldstændig renset (Chitta Suddhi), har man ingen ret til Brahmajnana eller Jnana-yoga. Det betyder, at hvis man ikke får tankesindet renset for egoisme, er man ikke berettiget til at få viden om det guddommelige. (Se også Brahma, Brahmajnanin, Brahman, Chitta, Jnana, Jnana-yoga og Veda).
Brahmajnanin
(Sanskrit). Brahmajnanin består af ”Brahman”, der er symbol på den kosmiske ånd eller Det Absolutte, og ”jnanin”, der betyder ”vidende”. Jnanin stammer fra roden ”jna”, der betyder ”at vide”. En Brahmajnanin er et menneske, der er i besiddelse af guddommelig eller esoterisk viden. Det betragtes som åndeligt kundskabsrigt eller som et helligt menneske. (Se også Brahma, Brahman og Jnanin).
Brahman
(Sanskrit). Brahman er symbol pĂĄ den kosmiske ĂĄnd. Nogle gange kaldes Brahman fejlagtigt for Brahma eller Brahm. Brahman er hinduernes betegnelse for Det Absolutte. Brahman er det samme som vedantinernes Parabrahman – det ufattelige, det evige, det altgennemtrængende princip, hvorfra alt udgĂĄr, og hvortil alt vender tilbage. Brahman er upersonlig, uden køn, uden egenskaber og kaldes derfor DET. Brahman mĂĄ ikke forveksles med Brahma. Begrebet Brahman var vanskeligt at fatte for de fleste mennesker, og derfor omdannede man det abstrakte begreb til en konkret guddom, og den vediske skabergud Prajapatis egenskaber blev overført til Brahman. Brahman er Den Ene Virkelighed, Det Absolutte, Universets upersonlige, øverste og uerkendelige princip – dvs. den essens, som alt udstrĂĄles fra, manifesteres, og som alt vender tilbage til. Brahman er immateriel, ufødt, evig, uden begyndelse og uden slutning. Brahman er altgennemtrængende. Brahman beliver og besjæler alt fra den højeste guddom til det mindste atom. Det involverer bĂĄde den essentielle bevidsthed og ursubstansen og dermed kosmos’ ĂĄndelige grundlag. Det er ĂĄrsagen til alle ĂĄrsager, og derfor kaldes det ofte ”den umanifesterede Logos". H.P. Blavatsky siger: ”Brahma (noumena), hviler aldrig, for DET ændrer sig aldrig og ER altid, selv om man ikke kan sige, at DET befinder sig nogen steder”. Den verden, man erkender, er en fænomenverden og ikke en verden af ting i sig selv (noumena). Som den essentielle kosmiske bevidsthedskilde og ĂĄndelig substans, er Brahman ĂĄrsagen eller det kosmiske Selv. Som individuel skabning bliver Brahman til Kshetrajna, den ĂĄndelige sol i det enkelte menneske. Essensen i enhver skabning eller enhed fra kosmos til det fysiske atom er selve Brahman, og det er ĂĄrsag til den kendte udtalelse: ”Tat Tvam Asi” (Du er DET). Fra Brahman stammer de forskellige kosmiske Brahmaer – dvs. udvidelse fra Den Ene til mangfoldighed. Brahman iværksatte ikke selv evolutionen eller skabelsen, men han viste forskellige aspekter af sig selv i kraft af udstrĂĄling. Puranaerne siger, at Trimurtien, der bestĂĄr af Brahma, Vishnu og Shiva, er udtryk for Brahmans oprindelige udstrĂĄlinger. Brahman er androgyn og med en natur, der bestĂĄr af bevidsthed og livssubstans, og der er en klar skelnen mellem det upersonlige, øverste, altgennemtrængende, immanente kosmisk princip, der er uden begyndelse, og de forskellige Brahmaer, der er periodiske manifestationer af de højeste energier, som strømmer ud fra den androgyne Brahman ved begyndelsen af hver Manvantara. Og de forskellige Brahmaer integreres igen i Brahman, nĂĄr den kosmiske cyklus nærmer sig Pralaya. Filosofisk set er Brahman indesluttet i sit eget slør eller Shakti, der kaldes Pradhana, som er det højeste kosmiske princip i ethvert univers − ligesom Brahma pĂĄ samme mĂĄde er indesluttet i uadskillelige Shakti’er, der kaldes Prakriti. Og i endnu større verdener er det Mulaprakriti, der indhyller Parabrahman. Derfor har man: Parabrahman-Mulaprakriti, Brahman-Pradhana og Brahma Purusha-Prakriti. (Se ogsĂĄ Brahma, Kshetrajna, Logos, Manvantara, Parabrahman, Pradhana, Prajapati, Prakriti, Pralaya, Puranaer, Purusha, Trimurti, Shakti, Shiva, Vedanta, Vedantiner og Vishnu).
Brahmana
(Sanskrit). Brahmana er kommentarer til Vedaerne – en manual til Veda-religionen. Brahmana fortæller, hvordan offerritualerne skal udføres − f.eks. hvordan remedierne skal placeres. (Se ogsĂĄ Veda).
Brahmanda
(Sanskrit). Brahmanda bestĂĄr af ”Brahma”, som stammer fra roden ”brih”, der betyder ”at ekspandere”, ”at vokse”, ”at befrugte”, samt ”anda”, der betyder Ӿg”. Brahmanda er Brahmas æg eller Verdensægget. Brahmas æg symboliserer legemliggørelsen af Brahma − især i skikkelse af solsystemet bĂĄde fysisk, psykisk og ĂĄndeligt. Fortidens hinduer kaldte Brahma for ”det kosmiske atom”. Tanken var, at det kosmiske atom er Brahmas æg, der rummer livskimen. Universet bryder ud fra ægget og manifesterer sig, pĂĄ samme mĂĄde som kyllingen bryder ud af ægget, vokser op og lægger næste æg. Hvert af de kosmiske æg eller universer føder − nĂĄr hvileperioden (Pralaya) er slut − sit eget afkom, og hvert univers fĂĄr sin natur fra det tidligere manvantariske æg. Nogle gange siges det, at det kosmiske æg blev lagt af den mystiske fugl Kalahamsa – ”evighedens svane”− eller at det var et resultat af Brahmans idĂ©. (Se ogsĂĄ Brahma, Brahman, Hiranyagarbha, Kalahamsa, Manvantara og Pralaya).
Brahmanda-Purana
(Sanskrit). ”Brahmanda” betyder ”Brahmas æg”, og ”Purana” er de gamle hinduistiske vediske hellige skrifter. Brahmanda-Purana er en af hinduernes vigtigste Puranaer, og det er en af 18 vigtigste Puranaer. Brahmanda er Brahmas æg eller Verdensægget, og navnet Brahmanda-Purana skyldes, at Puranaen indeholder en forklaring på Brahmanda (Brahmas æg), og dermed også på de fremtidige kosmiske tidsaldre, der skal åbenbares af Brahma. Brahmanda-Purana består af 12.200 Slokas. (Se også Brahma, Brahmanda og Puranaer).
Brahmanisme
Brahmanisme betyder det, der er underkastet Samsara (livshjulet). Brahmanisme betragtes også som en periode i den indiske religionshistorie, der ikke er entydigt defineret. Brahmanisme i snæver forstand dækker den yngre vediske periode, hvor kilderne er Brahmana-litteraturen og Upanishaderne. Brahmanernes var de eneste, der kunne udføre de indviklede ritualer i forbindelse med ofringerne. Nogle forskere bruger betegnelsen Brahmanisme synonymt med den ældre hinduisme, dvs. perioden fra ca. 600 f.Kr. til ca. 400 e.Kr. og perioden, der begynder ca. 400 e.Kr. (den yngre hinduisme), kaldes hinduisme. (Se også Brahman, Brahma, Samsara, Upanishader, Veda og Vedantiner).
Brahmapura
(Sanskrit). Brahmapura består af ”Brahma”, som stammer fra roden ”brih”, der betyder ”at ekspandere”, ”at vokse”, ”at befrugte”, samt ”pura”, der betyder ”by” eller ”bolig”. Brahmapura er Brahmas gyldne by eller gyldne bolig. Brahma er 3. Logos eller den skabende guddom. Brahmapura er symbol på det inderste bevidsthedskammer – ”kammeret i hjertet” og ”Verdens Moders bolig”. Det symboliserer en af de mystiske åndelige kræfter, der ligger latent i alle mennesker, og som er blevet aktiveret af avancerede yogier. Brahmapura kan både henvise til hjertet og til hele kroppen. Brahmapura er også navnet på Brahmas såkaldte hovedstad på Mount Kailash i Himalaya eller på Mount Meru. (Se også Brahma, Brahman, Logos, Meru og Kailash).
Brahmaputra
(Sanskrit). Brahmaputra bestĂĄr af ”Brahma”, som stammer fra roden ”brih”, der betyder ”at ekspandere”, ”at vokse”, ”at befrugte”, samt ”putra”, som iflg. Vedaerne betyder ”søn”. Brahmaputra er søn af en Bramin, dvs. et medlem af præstekasten. Men Brahmaputra betyder ogsĂĄ søn af Brahma, og betegnelsen bruges særligt i forbindelse med Prajapati − Brahmas tankefødte sønner, og sædvanligvis er der syv sønner. H.P. Blavatsky bruger udtrykket i en anden betydning, hvor hun henviser til gudesønner i forbindelse med en bestemt hellig ø i Centralasien. Brahmaputra er ogsĂĄ navnet pĂĄ en af de store indiske floder. (Se ogsĂĄ Brahman, Brahma, Bramin, Prajapati og Veda).
Brahmarandhra
(Sanskrit). Brahmarandhra består af ”Brahman”, der er symbol på den kosmiske ånd eller Det Absolutte og ”randhra”, der betyder ”åbning”, ”spalte” eller ”hulrum”. Brahmans sprække er en mystisk åbning på toppen af hovedet, som et menneske bruger til at forlade kroppen i forbindelse med den fysiske død. Brahmarandhra er forbundet med hjertet ved hjælp af Sushumna Nadi, der er en æterisk energikanal i rygsøjlen, hvor der strømmer psykisk energi. Brahmarandhra er et esoterisk udtryk, som kun har betydning i åndsvidenskaben. Anatomisk henvises der til fontanellen, der er et blødt område i kraniet på et spædbarn. Fontanellen hærder efterhånden som barnet vokser. (Se også Brahman, Brahma, Nadi og Sushumna Nadi).
Brahmarshi
(Sanskrit). Brahmarshi eller Brahmarishi består af ”Brahman”, der er symbol på den kosmiske ånd eller Det Absolutte og ”rishi”, der betyder ”vismand”. Brahmarshi er en gruppe vismænd, der almindeligvis tilhører braminerne eller præstekasten, og som associeres med Prajapati eller Brahmas tankefødte sønner. Reelt er de efterkommere af Rishierne, der var grundlæggerne af Brahmanernes Gotra’er eller kaster. Brahmarshi og Prajapati bruges i flæng. (Se også Bramin, Gotra, Prajapati og Rishi).
Brahmas alder
(Sanskrit). Hinduernes tidsregning adskiller sig markant fra naturvidenskabens. Hinduernes kosmiske evolution er opdelt i faser af bestemte længder, som kaldes Brahmas dage og nætter. En kosmisk dag, som er en enkelt af Brahmas dage, siges at svare til 4.320.000.000 jordiske ĂĄr. Brahmas døgn (Ă©n dag og Ă©n nat) kaldes en Kalpa – en periode, hvor Brahma er ”vĂĄgen” (dvs. aktiv) og skabende, hvor han opretholder og igen trækker sit univers tilbage. En Kalpa omfatter 2.000 Maha-yugaer pĂĄ tilsammen 8.640.000.000 jordiske ĂĄr. En Maha-yuga bestĂĄr af 4 Yugaer – en Kriya-yuga pĂĄ 1.728.000 ĂĄr – en Tetra-yuga pĂĄ 1.296.000 ĂĄr – en Trapara-yuga pĂĄ 864.000 ĂĄr og en Kali-yuga pĂĄ 432.000 ĂĄr. En Maha-yuga eller 4 Yugaer udgør en Manvantara – en manifestationsperiode. Menneskeheden lever for tiden i Kali-yuga perioden, som begyndte 3.000 ĂĄr f.Kr. Brahmas ĂĄr bestĂĄr af 360 af Brahmas døgn – en Manvantara og en Pralaya – eller i alt 3.110.400 millioner ĂĄr. Brahmas alder eller Brahmas liv kaldes ogsĂĄ en Maha-manvantara eller en Mahakalpa, som bestĂĄr af 100 af hans kosmiske ĂĄr, og det løber op i 311.040.000.000.000 jordiske ĂĄr. I en mindre forstand er Maha-manvantara eller Mahakalpa ogsĂĄ en planetarisk kæde, der bestĂĄr af syv runder – dvs. en periode pĂĄ 4.320 millioner jordiske ĂĄr. Brahma er ”vĂĄgen” i de perioder, der kaldes Brahmas dage. I den ”vĂĄgne” periode skaber og opretholder Brahma det skabte. Manifestationsperioden kaldes ogsĂĄ Brahmas ”udĂĄnding”. Tidsaldrene, der kaldes Brahmas nætter, repræsenterer Pralaya − hviletilstanden eller ”indĂĄndingen”, der har samme længde som ”dagene”. Brahmas hviletilstand svarer til en planetarisk Paranirvana. Brahmas nuværende liv er ca. halvvejs − dvs. at en livsperiode pĂĄ ca. 155.520.000.000.000 jordiske ĂĄr har passeret, siden solsystemet først begyndte sin Maha-manvantara. Der er derfor stadig halvtreds Brahma-ĂĄr tilbage før systemet synker ind i kosmisk Pralaya. Og fordi kun halvdelen af den store evolutionære periode er gennemført, er udviklingen nĂĄet til bunden af den kosmiske cyklus – dvs. det laveste plan. (Se ogsĂĄ Brahma, Brahman Dvapara-yuga, Kali-yuga, Kalpa, Krita-yuga, Manvantara, Paranirvana, Pralaya, Treta-yuga og Yuga).
Brahmas dag
Se Brahmas alder.
Brahmas døgn
Se Brahmas alder.
Brahmas liv
Se Brahmas alder.
Brahmas nat
Se Brahmas alder.
Brahmas ĂĄr
Se Brahmas alder.
Brahmasrama
(Sanskrit). Brahmasrama bestĂĄr af ”Brahman”, der er symbol pĂĄ den kosmiske ĂĄnd eller Det Absolutte, samt ”asrama” eller ”ashrama”, som betyder ”hellig bygning” eller ”eneboerhytte”. Ă…ndsvidenskabeligt set er det en esoterisk residens, et indvielseskammer eller et hemmeligt rum, hvor den indviede stræber efter at opnĂĄ forening med Brahman eller sin indre gud − sjælen. Brahmasrama er ogsĂĄ et tempel, hvor der undervises i mysterielæren. Man kunne ogsĂĄ kalde det for en esoterisk skoles hovedsæde. (Se ogsĂĄ Ashram, Ashrama, Brahma og Brahman).
Brahmasutra
(Sanskrit). Brahmasutra er aforismer vaseret pĂĄ Vedanta-filosofien, der er tilskrevet Vyasa. Brahmasutra giver en forstĂĄelse af Brahman. (Se ogsĂĄ Brahma, Brahman, Vedanta og Vyasa).
Brahmatma
(Sanskrit). Brahmatma er en betegnelse for den indviede og ledende Bramin − overhovedet for alle Mahatmaer. Pontifikatet (den moralske og sociale kraft) kunne kun udøves af en Brahman, som havde nĂĄet en vis alder, og han var den eneste, der kunne fungere som vogter af de esoteriske ritualer. Han var Hierofanten, der underviste og indviede de vise Adepter. Det var kun Brahmatma, der forstod den esoteriske betydning af det hellige ord AUM, og alle de øvrige, hellige symboler og ritualer. Der eksisterede – og der eksisterer stadig – et verdensomspændende mysterium om betydningen af det gĂĄdefulde enstavelsesord, og forstĂĄelsen giver Brahmatma en nøgle, der gør ham næsten identisk med Brahman. Brahmatmaner er de eneste, der er i besiddelse af nøglen, og i nutiden er der to højt oplyste indviede i det sydlige Indien, der er i besiddelse af den. (Se ogsĂĄ Adept, AUM, Brahma, Brahman, Bramin, Hierofant og Mahatma).
Brahmin
Se Bramin.
Bramin
(Sanskrit). Bramin, Brahmin eller Brahmana er et menneske, der tilhører den højeste af de fire oprindelige kaster i Indien – præstekasten. De andre tre kaster er Kshattriya, Varna og Sudra. Oprindeligt blev et menneske udnævnt til Bramin pga. personlig fortjeneste og indvielse. Senere skete det i kraft af et gradvist avancement i præstegraderne baseret på, at en søn af en Bramin blev Bramin med udgangspunkt i en familierettighed og pga. sin afstamning. Rettighederne i relation til afstamningen var vigtigere end den personlige fortjeneste og kompetence, og på den måde opstod den formalistiske Bramin-kaste. H.P. Blavatsky oplyser, at en ægte Bramin er et menneske, som er blevet en Dvija (to gange født eller indviet) eller et menneske med ”syv forfædre, der har drukket saften af Måne-planten (Soma), og alle, der er en Trisuparna (”trevingede” eller aktive i de tre højeste åndelige principper), for det er mennesker, der har forstået Vedaernes hemmeligheder”. Ordene Dvija og Trisuparna bruges stadig i Indien, men udelukkende af høflighed og pga. gammel skik. Oprindeligt var titlerne korrekte, for man havde gjort sig fortjent til dem. Dengang var de beskrivende og ikke smigrende. (Se også Chandala, Chaturvarna, Dvija, Kshatriya, Sudra, Soma, Trisuparna, Vaishya, Varna og Veda).
Breve
(Egyptisk). Der er gjort utallige fund af breve i Egyptens sand, og mange flere vil utvivlsomt dukke frem. Papyrusruller blev foldet og bundet med en tråd, der blev fastgjort med et lersegl. På ydersiden stod navnet på afsender og modtager. Teksten i brevene indledes med høflige fraser, som kunne være lige så lange som eller endda længere end selve beskeden. Formuleringerne varierer fra tidsperiode til tidsperiode. Det var ekstremt vanskeligt at skrive et brev korrekt, og skriverne måtte lære kunsten ved at studere tidligere formularer og udkast.
Breve til afdøde
(Egyptisk). For en egypter var der ingen barriere mellem de dødes og de levendes verdener. Desuden bevarede den afdøde hele sin personlighed bortset fra den fysiske krop. Tanker, følelser og interesser var derfor intakte i efterlivet. Men den afdøde havde erhvervet overfysiske kræfter og var i besiddelse af et større overblik og var derfor i stand til at hjælpe de efterladte – men hvordan kunne de levende kommunikere med de afdøde? Hvis de ikke var i besiddelse af metafysiske evner som f.eks. clairvoyance, kunne de gøre det på samme måde som med andre mennesker, der var rejst bort – ved hjælp af skriftlige beskeder, som var skrevet på lertavler og lerskåle, der blev anbragt i graven. (Se også Clairvoyance).
Briareus
(Græsk). Briareus er en af de tre giganter, der er sønner af Uranus og Gaia. De to andre er Kottos og Gyges. Alle tre giganter har 50 hoveder og 100 arme og hænder. De blev fængslet af Kronos, men befriet af Zeus, så de kunne hjælpe i hans krig mod Titanerne. En åndsvidenskabelig fortolkning forbinder legenden om brødrene med Lemurien. (Se også Gaia, Gyges, Kottos, Kronos, Lemurien, Titaner, Uranus og Zeus).
Brihad-Aranyaka
(Sanskrit). Brihad-Aranyaka eller Aranya-Upanishaden stammer fra ”brihad”, der betyder ”stor”, og ”aranyaka”, der betyder ”skabt i en skov”. Det er en berømt Upanishade, der udgør de sidste fem Prapathakaer (sektioner) i Satapatha-Brahmana, der er en af de vigtigste af Brahmanaerne. Den tilskrives Yajnavalkya. Titlen refererer til en gruppe meget esoteriske og metafysiske litterære værker, og man antager, at de er udtænkt af vismænd, som har trukket sig tilbage til ensomhed i bjergene og skovene. (Se også Aranya, Brahmana og Upanishader).
Brihaspati
(Sanskrit). Brihaspati er planeten Jupiter og dens indre hersker. Brihaspati er gudernes lærer og præst i Indien. Han er symbolet på det eksoteriske ritual i modsætning til den esoteriske mystik.
Brihaspati
(Sanskrit). Brihaspati eller Vrihaspati bestĂĄr af ”brih”, der betyder ”bøn”, og ”pati”, der betyder ”herre”. Brihaspati er en vedisk guddom, der svarer til planeten Jupiter og dens indre hersker. Normalt oversættes Brihaspati med ”bønnens herre”, som er en personificering af eksoterisk fromhed og religiøsitet. Esoterisk indikerer navnet, at der er tale om ”vækstens herre” eller ”udviklingens herre”. I Indien er Brihaspati den præst, der er symbol pĂĄ det eksoteriske ritual i modsætning til den esoteriske mystik. Han kaldes af og til Brahmanaspati. Begge navne er direkte forbundet med lydens kraft, nĂĄr mantraerne udtales i invokation eller bøn, og nĂĄr de udtrykkes med stor viljestyrke. I hinduistisk mytologi betragtes Brihaspati som den, der leder bønnerne og offerhandlingerne, og pĂĄ den mĂĄde repræsenterer han braminerne eller præstekasten. Han er gudernes Purohita (familiepræst), og han gĂĄr bl.a. i forbøn for menneskeheden. Han har mange titler og egenskaber, og han bliver ofte betegnet som Jiva (”livet”) eller Didivis (den strĂĄlende eller den gyldenfarvede). I senere tider blev han gud for eksoterisk viden og veltalenhed − Dhishana (den intelligente) og Gishpati (invokationernes herre). Det var et aspekt, hvor han blev betragtet som søn af Rishien Angira, og derfor fik han efternavnet Angriasa, som er ægtemand til Tara, der blev bortført af Soma (MĂĄnen). Tara er personificeringen af den ene, der er indviet i Gupta-Vidya (den hemmelige viden). Astronomisk set er Soma identisk med MĂĄnen, men iflg. esoterisk forstĂĄelse, er Soma navnet pĂĄ en hellig drik, der drikkes af præsterne og de indviede i forbindelse med mysterierne og offerceremonierne. Tidligere blev Soma aldrig givet til uindviede Braminer, dvs. de almindelige Grihastha (præster), der stod for de eksoteriske ritualer. Derfor repræsenterede Brihaspati den form for tilbedelse, der kan betegnes som ”det døde bogstav”, selv om han blev kaldt ”guruen, der er sendt af guderne”. Hans hustru Tara er symbolet pĂĄ det menneske, som, selv om det er ”gift” med den dogmatiske form for tilbedelse, alligevel stræber efter sand visdom, og som derfor vises i visdomsmysterierne som indviet af kong Soma – den, der giver visdom. Derfor omtales Soma i en allegori, hvor han fører Tara væk. Resultatet er ”fødslen af Buddha”, dvs. den esoteriske visdom (Merkur eller Hermes iflg. Grækenland og Egypten). Han omtales som ”sĂĄ smuk”, at selv ægtefællen − som godt er klar over, at Buddha ikke er udtryk for hans ”døde bogstav-tilbedelse” – pĂĄstĂĄr, at den ”nyfødte” er hans søn, dvs. frugten af de rituelle og meningsløse former. Det er i korte træk en af allegoriens betydninger. Taras bortførelse gav anledning til Tarakamaya − den første ”krig i himlen”. Jorden blev rystet i sin center og vendte sig mod Brahma for at bede ham om igen at gøre Tara til ægtefælle, og bønnen blev hørt. Soma var allieret med Daityas og Danavas ledere, som var Usana (Venus) og Rudra (Shiva), mens de guder, der kæmpede med Brihaspati, blev ledet af Indra. (Se Angira, Bramin, Daitya, Danava, Grihastha, Gupta-Vidya, Guru, Indra, Jiva, Purohita, Rishi, Rudra, Shiva, Soma, Tara, Tarakamaya, Usana og Veda).
Brisingamen
(Oldnordisk). Brisingamen består af ”brising”, der betyder ”ild” og ”men”, der betyder ”juvel” eller ”smykke”. Brisingamen er et halsbånd af guld med en juvel, som er Freyas smykke. I de oldnordiske myter er juveler symbol på den oplyste intelligens i menneskeheden, der afbildes som en ædelsten, som gudinden Freya bærer på sit bryst. Hun symboliserer den åndelige kraft, der er legemliggjort af planeten Venus, og hun er skytsengel for den håbefulde menneskehed under udvikling. Freya fik juvelen ved at ligge med fire dværge, der smedede det imponerende smykke, men Loke (det drilagtige lavere tankesind) finder ud af, hvordan hun fik smykket. Han fortæller det til Odin. Det skabte sorg hos guderne, som havde sørget for velfærd for menneskeheden, og Odin gav derfor ordre til, at Loke skulle få fat i smykket. Engang, hvor den dyrebare juvel var i alvorlig fare, stjal stofgiganten Trym (den fysiske Jord) Thors hammer, der kunne både skabe og ødelægge, og han gemte den dybt under jorden. Han forlangte, at hvis han skulle aflevere hammeren igen, skulle Freya være hans kone. Legenden fortæller, at hendes foragt var så stor, at hun fnøs så hårdt, at juvelen blev knust. I en anden version forvandlede Loke sig til en flue for at komme ind i Freyas stue, og derefter forvandlede han sig til en loppe for at bide hende, så hun vendte sig i søvne, og det gav ham mulighed for at fjerne smykket. Efter aftale med Odin får Freya imidlertid smykket tilbage. (Se også Freya, Loke, Odin, Thor, Thors hammer og Trym).
Britomartis
(Græsk). Britomartis stammer sandsynligvis fra det oldgræske ”britomarpis”, der betyder ”sød ung pige”. PĂĄ Kreta var Britomartis frugtbarhedsgudinde i stil med grækernes Artemis. I myten efterstræbes hun af kong Minos, men for at undslippe kaster hun sig i havet fra en klippe og flygter til Ægina. Her var den primære gudinde Afaia, og myten kan fortolkes sĂĄdan, at hun er identisk med Britomartis. Myten om springet afspejler muligvis et renselsesritual, der gĂĄr tilbage til minoisk tid − dvs. til før 1000 f.Kr. (Se ogsĂĄ Afaia of Artemis).
Broderskab
Alle andre enheder i Universet er medlem af en uadskillelig ĂĄndelig enhed, og det gælder derfor ogsĂĄ mennesket. Illusionen om det evigt adskilte ”jeg”, som medfører permanente, individuelle, forskelligartede og modstridende interesser, skyldes ganske enkelt uvidenhed om de grundlæggende fakta i naturen. Inden for mysterielæren har der derfor altid været broderskaber, samfund og loger. Hierarkiet – Den Store Hvide Loge – kaldes ofte ”broderskab” med forskellige betegnelser: Himalayas Broderskab, Det Store Hvide Broderskab, Det Store Broderskab, Det Tibetanske Broderskab osv. Betegnelsen er desuden et udtryk for menneskehedens broderskab, hvor alle sjæle uafhængig af race, køn, religion eller nationalitet tjener Det Ene Livs større formĂĄl pĂĄ grundlag af det bevidsthedsniveau, man har opnĂĄet. Hvis reaktionen fra en del pĂĄvirker helheden − og det er den sande videnskabelige idĂ© – sĂĄ er alle mænd og kvinder brødre og søstre, og deres handlinger i livet skal være udtryk for sandt broderskab/søsterskab hvis ægte solidaritet skal opnĂĄs, for det ligger i kernen af menneskeheden. (Se ogsĂĄ Hvide Broderskab).
Bronze
(Egyptisk). I de tidligste tider i det historiske Egypten brugte man kun lidt kobber og bronze. Materialet blev hovedsageligt brugt til fremstilling af nåle, perler og andre simple genstande. Senere blev kobber brugt til enkelte ceremonielle genstande. Fra de første dynastier blev statuer af de kongelige og guderne udført i hamret kobber. Senere begyndte man at dekorere templerne med kobberbelægninger. I Gamle Rige og i Mellemste Rige bar soldater våben af kobber. Egypten var ikke specielt rigt på metaller bortset fra på Sinai, hvor minedriften var i gang allerede i 3. dynasti. I 1840 f.Kr. sendte Amenhotep III (18. dynasti) 734 mænd til Sinai for at ”hente turkis og kobber”, men kort tid efter var minerne udtømte. De gamle egyptere var derfor tvunget til at importere metallerne. Der er intet sikkert bevis for, at det var egypterne selv, der fremstillede bronze ved at blande gul kobber og tin for at skabe et hårdere metal. I inskriptionerne brugte egypterne samme ord for legeringer og det rene metal. I Ny Rige og senere i perioden brugte håndværkerne ”cire perdure” – metoden til støbning af smukke kobberstatuer af guder og mennesker. Egypten fortsatte med at bruge bronze til våben langt ind i jernalderen.
Bronzealderen
Se Dvapara-Yuga.
Brostillingen
Se Setuasana.
Brud
I Kabbalaen sættes bruden i forbindelse med Malkuth, som er tiende eller laveste Sephirot, men den fulde realisering af brudens bryllup vil først ske ved slutningen af 7. rodrace og den 7. runde i den planetariske kæde, hvor alt forenes med den oprindelige kilde. Den romersk-katolske kirke har kopieret idéen, og her kalder man sig selv for Kristi brud. Det omtales i Åbenbaringen, hvor der henvises til lammets bryllup med sin brud. H.P. Blavatsky oplyser i den forbindelse, at Logos repræsenterer passiv visdom i Himlen og bevidst, aktiv visdom på Jorden. Det er ægteskabet mellem ”det himmelske menneske og Jordens jomfru”. Brudens position i bryllupssakramentet er også forklaret, for bruden udgør venstre side af en trekant, mens brudgommen udgør højre side, mens assistenterne danner grundlinjen. Bruden bruges i Kabbalaen som symbol for rammevilkårene, sløret eller klædningen, og symbolikken bruges også i andre esoteriske systemer. Forklaringen er, at ånden altid har en formside, som gør det muligt at komme til udtryk i manifestation. Derfor er åndens eller Purushas slør identisk med stoffet eller Prakriti – og for Brahmans vedkommende er det Pradhana – og for Parabrahman er det Mulaprakriti. (Se også Kabbala, Malkuth, Mulaprakriti, Pradhana, Prakriti, Purusha og Sephirot).
Brød
(Egyptisk). Det daglige brød var et vigtigt fødemiddel i det gamle Egypten, men det er ikke den eneste grund til, at brødet havde stor betydning. I Mastabaerne fra Gamle Rige præsenteres man for hele 15 forskellige navne på brød, men i Ny Rige er der lister med ikke mindre end 40 navne på brød og kager. Man har ikke fundet opskrifterne, og derfor kan man ikke fortælle hvilken forskel, der har været på dem, men man kan se, at formen varierede en del. For de gamle egyptere var der én Gud, som var til stede i alt. Når mennesket indtager føde, indtager det derfor en del af Gud. I forbindelse med bestemte ceremonier bagte egypterne brød, der var formet som gudernes skikkelse – bl.a. Osiris (dødens og genopstandelsens gud), som i legenderne levede et liv, der er identisk med Jesu liv. Når egypterne brød dette brød og spiste det, indtog de angiveligt Guds legeme. Den kristne Nadver er uden tvivl opstået af den egyptiske tradition. (Se også Mastaba, Nadver og Osiris).
Brød og Vin
Se Nadver.
Brødre i skyggen
”Brødre i skyggen” er en betegnelse, som esoterikere har givet til troldmænd og sorte magikere. Der tænkes primært på de tibetanske Dugpaer (”rødhuer”), som der fandtes mange af i Bon-sekten. ”Brødre i skyggen” bruges imidlertid om alle, der praktiserer sort magi eller går ”Vestrehåndsvejen”. (Se også Bon, Dugpa, Gelukpa, Tsong-kha-pa og Vestrehåndsvejen).
Bubastis
Se Bastet.
Buddha
(Sanskrit). Buddha stammer fra roden ”budh”, der betyder ”at opfatte”, ”at vække” eller ”at vĂĄgne op”. Buddha er en titel – ikke et navn. Buddha betyder ”den oplyste” eller ”lysbæreren”, og Buddha er et embede pĂĄ den højere indvielsesvej. Buddha er betegnelsen for en Bodhisattva, der har nĂĄet den endelige ”oplysning”. Den første fra menneskeheden, der opnĂĄede buddhaskab, var Gautama Buddha. Alle, der er ĂĄndeligt vækkede eller oplyste, er blevet Ă©t med Det Højeste Selv − Paramatman. For at blive en Buddha, skal man frigøre fuldstændig sig fra personligheden og sanseindtrykkene. Man skal opnĂĄ fuld erkendelse af det virkelige Selv og lære, at man ikke skal adskille det virkelige Selv fra alle andre Selv. Gennem erfaring skal man lære, at fænomenernes verden er uvirkelig, og at den først og fremmest repræsenterer det synlige kosmos. Man skal opnĂĄ en fuldstændig upersonlighed holdning til alt, som er flygtigt og begrænset. Og mens man stadig er pĂĄ det fysiske plan, skal man leve i det evige. I ĂĄndsvidenskaben er en Buddha et menneske, hvis højere principper ikke kan lære mere i den aktuelle Manvantara. En Buddha har nĂĄet Nirvana og bliver permanent pĂĄ det meget høje bevidsthedsniveau. Det medfører ikke, at en Buddhas lavere bevidsthedscentre er i Nirvana. Tværtimod er det en kendsgerning, at det er muligt for en Buddha at blive i de lavere verdener ved at fungere som menneskehedens ĂĄndelige vejleder. En Buddha lever som regel som en Nirmanakaya. (Se ogsĂĄ Bodhi, Bodhisattva, Buddhi, Gautama Buddha, Manvantara, Nirmanakaya Nirvana og Paramatman).
Buddha, Gautama
Se Gautama Buddha.
Buddhachchhaya
(Sanskrit). Buddhachchhaya eller Buddhacchaya består af ”buddha”, der betyder ”den oplyste” og ”chchhaya”, der betyder ”skygge”. Buddhachchhaya er Buddhas skygge, og i buddhistiske mindehøjtideligheder, siges det, at den viser sig i templerne og i en bestemt hule, der blev besøgt af Xuanzang eller Hsüan-tsang, den berømte kinesiske buddhistiske munk, som især er kendt for sin 16 år lange rejse til Indien for at indsamle buddhistiske skrifter.
Buddhakshetra
(Sanskrit). Buddhakshetra bestĂĄr af ”buddha”, der betyder ”den oplyste”, og ”kshetra”, der betyder ”felt” eller ”sfære”. Buddhakshetra er derfor ”aktionsomrĂĄdet for den oplyste”. Iflg. ĂĄndsvidenskaben er der fire (eller syv) Buddhakshetraer eller sfærer, hvor Buddhaer viser sig og udfører deres ophøjede arbejde. De fire sfærer er (oppefra og ned): 1) De sfærer, hvor Dhyani-Buddhaer lever og arbejder − 2) De sfærer, hvor Dhyani-Bodhisattvaerne lever og arbejder (H.P. Blavatsky kaldte det for ”idĂ©ernes sfære”) − 3) De sfærer, hvor Manushi-Buddhaer arbejder som Nirmanakayaer − 4) Den sfære, hvor de menneskelige Buddhaer arbejder, dvs. i den fysiske verden. Hver Buddha, der inkarnerer, lever og arbejder i den fjerde eller laveste Buddhakshetra-sfære, sĂĄdan som Gautama Buddha gjorde det – og nĂĄr han forlod sin fysiske krop kunne han desuden ved hjælp af sin vilje leve og arbejde i den næste og højere Buddhakshetra-sfære som Nirmanakaya – og samtidig som en Dhyani-Bodhisattva i det højere ĂĄndelige-psykologiske princip, hvor han efter behag kunne fungere i den efterfølgende højere Buddhakshetra-sfære – mens hans indre Dhyani-Buddha udførte sit sublime arbejde i den højeste Buddhakshetra-sfære som Dhyani-Buddha. Det er den sande forklaring pĂĄ de modstridende forklaringer om de mange tilsyneladende forskellige former for buddhaer og deres forskellige opgaver eller funktioner, som findes i de buddhistiske skrifter − især i Mahayana-skrifterne i det centrale og nordlige Asien. Hver enkelt af Trikayaerne (de tre legemer) − Dharmakaya, Sambhogakaya og Nirmanakaya − har hver især deres plads og funktion i de tre højeste Buddhakshetra-sfærer. Dharmakaya er det lysende eller ĂĄndelige legeme som Dhyani-Buddhaer beliver og arbejder i pĂĄ første og højeste Buddhakshetra-niveau. Dhyani-Bodhisattvaerne beliver og arbejder pĂĄ samme mĂĄde i det ĂĄndeligt-intellektuelle legeme, der kaldes Sambhogakaya, i den anden Buddhakshetra-sfære. Og nĂĄr Manushya-Buddhaerne lever og arbejder i den tredje Buddhakshetra-sfære, gør han det i et Nirmanakaya-legeme. I den laveste Buddhakshetra-sfære beliver den menneskelige Buddha et legeme af kød, og han fungerer som en inkarneret skabning. (Se ogsĂĄ Bodhisattva, Buddha, Dharmakaya, Dhyani-Buddhaer, Gautama Buddha, Mahayana, Nirmanakaya, Sambhogakaya og Trikaya).
Buddhanga
(Sanskrit). Buddhanga eller Buddhangum består af ”buddha”, der betyder ”den oplyste”, og ”anga”, der betyder ”lemmer” eller ”videnskab”. Buddhanga er Buddha-videnskab – dvs. essensen af åndsvidenskaben og den esoteriske viden. (Se også Buddha).
Buddhaphala
(Sanskrit). Buddhaphala består af ”buddha”, der betyder ”den oplyste”, og ”phala”, der betyder ”frugt”. Buddhaphala er Buddhas frugter, og dem har man først erhvervet, når man som Arhat har opnået Arhatskab (Arhattvaphala). (Se også Arhat og Buddha).
Buddhi
(Sanskrit). Ordet er afledt af sanskrit-roden ”budh”, og ordet kan sammenlignes med Buddha, ”den oplyste” – en oplysning, som stammer fra egen erkendelse − og Bodhisattva, ”den, der er født med intelligens og ĂĄndelige egenskaber” (dvs. medfødte egenskaber). Buddhi er det næsthøjeste princip i menneskets udvikling. Buddhi er den ĂĄndelige sjæl, den ĂĄndelige skelneevne, kanalen til guddommelig inspiration, der strømmer fra Atma til sjælen, og derfor er det den ĂĄndelige samvittighed, der gør det muligt for mennesket at skelne mellem godt og ondt. NĂĄr det Buddhiske princips kvaliteter er vækket, repræsenterer den de højere dømmekraft, øjeblikkelig forstĂĄelse, skelneevne, intuition, ubetinget kærlighed og derfor universel tilgivelse. I ĂĄndsvidenskaben tales der om det Buddhiske plan og menneskets Buddhiske legeme. I Vedanta kaldes det Buddhiske legeme Anandamaya-Kosha. Det kaldes ogsĂĄ ”salighedslegemet” eller ”sollegemet”, og det er det legeme, som den indviede fungerer i, nĂĄr han/hun har løftet sin bevidsthed til det Buddhiske plan. Buddhi er desuden evnen til visdom og intelligens til forskel fra Bodhi, der er selve kundskaben og intelligensen. Det er det 6. princip i menneskets opbygning, nĂĄr man tæller nedefra og opad. Det er et legeme, der bestĂĄr af ren, universel ĂĄnd, og derfor er det en uadskillelig del af Atman. Essentielt er det Akashas eller Alayas højeste plan. Buddhi stĂĄr i samme forhold til Atman − i kosmisk mĂĄlestok − som Mulaprakriti til Parabrahman. Buddhi bruger Manas som klædning, og førstnævnte er pĂĄ samme mĂĄde et lager for frugterne fra de mange inkarnationer i den fysiske verden, og derfor kaldes Buddhi ofte bĂĄde Manas’ frø og blomster. Buddhi er i sandhed center for ĂĄndelig bevidsthed, og derfor er Buddhis egenskaber og kvaliteter evige. Det renere og højere aspekt af Manas skal vækkes ved at løfte bevidstheden op til Buddhi og aktivere den vigtige energi, som findes i Buddhi, for pĂĄ den mĂĄde bliver Buddhi aktivt i menneskets liv. Buddha og Kristus var eksempler pĂĄ vismænd, hvor de almindeligvis latente Buddhiske kvaliteter kom til udtryk ved hjælp af et menneskelegeme. Buddhi kommer mere eller mindre bevidst til udtryk pĂĄ det fysiske plan af en kraft, der hentes fra Manas efter hver inkarnation. ”En ren ĂĄndelig Buddhi (guddommelig sjæl) kan ikke have en uafhængig (bevidst) eksistens før ”gnisten”, der udspringer fra det universelle 6. princip − den rene essens eller oversjælen − som er a) passeret gennem alle elementale former i den stoflige verden i en Manvantara, b) har opnĂĄet individualitet − først via naturlige impulser, og derefter ved selvskabt og selvudviklet indsats (kontrolleret af Karma), og derfor er steget gennem alle niveauer af intelligens fra den laveste Manas til den højeste − fra mineralriget og planteriget op til den helligste Dhyani-Buddha”. I menneskets opbygning er Buddhi en strĂĄle fra det kosmiske princip Mahabuddhi eller Adi-Buddhi, som er et synonym for Alaya, Pradhana eller 2. Logos, mens Akasha i dets højere aspekter er identisk med Alaya. (Se ogsĂĄ Adi-Buddhi, Akasha, Alaya, Anandamaya-Kosha, Atma, Atma-Buddhi, Atma-Buddhi-Manas, Atman, Bodhi, Bodhisattva, Buddha, Buddhisk plan, Karma, Logos, Manas, Manvantara, Mulaprakriti, Parabrahman, Pradhana, Urvasi og Vedanta).
Buddhi-Manas
(Sanskrit). Buddhi-Manas bestĂĄr af ”buddhi”, der betyder ӌndelig sjæl” og ”manas”, der betyder ”intellekt”. Buddhi-Manas er ”den højere sjæl” eller selvbevidsthedens grundlæggende princip − især nĂĄr det betragtes som overskygget og oplyst af Atman. Buddhi-Manas er Karana-Sarira (Kausallegemet), og dermed det udødelige eller ĂĄndelige princip, der findes i alle mennesker, og som gennemlever den ene inkarnation efter en anden. Det højere Selv eller sjælen indgĂĄr i en uadskillelig forening med Buddhi, der er det 6. princip i mennesket, hvis man tæller nedefra og opad. Det er den ĂĄndelige overbygning til Manas, der er det 5. princip. Buddhi-Manas er den individuelle sjæl, der gennemstrømmes af lyset fra Atman, og derfor omfatter Buddhi-Manas menneskets intellekt og sjælelige selvbevidsthed kombineret med alle de ĂĄndelige evner og kræfter. (Se ogsĂĄ Atma-Buddhi-Manas, Atman, Buddhi og Karana-Sarira, Kausallegeme og Manas).
Buddhi-Taijasi
(Sanskrit). Buddhi-Taijasi sættes i forbindelse med menneskelige principper, der bruges til at udtrykke den tilstand, der opstĂĄr i Manas, nĂĄr Manas bades i strĂĄleglans fra den ĂĄndelige sjæl − Buddhi. En mere præcis beskrivelse er derfor ”udstrĂĄling fra Buddhi”. Det sker, nĂĄr Buddhi aktivt udstrĂĄler sin egen Svabhavat eller substans. NĂĄr Manas bestrĂĄles af Buddhi-Taijasi, bliver menneskets manasiske evner – intellektet – gennemstrømmet af ĂĄndelige visioner og upersonlighed. Det er menneskets sjæl, ”der er oplyst af udstrĂĄlingen fra den guddommelige sjæl. Derfor kan Manas-Taijasi beskrives som et udstrĂĄlende tankesind. Det er menneskets fornuft, der oplyses af ĂĄnden, og Buddhi-Manas kan derfor kaldes for ĂĄbenbaring af det guddommelige i menneskets intellekt og selvbevidsthed”. (Se ogsĂĄ Atma-Buddhi-Manas, Buddhi, Buddhi-Manas, Manas, Taijasa).
Buddhindriya
(Sanskrit). Buddhindriya er et af de tre vigtigste områder i mennesket iflg. hinduistisk filosofi. Indriya’er (sanseorganerne) er åndelige bevidsthedsorganer, selvbevidsthed, fornuft og handling. (Se også Indriya).
Buddhisk plan
Det Buddhiske plan er det fjerde af syv bevidsthedsplaner. Det er bevidsthedsplanet for enhed, enhedserkendelse eller enhedsskabelse. Det er intuitionens og gruppebevidsthedens verden, for her eksisterer den rene enhedsbevidsthed, der også kaldes intuition. Intuitionen udvikles til fuldkommenhed på det Buddhiske plan. Bevidst kontakt med det Buddhiske plan medfører, at enhver oplevelse af adskilthed ophører, selv om man fortsat er bevidst som selvstændigt skabning. Set fra menneskehedens perspektiv har den guddommelige plan sit udspring på det Buddhiske plan. (Se også Atma-Buddhi-Manas, Buddhi, Buddhi-Manas og Plan).
Buddhisme
(Sanskrit). Buddhisme eller Buddhaisme stammer fra ”budha”, der betyder ”visdom”, og ”isme”, der er en holdning, en bevægelse eller en tilstand. Buddhisme er en angliseret form, der betegner læren om den guddommelige filosofi, som i Indien kaldes ”budha” (esoterisk visdom). Det svarer til det græske ord ”theosophia”. ”Budha” er ikke det samme som Buddhisme, som er den filosofi, som Gautama Buddha præsenterede for verden. Buddhisme eller Buddhaisme er den religion, der blev grundlagt af Gautama Buddha – eller som udviklede sig fra hans lære. Buddhisme betyder egentlig ”Læren” – dvs. Dharma – og det er den lære, som Gautama Buddha eller Sakyamuni (ca. 560-480 f.Kr.) underviste i. Der er to hovedskoler og flere underskoler: 1) Hinayana (”Det lille fartøj”), Theravada (”De ældres skole”), hvor Buddha anses for at være et oplyst og ophøjet menneske, og hvor det enkelte menneske selv skal arbejde pĂĄ sin egen frelse (Elitisme). Skriftsproget er Pali. Nagarjuna − den anden Buddha − lagde op til Nihilisme. 1) Asanga (anses for at være grundlæggeren af Yogacara-skolen) og Vasubandhu (buddhistisk filosof og forfatter til en systematisk fremstilling pĂĄ sanskrit af Hinayana-skolen). 2) Mahayana (”Det store Fartøj”) fokuserer pĂĄ de manges frelse, bl.a. ved hjælp af Bodhisattvaer (Verdenslærere). 3) Vajrayana (”Diamantfartøjet”) eller Tantra-Yana (tantrisk buddhisme) og Siddha-yoga. 4) Kala-chakra (Kala-chakra bruges normalt til at henvise til en meget kompleks undervisning og praksis i tibetansk buddhisme. Selv om undervisningen er meget avanceret og esoterisk og vanskelig at forstĂĄ, er der en tradition for at tilbyde undervisningen til store offentlige publikum). (Se ogsĂĄ Bodhisattva, Buddha, Budha, Dharma, Elitisme, Hinayana, Gautama Buddha, Mahayana, Nihilisme, Sakyamuni, Siddha, Tantra, Teosofi, Theravada og Vajrayana).
Buddhochinga
(Sanskrit). Buddhochinga eller Buddhocinga er navnet pĂĄ en oplyst indisk Arhat, som rejste til Kina i det 4. ĂĄrh. for at udbrede Buddhismen. Masser af mennesker konverterede pĂĄ grund af enestĂĄende mirakler og fantastiske magiske handlinger. (Se ogsĂĄ Arhat og Buddhisme).
Budha
(Sanskrit). Budha stammer fra roden ”budh”, der betyder ”at opfatte”, ”at vække” eller ”at vĂĄgne op”. Som tillægsord betyder Budha ”intelligent”, ”klog” eller ”fuldt vĂĄgen”, og dermed henviser Budha til en vismand. I mytologien fremstilles Budha som søn af Tara, der var Brihaspatis (planeten Jupiters) hustru. Tara blev bortført af Soma (MĂĄnen). Det resulterede i Tarakamaya − krigen i Svarga (himlen) − mellem guderne og Asuraerne (som senere fejlagtigt blev til krigen mellem Soma og guderne). Guderne sejrende og Tara vendte tilbage til Brihaspati, men fadderskabet til den søn, hun fødte, blev krævet af bĂĄde Brihaspati og Soma. Sønnen var sĂĄ smuk, at han blev kaldt Budha. Brahma krævede, at Tara indrømmede, at Budha var Somas søn. Budha blev derfor gud for visdom, og han giftede sig med Ila (eller Ida), datter af Manuen Vaivasvata, som i en vis forstand stĂĄr for den esoteriske visdom. Budha er desuden en betegnelse for planeten Merkur og dens hersker. Sirius blev kaldt Budhas stjerne, som angiveligt var en oplyst lærer før menneskehedens andre Buddhaer. (Se ogsĂĄ Asura, Brahma, Brihaspati, Buddha, Chandravansa, Manu, Soma, Svarga, Tara, Tarakamaya og Vaivasvata).
Bugstrækket
Se Supta Vajrasana.
Bumapa
(Tibetansk). Bumapa stammer muligvis fra ”dbu ma pa” (”u-ma-pa”). Bumapa er oversat fra sanskrit-ordene Madhyamaka eller Madhyamika, som er en skole for buddhistisk filosofi, for de studerende, der følger Nagarjuna. Det er en skole for mænd og som regel et kollegium for studerende af den esoteriske lære. (Se også Nagarjuna).
Bumi Haptaiti
(Avestan). Bumi Haptaiti eller Haft Keshvar pĂĄ persisk stammer fra ”bumi”, der betyder ”jord” (jf. sanskrit-ordet ”Bhumi”, der betyder ”Jorden”) og ”haptaiti”, der betyder ”syvdelt” (jf. sanskrit-ordet Sapta, der betyder ”syv”). Bumi Haptaiti er den syvfoldige Jord, og det indikerer, at de gamle zarathustrianere ligesom de gamle hinduer, underviste i Jordens syv manifesterede planeter (Keshvar) i Jordens planetariske kæde, som omtales i ĂĄndsvidenskaben. I persisk litteratur − bĂĄde den gamle og den islamiske, bortset fra de syv Keshvarer − er der ofte henvisninger til syv have og syv himle. Udtrykket har været brugt i Gatha’erne med henvisning til livets syvfoldige sfærer. I Pahlavi-litteraturen og i indledningen til Abu Mansuri Shahnameh (den ældste version af Shahnameh), omtales Bhumi Haptaiti. (Se ogsĂĄ Bhumi, Gatha og Keshvar).
Bundahishn
(Pahlavi). Bundahishn eller Bundahis stammer fra roden ”bun”, der betyder ”rod” eller ”oprindelse” og ”dah”, der betyder ”at skabe”. Bundahish er derfor ”skabelsens oprindelse”. Det er et mytologisk-teologisk arbejde i Zoroastrismen, der omhandler kosmogoni, verdens indre styrelse og verdens ende. Den nuværende form er af senere dato end Avesta, men materiales indehold har en udpræget arkaisk karakter, som går langt tilbage i den tidligste persiske historie. (Se også Avesta og Zoroastrisme).
Bure
(Oldnordisk). Bure eller Buri stammer fra ”burdr”, der betyder ”fødsel”. Bure var roden eller kilden til den skabende treenighed: Odin (Alfaderen), Vile (den guddommelige vilje), og Ve eller Vi (ærefrygt eller hellighed). De tre oprindelige kræfter skabte Universet og lovmæssighederne, hvor guderne drikker mjød (erfaringer i livet) pĂĄ stjernernes og planeternes borde. Bure var derfor urenergien bag det kosmiske liv i Eddaen. Under ”frostgiganten” (de lange tidsaldre uden liv) slikkede koen Audumla (symbolet pĂĄ frugtbarhed) til sidst salt fra blokke af is, for det var alt, hvad der fandtes i det store tomrum (Ginnungagap). Hovedet af Bure − den første guddommelige skabning – blev pĂĄ den mĂĄde slikket frem af isen. Fra Bure udgik sønnen Borr (som svarer til 2. Logos i den græsk mytologi), og han skabte eller blev far til Odin, Vile og Ve (Vi), og det var denne treenighed, der skabte verdenerne. I de skandinaviske lande er kong Bure eller Buri stadig symbol pĂĄ de kolde, lange vintre. (Se ogsĂĄ Audumla, Edda, Ginnungagap, Odin, Vile og Ve).
Buri
Se Bure.
Burr
Se Bure.
Bythos
(Græsk). Bythos eller Bythus er ”afgrunden”, ”kaos” eller ”urdybderne”. Det er en betegnelse, der ofte blev brugt af gnostikerne. Eksempelvis var Bythos hos Valentinus den kosmiske kilde, hvorfra skabelsen udgik to ad gangen i serier i æoner. Nogle gange blev Bythos betragtet som et medlem af det oprindelige kosmiske kvadrat: Sige (stilhed), Bythos (dybde), Nous (intellekt) og Aletheia (sandhed). Bythos blev af og til af gnostikerne forbundet med Sige for at skabe et kosmisk urpar. (Se også Gnosis og Gnostiker).
Bøltorn
(Oldnordisk). Bøltorn i nordisk mytologi er navnet på Bestlas og Mimers far og dermed Odins morfar. I digtet Havamal, der indgår i den ældre Edda, er Bøltorn også far til en navnløs kæmpe (sandsynligvis en jætte), som lærte Odin ni magiske sange (galdr eller galder). Men fordi Bøltorn er far til Mimer, og Odin drikker af Odrører (eller Odrærer) dvs. den kedel, som dværgene Fjalar og Galar brugte til opbevaring af Kvasers blod, mens Odin lærer sangene, er det ikke usandsynligt, at der er tale om Mimer. Iflg. Snorres Edda og eddadigtet Havamal hed Bøltorns datter Bestla. Hun giftede sig med Borr, og de fik tre sønner, Odin, Vile og Ve eller Vi. (Se også Bestla, Borr, Bure, Edda, Mimer, Odin, Vile og Ve).
Bøn
Ordet ”bøn” stammer fra sanskritordet ”prashna”, som via det latinske ”precor” er forbundet med det tyske ”fragen” (at spørge), og deraf fremgår det, at den oprindelige betydning af ordet er at spørge eller bede om noget.
|
