Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRŇDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BōGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJō
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Tripundra
(Sanskrit). Tripundra er sammensat af ‚ÄĚtri‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚtre‚ÄĚ, og ‚ÄĚpundra‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚden, der er fri‚ÄĚ. Tripundra henviser til ‚ÄĚtre m√¶rker‚ÄĚ og til de tre Mukti. Tripundra er tre vandrette linjer, der er fremstillet af Vibhuti (hellig aske) og tegnet p√• panden, ofte suppleret med en prik (Bindu), der repr√¶senterer ‚ÄĚdet tredje √łje‚ÄĚ. De tre linjer symboliserer sj√¶lens tre tilknytninger: Anava, Karma og Maya. Hellig aske, der er fremstillet af br√¶ndt kom√łg, er en p√•mindelse om det fysiske legemes midlertidige karakter, og at det haster med at str√¶be efter √•ndelighed og guddommelighed. ‚ÄĚTri‚ÄĚ i Tripundra henviser bl.a. til Trigunaerne: Tamas Guna, Rajas Guna og Sattva Guna og Trilokaerne: Bhuhu-Bhuvaha-Suvaha ‚Äď det fysiske eksistensplan, mentalplanet og de √•ndelige bevidsthedsplaner. Pundara er afledt af ordet Pundarika, som er et af guden Vishnus navne. Pundarika refererer ofte til en lotus, for lotusplanten symboliserer renhed. Desuden kaldes Tripundra enten Bhasma eller Vibhuti. N√•r Tripundra males p√• panden, kaldes det ‚ÄĚBhasma Dharana‚ÄĚ. ‚ÄĚBhasma‚ÄĚ er helligt aske, men Bhasma betyder ogs√• ‚ÄĚden, der har f√•et udbytte af total selvopofrelse‚ÄĚ. N√•r et menneske b√¶rer Tripundra i panden, forventes det, at det kan intonere vigtige mantraer og forst√• betydningen af dem. Tripundra er tegn p√•, at den der b√¶rer de tre linjer i panden, er i besiddelse af stor indsigt og har l√¶rt at ofre sig for at opn√• fred i sindet. (Se ogs√• Anava, Gayatri, Guna, Karma, Maya, Mukti, Pundalik, Triguna og Vibhuti).

Trisagion
(Gr√¶sk). Trisagion betyder ‚ÄĚtre hellige‚ÄĚ. Nogle gange betegnes Trisagion ved sin √•bningslinje ‚ÄĚAgios O Theos‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚden hellige Gud‚ÄĚ, eller ved den latinske betegnelse Tersanctus. Trisagion er en standardsalme i liturgien i de fleste af de √łstlige og orientalske ortodokse kirker og i de √łstlige katolske kirker. I den vestlige kristendom bruges Sanctus (et andet ritual) i messen. I de kirker, der benytter det byzantinske ritual, synges Trisagion umiddelbart f√łr prokeimenon og epistlen.

Trolde
Se Naturånder.

Troner
Troner er iflg. √•ndsvidenskaben det f√łrste af de syv skabende hierarkier, som indpoder viljesimpulsen i de skabte monader. Troner forekommer ogs√• i kirkekunsten, hvor englemotiver er meget anvendt. Man regner med ni forskellige typer: Serafer, keruber eller kerubim, troner, herred√łmmer, magter, kr√¶fter, fyrstend√łmmer, √¶rkeengle og engle, og hver gruppe pr√¶senteres som et englekor. B√•de serafer og keruber har flere vingepar. Vingede englehoveder p√• stolestader er keruber (stolestade er den kirkeb√¶nk, der benyttes af menigheden). I hel figur kan keruberne b√¶re messeskjorte, hovedlind og k√•be i farverne hvid og bl√•. H√¶nderne holdes l√łftet nogle gange med flammesv√¶rd, og keruberne har af og til fire hoveder. Tronerne fremstilles enten som ildhjul med √łjne eller som mennesker med foldede h√¶nder, og med pandeb√•nd og vinger, der er forsynet med √łjne. Herred√łmmer, magter og kr√¶fter er alle if√łrt en hvid kjortel, gr√łn stola om skuldrene, gr√łn kappe og gyldent b√¶lte om livet. Herred√łmmernes kendetegn er et scepter, magterne b√¶rer krone og kr√¶fterne holder en stav med et rigs√¶ble. Alle tre englekor er barfodede, og de b√¶rer alle et Jahve-tegn i venstre h√•nd. (Se ogs√• Deva, Kerubim, Seraf, Serafim og √Ürkeengle).

Trulku
Se Tulku.

Træ
Legender om tr√¶er og √¶bler findes b√•de i Europa og det vestlige Asien. De dukkede ogs√• op i klassisk arabisk litteratur, og i gammel europ√¶isk mytologi og folklore var √¶blerne enten et middel til ud√łdelighed, et symbol p√• frugtbarhed, en offergave, en kur, en k√¶rlighedsamulet, en test p√• kyskhed, et middel til sp√•domskunst og et magisk objekt. Hos araberne kurerede prins Ahmeds √¶bler enhver sygdom. I England brugte Druiderne √¶bler til sp√•domme. Men Hesperidernes gyldne √¶bler i den gr√¶ske mytologi og Yduns nordiske √¶bler giver ud√łdelighed. De gr√¶ske gudinder Hesperiderne bevogtede sammen med dragen Ladon med 100 hoveder de gyldne √¶bler, som Gaia (Verdensmoderen) gav som bryllupsgave til Hera, da hun indgik √¶gteskab med Zeus. √Üblerne voksede p√• et tr√¶ i en have ved bredden af floden Oceanus i n√¶rheden af Mt. Atlas, som for de gamle gr√¶kere geografisk var toppen af Tenerife, og som man betragtede som en rest af det sunkne Atlantis. En af opgaverne for Herkules var at sikre sig nogle af √¶blerne. Afh√¶ngig af kilden er der tre, fire eller syv Hesperider. Hesiod kalder dem ‚ÄĚnattens d√łtre‚ÄĚ. De kaldes ogs√• atlantider, og nogle mener, at de er d√łtre af Atlantis og Hespera. Man genkender myten om Kundskabens Tr√¶ med dets frugt og dets placering i Livets Have. Tr√¶et befandt sig i det mystiske Vestens land, som gr√¶kernes forf√¶dre udvandrede fra, da en ny race blev f√łdt af de udvalgte i den gamle race, der overlevede. Det repr√¶senterede guldalderen i den gr√¶ske mytologi. Tr√¶et er en variant af korset eller Tau, der skal ses i forbindelse med slangen, som vikler sig rundt om det. Tilsammen symboliserer de Verdenstr√¶et ‚Äď dvs. enheden af de √•ndelige, intellektuelle, psykiske og psykologiske kr√¶fter, der omkranser Verdenstr√¶et og arbejder i og gennem det. I √ėsten kaldes kr√¶fterne Kundalini. P√• et lavere niveau symboliserer tr√¶et og slangen tilsammen livsb√łlgen ‚Äď eller en hvilken som helst livb√łlge ‚Äď der passerer gennem eksistensplanerne, n√•r √•nden cirkulerer gennem stoffet og Fohat arbejder i kosmos. P√• den m√•de bliver tr√¶et et symbol p√• Universet, og tilsvarende for mennesket, for i mennesket str√łmmer den monadiske livsstr√•le gennem de forskellige eksistensplaner. Den fysiologiske n√łgle best√•r af analogier til menneskekroppens forskellige strukturer som pranaen str√łmmer igennem. Tr√¶ets form repr√¶senterer evolutionen, for den begynder ved roden og spreder sig ud i grene og kviste. N√•r tr√¶et symboliserer kosmos, vender roden opad, og grenene vender nedad. Symbolikken svarer til Aswattha-tr√¶et i Indien, Bodhitr√¶et i √ėsten, nordboernes Yggdrasil og Ababel-tr√¶et i Koranen. Kabbalaens tr√¶ med de 10 Sephiroth, som er Adam-Kadmon, repr√¶senterer guddommens 10 udstr√•linger. I Edens have var der to tr√¶er ‚Äď Livets Tr√¶ og Kundskabens Tr√¶ ‚Äď det sidste rummede godt og ondt, og det indeb√¶rer, at der er to kundskaber. I gnosticismen siges det, at Ennoia (den guddommelige tanke) og Apophis (slangen) udg√łr en helhed, som er Logos, men som adskilte er de Livets Tr√¶ og Kundskabens Tr√¶ ‚Äď den f√łrste repr√¶senterer det √•ndelige, og det sidste repr√¶senterer det manasiske eller intellektet. Adam spiste √¶blet fra Kundskabens Tr√¶, og det er en vigtig allegori i relation til menneskets evolution, for efter adskillelsen af k√łnnene blev menneskeheden begavet med Manas (t√¶nkeevnen) ‚Äď eller man kan sige, at da menneskeheden begyndte at blive begavet med den duale Manas, blev str√•lerne derefter adskilt i modsatte k√łn, for mennesket skulle ikke spise √¶blerne p√• Livets Tr√¶ og blive ud√łdelig pga. af den ufuldkomne tilstand i evolutionen, og derfor blev mennesket sendt ud af Edens have. I √•ndsvidenskaben siges det, at Buddhi (k√¶rlighed/visdom) bliver omdannet til et tr√¶, som b√¶rer en frugt, der skaber frig√łrelse, og som definitivt nedbryder Aswattha-tr√¶ets (evighedens tr√¶s) r√łdder. R√łdderne er symbol p√• formlivet og formens illusion. Aswattha-tr√¶et er desuden symbol p√• den hemmelige og hellige viden, der bevogtes af slanger eller drager, men det kan ogs√• henvise til hellige skrifter. Det var en drage, der bevogtede tr√¶et med Hesperidernes gyldne √¶bler. Tr√¶erne i Meru blev bevogtet af en slange. P√• sin bryllupsdag med Jupiter, gav Juno ham et tr√¶ med gyldne frugter p√• samme m√•de som Eva gav √¶blet til Adam. H.P. Blavatsky siger om Eva: ‚ÄĚHun var den f√łrste, der f√łrte mennesket til Kundskabens Tr√¶ og l√¶rte det om godt og ondt, men hvis hun havde f√•et fred til i stilhed at g√łre det, som hun √łnskede at g√łre, ville hun have f√łrt mennesket til Livets Tr√¶, og p√• den m√•de ville mennesket v√¶re gjort ud√łdelig‚ÄĚ. B√•de mestre og magikere blev engang kaldt tr√¶er. (Se ogs√• Ababel, Adam, Adam-Kadmon, Apophis, Atlantis, Bodhitr√¶, Buddhi, Druide, Fohat, Gaia, Hera, Herkules, Hesperider, Kabbala, Kundalini, Meru, Sephiroth, Tau, Verdenstr√¶et, Ydun, Yggdrasil og Zeus).

Træstillingen
Se Vrikshasana.

Tscandal
Se Chandal.

Tulku
(Tibetansk). Tulku eller Trulku er betegnelsen for en genf√łdt tibetansk lama. Der er tre hovedtyper af Tulkuer: 1) Udstr√•linger af Buddhaer. 2) Manifestation af en oplyst mester. 3) En genf√łdt indviet √•ndelig l√¶rer. Desuden findes der sekund√¶re Tulkuer, som omfatter ikke-genkendte Tulkuer, velsignede Tulkuer og Tulkuer, der har forladt den √•ndelige vej. Tibets mest oph√łjede Tulkuer er reinkarnationer af Bodhisattvaer, som er i stand til at v√¶lge tid, sted og fremtidige for√¶ldre til deres f√łdsel. Eksempelvis n√¶vnes Dalai Lama, Panchen Lama og Karmapa som Tulkuer. Man vurderer, at der i nutiden er omkring 500 Tulku‚Äôer i Tibet, og f√łr den kinesiske invasion var der sandsynligvis et par tusinde. Hver Tulku tilh√łrer en speciel sl√¶gt af genf√łdsler. Eksempelvis anses den 14. Dalai Lama for at v√¶re en reinkarnation af hver af Tibets foreg√•ende 13 Dalai Lamaer, som igen er manifestationer af Avalokiteshvara eller Chenrezig ‚Äď medf√łlelsens Bodhisattva og indehaver af ‚ÄĚden hvide lotus‚ÄĚ. Langt de fleste Tulkuer og lamaer er m√¶nd, men der findes dog f√• Tulku‚Äôer, der er kvinder. (Se ogs√• Avalokiteshvara, Bodhisattva og Lama).

Tungetale
Tungetale eller Glossolali er en betegnelse for en helt eller delvist uforst√•elig talestr√łm af ord, s√¶tninger og lyde, som opst√•r i religi√łs ekstase. De mystiske lyde betragtes af nogle som et helligt sprog og som en guddoms tale gennem ekstatiske medier. Tungetale kendes fra mange kulturer og religi√łse sekter, hvor deltagernes under ekstase bryder ud i ord og lyde, der er uforst√•elige for andre. Tungetale praktiseres i enkelte kristne bev√¶gelser ‚Äď s√¶rligt i pinsebev√¶gelsen. Tungetale ses ofte i forbindelse med bes√¶ttelse, hvor en astral skabning taler gennem et fysisk menneske, ofte med det form√•l at give varsler eller advarsler. Ved Apollons Orakel i Delfi i det gamle Gr√¶kenland fungerede pr√¶stinden Pythia p√• den m√•de. Det samme ses nogle gange i hinduistisk sammenh√¶ng, hvor h√łjdepunktet for et religi√łst ritual kan v√¶re, n√•r en guddom tager en pr√¶sts eller pr√¶stindes fysiske legeme i besiddelse og taler ved hj√¶lp af det. I kristendommen kendes tungetale ikke kun fra pinsebev√¶gelsen, men ogs√• fra den apostolske kirke og andre ‚ÄĚkarismatiske‚ÄĚ kristne kredse, men ogs√• indenfor folkekirken). Her opfattes tungetale som et naturlig resultat af ‚ÄĚd√•ben ved Hellig√•nden‚ÄĚ, som enhver troende skal str√¶be efter. Forestillingen er baseret p√• 1. Korintherbrev kap. 12-14, hvor Paulus n√¶vner evnen til at tale i tunger som en √•benbaring og en n√•degave, der via Hellig√•nden udgydes over menigheden. Tungetalen er angiveligt uforst√•elig for andre end Gud, og derfor gavner den kun den, der taler i tunger. Derfor kritiserede Paulus tungetale i forsamlinger, hvis ikke der samtidig var en person til stede, som kunne tolke tungetalen, s√• den kunne komme forsamlingen til gavn. Iflg. en anden opfattelse er tungetale ikke kun uforst√•elig tale, for man mener, at det menneske, der er i ekstase, taler et fremmed sprog, som det ikke ellers kunne tale, og at sker med Hellig√•ndens mellemkomst. Opfattelsen er baseret p√• ‚ÄĚpinseunderet‚ÄĚ i Apostlenes Gerninger kap. 2, hvor disciplene er forsamlede efter Jesu d√łd og pludselig oplever ‚ÄĚtunger af ild‚ÄĚ, der daler ned fra himlen og s√¶tte sig p√• dem, og herefter er de i stand til at forkynde det kristne evangelium p√• andre folkeslags tungem√•l. (Se ogs√• Glossolalia).

Turaner
Turanernes race h√łrer til den atlantiske 4. rodraces 4. underrace. Racen havde sin oprindelse p√• √łstsiden af det atlantiske kontinent syd for de bjergegne, som var beboet af Tlavatli-folket. Turanerne var kolonister fra begyndelsen, og mange af dem udvandrede til landene √łst for Atlantis. Turanerne blev aldrig en dominerende race p√• moderkontinentet, selv om nogle af stammerne og familieracerne blev temmelig magtfulde. De store centrale omr√•der vest og syd for Tlavatliernes bjergegne var Turanernes foretrukne hjem, men de var ikke de eneste, som boede d√©r, for de delte omr√•det med Toltekerne. (Se ogs√• Akkader, Atlantis, Mongoler, Rmoahal, Rodrace, Semitter, Tlavatli og Tolteker).

Turiya
(Sanskrit). Turiya er en af de fire bevidsthedstilstande ‚Äď Avasthas ‚Äď der er beskrevet i Mandukya Upanishad, og Turiya er yoga-filosofiens betegnelse for en bevidsthedstilstand, som kaldes ‚ÄĚden fjerde tilstand‚ÄĚ. De tre andre tilstande er v√•gen (Jagrat), dr√łmmende (Svapna) og dr√łmmel√łs s√łvn (Sushupti). Den fjerde er en tilstand af h√łj √•ndelig bevidsthed (Turiya). Svapna og Sushupti er dr√łmmetilstande eller astral bevidsthed, hvor bevidstheden er mere eller mindre frigjort fra kroppens hylster, og delvis v√•gen p√• astralplanet p√• h√łjere eller lavere underplaner afh√¶ngig af udvikling og omst√¶ndighed. √ėnsket om selvrealisering begynder i hverdagen. Mennesket sover det meste af sit liv, og hvis man forst√•r s√łvnen, vil det v√¶re muligt at n√• m√•let hurtigere. Jagrat, den v√•gne tilstand er nem at forst√•. Under Svapna eller den dr√łmmende bevidsthed under s√łvnen p√•virker Jagrat ‚Äď den v√•gne tilstand ‚Äď tankesindet. Kroppen hviler sig, men bevidstheden er aktiv. Sushupti eller den dr√łmmel√łse s√łvn er en tilstand, hvor det fysiske menneske befinder sig i dyb selvglemsel. Det er et stadie, der klart adskiller sig fra b√•de den v√•gne tilstand (Jagrat) og den dr√łmmende tilstand (Svapna). Under Sushupti er b√•de kroppen og sindet i hvile. Og n√•r man v√•gner, har man en oplevelse af, at man er helt udhvilet. Turiya er en tilstand af overbevidsthed. Det er en tilstand af det dybeste frav√¶r fra alt i den materielle verden. Turiya er menneskets h√łjere bevidsthed. (Se ogs√• Avasthas, Jagrat, Svapna og Sushupti).

Tuthmosis
Se Tutmosis.

Tutmosis
(Egyptologi). Tutmosis eller Thothmosis var navnet på fire konger i 18. dynasti.

Tutmosis I
(Egyptologi). Tutmosis I, Tuthmosis I eller Thothmosis I (ca. 1506-1494 f.Kr.) var s√łn af Amenhotep I. Tutmosis I var den f√łrste store erobrer i Ny Rige. Hans succes som h√¶rf√łrer udvidede Egypten fra 4. katarakt i syd til den anden side af Eufrat. Han var den f√łrste, der byggede en grav i Kongernes dal. Der er kun f√• informationer om hans regeringsperiode, og det samme g√¶lder hans s√łn og efterf√łlger Tutmosis II (ca. 1494-1490 f.Kr.), der ligesom sin far var h√¶rf√łrer. Desuden var Tutmosis II dronning Hatshepsuts f√łrste √¶gtemand.

Tutmosis III
(Egyptologi). Tutmosis III, Tuthmosis III eller Thothmosis III (1490-1436 f.Kr.) var s√łn af Tutmosis II, som igen var s√łn af Tutmosis I og en dronning af lav rang. Dvs., at hun var 2. eller 3. hustru eller lavere rangerende. Hendes navn var Mutnofre. Tutmosis III‚Äôs egen moder var ogs√• 2. hustru til Tutmosis II. Hun hed Isis og var ogs√• af ringe herkomst. Tutmosis III var far til den senere regent Amenhotep II (ca. 1438-1412 f.Kr.). Tutmosis III blev 18. dynastis store helt. Han blev dog f√łrst farao efter et kup mod sin hustru og tante, dronning Hatshepsut (ca. 1490-1468 f.Kr.). Tutmosis III kom derfor ikke p√• tronen pga. sin herkomst, men snarere pga.et kup og et strategisk √¶gteskab, hvor han blev Hatshepsuts medregent. Men desuden p√•stod han selv, at han blev farao ved guddommelig udv√¶lgelse. Det fort√¶lles, at Tutmosis III ofte talte om en begivenhed, hvor en procession af Amons pr√¶ster pludselig og tilsyneladende inspireret af h√łjere magter √¶ndrede retning i forhold til den rute, de egentlig skulle v√¶re g√•et. Det var normalt helt ut√¶nkeligt, men i stedet stilede de direkte hen imod den unge prins. De standsede foran ham, som om Amon udpegede ham til tronens efterf√łlger. Det var tydeligvis aftalt spil, og efter en slags husarrest forsvandt dronning Hatshepsut pludselig sporl√łst af ukendte √•rsager, og Tutmosis III blev landets konge.

Tutmosis IV
(Egyptologi). Tutmosis IV, Tuthmosis IV eller Thothmosis IV (1490-1436 f.Kr.) var s√łn af Amenhotep II. Det lykkedes for Tutmosis IV uden krige og konflikter at holde det store rige samlet, som han havde arvet fra sin farfar Tutmosis III. Han er bedst kendt for den dr√łm, han dr√łmte i skyggen af hovedet fra den tilsandede sfinks ved Giza. Den er beskrevet p√• den stele, der er rejst mellem poterne p√• Sfinksen: ‚ÄĚSe p√• mig, Tutmosis, min s√łn. Jeg er din fader, Horus i horisonten. Jeg lover det, der er min gave ‚Äď jordisk herred√łmme over alt levende. Alle de omr√•der, Solen kaster sine √łjne p√•, skal v√¶re dine. Til dig vender jeg mit ansigt og hjerte for beskyttelse, for jeg er tr√¶t i alle mine lemmer. Sand fra det hellige sted, hvor jeg hviler, har d√¶kket mig. V√•gn op! Befri mig for sandet, s√• g√łr jeg dig til Egyptens konge‚ÄĚ. Og han blev konge som forudsagt af Sfinksen.

Typhon
(Egyptologi). Typhon kaldes Seth i nutidens egyptologi. Typhon eller Seth var et aspekt og en skygge af Osiris. Seth var ikke ‚Äď som almindeligt antaget ‚Äď det onde princip, for han symboliserede oprindeligt de lavere kosmiske principper. Mens Osiris var symbol p√• det personificerede univers p√• de h√łjere √•ndelige planer, var Seth symbol p√• det tilsvarende lavere materielle univers. Med andre ord ‚Äď Seth repr√¶senterede det fysiske og materielle legeme, og Osiris personificerede den iboende √•nd. Disse 2-i-1 ‚Äď Osiris-Seth ‚Äď svarer til hinduernes Vishnu-Shiva. Seth var symbolet p√• den lavere firfoldighed og Osiris p√• den h√łjere trefoldighed ‚Äď b√•de i Universet og hos mennesket. F√łrst senere blev Seth til det personificerede onde princip, der svarer til Satan.

Tyr
(Oldnordisk). Tyr er en af aserne i den nordiske mytologi. I de islandske sagaer fra middelalderen har Tyr en sekund√¶r rolle i forhold til guder som Odin og Thor. Her beskrives han prim√¶rt som krigsgud og gud for lov og orden. I vikingetiden var han mest af alt en baggrundsfigur, men tidligere havde han haft st√łrre religi√łs og mytologisk betydning. Tyr kendes ogs√• fra andre germanske mytologier. P√• gotisk hed han f.eks. ‚ÄĚTeiws‚ÄĚ, p√• angelsaksisk ‚ÄĚTiw‚ÄĚ og p√• oldh√łjtysk ‚ÄĚZiu‚ÄĚ. Hans familierelationer er uklare, men iflg. Snorre Sturlasons Yngre Edda er Tyr s√łn af Odin, men eddadigtet Hymerskvadet oplyser, at han er s√łn af j√¶tten Hymer. Den vigtigste myte om Tyr handler om l√¶nkningen af Fenrisulven. Her fort√¶lles den dramatiske historie om, hvordan Tyr mistede sin h√łjre h√•nd, da han k√¶mpede for at l√¶gge uhyret i l√¶nker. Hvis man sammenligner med andre myter, tyder det p√•, at myten er meget gammel. Tyr optr√¶der desuden i Hymiskvida i den √Üldre Edda, hvor han hjalp Thor med at skaffe et bryggekar, som var stort nok til, at der kunne brygges √łl til alle guderne p√• √©n gang. Den lille rolle, Tyr spillede i den bevarede nordiske litteratur, tyder p√•, at han i den sene f√łr-kristne periode, hvor den skriftlige overlevering blev skabt, stod i skyggen af guder som Odin og Thor. Desuden peger stednavnene i materialet p√•, at Tyr i vikingetiden hovedsageligt blev dyrket i Danmark. Tyr var en gammel guddom, dvs. at han var kendt fra de √¶ldste kilder til den germanske religion. Fra sydgermanske kilder kan man se, at Tyr fungerede som krigsgud, for han blev ofte identificeret med den romerske gud Mars. Det er bl.a. kommer til udtryk i navnet p√• ugedagen tirsdag, som p√• latin kaldes ‚ÄĚdies Martius‚ÄĚ. Dagen har samme navn p√• andre germanske sprog ‚Äď bl.a. svensk ‚ÄĚTisdag‚ÄĚ, engelsk ‚ÄĚTuesday‚ÄĚ, allemanisk ‚ÄĚZischtig‚ÄĚ. P√• tysk hedder dagen ‚ÄĚDienstag‚ÄĚ, der stammer fra navnet ‚ÄĚMars thingsus‚ÄĚ, som sandsynligvis er en romaniseret udgave af ‚ÄĚTyr-Tiwaz‚ÄĚ. Hans vigtigste kvalitet blev symboliseret af sv√¶rdet. (Se ogs√• Edda, Odin, Thor, Tyr og √Ügir).

Tzon-kha-pa
(Tibetansk). Tzon-kha-pa betyder ‚ÄĚmanden fra Tsong-kha‚ÄĚ. Tsong-kha er et distrikt i Amdo, og hans virkelige navn var Blo bzang grags pa (Lo-Zang Dag-pa). Han blev f√łdt √•r 1355 e.Kr., og han var en v√≠s l√¶rer og reformator af tibetansk buddhisme og grundl√¶gger af Gelugpa-sekten ‚Äď ‚ÄĚgulhuerne‚ÄĚ. Han betragtes som en Amitabha-Buddha eller som en inkarnation af Gautama Buddha. Amitabha er den af Dhyani-Buddhaerne, der manifesterer sig gennem Gautama Buddha, og de er derfor evige prototyper p√• Buddhaer, der optr√¶der p√• Jorden, men de har hver is√¶r en s√¶rlig guddommelig prototype. (Se ogs√• Amrita og Gulhue).

Tænkeren
Se Manas.

Tærsklens vogter
T√¶rsklens vogter er et √•ndsvidenskabeligt begreb, der er en betegnelse for summen af den lavere naturs kr√¶fter, som den til enhver tid kommer til udtryk i personligheden p√• udviklingsvejen. T√¶rsklens vogter er ogs√• et udtryk for en af pr√łverne p√• indvielsesvejen. Disciplen vil p√• et tidspunkt blive konfronteret med vogteren af de oversanselige verdener. M√łdet vil v√¶re skr√¶kindjagende, for t√¶rsklens vogter repr√¶senterer alt det laveste og mest negative, der st√•r i vejen for disciplens videre udvikling. I virkeligheden er der tale om disciplens lavere personlighed, som p√• astralplanet viser sig som en objektiv form. M√łdet s√¶tter disciplens mod p√• den h√•rdeste pr√łve. Almindelige mennesker vil ikke m√łde f√¶nomenet, for m√łdet foruds√¶tter en ret h√łj grad af √•ndelig udvikling.


Side : 1 2
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?
HÝjre-spalte-Nśste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-∆terlegemet
Annie Besant: ∆TERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


HÝjre-spalte-Artikler-pŚ-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


HÝjre-spalte-Nyeste-eBÝger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


HÝjre-spalte-eBÝger-pŚ-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-FÝlelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FōLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopśdi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOP∆DI


HÝjre-spalte-Trykte-bÝger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-PyramidegŚder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGŇDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er pŚ Facebook