Bhaskara
(Sanskrit). Bhaskara stammer fra âbhasâ, der betyder âlysâ, samt roden âkriâ, der betyder âat gĂžreâ. Som tillĂŠgsord betyder Bhaskara âskinnendeâ eller âlysendeâ. Bhaskara er en betegnelse for Surya − Solen â i den esoteriske betydning som âlivsgiverâ og âlysskaberâ. Bhaskara er desuden navnet pĂ„ en indisk matematiker og astronom (1114-1185 e.Kr.) Han reprĂŠsenterede pĂ„ mange mĂ„der det fremmeste inden for matematisk og astronomisk kundskab i 1100-tallet. Han skabte vigtige resultater inden for aritmetik, algebra og trigonometri, og man betragter ham som en af forlĂžberne til nutidig matematisk analyse. (Se ogsĂ„ Surya).
Bhasma
Se Vibhuti.
Bhastrika Pranayama
(Sanskrit). Bhastrika betyder âbĂŠlgâ. Pranayama stammer fra âpranâ, der betyder âlivskraftâ eller âvital energiâ â isĂŠr vedr. Ă„ndedrĂŠttet â og âyamâ, der betyder âkontrolâ. Pranayama betyder derfor âĂ„ndedrĂŠtskontrolâ. Bhastrika er en Ă„ndedrĂŠtsĂžvelse inden for yoga. Bhastrika Pranayama kaldes ogsĂ„ âblĂŠsebĂŠlgenâ eller âsmedens blĂŠsebĂŠlgâ. Det er en Ă„ndedrĂŠtsĂžvelse, hvor Ă„ndedrĂŠttet rytmisk presses ind og ud gennem nĂŠsen i lige store mĂŠngder ligesom luften i en blĂŠsebĂŠlg. Ăvelsen udfĂžres ved, at man sidder i opret stilling. FĂžl efter hvilket nĂŠsebor, der er det mest Ă„bne for luftgennemstrĂžmning. Luk det andet nĂŠsebor med tommel- eller ringfingeren og Ă„nd hurtigt ind og ud gennem det Ă„bne nĂŠsebor. Ved ind- og udĂ„nding udvides og sammentrĂŠkkes maven, og derfor virker Ăžvelsen som en blĂŠsebĂŠlg. Man skal derfor Ă„nde med maven og ikke med brystet. Uden anstrengelse skal man tage 20 hurtige, korte og lette Ă„ndedrag, og til sidst Ă„nder man helt ind og holder vejret ved at lukke begge nĂŠsebor â men ikke sĂ„ lĂŠnge, at det virker anstrengende. Ă
nd til sidst langsom ud gennem det samme nĂŠsebor, som der blev Ă„ndet indad. Derefter skifter man til det andet nĂŠsebor og gentager Ăžvelsen. Ăvelsen gennemfĂžres tre gange med hvert nĂŠsebor. Begyndere rĂ„des til at praktisere Bhastrika Pranayama med langsommere ind- og udĂ„nding. VĂŠr opmĂŠrksom pĂ„ hyperventilering, og opbyg kapaciteten langsomt. Der er tre grunde til ikke at praktisere Ăžvelsen. 1) Hvis man lider af forhĂžjet blodtryk. 2) Hvis man har dĂ„rlig lungekapacitet. 3) Hvis man lider af brok. Ăvelsen Ăžger ilttilfĂžrslen, renser blodet, klarer hjernen, stimulerer lever, bugspytkirtel, milt og bugmuskulaturen og forbedrer fordĂžjelsessystemet og fordĂžjelsen. (Se ogsĂ„ Prana, Pranayama og Yoga).
Bhaumika
(Sanskrit). Bhaumika Pralaya og Bhaumika Manvantara stammer fra âbhumi, der betyder âjordâ fra roden âbhuâ, der betyder âat blive tilâ eller âat vokseâ. Bhaumika Pralaya henviser til den planetariske oplĂžsning og Bhaumika Manvantara til den planetariske manifestation. Bhaumika Pralaya svarer til Naimittika Pralaya (periodisk Pralaya) eller Brahmas nat. NĂ„r den sidste runde af en planetarisk kĂŠde er nĂ„et frem til den hĂžjeste eller fĂžrste planet (A), efterfulgt af alle de andre planeter i rĂŠkkefĂžlge til den sidste, vil den − i stedet for at indgĂ„ i en bestemt hvileperiode eller formĂžrkelse, som i de foregĂ„ende runder − begynder at dĂž ud. Den planetariske oplĂžsning eller Pralaya er derfor forestĂ„ende, og nĂ„r den sidste time af Pralayaen er kommet for hver planet, skal de overfĂžre deres liv og energi til et nyt Laya-center â dvs. til en anden planet â og herefter begynder Bhaumika Manvantaraen − den store livscyklus pĂ„ den nye planet, som er en legemliggĂžrelse af planetens indre tilstand â dvs. livet eller essensen fra den tidligere nu dĂžde og henfaldende planet. (Se ogsĂ„ Brahmas alder, Laya, Laya-center, Manvantara, Naimittika og Pralaya).
Bhautya
(Sanskrit). Bhautya eller Bhoutya er en af Manuerne, og iflg. H.P. Blavatsky er Bhautya en af de 14 Manuer, der har relation til JordkÊden. Bhautya er SÊdmanuen i 7. runde. (Se ogsÄ Manu).
Bhava
Se Abhava.
Bhavagga
(Sanskrit). Bhavagga betegner eksistensens hĂžjeste punkt af guddommelighed, men oftere henviser Bhavagga til det hĂžjeste punkt i Universet i modsĂŠtning til Avichi, der er det laveste. Bhavagga betyder âfuldbyrdelseâ, og ordet hentyder til den periode, hvor resultatet af udviklingsprocessen kulminerer. Herefter kan disciplen pĂ„ tilfredsstillende mĂ„de udfĂžre de opgaver, som fĂžlger med udviklingstrinnet, for disciplen har fĂ„et sikkert fodfĂŠste pĂ„ bevidsthedsniveauet. (Se ogsĂ„ Avichi).
Bhavana-Maya Prajna
Se Prajna.
Bhavishya-Purana
(Sanskrit). Bhavishya-Purana stammer fra âbhavishyaâ, som betyder âved at kommeâ, âat passereâ og âfremtidâ. Bhavishya-Purana er en af de 18 vigtigste Puranaer, og de bevarede kopier indeholder 7.000 Slokas. Oprindelsen til Bhavishya-Purana er angiveligt en Ă„benbaring af Brahmas fremtidige begivenheder, og det vigtigste indhold er en afhandling om forskellige religiĂžse ritualer og ceremonier − selv om der er indhold, som nĂžjagtigt minder om dele af Manuens love. Dens Ăžverste guddom I Bhavishya-Purana er Shiva. (Se ogsĂ„ Manu, Puranaer og Shiva).
Bhikku
Se Bhikshu.
Bhikshu
(Sanskrit). Bhikshu, Bihkhu eller Bhikkhu er en âtiggerdiscipelâ. Det var oprindeligt betegnelsen for Gautama Buddhas fĂžrste tilhĂŠngere og disciple, men nu er Bhikshu fĂŠllesbetegnelse for buddhistiske tiggermunke. Den kinesiske sanskritordbog forklarer Bhikshu korrekt, for her deles Bhikshu op i to grupper af Sramanaer − buddhistmunke og buddhistprĂŠster. Bhikshu er iflg. ordbogen âesoteriske tiggere, som kontrollerer deres natur via diĂŠtâ, men det tilfĂžjes mindre korrekt, at âenhver sand Bhikshu er i stand til at udrette miraklerâ. (Se ogsĂ„ Gautama Buddha, Sakyamuni og Sramana).
Bhima
(Sanskrit). Bhima betyder âden grusommeâ eller âden forfĂŠrdeligeâ i hinduernes epos Mahabharata. Bhima kaldes ogsĂ„ Vrikodara, som bogstaveligt betyder âham med ulvemaveâ. Javaneserne kalder ham Werkudoro, som er den anden af Pandava-brĂždrene. Bhima er en af de centrale figurer, og et symbol pĂ„ voldsom styrke. Mahabharata omtaler mange begivenheder, der beskriver Bhimas enorme magt. Magten og kraften var en af de primĂŠre Ă„rsager til Duryodhanas misundelse over for Pandavaâerne pga. Kauravaâernes manglende evne til at matche Bhimas styrke. Til sidst blev Bhima ansvarlig for drabet pĂ„ alle 100 Kaurava-brĂždre i Kurukshetra-krigen. (Se ogsĂ„ Mahabharata, Pandava og Vishvarupa).
Bhon
Se Bon.
Bhramari Pranayama
(Sanskrit). Bhramari Pranayama er en yoga-Ăžvelse, der ogsĂ„ kaldes âhumlebienâ. Det er en Ă„ndedrĂŠtsĂžvelse, hvor man skaber en blĂžd, brummende âhumlebi-lydâ i udĂ„ndingen for at stimulere Ajna-centret (pandecentret). Ăvelsen udfĂžres ved, at man sidder med lukkede Ăžjne i meditationsstilling. HĂŠnderne anbringes pĂ„ knĂŠene og armene holdes strakte. Kroppen lĂŠnes forover og dermed lĂŠgges en del af vĂŠgten pĂ„ knĂŠene. Man tager en dyb indĂ„nding gennem nĂŠsen, holder vejret og bĂžjer hovedet forover indtil hagen rĂžrer ved brystet i den Ăžvelse, der kaldes âhagelĂ„senâ eller Jalandhara Bandha. Herefter trĂŠkkes endetarmen, mellemkĂždet og kĂžnsdelene sammen og opad i âMoola Bandhaâ eller ârodlĂ„senâ, mens man holder vejret et stykke tid. Resten af kroppen holdes afspĂŠndt. Herefter afslappes rodlĂ„sen, hovedet lĂžftes og skuldrene slappes af. Begge pegefingre stikkes nu i Ăžrerne for at lukke lydene ude, og armene holdes vandret ud til siderne. Man Ă„nder nu ud gennem nĂŠsen, samtidig med at man skaber en brummende tone som en humlebi med munden. Ăjnene er stadig lukkede, men tĂŠnderne holdes lidt adskilte. Lad lyden fylde hele kroppen, og forsĂžg at blive Ă©t med lyden. Ăvelsen gentages syv gange, men den kan ogsĂ„ gentages flere gange. (Se ogsĂ„ Ajna-chakra, Jalandhara Bandha, Meditation, Moola Bandh, Pandechakra og Pranayama).
Bhrantidarsanatah
(Sanskrit). Bhrantidarsanatah betyder âfalsk forstĂ„elseâ eller âforkert opfattelseâ â dvs. noget, der opfattes pĂ„ baggrund af Maya (blĂŠndvĂŠrk eller illusion). (Se ogsĂ„ BlĂŠndvĂŠrk og Maya).
Bhrigu
(Sanskrit). Bhrigu stammer fra âbhrajjâ, der betyder âat vĂŠre varmâ eller âfunklende glĂždendeâ. Bhrigu er en af de oplyste vediske Rishier. Han kaldes Manus âsĂžnâ. Han er en af de syv Prajapatier (Skabelsens Herrer), som skabte menneskeheden. Derfor identificeres Bhrigu med en af skaberguderne, og derfor omtales han i Puranaerne i forbindelse med Krita Yuga − den fĂžrste tidsalder, der betragtes som den rene. Man mener, at Bhrigu er stamfader til Bhargava, og nogle vers i Rig-Veda tilskrives ogsĂ„ ham. Planeten Sukra (Venus) er forbundet med Bhrigu, og Bhrigu er derfor en af planetens navne. Venus kaldes ogsĂ„ âsĂžn af Bhriguâ. Bhrigu er ofte et ord, der betegner, hvad der svarer til fredag, og fredag er dedikeret til planeten Venus. Bhargava (Bhrigus efterkommere) beskrives ofte som luftguder, selv om Rig-Veda omtaler dem som intimt forbundet med ild. Derfor er de forbundet med Atharvan (ildprĂŠsterne), Angirasa (lysende guddomme) og Ribhu. (Se ogsĂ„ Angirasa, Atharvan, Bhargava, Krita Yuga, Prajapati, Puranaer, Ribhu, Rig-Veda og Rishi).
Bhuhta-Vidya
(Sanskrit). Bhuhta-Vidya bestĂ„r af âbhutaâ, der er astrale spĂžgelser (fra Kama-Loka) og âvidyaâ eller âvijnanaâ, der betyder âvidenâ. Bhuhta-Vidya betyder derfor bogstavligt âspĂžgelsesvidenâ eller âviden om genfĂŠrdâ. Bhuhta-Vidya er derfor dĂŠmonologi â dvs. viden om onde vĂŠsener, og dermed ogsĂ„ om eksorcisme eller kunsten at uddrive dĂŠmoner. Eksorcisme var en af disciplinerne i den gamle medicin. I den gamle skik refererer Bhuta til det, middelalderens europĂŠere kaldte dĂŠmoner, og det svarer til det, der i Ă„ndsvidenskaben kaldes elementaler og andre astrale former â som ofte stammer fra mennesker, men nogle gange er det kasseret astralt materiale fra dyreriget. (Se ogsĂ„ Astral, Astralplan, Ayur Veda, BesĂŠttelse, DĂŠmon, DĂŠmonologi, Elementaler og Veda).
Bhujangasana
(Sanskrit). Bhujangasana er betegnelsen for en yoga-Ăžvelse, der kaldes âslangestillingenâ eller âkobraenâ, og som ofte praktiseres som en del af Surya Namaskara (âhilsen til Solenâ). Bhujangasana er en Ăžvelse, der strĂŠkker og styrker ryggen. Ăvelsen udfĂžres ved, at man lĂŠgger sig pĂ„ maven. I denne stilling falder man fĂžrst til ro, mens man slapper sĂ„ meget af som muligt − isĂŠr i ryggen, skuldrene og ansigtet. Herefter anbringes hĂŠnderne under skuldrene med hĂ„ndfladerne vendt nedad og fingrene fremad. Benene holdes samlet. Ved indĂ„nding lĂžfte fĂžrst hovedet og derefter skuldrene, derefter brystet og til sidst maven â indtil navlen. Det er musklerne i den Ăžverste del af ryggen, der skal gĂžre det meste af arbejdet. HĂŠnderne hjĂŠlper bare lidt til at lĂžfte overkroppen hĂžjere op. Hvis armene bliver trĂŠtte fĂžr ryggen, bruges armene for meget og ryggen for lidt. PrĂžv at derefter at lĂžfte hĂŠnderne et par cm fra gulvet, mens kroppen holdes i stillingen. Det medfĂžrer, at rygmusklerne gĂžr alt arbejdet. Mens kroppen holdes i stillingen, skal man sĂžrge for, at holde hovedet oppe, og skuldrene skal vĂŠre trukket tilbage − vĂŠk fra Ăžrerne − albuerne skal vĂŠre ved siden af kroppen med armene bĂžjet, den nederste del af maven skal rĂžre gulvet, og benene skal holdes samlet. Hold stillingen i ca. 15 sek. i fĂžrste omgang, men senere skal man arbejde sig op til 2 min. eller mere. Man kommer ud af Bhujangasana ved at Ă„nde ud og samtidig rulle ned pĂ„ brystet og lĂŠgge panden mod underlaget. Slap af og trĂŠkke vejret dybt. Der er mange fysiske fordele ved Ăžvelsen. Bhujangasana styrker musklerne i den Ăžverste del af ryggen, fleksibiliteten i lĂŠnden Ăžges, de indre organer masseres − isĂŠr fordĂžjelsesorganerne − afrundede skuldre modvirkes, menstruationsproblemer lindres, og Svadhisthana-chakra og Manipura-chakra stimuleres. Desuden forbedres koncentrationsevnen. Man mĂ„ ikke praktisere Bhujangasana, hvis man er gravid. (Se ogsĂ„ Manipura-chakra, Surya Namaskara og Svadhisthana-chakra).
Bhuman
(Sanskrit). Bhuman stammer fra roden âbhuâ, der betyder âat blive tilâ, âat vokseâ og âat udvikle sigâ. Bhuman henviser til rummet, og ordet omfatter den grundlĂŠggende idĂ© om at blive til, at vokse og udvikle sig skridt for skridt. Bhuman er den del af den universelle Akasha, der ligger inden for en enkelt Brahmanda eller et kosmisk hierarki, og derfor − pĂ„ en mindre skala â henviser det til summen af alle skabninger og genstande inden for et hierarki. (Se ogsĂ„ Akasha, Bhumi og Brahmanda).
Bhumi
(Sanskrit). Bhumi stammer fra roden âbhuâ, der betyder âat blive tilâ, âat vokseâ og âat udvikle sigâ. Bhumi er Jorden, som ogsĂ„ kaldes Prithivi, men Bhumi henviser ogsĂ„ til en stilling, en kropsholdning eller en attitude. Og metaforisk er Bhumi et skridt, en grad eller et stadie i yoga. Buddhisterne opremser ti eller mere. Jorden eller andre himmellegemer i kosmos betragtes som en enhed, som âbliver tilâ, âvokserâ og âudvikler sigâ, og derfor er det levende skabninger. I stedet for Bhumi kaldes Jorden oftere Prithivi, fordi det er en manifestation af en overvĂ„gende og vejledende planetarisk Ă„nd pĂ„ solsystemets Prithivi-plan. (Se ogsĂ„ Bhuman, Prithivi og Prithivi Tattwa).
Bhur
(Sanskrit). Bhur stammer fra roden âbhuâ, der betyder âat blive tilâ, âat vokseâ og âat udvikle sigâ. Bhur handler derfor om âat blive tilâ eller âat opstĂ„â i relation til det sted, hvor manifestationen foregĂ„r, og derfor henviser Bhur til en planet eller endda et univers. Det kan eksempelvis vĂŠre Jorden eller det laveste aspekt i et kosmisk hierarki. Bhur henviser ofte til Jorden eller det fysiske plan og isĂŠr til det laveste af de syv Lokaer. PĂ„ samme mĂ„de er Bhur det fĂžrste af de tre store Vyahritiâer eller mystiske âOrdâ. De to efterfĂžlgende Vyahritiâer er Bhuava og Svah. I flertal er Bhuva er en betegnelse for atmosfĂŠren eller luften. (Se ogsĂ„ Loka, Svah og Vyahriti).
Bhur Bhuvah Svah
(Sanskrit). Bhur Bhuvah Svah er betegnelser for de fĂžrste tre af de syv Lokaer (verdener eller lokaliteter) i kosmos. Det henviser bogstaveligt til det fysiske plan, astralplanet og mentalplanet. Bhur Bhuvah Svah er de tre store Vyahriti eller mystiske âOrdâ, der udtales efter âOMâ af enhver Brahmin som indledning til de daglige bĂžnner. (Se ogsĂ„ Brahmin og Vyahriti).
Bhur-Loka
(Sanskrit). Bhur-Loka bestĂ„r af âbhurâ, der betyder âjordâ og âlokaâ, der betyder âstedâ eller âverdenâ. Bhur-Loka er en af 14 Lokaer â dvs. lokaliteter, eksistensplaner eller verdener i hinduismen. Bhur-Loka er Jorden eller det fysiske plan, som er det laveste af de syv Lokaer. Eksoterisk er det et populĂŠrt navn for Jorden, nĂ„r den ses i forhold til de kosmiske Lokaer eller eksistensplaner. Et tilsvarende Tala er Patala. Bhur-Lokas indflydelsessfĂŠre strĂŠkker sig angiveligt lidt lĂŠngere ud end Jordens atmosfĂŠre. Jorden er Patala, hvis man betragter den fra et stofligt synspunkt, og Bhur-Loka hvis man betragter den fra et energimĂŠssigt eller bevidsthedsmĂŠssigt synspunkt. (Se ogsĂ„ Bhur, Loka, Patala og Tala).
Bhuranyu
(Sanskrit). Bhuranyu stammer fra roden âbhriâ, der betyder âat understĂžtteâ, âat fastholdeâ, âat lĂŠgge vĂŠgt pĂ„â, men ogsĂ„ âat bevĂŠge sig hurtigtâ og âat flyve fra sted til stedâ. âDen hurtigeâ er et af guden Agnis tilnavne, og Bhuranyu betragtes som det inspirerende og opildnende element − den hurtigt strĂžmmende kraft i verden, ildsjĂŠlen og det kosmiske liv. Bhuranyu er ogsĂ„ et navn for Solen, og en af Vishnus titler. (Se ogsĂ„ Agni og Vishnu).
Bhuta
(Sanskrit). Bhuta stammer fra roden âbhuâ, der betyder âat blive tilâ, âat vokseâ og âat udvikle sigâ. Men det betyder ogsĂ„ âat blive vĂŠkâ og âat noget eksistererâ, og dermed henviser det til enhver levende skabning, som enten har levet eller er gĂ„et videre. Specifikt bruges Bhuta om levende elementaler, genfĂŠrd, spĂžgelser eller relikvier fra afdĂžde − med andre ord astrale rester eller fysiske efterladenskaber fra afdĂžde mennesker. Det er âskyggerâ eller astrale genparter af mennesker, der engang var fysisk levende, og forskellen mellem Bhuta og Kama-Rupa er meget lille. Bhuta er lige sĂ„ meget et lig pĂ„ astralplanet, som den rĂ„dnende fysiske krop, der er efterladt efter den fysiske dĂžd. Bhutaâer tilhĂžrer den astrale verden, men de er magnetisk tiltrukket af det fysiske plan pga. resterende impulser af samme type, som stadig hĂŠnger ved. En Bhuta fra en alkoholiker er f.eks. tiltrukket af vĂŠrtshuse. En Bhuta fra et menneske, der har levet et umoralsk liv, drages mod steder, der opleves som tiltrĂŠkkende. En Bhuta fra et godt menneske drages pĂ„ samme mĂ„de mod mindre ubehagelige steder. H.P. Blavatsky omtaler den primitive del af menneskeheden som intellektuelt ufornuftige Bhutaâer eller fantomer. I nutiden betyder det indiske ord Bhuta spĂžgelser eller ĂŠteriske og astrale fantomer, men i Ă„ndsvidenskaben betyder Bhuta elementalessens â dvs. noget, der bestĂ„r af ikke-sammensat essens â navnlig et menneskes eller et dyrs astrallegemet. I dette tilfĂŠlde menes der de fĂžrste ĂŠteriske Dhyan-Chohaners eller Pitriers astrallegemer. Fra en anden synsvinkel henviser Bhuta generelt til reproduktion af en ny skabning, som tidligere har vĂŠret i eksistens. Det er grunden til, at de kosmiske elementer nogle gange kaldes Bhutaâer i deres forbindelse med forskellige Tattvaâer, fordi elementerne i en Manvantara reelt er reproduktioner, og derfor er de Bhutaâer af de samme elementer fra foregĂ„ende Manvantara. Bhuta er desuden rudimentĂŠre stoffer eller elementer. Vedantisterne og Samkhyaerne kaldte dem Bhutaâer eller Prakritiâer, nĂ„r der er tale om naturens seks oprindelige elementer. De er grundlaget for den objektive natur, legemerne eller den stoflige side af Tattvaâerne (naturens principper), og derfor uadskillelig fra dem. I de gamle kulturer regnede man altid med fire elementer og nogle gange fem, og man kaldte dem ĂŠter, ild, luft, vand og jord. Men esoterisk er der syv: 1) Adi-Bhuta (det oprindelige), 2) Anupapadaka-Bhuta (det uudviklede eller forĂŠldrelĂžse), 3) Akasha-Bhuta (ĂŠter), 4) Taijasa-Bhuta (ild), 5) Vayu-Bhuta (luft), 6) Apas-Bhuta (vand) og 7) Prithivi-Bhuta (jord). Det er kosmiske elementer, og normalt kender man dem ikke under de samme navne, for de kendte fysiske stoffer blev brugt som symboler pga. lignende kvaliteter, som stammer fra tilsvarende elementer i den kosmiske skabning. De kendte fysiske stoffer − jord, vand, luft og ild − er korrespondancer pĂ„ Jorden, men i esoterisk forstand stammer de fra de kosmiske elementer. Det er ogsĂ„ en gammel sandhed, at det ene element fĂžder det nĂŠste. Manifestation begynder pĂ„ Ă„ndelige planer, og gradvis nĂ„r livsimpulserne ânedâ i stoffets grovere former. De efterfĂžlgende elementer (grundprincipperne) fĂždes fra det foregĂ„ende element og fra alle de elementer, der gĂ„r forud for dem. Eksempelvis er jord fĂždt ikke alene fra elementet vand, men ogsĂ„ fra ild og luft. De syv runder i en planetarisk kĂŠde, de syv planeter i en planetarisk kĂŠde og de syv rodracer pĂ„ hver planet har hver en fremherskende relation til et af de syv elementer. Bhuta er en betegnelse for de fem elementer â jord, vand, luft, ild og ĂŠter. Ananda Margas filosofi (âvejen til lyksalighedâ) er en kosmologi, der er kendt som Brahmacakra eller âskabelsens cyklusâ. De fem grundlĂŠggende faktorer i Brahmacakra refererer til stadier i skabelsesprocessen, hvor det fysiske univers opstod som urstof. Skabelsen af det fysiske univers fra urstoffet betragtes som et potentielt aspekt, der er kendt som det ĂŠteriske aspekt eller Akasha-Tattva, som blev skabt fĂžrst. Iflg. Tantra Yoga rummer det ĂŠteriske aspekt den oprindelige, subtile vibration, der kaldes Onmkara. Da de fortĂŠttende virkninger − Tama Guna (trĂŠghed, inerti, dĂžd og forfald) − Ăžgedes, blev en del af det ĂŠteriske element omdannet til Vayu-Tattva eller luftelementet. Derefter kom Tejas-Tattva eller Taijasa − ildelementet. Efter ildelementet blev vandelementet skabt â Apas-Tattva. Det sidste aspekt, der blev skabt, var jordelementet eller Ksâiti-Tattva. Sanskrit-udtrykkene Tattva og Bhuta bruges ofte i flĂŠng. I Ananda Sutram bruges Bhuta til at henvise til de grundlĂŠggende elementer. I andre tekster bruges Tattva. (Se ogsĂ„ Adi, Adi-Bhuta, Akasha, Akasha-Bhuta, Anupapadaka, Anupapaduka-Bhuta, Anupapaduka-Tattva, Apas, Apas-Bhuta, Apas-Tattva, Brahmacakra, Dhyan-Chohan, Guna, Kama-Rupa, Manvantara, Pitri, Prithivi-Bhuta, Taijasa, Taijasa-Bhuta, Taijasa-Tattva, Tama Guna, Samkhya, Tattva, Taijasa, Vayu, Vayu-Bhuta, Vedanta og Vedantiner).
Bhuta-Sarga
Bhuta-Sarga
(Sanskrit). Bhuta-Sarga stammer fra âbhutaâ, der betyder âhar vĂŠretâ og âsargaâ, der betyder âskabelseâ. Bhuta-Sarga henviser til den anden af syv udstrĂžmninger, der omtales i hinduernes Puranaer. De syv udstrĂžmninger er Mahattattva, Bhuta-Sarga, Indriya eller Aindriyaka, Mukhya, Tairyagyonya, Urdhvasrotas og Arvaksrota. Bhutasarga er kosmisk set den fĂžrste differentiering af det universelle udifferentierede stof eller Ur-akasha. Det er den fĂžrste fase i differentieringen af de fĂžr-kosmiske elementer, og ordet Bhuta-Sarga antyder, at differentieringen skyldes et kim (Bhuta), der dukker op igen fra den foregĂ„ende kosmiske Manvantara. I astronomisk og kosmogonisk vedrĂžrer skabelsen den fĂžrste fase af det kosmiske liv â dvs. perioden med ildtĂ„gen efter det kaotiske stadie, hvor atomerne udspringer fra Laya. Det er den begyndende skabelse − dvs. med stof, der var langt mindre materielt end det er nu. Det drejer sig om Manuernes andet hierarki, der bestĂ„r af Dhyan-Chohaner eller fuldt selvbevidste Devaer, som er de oprindelige skabere af former (Rupa). De er aktive i den fĂžrste fase af evolutionens kosmiske udstrĂ„ling. I Vishnu-Purana kaldes de Chitrasikhandin (de lysskabte). Det er de syv Rishier, der besjĂŠler de syv vigtigste stjerner i Ursa Major (Store BjĂžrn). De syv Rishier reprĂŠsenterer hierarkier, som bestĂ„r af Ă„ndelige skabninger, der leder og styrer de syvfoldige stadier af den kosmiske udvikling. (Se ogsĂ„ Aindriyaka, Akasha, Bhuta, Chitrasikhandin, Deva, Indriya, Laya, Mahattattva, Manvantara, Manu, Mukhya, Pavana, Puranaer, Rishi, Rupa, Tairyagyonya, Urdhvasrotas, Ursa Major, Vayu og Vishnu-Purana).
Bhutadi
(Sanskrit). Bhutadi stammer fra âbhutaâ, der er det kosmiske element. Ordet stammer fra roden âbhuâ, der betyder âat blive tilâ, âat vokseâ og âat udvikle sigâ samt âadiâ, der betyder âurâ eller âoprindeligâ. Bhutadi er elementalessens, som er Universets uressens. Bhutadi er oprindelsen eller kilden til alle skabninger, og Bhutadi bruges om den Ăžverste hersker i det kosmiske hierarki − den hĂžjeste Ă„nd, Mahapurusha eller den kosmiske Brahma. I en mere begrĂŠnset forstand bruges Bhutadi i Samkhya-filosofien om den kosmiske Ahamkara (skaberen af sjĂŠle eller selvbevidsthed), som udvikler elementerne, der kommer fĂžr Bhuta-Sarga â dvs. âskabelseâ eller differentiering af elementerne i ur-Akasha. (Se ogsĂ„ Ahamkara, Akasha, Bhuta, Bhuta-Sarga, Mahapurusha og Samkhya).
Bhutatman
(Sanskrit). Bhutatman bestĂ„r af âbhutaâ, der betyder âhar vĂŠretâ og âatmanâ, der betyder âSelvetâ. Bhutatman er âSelvet af det, der har vĂŠretâ â dvs. den reinkarnerende sjĂŠl. NĂ„r Bhutatman henviser til kombinationen af lavere Buddhi og hĂžjere Manas, rĂŠkker bevidstheden over Jordens planetariske kĂŠde, og redskabet er menneskets Ă„ndelige bevidsthed. I en mere begrĂŠnset forstand kan Bhutatman logisk set bruges om menneskets sjĂŠl, som cyklisk viser sig i nye personligheder i hver fysisk inkarnation. (Se ogsĂ„ Atman, Buddhi, Manas, Personlighed og SjĂŠl).
Bhutavan
(Sanskrit). Bhutavan i hinduistisk mytologi, er en frygtindgydende form, som er gudernes reaktion pÄ, at Brahma begÄr den fÞrste synd med sin datter Ushas. (Se ogsÄ Brahma og Ushas).
Bhutavat
(Sanskrit). Bhutavat stammer fra roden âbhuâ, der betyder âat blive tilâ, âat vokseâ og âat udvikle sigâ. Det, der er skabt, er spiret frem fra frĂž fra en kosmisk skabning, som gennem sin evolutionĂŠre udfoldelse i tidligere Manvantaraer (manifestationsperioder) har bevaret potentialerne som krystalliserede frĂž gennem den kosmiske Pralaya (hvileperiode). FrĂžene spirer og blomstrer og udfoldelser sig i Universet ved begyndelsen til den efterfĂžlgende Manvantara. Betegnelsen refererer til det, der ikke er ren uudviklet Ă„nd. I arkaisk mytologi indebĂŠrer betydningen ofte en begrĂŠnsning eller restriktion, og derfor er den ofte betragtet som ond, fordi der ikke er tale om ren Ă„nd. (Se ogsĂ„ Manvantara og Pralaya).
Bhutesa
(Sanskrit). Bhutesa eller Bhutesvara bestĂ„r af âbhutaâ, der betyder âlevende elementalâ og âisaâ eller âisvaraâ, der betyder âherreâ. Bhutesa er herren over manifesterede skabninger og genstande eller âHerren over eksisterende livâ. Det er et navn, der bruges om de enkelte medlemmer af hinduernes Trimurti − Brahma, Vishnu, Shiva. I eksoterisk mytologi og i den populĂŠre overtro mener man, at Shiva har en sĂŠrlig status som herre over Bhutaâer − de astrale spĂžgelser − og at Shiva yder en sĂŠrlig beskyttelse til asketer og okkulte aspiranter og af mennesker, der er uddannet i mysterielĂŠren. Den overtroiske beskrivelse af Shiva er en eksoterisk forvrĂŠngning af en dyb esoterisk kendsgerning. Den esoteriske forklaring er, at Shiva ofte fremstilles som den Ăžverste indvier. Han er herre over de mennesker, der âhar vĂŠretâ, men som nu er blevet transformeret i kraft af indvielsen. Den esoteriske idĂ© gĂ„r ud pĂ„, at ved hjĂŠlp af en selvbevidst indsats, kan man bevĂŠge sig fra mĂžrket ind i lyset − fra uvidenhed til visdom − fra egoisme til guddommelige medfĂžlelse og kĂŠrlighed, der strĂžmmer fra det kosmiske hjerte. I betragtning af de indviedes karmiske fortid, kan deres tidligere bevidsthed betragtes som Bhutaâer â noget de âhar vĂŠretâ â i forhold til det, de er nu. NĂ„r Bhutesa bruges om Krishna, skal det ogsĂ„ forstĂ„s pĂ„ den mĂ„de. (Se ogsĂ„ Astral, Astralplan, Bhuta, Brahma, Shiva, Treenighed, Trimurti og Vishnu).
Bhuvana
(Sanskrit). Bhuvana stammer fra roden âbhuâ, der betyder âat blive tilâ, âat vokseâ og âat udvikle sigâ. Bhuvana er et andet navn for Rudra eller Shiva, som er medlem af en af de indiske Trimurtier (Treenigheder). Bhuvana henviser desuden til en levende skabning â et menneske − menneskeheden − verden − Jorden − alle eksisterende levende skabninger. Bhuvana omtales som Rudra i Vishnu-Purana. NĂ„r det bruges sammen med 14 (Chaturdasa-Bhuvana), henvises der til de 14 Lokaâer. (Se ogsĂ„ Chaturdasa, Chaturdasa-Bhuvana, Loka, Rudra, Shiva, Treenighed, Trimurti og Vishnu-Purana).
Bhuvar-Loka
(Sanskrit). Bhuvar-Loka bestĂ„r af âbhuvaâ, der betyder âluftâ eller âatmosfĂŠreâ fra roden âbhuâ, der betyder âat udvikle sigâ, samt âlokaâ, der betyder âverdenâ, âstedâ eller âlokalitetâ. Bhuvar-Loka er en verden af udvikling eller vĂŠkst. NĂ„r Bhuvar-Loka beskrives sĂ„dan, skyldes det, at der henvises til et af de hĂžjere astrale underplaner, der fungerer som et udviklingsomrĂ„de for sensitive skabninger. Bhuvar-Loka beskrives ogsĂ„ som det sjette omrĂ„de, nĂ„r man tĂŠller oppefra og ned i de syv Lokaer. Almindeligvis opfattes det som den ĂŠteriske sfĂŠre mellem Jorden og Solen. Den tilsvarende Tala er Mahatala. Bhuvar-Loka omtales ofte i hinduistisk litteratur som den midterste region (med henvisning til Triaden af ĂŠteriske boliger, der kaldes Bhur, Bhuvas og Svah) som er Muniernes bolig. Selv om eksoteriske udsagn om de forskellige Lokaer og Talaer ofte er baseret pĂ„ sandheder, er de som regel maleriske og allegoriske, og sĂŠdvanligvis begrĂŠnser de idĂ©erne, der er forbundet med dem, til usĂŠdvanlige eller helt fantastiske egenskaber, og selv om det er sandt, nĂ„r de forstĂ„s korrekt, er de nĂŠsten altid ufuldkomne, fordi de ikke er dĂŠkkende. (Se ogsĂ„ Bhur Bhuvah Svah, Loka, Mahatala, Muni, Patala, Tala og Triade).
Bhuya-Loka
(Sanskrit). Bhuya-Loka er en af de 14 Lokaer, sfÊrer eller verdener. (Se ogsÄ Loka).
Bibelen
I alle religioner har mennesker pĂ„stĂ„et, at de har talt med Gud, og at de har forstĂ„et, hvad Gud har sagt, og herefter har de nedskrevet det, de pĂ„stĂ„r, er guddommelige sandheder, og gjort det til dogmer og doktriner. Herefter har de pĂ„tvunget de uvidende masser deres egen fortolkning under pĂ„stand om, at det er Guds egne ord. Teologi er udelukkende et udtryk for, hvad mennesker tror, Gud mener. Religionen er ikke et problem i sig selv og har aldrig vĂŠret det. Problemet har altid vĂŠret de mennesker eller organisationer, som forsĂžger at indoktrinere religionen under pĂ„stand om, at de reprĂŠsenterer det Ă„ndelige liv â endda det eneste ĂŠgte Ă„ndelige liv. Det er en almindelig antagelse blandt kristne og jĂžder, at teksterne i Bibelen er âGuds ordâ. Det er imidlertid en illusion. Bibelen er ikke alene skrevet af mennesker â den er ogsĂ„ gentagne gange omskrevet af mennesker. Gud har aldrig selv skrevet et eneste ord â heller ikke pĂ„ Mosesâ stentavler. HĂžjere kilders kommunikation med menneskeheden har altid krĂŠvet en stedfortrĂŠder (f.eks. profeter), og kvaliteten af budskabet har altid vĂŠret betinget af mellemleddets udviklingsniveau. JĂžderne foretog omfattende og afgĂžrende omskrivninger isĂŠr i perioden 600-400 f.Kr. Her ĂŠndrede man navnlig informationerne om Moses, der herefter blev opfattet som jĂžde og ikke egypter, og det var utvivlsomt bagtanken. Da jĂžderne vendte tilbage fra deres eksil i Babylon i 586-535 f.Kr., var det isĂŠr Ezra â deres ledende prĂŠst â der redigerede âGuds ordâ. Ezra tilfĂžjede materiale fra nyere bĂžger og slĂŠgtsregistre og omskrev teksterne af regulĂŠre religionspolitiske Ă„rsager. Derfor foretog han flere tekststramninger og forkortelser i Bibelens ĂŠldste dele. I tiden derefter blev Bibelen betragtet som et rent religiĂžst dokument uafhĂŠngig af den historiske virkelighed. Ezras redigerede bibelversion blev til sidst enerĂ„dende. Redigeringerne skabte utallige ubalancer, og derfor mĂ„tte man konstant redigere og tilfĂžje forklaringer og fortolkninger. Selv rabbinerskrifternes overleveringer om Moses har fĂ„et mange tilfĂžjelser undervejs. MĂ„let har tydeligvis vĂŠret at eliminere Mosesâ egyptiske baggrund. JĂždernes store lovgiver mĂ„tte ikke vĂŠre egypter. Man skulle tro, at Moses var jĂžde, selv om han faktisk var indfĂždt egypter. Bibelen er derfor hverken Guds ord, der er oversat til forskellige sprog − men Bibelen er heller ikke en samling overtroisk folklore. I virkeligheden er Bibelen en jĂždisk og sen-grĂŠsk udgave af den arkaiske visdom, der er udtrykt i det gamle mysteriesprog. H.P. Blavatsky placerer Bibelen blandt andre esoteriske vĂŠrker, og den skjulte symbolik findes ogsĂ„ i indiske, kaldĂŠiske og egyptiske skrifter. Den virkelige hebraiske bibel er til en vis grad kun kendt blandt de fĂ„ talmudiske og kabbalistiske fortolkere. JĂždernes oprindelige tro var ikke, hvad jĂžderne har forvandlet den til i nutiden, for de Ăžnskede at forvandle den hemmelige lĂŠre til en national og eksoterisk religion â det gĂŠlder bl.a. David, Ezekias og senere talmudister. Men at afslĂžre de mange forandringer, som den gamle gnosis er blevet udsat for, og opspore alt det, der er blevet forvandlet, misforstĂ„et, fejlfortolket og perverteret, er en nĂŠsten uoverkommelig opgave selv for de mest kyndige. Den ĂŠgte hebraiske bibel var et hemmeligt vĂŠrk, der var ukendt for masserne, og selv de samaritanske MosebĂžger er langt ĂŠldre end Septuaginta. KirkefĂŠdrene har sandsynligvis aldrig hĂžrt om vĂŠrket. Historisk set er Bibelen et gigantisk kludetĂŠppe, der er sammensat pĂ„ mange forskellige tidspunkter. Nogle gange er der tale om en allegori, som f.eks. i skabelsesberetningen. Andre gange er teksten delvis allegorisk og delvis bogstavelig, som f.eks. beretningen om syndfloden, som er tilpasset for at bevare de hellige lĂŠrdomme for eftertiden. Det er bemĂŠrkelsesvĂŠrdigt, at de kristne fortsĂŠtter med at holde fast ved bĂžger om f.eks. Ezekiel, for de er indlysende esoteriske, og derfor helt uforstĂ„elige i forhold til de almindelige doktrinĂŠre tekster. Med hensyn til Det Nye Testamente reprĂŠsenterer evangelierne esoteriske tekster, hvor den gamle visdom er bygget op omkring den pĂ„stĂ„ede historie om Jesu mission. Jesus var en lĂŠrer, der levede pĂ„ et tidligere tidspunkt end det, Kirken pĂ„stĂ„r. Paulusâ breve er udarbejdet af et menneske, som sandsynligvis var indviet, og teksterne taler om Kristus som Logos i mennesket − og tilsyneladende handler historien ikke om Jesu liv. Johannes Ă
benbaring er en rent symbolsk esoterisk tekst med kabbalistisk karakter, som mÊrkeligt nok stadig er bevaret i det kristne forfatterskab. (Se ogsÄ Apokryf, Ezra, Jesus og Septuaginta).
Bibliotek
(Egyptisk). Ligesom andre folkeslag i antikken opbevarede de gamle egyptere deres bĂžger i krukker og ĂŠsker. BĂžgerne blev omhyggeligt rullet, og nogle gange blev de forseglet med en navneseddel (exlibris). Administratorer, advokater og dommere, som brugte papyrus i store mĂŠngder, havde store arkiver, og i nogle tilfĂŠlde har man fundet fragmenter af arkiverne. Men indtil videre er det fĂžrst og fremmest egypternes grave, der har afslĂžret fortidens biblioteker.
Bifrost
(Oldnordisk). Bifrost, Bilrost eller Bafrast i den nordiske mytologi stammer fra âbifastâ, der betyder âat skĂŠlveâ. Tremul, âden skĂŠlvende vejâ eller regnbuebroen, der ogsĂ„ kaldes Asbru (Asernes bro), beskytter og adskiller gudernes rige (AsgĂ„rd) fra menneskets rige (MidgĂ„rd), men broen giver ogsĂ„ adgang til gudernes rige. Broen bevogtes nat og dag af Hejmdal, âsvĂŠrdgudenâ, som er âden hvideste af Aserneâ. Hejmdal er det oldnordiske symbol for Kerubim med det flammende svĂŠrd. Heimdal vil blĂŠse i luren Gjallarhorn, som kan hĂžres i hele verden. Ved Ragnarok bruger Hejmdal Gjallarhorn til at kalde guderne til kamp. Det sker ved verdens ende, hvor guderne trĂŠkker sig tilbage til deres hellige jord (Ragnarok). Bifrost bryder sammen, nĂ„r Muspels sĂžnner stormer over broen. Det siges, at hver dag krydser guderne Bifrost for at samles i et rĂ„d ved Urds kildevĂŠld (der reprĂŠsenterer fortiden eller Ă„rsagssammenhĂŠng), men Thor er nĂždt til at krydse floden ved vadestedet, for hans lyn sĂŠtter broen i brand. (Se ogsĂ„ Aser, AsgĂ„rd, Hejmdal, Kerubim, MidgĂ„rd, Ragnarok og Urd).
Bihar Gyalpo
(Tibetansk). Bihar Gyalpo er en konge, der blev guddommeliggjort af Dugpaerne. Han var beskytter af alle deres religiÞse bygninger. (Se ogsÄ Dugpa).
Bihkhu
Se Bhikshu.
Bija
(Sanskrit). Bija eller Vija betyder bogstaveligt âfrĂžâ, âsĂŠdâ eller âlivskimâ i hinduismen og buddhismen. Bija bruges desuden som en metafor for oprindelsen eller Ă„rsagen bag skabelsen af alt. Bija er derfor beslĂŠgtet med Bindu. I buddhismens Yogacara-skole relateres metaforen udelukkende til bevidstheden, og iflg. teorien skaber alle erfaringer og handlinger Bija â âfrĂžâ eller âsĂŠdekornâ, som gemmes i Alaya â hukommelsen â og inspirerer til senere handlinger. I Vajrayana-buddhisme og hinduisme bruges Bija desuden til esoteriske âsĂŠdtankerâ og ânĂžgleordâ i mantraer. SĂŠdtankerne har ikke prĂŠcise betydninger, men skaber forbindelse til Ă„ndelige principper. Den mest kendte Bija-stavelse er det hellige ord âOMâ, der fĂžrst blev fundet i de hinduistiske skrifter Upanishaderne. Uanset om der er tale om hele Universet eller tilsynekomsten af en gud, en deva, et menneske, et dyr, en plante eller et mineral eller endda en elemental, kaldes frĂžet eller livskimen, som de opstĂ„r fra, teknisk set Bija, men referencen gĂŠlder nĂŠsten altid bĂ„de livskimen og formen, for Bija handler om den indre trang til manifestation, som opstĂ„r i kraft af frĂžet eller livskimen. Esoterisk og psykisk skyldes tilsynekomsten af en Avatar eksempelvis en impuls, der opstĂ„r i Maha-Shiva eller i Maha-Vishnu (afhĂŠngig af omstĂŠndighederne), til manifestation af en del af den guddommelige essens. (Se ogsĂ„ Alaya, Avatar, Bindu, Shiva, Upanishader Vajrayana, Vishnu og Yogacara).
Bilokation
Bilokation betyder âdobbeltgĂŠngerâ â dvs. evnen til at vĂŠre til stede pĂ„ to steder pĂ„ samme tid. I den romersk-katolske kirke tilskrives fĂŠnomenet flere helgener − f.eks. St. Antonius af Padua, Josef af Copertino og pater Pio. Kirkens forklaring er, at deres Ăžnske om at gĂžre godt var sĂ„ stĂŠrkt fĂžlt, at de bĂ„de kunne opfylde deres pligter Ă©t sted, og samtidig vĂŠre til stede et andet sted. Eksempelvis kunne den peruvianske dominikanske Martin de Porres udfĂžre sine opgaver i klosteret, men samtidig blev han set pĂ„ et hospital, hvor han passede og plejede de fattigste. Bilokation omtales ogsĂ„ i Ă„ndsvidenskaben. Den svenske teosof og mystiker Emanuel Swedenborg og den indiske guru Sai Baba havde angiveligt denne sĂŠrlige evne.
Bilâam
Se Balaam.
Bimba
(Sanskrit). Bimba, Vimba eller Vimva er et billede eller en refleksion. Ordet bruges ofte om solskiven eller mÄneskiven, og dermed for en kugle eller en halvkugle.
Binah
(Hebraisk). Binah betyder âforstĂ„elseâ. Binah er forstĂ„else af guddommen eller erkendelse af, at der er Ă©n Gud. Binah er en tredje Sephira af de 10 Sephiroth og den tredje i den himmelske Triade − den feminine kraft, der korresponderer med bogstavet He i Tetragrammaton − den grĂŠske betegnelse for den hebraiske Gud med de fire bogstaver: âJod, He, Vau, Hdâ eller JHWH. Binah kaldes AIMA â âden himmelske Moderâ og âdet store havâ. Saturn hersker over Binah. Binah stammer fra den anden Sephira − Chokmah − selv om det ogsĂ„ siges, at bĂ„de anden og tredje Sephiroth udstrĂ„les samlet. Binah betragtes som en passiv styrke eller det feminine aspekt, og derfor kaldes Binah âden store Moderâ (Imma), som er i evig konjunktion med Faderen (Ab) for opretholdelse af Universet. Binah udgĂžr toppunktet af venstre sĂžjle i det kabbalistiske trĂŠ, men i relation til menneskets legeme svarer Binah nogle gange til hjertet, og i andre tilfĂŠlde svarer Binah mindre korrekt til den venstre skulder. Fra Binah udgik fjerde Sephira â Chesed − der svarer til hĂžjre arm. (Se ogsĂ„ Ab, Ain-Soph, Binah, Chesed, Chokmah, Geburah, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach, Sephiroth, Tiphereth og Triade).
Bindu
(Sanskrit). Bindu betyder âpunktâ eller âpletâ. Bindu henviser til det punkt, der var udgangspunkt for skabelsen, og mangfoldigheden vil igen smelte sammen til en enhed i det samme punkt. Bindu er ogsĂ„ beskrevet som âdet hellige symbol pĂ„ kosmos i sin umanifesterede tilstandâ. I en Mandala er Bindu punktet, som Mandala skabes omkring, og her reprĂŠsenterer Bindu oprindelsen til Universets skabelse. Bindu forbindes ofte med frĂž, sĂŠd eller ĂŠg. I Yoga Chudamani Upanishaden siges det, at Bindu eksisterer som en dualitet, med en hvid Bindu, der reprĂŠsenterer Shukla (sĂŠd), og en rĂžd Bindu, der reprĂŠsenterer Maharaj (menstruation). Den hvide Bindu befinder sig i Bindu Visarga, og har relation til Shiva og MĂ„nen, mens den rĂžde Bindu befinder sig i Muladhara chakra, og er relateret til Shakti og Solen. I Yoga, er det sammensmeltningen af de to, der resulterer i opstigning af Kundalinikraften til Sahasrara. I Tantra er Bindu eller Bindu Visarga (âdrĂ„ben, der falderâ), et punkt pĂ„ bagsiden af hovedet. Bindu befinder sig det sted, hvor Braminerne lader en hĂ„rtot vokse. Bindu-punktet findes under Sahasrara-chakraet og over Ajna-chakraet, og Bindu symboliseres af en halvmĂ„ne med en hvid drĂ„be. Den reprĂŠsenterer skabelse af bevidsthed. Bindu Visarga er kilden til Bindu-vĂŠsken, der indeholdende bĂ„de en nektar (Amrita) og en gift. VĂŠsken frigives fra Bindu Visarga, hvor den lagres i Lalana-chakra og renses i Vishuddhi-chakra. NĂ„r Vishuddhi-chakra er inaktiv, strĂžmmer vĂŠsken til Manipura-chakra, hvor den bruges, og det medfĂžrer fysisk degenerering. Hvis man praktiserer Hatha-yoga, kan man forlĂŠnge livet ved at kontrollere vĂŠskestrĂžmmen. Ved at praktisere Khecari Mudra, kan man manipulere vĂŠskestrĂžmmen fra Lalana i Vishuddha, hvor vĂŠsken renses og bliver til Amrita. (Se ogsĂ„ Ajna-chakra, Amrita, Muladhara chakra, Bija, Bindu-chakra, Bramin, Hatha-yoga, Kundalini, Sahasrara-chakra, Shakti, Shiva, Tantra, Upanishader, Vishuddhi-chakra og Yoga).
Bindu-chakra
(Sanskrit). Bindu-chakra befinder sig iflg. yoga-lÊren pÄ toppen af baghovedet. (Se ogsÄ Bindu).
Biofeedback
Biofeedback er en metode, der gÞr det muligt for et menneske at iagttage forandringer i sine egne fysiologiske processer og fÄ kontrol over indre processer, som sÊdvanligvis er uden for bevidst pÄvirkning.
Biogenese
(GrĂŠsk). Biogenese stammer fra âbiosâ, der betyder âlivâ og âtilblivelseâ eller âskabelseâ. Liv er en forudsĂŠtning for skabelse af liv. Det Ene Liv er kilden til alt liv og alle funktioner i bĂ„de det mineralske, vegetabilske og animalske, som manifesterer sig pĂ„ forskellige niveauer ved hjĂŠlp af passende legemer − Atomer eller Monader − hvor livet er mere eller mindre latent eller aktivt. Det er Ă„rsagen til, at den moderne naturvidenskabelige lov om biogenese er baseret pĂ„ en misforstĂ„else. (Se ogsĂ„ Atom og Monade).
Biorytme
Biorytmer er periodiske rytmer i et menneskes energi og funktioner. De opadgÄende eller nedadgÄende rytmer reprÊsenterer det fysiske, det psykiske, det fÞlelsesmÊssige og det intellektuelle energiniveau.
Bios
(GrĂŠsk). Bios betyder âliv, og nogle gange sidestilles Bios med sanskritordet Prana, men det grĂŠske ord âzoeâ, der betyder âvitalitetâ eller âvital energiâ, i modsĂŠtning til âBiosâ, som ofte oversĂŠttes som en mĂ„de at leve pĂ„, er mere i overensstemmelse med betydningen af Prana. (Se ogsĂ„ Prana).
Birs-Nimrud
(KaldĂŠisk). Birs-Nimrud er et nutidigt navn pĂ„ et gammelt babylonisk Ziggurat eller tempeltĂ„rn i fortidens Borsippa. Man antager, at det er stedet, hvor BabelstĂ„rnet blev bygget. Selv i nutiden er det den mest iĂžjnefaldende ruin i Irak. Den ligger pĂ„ toppen af en bakke. Det er en pyramideformet struktur, der kaldes âHuset med de syv opdelinger mellem himmel og jordâ. BygningsvĂŠrket blev dedikeret til Nebo − den gamle kaldĂŠiske visdomsgud. Hver af de syv opdelinger eller niveauer var dedikeret til en af de syv planeter. Assyriologerne, der undersĂžgte de udgravede ruiner, fandt ud af, at tĂ„rnets murstensarbejde bestod af syv niveauer, hvor hvert niveau havde forskellige farver, som illustrerer, at templet var dedikeret til de syv planeter. Selv om tre af de hĂžjeste niveauer ligger i ruiner, lĂžfter tĂ„rnet sig stadig ca. 50 m over jorden. (Se ogsĂ„ Babel, Borsippa, Nebo og Ziggurat).
Birs-Nimrud
(KaldĂŠisk). Birs-Nimrud er et nutidigt navn pĂ„ et gammelt babylonisk Ziggurat eller tempeltĂ„rn i fortidens Borsippa. Man antager, at det er stedet, hvor BabelstĂ„rnet blev bygget. Selv i nutiden er det den mest iĂžjnefaldende ruin i Irak. Den ligger pĂ„ toppen af en bakke. Det er en pyramideformet struktur, der kaldes âHuset med de syv opdelinger mellem himmel og jordâ. BygningsvĂŠrket blev dedikeret til Nebo − den gamle kaldĂŠiske visdomsgud. Hver af de syv opdelinger eller niveauer var dedikeret til en af de syv planeter. Assyriologerne, der undersĂžgte de udgravede ruiner, fandt ud af, at tĂ„rnets murstensarbejde bestod af syv niveauer, hvor hvert niveau havde forskellige farver, som illustrerer, at templet var dedikeret til de syv planeter. Selv om tre af de hĂžjeste niveauer ligger i ruiner, lĂžfter tĂ„rnet sig stadig ca. 50 m over jorden. (Se ogsĂ„ Babel, Nebo og Ziggurat).
Blod
Blod er som bekendt den vitale vĂŠske, der cirkulerer gennem hjertet, arterier og vener, og blodet leverer livskraft til alle dele af kroppen. Blodet modtager desuden affald, som systemet Ăžnsker at skille sig af med. Ă
ndsvidenskaben uddyber den selvindlysende sandhed, at blodet er livet ved at relatere det til de Ă„ndelige og psykiske livskrĂŠfter, der cirkulerer i solsystemet. Solen er det store depot for livskraft, og livskraft er det samme som elektricitet. Det er fra Solens mystiske og ubegribelige dybder, at livskraften strĂžmmer gennem rummet og gennem alle levende organismer pĂ„ Jorden. Solen er hjertecenter i en overordnet kosmisk organisme, og Solen sĂžrger for en regelmĂŠssig cirkulation i hele systemet af den vitale kosmiske vĂŠske, der svarer til blodet i mennesket. Solen er hjertet som sĂžrger for, at livskraften cirkulerer i en Manvantara (manifestationsperiode), pĂ„ samme mĂ„de som cirkulation af blod i menneskets krop i en inkarnation. Iflg. Ă„ndsvidenskaben er blodets kemiske sammensĂŠtning â plasma eller den flydende del af blodet â identisk med urhavet. Havvand er siden blevet mere koncentreret. Blodet er aktivt foranderligt pĂ„ det fysiske plan, hvor strĂžmme af hĂžjere vitalitet manifesterer sig i krop, sjĂŠl og Ă„nd. PĂ„ den mĂ„de bliver Prana reprĂŠsentant for Solens ild. De hvide og rĂžde blodlegemer reprĂŠsenterer den psykiske livskraft, og de rĂžde blodlegemer optrĂŠder som fĂžlelser eller Kamiske energier, og alle spiller sammen i de materielle former. Leukocytterne â de hvide blodlegemer â dannes i lymfekirtlerne, i milten og i knoglemarven. De svarer i en vis forstand til MĂ„nens Chhayaer i hinduismen â dvs. bygherrer af de ĂŠteriske former i 2. rodrace og begyndelsen af 3. rodrace, hvor der hverken var behov for varmt blod, atmosfĂŠre eller mad. De sfĂŠriske, amĂžbelignende celler havde bĂ„de den oprindelige, foranderlige, geleagtige form og den autogenerative form for formering. Deres relation til dannelsen af de rĂžde blodlegemer kendetegnes af de tidlige astrale former, som gradvist blev fysiske og udviklede sig til et rĂždblodet, biseksuelt intelligensvĂŠsen i den senere 3. rodrace. De rĂžde blodlegemer uden autogenerative cellekerner er fĂždt af sĂŠrlige leukocytter eller hvide celler i knoglemarven, hvor de dannes efterhĂ„nden som de nedslidte rĂžde blodlegemer gĂ„r til grunde. I mennesket bliver de praniske livsstrĂžmme imprĂŠgneret med Manasisk kvalitet i overensstemmelse med Agnishwattaerne. I Ă„ndsvidenskaben er Agnishwattaer en gruppe af Pitrier (Pitri betyder âstamfaderâ eller âforfaderâ), som skabte den fĂžrste ĂŠteriske menneskerace â de solare stamfĂŠdre eller Solpitrierne. De gamle grĂŠkere sagde, at en guddommelig gylden vĂŠske (Ichor) strĂžmmer i gudernes Ă„rer. Iflg. Ă„ndsvidenskaben bliver det engang menneskets fysiske skĂŠbne â langt ude i fremtiden â at udvikle organer, der fungerer uden blod, sĂ„dan som man opfatter dem i nutiden. I stedet vil ĂŠdlere bevidsthedsstrĂžmninger cirkulere i mennesket. (Se ogsĂ„ Agnishwatta, Chhaya, Kama, Manas, Manvantara, Pitri og Prana).
Blodritualer
I blodritualer, blodceremonier og blodpagter indgÄr blod som en del af ritualet. Iflg. Ändsvidenskaben er blodritualer lige sÄ gamle som 3. rodrace, og de fik deres endelige form i 4. rodrace, hvor man rituelt fejrede dengang forfÊdrenes androgyne menneskehed blev adskilt i hankÞn og hunkÞn. Uanset hvilken hellig betydning ritualerne oprindeligt havde i forbindelse med fejringen af, at de Êteriske former og krÊfter i den androgyne menneskehed blev adskilt i fysiske og varmblodede legemer, er det for lÊngst gÄet i glemmebogen, og det er blevet misforstÄet eller perverteret i form af eksoteriske ritualer. I de gamle mysterier og i de store religioners esoteriske lÊre, er der en del henvisninger til kÞd og blod, som udelukkende er symbolske talemÄder. Den esoteriske idé gÄr ud pÄ, at man indtager visdom og opnÄr forstÄelse ved at forene sig med en navngiven guddom, og foreningen kunne man opnÄ i forbindelse med indvielsesritualerne. Ritualerne medfÞrte, at neofytten opnÄede Ändelig styrke og et mere moralsk liv i samarbejde med indvieren. Den senere udbredelse af blodritualer er en direkte modsÊtning til de oprindelige og ophÞjede idéer. I virkeligheden er mange blodceremonier, der virker skÊmmende pÄ mange mennesker, ofte grove, grusomme og perverterede, og de krÊnker livets hellighed, nÄr de kommer til udtryk som dyre- eller endda menneskeofringer. Flere grupper betragter blod som et vÊsentligt element, der er nÞdvendigt i forskellige former for indvielser, offergaver, pÄkaldelse af forfÊdre og ÄndevÊsener af forskellig art. De er overbeviste om, at de dÊmoner eller ÄndevÊsener, der pÄkaldes ved ceremonierne, er skadelige, hvis de ikke formildes, og at de kan tilfredsstilles og nÊres af den immaterielle essens, smag eller damp, som stammer fra fÞdevarer, drikkevarer og blodofre. DesvÊrre er deres overbevisning til en vis grad baseret pÄ virkeligheden, for jordbundne Kama-Rupa vÊsener og astrale elementaler er tiltrukket af den uhÄndgribelige Kama-Prana livskraft fra rÞg og udstrÄlinger af ofrene. Overbevisninger mÞder man i mange stammers skikke og ritualer, der tiltrÊkker og beliver onde vÊsener i stammens astrale atmosfÊre. Dermed kan der opbygges en ond cirkel af Ärsag og virkning. (Se Blod, Kama-Rupa, Prana og Rodrace).
Blodtransfusion
Blodtransfusion â dvs. at man indfĂžrer blod fra et menneske i blodkarrene hos et andet menneske. NĂ„r et menneske udvĂŠlges som bloddonor, fordi blodet svarer til modtagerens blodtype, tages der ikke hensyn til de subtile personlige og karmiske kvaliteter − hverken aktive eller latente − der indeholdes i donorens livsstrĂžm. PĂ„virkningen fra den anden persons blod, som direkte overfĂžres, har vĂŠsentlig stĂŠrkere indflydelse pĂ„ modtageren, end hvis vedkommende drak blodet. Ingen laboratorieundersĂžgelse af sĂ„kaldt sundt blod vil nogensinde kunne afslĂžre de latente frĂž fra karmiske sygdomme eller fra mentale eller psykiske lidelser, som kan komme til udtryk, nĂ„r tiden er moden, medmindre risikoen nedbrydes. Desuden kan blodtransfusion resultere i en Ăžget eller unormal aktivitet af spirende frĂž, der har vĂŠret involveret i fysiske forhold og problemer i et andet menneskes liv. Ă
ndsvidenskaben oplyser, at kroppens vÊv kan pÄvirke sjÊlen. Forskningen siger, at blodlegemerne og vÊsken, de flyder i, modtager og udsender fÞlelser og fornemmelser. Hver underafdeling af de fysiske hylstre udfÞrer ikke alene deres pligt med at modtage og videresende fÞlelser og fornemmelser, for de har ogsÄ evnen til at fastholde en hukommelse af det, der er registreret i kroppens relevante ganglier, og fra det sted, hvor hukommelsen er indpodet, korresponderer de med et tilsvarende center i astrallegemet. Og desuden har den fysiske hjerne altid magten til at opsamle alle fysiske fornemmelser og indtryk. Blodtransfusion er en ubevidst reminiscens fra atlantisk praksis.
BlÄ krone
(Egyptisk). PĂ„ oldegyptisk hed den blĂ„ krone Khepresh. Faraoens blĂ„ krone kaldes ogsĂ„ âkrigskronenâ, som kongen bar i krig og ydre kampe for at opretholde Egyptens dobbeltrige. Men den symboliserede fĂžrst og fremmest faraoens indre kamp med at herske over sin personlighed. Faraoen var en personificering af Horus. Kampen mellem Horus og Seth symboliserede kampen mellem det gode og det onde â eller sjĂŠlens kamp med at underlĂŠgge sig personligheden. At der er tale om en indre kamp, bekrĂŠftes af Akhenaton, som mĂ„ske var den mest fredselskende farao nogensinde. Han forbĂžd al krigsfĂžrelse. Alligevel ser man ham igen og igen afbildet med den sĂ„kaldte âkrigskroneâ pĂ„ hovedet, som en klar meddelelse om kronens symbolske betydning. BĂ„de kronerne og hjelmen blev i Ăžvrigt bĂ„ret direkte pĂ„ hovedet. Kroningen med den blĂ„ krone udvidede faraoens beskyttelse til at omfatte guderne fra Memphis. Han modtog i samme ceremoni det buede svĂŠrd (Chopesh), og kroningen blev bekrĂŠftet med fem hellige navne. (Se ogsĂ„ Akhenaton, Atef-kronen, BlĂ„ krone, Dobbeltkronen, Horus, Hvide krone, Khnum-kronen, Nemes-hovedklĂŠdningen, RĂžde krone og Seth).
BlĂŠndvĂŠrk
BlĂŠndvĂŠrk er betegnelsen for en fĂžlelsesmĂŠssig eller astral forstyrrelse, der forhindrer eller forvrĂŠnger opfattelsen af virkeligheden. Maya, blĂŠndvĂŠrk og illusion er de fejlopfattelser, der findes pĂ„ alle niveauer i personlighedens liv â Maya pĂ„ det ĂŠteriske plan, BlĂŠndvĂŠrk pĂ„ astralplanet (fĂžlelsernes plan) og Illusion pĂ„ mentalplanet (tankens plan). Maya skal fjernes via aspiration og idealisme pĂ„ astralplanet, blĂŠndvĂŠrk skal oplĂžses via oplysning pĂ„ mentalplanet, og illusion skal nedbrydes ved hjĂŠlp af intuitionens lys â den buddhiske energi. (Se ogsĂ„ Maya).
BlĂŠsebĂŠlgen
Se Bhastrika Pranayama.
Boaz
(Hebraisk). Boaz eller Bo`az er sammensat af âbâ, der betyder âiâ og âozâ, der betyder âkraftâ, âstyrkeâ og âmajestĂŠtâ. Boaz er navnet pĂ„ en person i Det Gamle Testamente, men det er desuden betegnelsen pĂ„ venstre sĂžjle, som blev rejst af enkens sĂžn Hiram i Salomons tempel. SĂžjlens symbolik kendes af frimurerne. Iflg. Kabbalaen stĂ„r Boaz for tredje Sephira, Binah (intelligens eller tankesind). HĂžjre sĂžjle blev kaldt Jakin (fasthed, stabilitet). De to sĂžjler blev almindeligvis prĂŠsenteret som henholdsvis hvid og sort (eller mĂžrkegrĂžn), og de symboliserer det hĂžjere og det lavere tankesind eller Manas. (Se ogsĂ„ Binah, Hiram, Jakin, Kabbala, Manas, Salomons tempel og Sephiroth).
Bod-lhas
(Tibetansk). Bod-lhas stammer fra âbodâ (eller âboâ), der betyder âTibetâ og âlhaâ (eller âhlaâ), der betyder âĂ„ndâ eller âguddommelig skabningâ (jf. Deva pĂ„ sanskrit). Bod-lhas er et navn pĂ„ hovedstaden i Tibet â Lhasa â som pĂ„ tibetansk hedder Lha-sa â dvs. âgudernes stedâ. (Se ogsĂ„ Deva og Lhasa).
Bodha
(Sanskrit). Bodha stammer fra roden âbudhâ, der betyder âat opnĂ„ forstĂ„elseâ, âat erkendeâ eller âat videâ. Bodha er derfor visdom, viden, opfattelsesevne og bevidsthed. Som tillĂŠgsord betyder det vidende, forstĂ„ende, og at fĂ„ Ăžjnene op for. Og som et egennavn er det viden, der er personificeret som âen sĂžn af Buddhiâ. (Se ogsĂ„ Buddhi).
Bodhi
(Sanskrit). Bodhi eller Sambodhi stammer fra roden âbudhâ, der betyder âat opnĂ„ forstĂ„elseâ, âat erkendeâ eller âat videâ. Bodhi er kundskab og intelligens i betydningen indre oplysning, til forskel fra Buddhi, som er evnen til visdom og intelligens. Bodhi er fuldkommen oplysning eller sand guddommelig visdom. Det er en bevidsthedstilstand, hvor tankesindet er tĂžmt, og det er kun opfyldt af en uselvisk opfattelse af det evige. Det er en bevidsthedstilstand, hvor man erkender virkelighedens ubeskrivelige visioner og ren sandhed. Bodhi er en betegnelse for Buddhas oplyste intellekt. Bodhi er desuden navnet pĂ„ en bestemt bevidsthedstilstand, der kaldes Samadhi, hvor menneskets Ă„ndelige viden kulminerer. Bodhi-tilstanden kaldes Buddha-bevidsthed, og det redskab, bevidstheden manifesteres i og gennem, kaldes Buddhi. Bodhi er ogsĂ„ et navn for det mystiske trĂŠ, som Gautama Buddha sad under, da han opnĂ„ede oplysning. BodhitrĂŠet er kendt som det hellige figentrĂŠ i Indien. (Se ogsĂ„ Asvattha, BodhitrĂŠ, Buddhi og Samadhi).
Bodhi Druma
(Sanskrit). Bodhi Druma eller BodhitrĂŠet er âvisdomstrĂŠetâ − âpippalaâ eller âficus religiosaâ inden for botanik. Bodhi Druma er det trĂŠ, som Shakyamuni (Gautama Buddha) mediterede under i syv Ă„r og til sidst opnĂ„ede Buddhaskab. Det pĂ„stĂ„s, at Bodhi Druma oprindeligt var godt 120 m hĂžjt, men da Hiouen-Tsang sĂ„ det Ă„r 640 e.Kr., var det dog kun 15 m hĂžjt. AflĂŠggere fra trĂŠet er blevet spredt over hele den buddhistiske verden, og trĂŠet er plantet foran nĂŠsten ethvert Vihara eller tempel i Kina, Thailand, Ceylon og Tibet. (Se ogsĂ„ Aswattha, BodhitrĂŠ, Gautama Buddha, Shakyamuni og Vihara).
Bodhidharma
(Sanskrit). Bodhidharma bestĂ„r af âbodhiâ, der betyder âvisdomâ og âdharmaâ, der betyder âretfĂŠrdighedâ, âpligtâ, ârigtig handlingâ eller âlovâ. Bodhidharma er en visdomsreligion, der omhandler lĂŠren om virkeligheden. Bodhidharma er ogsĂ„ navnet pĂ„ en oplyst Arhat og buddhistisk munk ved navn Kshatriya (460?-534) Han blev fĂždt i det sydlige Indien. Han tilhĂžrte krigerkasten og var sĂžn af en konge. Han rejste til Kina, hvor han underviste i den buddhistiske lĂŠre, og han missionerede i Kina indtil sin dĂžd. Det var angiveligt hans guru, Panyatara, der gav ham navnet Bodhidharma for at pĂ„pege hans store forstĂ„else (bodhi) af visdommen og virkelighedens lovmĂŠssigheder (dharma), som blev givet af Buddha. Fra 600-700-tallet blev han betragtet som zenbuddhismens sidste indiske og fĂžrste kinesiske patriark. Man ved kun lidt om det menneske, der angiveligt har grundlagt zenbuddhismen i Kina. PĂ„ grund af hans store betydning og det faktum, at man kun ved lidt om Bodhidharma, er hans liv og lĂŠre baseret pĂ„ legender. Nogle kan vĂŠre sande eller delvist sande, mens andre sandsynligvis er udtryk for fantasi. Men pga. at han havde sin egen metode til Dhyana (meditation), mener man, at han er grundlĂŠgger af den kinesiske kampkunst Kung Fu. Man mener ogsĂ„, at det var ham, der introducerede te som drik i Kina for ca. 1.500 Ă„r siden. Bodhidharma er hans âSangha-navnâ, som stammer fra sanskrit. De mennesker, der har nĂ„et et hĂžjt udviklingsniveau, kaldes Aryasangha − dvs. âden ĂŠdle Sanghaâ. Kineserne kaldte ham Buti-Damo, og japanerne sagde Bodai-Daruma. Selv om man kun kender meget lidt til Bodhidharmas liv og hans grundlĂŠggelse af Zen, er det hans indflydelse, der gennemsyrer kulturen i Asien og nu ogsĂ„ Vesten. (Se ogsĂ„ Arhat, Aryasangha, Bodhi, Dharma, Dhyana, Meditation og Zenbuddhisme).
Bodhisattva
(Sanskrit). Bodhisattva bestĂ„r af âbodhiâ, der betyder âvisdomâ og âsattvaâ, der betyder âessensâ. Bodhisattva betyder âden, hvis natur (Sattva) er blevet oplyst og intelligens (Bodhi)â. Eksoterisk set er en Bodhisattva derfor et menneske med en essens, der er blevet Ă„ndeligt intelligent, og som efter en enkelt eller nogle fĂ„ inkarnationer vil blive en Buddha. Esoterisk set er det et menneske, der har nĂ„et et udviklingsniveau, hvor sjĂŠlen bliver fuldt bevidst, og hvor dets indre guddommelighed iklĂŠdes den buddhiske strĂ„le. Det er med andre ord et menneske, der er blevet udtryk for sin guddommelige Monade. Man kan sige, at den ydre personlighed iklĂŠdes den indre udĂždelighed, mens mennesket befinder sig pĂ„ det fysiske plan, for mennesket er en Bodhisattva. I buddhisternes hierarkiske rĂŠkkefĂžlge stĂ„r en Bodhisattva et trin under en Buddha, og en Bodhisattva har kun behov for en enkelt inkarnation for at blive en fuldkommen Buddha, dvs., at vĂŠre berettiget til Nirvana. Bodhisattva bliver dermed det, der kaldes en Nirmanakaya. Det gĂŠlder Manushi-Buddhaer â dvs. jordiske Buddhaer. I metafysisk betydning er Bodhisattva en titel, der gives til de hĂžjerestĂ„ende Dhyani-Buddhaers sĂžnner. I Ă„ndsvidenskaben bruges ordet mest om den nuvĂŠrende VerdenslĂŠrer â âden, der skal blive Buddhaâ eller âden store lĂŠrerâ. Bodhisattva er et âembedeâ, som bl.a. indebĂŠrer overopsyn med verdens store religioner, og Bodhisattvaen kommer med passende mellemrum til syne pĂ„ det fysiske plan for at stifte en ny religion eller forny en gammel. Hver rodrace har sin Bodhisattva, som bliver Buddha i den efterfĂžlgende rodrace. Gautama Buddha var den 4. rodraces Bodhisattva, mens Maitreya er den 5. rodraces (den nuvĂŠrende rodraces) Bodhisattva. En Bodhisattva er derfor et menneske, der har opnĂ„et visdom, men som i stedet for at indtrĂŠde i Nirvana, vĂŠlger at lade sig genfĂžde for at vejlede menneskeheden. En Bodhisattvas handlinger kan ikke forstĂ„s eller bedĂžmmes af almindelige mennesker. En kommende Buddha er et menneske, der bliver oplyst pĂ„ samme mĂ„de som prins Siddharta i fĂžrste fase af sit liv. I den nĂŠstsidste fase venter Bodhisattvaen pĂ„ tidspunktet for sin opgave som Buddha pĂ„ det fysiske plan. I Hinayana er der kun Ă©n Bodhisattva â Maitreya. I Mahayana er der flere Bodhisattvaer â Avalokiteshvara, Manjushri og Vajrapani. (Se ogsĂ„ Avalokiteshvara, Bodhi, Buddha, Buddhi, Dhyani-Buddhaer, Gautama Buddha, Hinayana, Mahayana, Maitreya, Manushi-Buddhaer, Monade, Nirmanakaya, Nirvana, Rodrace, Sattva og Siddharta).
BodhitrĂŠ
BodhitrĂŠet er âkundskabens trĂŠâ eller âvisdommens trĂŠâ. I botanikken kendes bodhitrĂŠet som âpippalaâ og âficus religiosaâ, der er en nĂŠr slĂŠgtning af âgummitrĂŠetâ. Gautama Buddha mediterede i 49 dage under et BodhitrĂŠ, indtil han opnĂ„ede den endelige oplysning, som fĂžrte til Buddhaskab. BodhitrĂŠet betragtes som helligt af buddhisterne, og der er sendt aflĂŠggere af det ud over hele den buddhistiske verden. NĂŠsten alle de mere kendte Buddha-templer i Kina, Thailand og Tibet har plantet et BodhitrĂŠ foran templerne. Legenden beretter om trĂŠets enorme hĂžjde (godt 120 m), og om Gautama Buddha, som opnĂ„ede oplysning og alvidenhed under BodhitrĂŠet, kan vĂŠre korrekt historisk, men man skal ikke glemme, at legenden samtidig er udtryk for det symbolske sprog i mysterierne. At Gautama opnĂ„ede den hĂžjeste visdom og viden under det hĂžje âvisdomstrĂŠâ er en anden mĂ„de at sige, at mysterielĂŠrens hĂžjeste aspekter og kvaliteter opnĂ„s via indvielse. Gautama nĂ„ede Buddha-stadiet, fordi han allerede var en Buddha i kraft af sin udvikling. De indviede i Indien blev ofte omtalt som trĂŠer. (Se ogsĂ„ Aswattha, Bodhi Druma, Bodhisattva, Buddha, Gautama Buddha og Gaya).
Bodhyanga
(Sanskrit). Bodhyanga bestĂ„r af âbodhiâ, der betyder âvisdomâ og âangaâ, der betyder âgrenâ, âportionâ eller âopsplitningâ. Bodhyanga er grene af eller opsplitning af den grundlĂŠggende visdom. Generelt bruges ordet til at betegne grene af den esoteriske viden eller forstĂ„else. Det er en af de 37 kategorier af Bodhi Pakchika Dharma, der omfatter syv aspekter af intelligens, som esoterisk reprĂŠsenterer syv stadier af bevidsthed: 1) Smriti (hukommelse)− 2) Dharma-Pravichaya (undersĂžgelse og korrekt forstĂ„else eller skelneevne i forhold til loven)− 3) Virya (energi)− 4) Priti (Ă„ndelig glĂŠde)− 5) Prasrabdhi (tillid eller ro)− 6) Samadhi (kontemplation) − og 7) Upekkha (sindsro). Esoterisk svarer de til syv bevidsthedstilstande. (Se ogsĂ„ Dharma, Dhyana, Jhana, Nirvikalpa Samadhi, Samadhi, Shruti, Smriti, Upekkha og Viriya).
Bon
(Tibetansk). Bon, Bhon eller Bonpos er muligvis en variation af âbodâ, der betyder âTibetâ, eller mĂ„ske stammer Bon fra et gammelt ord, der betyder âat pĂ„kaldeâ. Bon er betegnelsen for den tibetanske religion fĂžr indfĂžrelsen af buddhismen i sidste halvdel af 8. Ă„rh. PrĂŠster og tilhĂŠngere af Bon kaldes Bonpos (âbon pâ). Bon-ritualer blev praktiseret i de fĂžr-buddhistiske templer, og ritualerne indebar Ă„ndemaneri. Tsong-kha-pa forbĂžd Ă„ndemaneri, men det praktiseres stadig af Bon. Dugpaâerne (rĂždhuerne) havde kontakt med Bon, og de modstod Tsong-kha-pas autoritet. Dugpaâerne hĂžrer til den gamle Nyang-na-pa sekt, som modsatte sig den religiĂžse reform, der blev introduceret af Tsong-kha-pa mellem sidste del af 14. Ă„rh. og begyndelsen af 15. Ă„rh. Den Bon-religion, der har overlever frem til nutiden, er sandsynligvis baseret pĂ„ mindst fire kilder: 1) Det tibetanske folks gamle folkereligioner − 2) De gamle âpĂ„kalderesâ traditioner − 3) Bevidst konkurrence med buddhismen pĂ„ grundlag af doktriner, tekster, institutioner, gudekreds og ritualer − 4) En rĂŠkke ikke-tibetanske pĂ„virkninger − bl.a. fra hinduerne, iranerne, centralasiatiske traditioner og andre indflydelser. Bon er sĂ„ stĂŠrkt pĂ„virket af buddhismen, at Bon har sin egen Kanjur og Tanjur, sine egne munke og klostre, og sin egen âBuddhaâ − Shen-rab (Gshen rab). Al eksisterende Bon-litteratur er produceret efter buddhismens indfĂžrelse, og den afslĂžrer indflydelse fra og konkurrence med buddhismen. Bon har ogsĂ„ pĂ„virket tibetansk buddhisme − isĂŠr Nyingmapa- og Kargyupa-sekterne. (Se ogsĂ„ Dugpa, Kanjur, Tanjur og Tsong-kha-pa).
Bona-Dea
(Romersk). Bona-Dea eller Bona-Oma er en romersk gudinde, som var beskytter af kvindelige indviede og esoterikere. Bona-Dea blev ogsĂ„ kaldt Fauna, Fatua og Oma, og hun var Faunusâ sĂžster, hustru eller datter. Hun blev tilbedt som en moralsk og profetisk gudinde, og hendes kult og orakler var begrĂŠnset til kvinder. MĂŠnd havde ikke adgang til hendes kult, men de havde til gengĂŠld Faunus. MĂŠnd mĂ„tte ikke engang nĂŠvne hendes navn. Ritualerne i hendes helligdom − en grotte i AventinerhĂžjen uden for Rom − blev udfĂžrt af vestalinder den 1. maj hvert Ă„r. Hun var gudinde for landbrug, og hun afslĂžrede bestemte sandheder om naturen for kvinder, der nĂŠrmede sig hende i en harmonisk og afbalanceret sindstilstand. Bona-Dea var i virkeligheden gudinde for frugtbarhed og produktionsevne â dvs. moderskabets forplantningsevne. Bona-Dea blev betragtet som den, der skabte frĂžene til alt i sin enorme livmoder. Forestillingerne om gudinder er nĂŠrt forbundet med Saturn.
Boodhasp
(KaldĂŠisk). Boodhasp var iflg. Ă„ndsvidenskaben buddhist (en Bodhisattva) fra Ăsten, men nogle pĂ„stĂ„r, at han var kaldĂŠisk. Han var grundlĂŠgger af den esoteriske skole inden for Neo-sabĂŠismen. SabĂŠismen er en jĂždisk-kristen religiĂžs bevĂŠgelse, som indirekte bekrĂŠftes fĂžrste gang i Koranen, hvor Sabian nĂŠvnes tre gange. Neo-sabĂŠismens hemmelige dĂ„bsritual blev kopieret af de kristne. Ca. 300 f.Kr. strĂžmmede buddhistiske munke ind i Syrien, og bevĂŠgede sig ind i Mesopotamiens dale, og de besĂžgte endda Irland. Navnet Ferho og Faho i Codex Nazaraeus er blot en forvrĂŠngning af Fho, Fo og Pho − navne som kineserne, tibetanerne og nepaleserne ofte bruger om Buddha. (Se ogsĂ„ Abatur, Bodhisattva, Codex Nazaraeus og Buddha).
Borddans
Borddans er et populÊrt udtryk for forsÞg pÄ at levitere eller skabe Psykokinese med et bord eller en lignende genstand. (Se ogsÄ Levitation og Psykokinese).
Boreas
(GrĂŠsk). Boreas (Septentrio pĂ„ latin) er nordenvinden, og det var ham, der iflg. den grĂŠske mytologi bragte den kolde vinterluft. Hans navn betyder âden, der fortĂŠrer altâ. Boreas er afbildet som et menneske med meget stor styrke og med et voldsomt temperament, som var vanskeligt til at modstĂ„. Han blev ofte vist som gammel mand med vinger og med pjusket hĂ„r og skĂŠg. Han holder en konkylie i hĂ„nden, og han er ifĂžrt en bĂžlgende kappe. Pausanias skrev, at Boreas havde slanger i stedet for fĂždder, selv om han i kunsten normalt blev afbildet med bevingede menneskefĂždder. Boreas var nĂŠrt knyttet til heste. Man sagde, at han havde avlet tolv hingstefĂžl efter at han havde taget form som en hingst, og det gjorde han med Erichthoniusâ hopper. Erichthonius var konge af Dardania. Hingstene kunne angiveligt lĂžbe gennem en mark med korn uden at trampe planterne ned. (Se ogsĂ„ Aeolus, Anemoi, Eurus, HyperborĂŠisk, Notos, Rodrace og Zephyrus ).
Borr
Se Bure.
Borsippa
(KaldĂŠisk). Borsippa er planettĂ„rnet, hvor Baal blev tilbedt, dengang stjernetilbedere blev betragtet som kompetente astronomer. Borsippa var dedikeret til Nebo − visdommens gud. (Se Baal, Birs-Nimrud og Nebo.)
Botanomanti
Botanomanti er betegnelsen for spÄdom ved hjÊlp af blomster.
Brage
(Oldnordisk). Brage stammer fra âbragrâ, der betyder âbedstâ. Iflg. Eddaen er Brage en af de tolv Aser. Han symboliserer poetisk inspiration pĂ„ hĂžjeste niveau. Han er âden guddommelige sangerâ. Legenden siger, at han lĂ„ og sov pĂ„ dvĂŠrgenes skib (symbol pĂ„ elementerne jord, vand, luft, ild og ĂŠter), og da skibet krydsede dĂždens grĂŠnse, vĂ„gnede han og sang, og dermed vĂŠkkede han verdnerne til liv. Lyden af hans glade sang og tonerne fra hans gyldne harpe forplantede sig gennem de ni verdener, og alle sfĂŠrer blev vĂŠkket til aktivitet af lydvibrationerne. Brage symboliserede den Ă„ndelige intuition, som er Ă©t med tankesindet og mentalplanet (Loke), som skal bruges til menneskets befrielse fra reinkarnation. Hans hustru − gudinden Idun â giver dagligt udĂždelighedens ĂŠbler til guderne. Eksoterisk er Brage sangens og digtekunstens gud, men esoterisk er han guden for reinkarnation og genopstandelse. (Se ogsĂ„ Aser, Edda, Idun, Loke og TrĂŠ).
Brahm
Se Brahman.
Brahma
(Sanskrit). Brahma stammer fra roden âbrihâ, der betyder âat ekspandereâ, âat vokseâ, âat befrugteâ. Brahma er den fĂžrste gud i hinduernes Trimurti, der bestĂ„r af Brahma (skaberen), Vishnu (opretholderen) og Shiva (nedbryderen). Brahma er den guddom i den indiske mytologi, der reprĂŠsenterer Universets skabende kraft, som kommer til udtryk ved begyndelsen af hver ny Manvantara (manifestationsperiode) for igen at forsvinde, nĂ„r Pralaya (hvileperioden) begynder. Brahma er Logos, âOrdetâ og âden personlige gudâ. I modsĂŠtning til âDETâ, som er upersonligt, kaldes Brahma i teksterne âHanâ â specielt som fĂžrste aspekt eller fĂžrste person i den hinduistiske Trimurti. Brahma er en personifikation af det upersonlige begreb Brahman, som er det hĂžjeste princip i tilvĂŠrelsen − Det Absolutte. Brahma er den livgivende, ekspansive naturkraft i dens evige og periodiske Manvantaraer. Brahma stĂ„r for solsystemets Ă„ndelige, udviklende bevidsthed, som ogsĂ„ kaldes âBrahmas ĂŠgâ (Brahmanda). Brahma er skaberen, som er et abstrakt begreb eller en idĂ©. Efter at have udviklet sig fra VerdenssjĂŠlen, og udskilt sig fra den fĂžrste Ă„rsag, udstrĂ„ler han hele naturen ud af sin egen essens. Han stĂ„r ikke over naturen, for han er en del af den. Brahma og Universet udgĂžr Ă©n skabning, og hver eneste partikel i alt, hvad der er skabt, er essentielt Ă©t med Brahma, fordi alle partikler er Brahma. Vishnu Purana forklarer, at levende skabninger, selv om de nedbrydes (i deres individuelle former) i perioder med oplĂžsning, alligevel bliver pĂ„virket af gode eller onde tanker, fĂžlelser og handlinger fra tidligere liv. Ingen fritages for selvskabte konsekvenser. NĂ„r Brahma skaber en ny verden, er alle skabninger efterkommere af hans vilje. Brahman er bĂ„de en maskulin og en androgyn guddom, og derfor har Brahman to betydninger. I det maskuline aspekt (Brahma) er der tale om energien under udvikling i det kosmiske ĂŠg, og det adskiller sig fra det androgyne aspekt (Brahman). Brahma er Brahmans redskab eller form. Vishnu Purana forklarer, at Brahma i sin helhed hovedsageligt har et aspekt af Prakriti (Universets grundlĂŠggende bestanddel) − bĂ„de udviklet og uudviklet (Mulaprakriti) − og desuden et aspekt af Ă„nden og tiden. Brahma, som âkimen af det ukendte mĂžrkeâ, er det materiale, som alt opstĂ„r af og udvikler sig fra − som edderkoppespind, der skabes af edderkoppen, og som skum, der skabes af vandet osv. Det er et billede pĂ„ skaberen Brahma, hvis navn stammer fra roden âbrihâ, der betyder âat ekspandereâ og âat vokseâ. Brahma udvides og Universet vĂŠves ud af Brahmas egen substans. Det samme princip finder man i alle ĂŠgte filosofiske systemer − selv nĂ„r det drejer sig om VerdensĂŠgget eller cirklen (eller nullet), som symboliserer den grĂŠnselĂžse uendelighed, der omtales som âDETâ, og Brahma, der er den fĂžrste byggesten, som kaldes den maskuline guddom, dvs. det befrugtende princip. Iflg. Aitareya-Brahmana, manifesterer Brahma sig som Prajapati (skabningernes herre), og fĂžrst og fremmest med tolv egenskaber, der alle er reprĂŠsenteret af tolv guder, som symboliserer: 1) Ild − 2) Solen − 3) Soma, som giver alvidenhed − 4) Alle levende skabninger − 5) Vayu eller ĂŠteren − 6) DĂžd eller nedbrydningens Ă„ndedrĂŠt, Shiva − 7) Jorden − 8) Himlen − 9) Agni, den immaterielle ild − 10) Aditya, den immaterielle og usynlige Sol − 11) Tankesindet − 12) Den store uendelige cyklus, âsom ikke kan standsesâ. I en af sine faser er Brahma derfor det synlige univers, og hvert eneste atom i alt er hovedsagelig Brahma selv. Brahma personificerer symbolsk de kollektive skabere bag Universet og menneskeheden − Universet med alle dets utallige bevĂŠgelige og (tilsyneladende) ubevĂŠgelige genstande. Han er de fire grupper af skabende krĂŠfter eller Dhyan-Chohaner. Brahma var i begyndelsen Purusha (Ă„nd), men ogsĂ„ Prakriti (stof). Senere opdelte han sig i to halvdele â Brahma-Vach (feminin) og Brahma-Viraj (maskulin). Udtrykket Brahma findes ikke i Vedaerne. (Se ogsĂ„ Aitareya, Brahma, Brahman, Brahmanda, Brahma-Vach, Brahma-Viraj, Dhyan-Chohan, Logos, Manvantara, Mulaprakriti, Prajapati, Prakriti, Pralaya, Purana, Purusha, Soma, Trimurti, Veda og Vishnu-Purana).
Brahma-Bhashya
Se Senzar.
Brahma-Loka
(Sanskrit). Brahma-Loka bestĂ„r af âBrahmanâ, der er symbol pĂ„ den kosmiske Ă„nd eller Det Absolutte, og âlokaâ, der betyder âverdenâ, âregionâ eller âlokalitetâ. Brahma-Loka er den kosmiske verden eller Ă„ndeverdenen. (Se ogsĂ„ Brahma, Brahman og Loka).
Brahma-Manvantara
Se Brahma-Pralaya.
Brahma-Pitrier
(Sanskrit). Brahma-Pitrier er atlantider. (Se ogsÄ Atlantider, Atlantis, Brahma, Brahman og Pitri).
Brahma-Prajapati
(Sanskrit). Brahma-Prajapati betyder âBrahma som Prajapatiâ. Brahma-Prajapati er den kosmiske stamfader eller skabningernes herre. Han er syntesen af alle de kosmiske Prajapatier eller formskabende krĂŠfter, som behersker, skaber, og i en vis forstand er det synlige univers, for ethvert atom i alt er Brahman. (Se ogsĂ„ Brahma, Brahman og Prajapati).
Brahma-Prakriti
(Sanskrit). Brahma-Prakriti bestĂ„r af âBrahmaâ, som stammer fra roden âbrihâ, der betyder âat ekspandereâ, âat vokseâ, âat befrugteâ, samt Prakriti, der betyder âat skabeâ eller at âmanifestereâ. Brahma-Prakriti er et aspekt af Brahmas natur, der reprĂŠsenterer materialet eller formaspektet i modsĂŠtning til Brahma-Purusha, der er Brahmas Ă„ndelige aspekt. (Se ogsĂ„ Brahma, Brahman, Prakriti og Purusha).
Brahma-Pralaya
(Sanskrit). Brahma-Pralaya (eller Brahma-Manvantara) henviser til Brahmas dĂžd (eller liv), som indtrĂŠder ved slutningen af Brahmas liv eller Brahmas alder − en periode pĂ„ 311.040.000.000.000 Ă„r. Brahma-Pralaya kaldes ogsĂ„ Maha-Pralaya eller Prakrita-Pralaya. Man er nĂždt til at undersĂžge, om Brahma henviser til et solsystem eller en mindre periode − eksempelvis en planetarisk kĂŠdeperiode. (Se ogsĂ„ Brahma, Brahman, Brahmas alder, Manvantara, Prakrita og Pralaya).
Brahma-Purusha
(Sanskrit). Brahma-Purusha bestĂ„r af âBrahmaâ, som stammer fra roden âbrihâ, der betyder âat ekspandereâ, âat vokseâ, âat befrugteâ, samt Purusha, der betyder âĂ„ndâ. Brahma-Purusha er derfor det Ă„ndelige aspekt af Brahmas natur, som er en modsĂŠtning til Brahma-Prakriti â det stoflige aspekt. (Se ogsĂ„ Brahman, Brahma, Prakriti og Purusha).
Brahma-Rudra
(Sanskrit). Brahma-Rudra er en af guden Shivas titler i sit aspekt som den, der nedbryder menneskets demoraliserende fÞlelser og lidenskaber og ondskab i fysisk forstand. (Se ogsÄ Brahma, Brahman, Rudra og Shiva).
Brahma-Samaj
(Sanskrit). Brahma-Samaj eller Brahmo-Samaj er en religiĂžs og teistisk bevĂŠgelse i Indien, der blev skabt af Raja Ram Mohan Roy. Han begyndte at undervise og skrive i Calcutta kort efter 1800. Hans hensigt var at skabe en reformbevĂŠgelse, der arbejdede imod afgudsdyrkelse, degenerering af den ortodokse Brahmanisme og fordrejninger og misforstĂ„elser i den populĂŠre hinduisme. Han kĂŠmpede desuden mod de kristne missionĂŠrers misforstĂ„elser. Baboo Keshub Chunder Sen blev organisationens leder i 1858. BevĂŠgelse blev ikke sĂ„ populĂŠr som Arya Samaj, men man gjorde sig positivt bemĂŠrket pga. arbejdet for sociale reformer og indsatsen inden for den litterĂŠre kultur. BevĂŠgelsens ca. 4.000 tilhĂŠngerne findes primĂŠrt i Calcutta og omegn. Medlemmerne af Brahma-Samaj kan betragtes som lutherske protestanter, der var imod den ortodokse Brahmanisme, og Swami Dyanands (Arya Samajs) disciple kan sammenlignes med intelligente esoterikere og gnostikerne, som havde nĂžglen til de tidlige skrifter, som senere blev indarbejdet i de kristne evangelier og forskellige patristisk litteratur. Patristik er en videnskab, der udforsker kristendommens og den kristne kirkens historie indtil 600-tallet â navnlig vedr. kirkefĂŠdrenes liv og skrifter. (Se ogsĂ„ Ary-Samaj, Brahmanisme og Teisme).
Brahma-Savarna
(Sanskrit). Brahma-Savarna er en af de den planetariske kÊdes 14 Manuer, og som iflg. H.P. Blavatsky skal vÊre SÊdmanu for 5. runde. (Se ogsÄ Manu).
Brahma-Vach
(Sanskrit). Brahma-Vach eller Brahma-Vac er Brahmas feminine aspekt â eller rettere − de to aspekter af den manifesterede Brahma arbejder sammen og er forenede, for energien og stoffet spiller konstant sammen i et integreret samarbejde, men i samspillet kan Vach-aspektet betragtes som den feminine side af den kosmiske Logos. (Se ogsĂ„ Brahma, Brahman, Brahma-Viraj og Logos).
Brahma-Vach-Viraj
(Sanskrit). Brahma-Vach-Viraj er bÄde Brahmas feminine og maskuline aspekter. Det er den manifesterede Logos eller den skabende guddommelige Hermafrodit. (Se ogsÄ Brahma, Brahman, Brahma-Vach, Brahma-Viraj og Hermafrodit).
Brahma-Vaivarta-Purana
(Sanskrit). Brahma-Vaivarta-Purana er et udtryk, der beskriver Brahmas metamorfose eller forvandlingsproces. Brahma-Vaivarta-Purana en af hinduernes 18 vigtigste Puranaer, der omhandler Brahma, som er inkarneret i skikkelse af Krishna. Brahma-Vaivarta-Purana indeholder bÞnner og mantraer, der er dedikeret til Krishna, og fortÊllinger om hans kÊrlighed til Radha, hyrdinden mv. (Se ogsÄ Brahma, Brahman, Krishna, Puranaer og Radha).
Brahma-Vidya
(Sanskrit). Brahma-Vidya bestĂ„r af âBrahmaâ, som stammer fra roden âbrihâ, der betyder âat ekspandereâ, âat vokseâ, âat befrugteâ, samt âvidyaâ, der betyder âvidenâ. Brahma-Vidya betyder âvidenskaben om Brahmaâ, âvidenskaben om Gudâ eller âvidenskabens videnskabâ. Brahma-Vidya er den hemmelige lĂŠre, den esoteriske visdom eller Ă„ndsvidenskab. Det er den skjulte eller esoteriske viden eller visdom om Universet, dets natur, lovmĂŠssigheder, opbygning og udvikling. Brahma-Vidya er den âguddommelige visdomâ, som svarer til âtheosophiaâ, der betyder âgudernes visdomâ. Den, der kender Brahma-Vidya− videnskaben om Brahman eller videnskaben om Det Absolutte − ved alt. Det er et menneske med fuldkommen viden. Det har adgang til al erfaring gennem intuitionen (Brahma, Brahman, Buddhi og Vidya).
Brahma-Vihara
(Pali). Brahma-Vihara er buddhisternes betegnelse for de fire evige dyder eller âsublime sindstilstandeâ. Ordet Brahma, som stammer fra roden âbrihâ, betyder âat ekspandereâ, âat vokseâ, âat befrugteâ. Bogstaveligt betyder âBrahmaâ âhĂžjesteâ eller âhĂžjerestĂ„endeâ, og âViharaâ betyder âat boâ eller âat leveâ. Brahma-Vihara er derfor ikke fĂžlelser, som dukker op en gang imellem, men fĂžlelser, der er permanente. Buddhisterne betragter de fire Brahma-Viharaer som de fire hĂžjeste fĂžlelser. De fire Brahma-Viharaer er âkĂŠrlighedâ, âmedfĂžlelseâ, âglĂŠdeâ og âsindsroâ. De kan forstĂ„s fra flere forskellige perspektiver â som fire relaterede, men separate kvaliteter â eller som fire forskellige mĂ„der, som Ă„ndeligt udviklede mennesker relaterer til andre mennesker. Eksempelvis vil man forholde sig til venlige mennesker med kĂŠrlighed â til nĂždlidende med medfĂžlelse â til succesfulde mennesker med glĂŠde â og til ubehagelige mennesker med sindsro. (Se ogsĂ„ Brahma, Brahman og Vihara).
Brahma-Viraj
(Sanskrit). Brahma-Viraj er Brahmas maskuline aspekt â eller rettere − de to aspekter af den manifesterede Brahma arbejder sammen og er forenede, for energien og stoffet spiller konstant sammen i et integreret samarbejde, men i samspillet kan Viraj-aspektet betragtes som den maskuline side af den kosmiske Logos. Brahma-Viraj reprĂŠsenterer de evigt aktive og energisk krĂŠfter i den manifesterede natur, som vibrerer i og igennem den konstante logoiske aktivitet i Brahma-Vach. (Se ogsĂ„ Brahma, Brahman, Brahma-Vach og Logos).
Brahma-Vishnu-Shiva
Se Trimurti.
Brahma-Yoga
(Sanskrit). Brahma-Yoga stammer fra âBrahmanâ, der er symbol pĂ„ den kosmiske Ă„nd, Det Absolutte eller âguddommelighedâ samt âyogaâ, der betyder âforeningâ. Brahma-Yoga betyder derfor âguddommelig foreningâ. Det er en disciplin, der omfatter den bedste yoga-praksis fra alle yoga-skoler. (Se ogsĂ„ Brahma, Brahman og Yoga).
Brahmacakra
(Sanskrit). Brahmacakra er betegnelsen for Den HĂžjeste Bevidstheds fulde skabelsescyklus â dvs. gennem alle de forskellige fundamentale faktorer, gennem utallige forskellige enheder og former for bevidsthed, for til sidst at gennemfĂžre altings tilbagevenden til Den HĂžjeste Bevidsthed. Den HĂžjeste Bevidsthed er kilden til alt i det skabte univers. Alt i Universet er skabt af den HĂžjeste Bevidsthed, og i sidste instans vender alt tilbage til udgangspunktet. Den HĂžjeste Bevidsthed er altgennemtrĂŠngende, og energibĂžlgen er af uendelig lĂŠngde − dvs. at den er lige og uden bĂžlge. Fordi den lige bĂžlge gennemstrĂžmmer alt, kaldes Brahmacakra nogle gange âden kosmiske matrixâ. Men nĂ„r en svag kurve opstĂ„r, fĂždes det skabte univers, og de fem fundamentale faktorer etableres. Fra det subtile til det grove er de grundlĂŠggende faktorer skabt i denne rĂŠkkefĂžlge: Ăterisk, luftformig, lysende, flydende og fast. Den HĂžjeste Bevidstheds forvandling fra det fineste til det groveste udgĂžr den fĂžrste halvdel af cyklussen, som kaldes âsaincaraâ. I fasen med det faste stof udvikles der Ăžget tĂŠthed, tryk og varme i de kompakte enheder. NĂ„r formen nĂ„r en kritisk masse, opstĂ„r der en voldsom reaktion i den faste enhed pga. det Ăžgede pres og den hĂžje varme. Det medfĂžrer en eksplosion, som kaldes âjadasphotaâ, og den forvandler den faste faktor, som herefter transformeres tilbage til vĂŠskeform, varme og mere subtile faktorer, som markerer begyndelsen til en tilbagevenden til Den HĂžjeste Bevidsthed. Under transformationsprocessen bliver den faste faktor forvandlet til de flydende, lysende, luftformige og ĂŠteriske faktorer, og sammensmeltningen af tankesindene sker ogsĂ„ under processen. Omdannelsen fra fast faktor tilbage til Den HĂžjeste Bevidsthed kaldes âpratisaincaraâ. Under sĂŠrlige betingelser i forbindelse med âjadasphotaâ (tryk og eksplosion), kan der forekomme en kontrolleret reaktion, hvor en enheds tankesind kan opnĂ„ en vis kontrol over det fysiske legeme. Sker det, vil enhedens tankesind blive udbygget og udvikle sig som en art (afgrĂŠnset gruppe af individer) og gengive artens fysiske struktur. Processen sker gradvist fra planter og derefter til dyreformer, hvor der udvikles fĂžlelser, og endelig udvikler formerne sig til en menneskelig struktur, der er styret af fornuft. NĂ„r fornuft og reflekterende bevidsthed udvikler sig i artens tankesind, er arten kendt som en menneskeform. Menneskeformen er i stand til at udvikle Ă„ndelig bevidsthed, der gĂžr det muligt at fuldfĂžre rejsen tilbage til den HĂžjeste Bevidsthed.
Brahmacary
Se Brahmacharya.
Brahmacharya
(Sanskrit). Brahmacharya, Brahmacary, Brahmacharin eller Brahmacarin bestĂ„r af âBrahmanâ, der er symbol pĂ„ den kosmiske Ă„nd eller Det Absolutte, og âcharyaâ, der betyder âadfĂŠrdâ, âpraksisâ. âCharyaâ stammer fra roden âcarâ, der betyder âat udfĂžreâ eller âat gennemgĂ„â. Brahmacharya er en betegnelse for et menneske, der har dedikeret sit liv til esoteriske studier og religiĂžs forskning og indsigt. I oldtiden var en Brahmacharya en ung, ugift Bramin i den tidlige periode af sit liv iflg. Vedaerne. Betegnelsen blev ogsĂ„ givet til et menneske, der praktiserede streng selvkontrol, afholdenhed mv. Brahmacharya er eksempelvis yoga-filosofiens betegnelse for seksuel afholdenhed (cĂžlibat), men begrebet dĂŠkker ogsĂ„ over mĂ„dehold pĂ„ andre omrĂ„der i livet. Brahmacharya betyder derfor disciplin og kontrol over sanserne. (Se ogsĂ„ Brahma, Brahman, Bramin og Veda).
|
