VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Tungetale
Betydning
Tungetale eller Glossolali er en betegnelse for en helt eller delvist uforstÃ¥elig talestrøm af ord, sætninger og lyde, som opstÃ¥r i religiøs ekstase. De mystiske lyde betragtes af nogle som et helligt sprog og som en guddoms tale gennem ekstatiske medier. Tungetale kendes fra mange kulturer og religiøse sekter, hvor deltagernes under ekstase bryder ud i ord og lyde, der er uforstÃ¥elige for andre. Tungetale praktiseres i enkelte kristne bevægelser – særligt i pinsebevægelsen. Tungetale ses ofte i forbindelse med besættelse, hvor en astral skabning taler gennem et fysisk menneske, ofte med det formÃ¥l at give varsler eller advarsler. Ved Apollons Orakel i Delfi i det gamle Grækenland fungerede præstinden Pythia pÃ¥ den mÃ¥de. Det samme ses nogle gange i hinduistisk sammenhæng, hvor højdepunktet for et religiøst ritual kan være, nÃ¥r en guddom tager en præsts eller præstindes fysiske legeme i besiddelse og taler ved hjælp af det. I kristendommen kendes tungetale ikke kun fra pinsebevægelsen, men ogsÃ¥ fra den apostolske kirke og andre â€karismatiske†kristne kredse, men ogsÃ¥ indenfor folkekirken). Her opfattes tungetale som et naturlig resultat af â€dÃ¥ben ved HelligÃ¥ndenâ€, som enhver troende skal stræbe efter. Forestillingen er baseret pÃ¥ 1. Korintherbrev kap. 12-14, hvor Paulus nævner evnen til at tale i tunger som en Ã¥benbaring og en nÃ¥degave, der via HelligÃ¥nden udgydes over menigheden. Tungetalen er angiveligt uforstÃ¥elig for andre end Gud, og derfor gavner den kun den, der taler i tunger. Derfor kritiserede Paulus tungetale i forsamlinger, hvis ikke der samtidig var en person til stede, som kunne tolke tungetalen, sÃ¥ den kunne komme forsamlingen til gavn. Iflg. en anden opfattelse er tungetale ikke kun uforstÃ¥elig tale, for man mener, at det menneske, der er i ekstase, taler et fremmed sprog, som det ikke ellers kunne tale, og at sker med HelligÃ¥ndens mellemkomst. Opfattelsen er baseret pÃ¥ â€pinseunderet†i Apostlenes Gerninger kap. 2, hvor disciplene er forsamlede efter Jesu død og pludselig oplever â€tunger af ildâ€, der daler ned fra himlen og sætte sig pÃ¥ dem, og herefter er de i stand til at forkynde det kristne evangelium pÃ¥ andre folkeslags tungemÃ¥l. (Se ogsÃ¥ Glossolalia). |