
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Tulku
Betydning
(Tibetansk). Tulku eller Trulku er betegnelsen for en genfødt tibetansk lama. Der er tre hovedtyper af Tulkuer: 1) Udstrålinger af Buddhaer. 2) Manifestation af en oplyst mester. 3) En genfødt indviet åndelig lærer. Desuden findes der sekundære Tulkuer, som omfatter ikke-genkendte Tulkuer, velsignede Tulkuer og Tulkuer, der har forladt den åndelige vej. Tibets mest ophøjede Tulkuer er reinkarnationer af Bodhisattvaer, som er i stand til at vælge tid, sted og fremtidige forældre til deres fødsel. Eksempelvis nævnes Dalai Lama, Panchen Lama og Karmapa som Tulkuer. Man vurderer, at der i nutiden er omkring 500 Tulku’er i Tibet, og før den kinesiske invasion var der sandsynligvis et par tusinde. Hver Tulku tilhører en speciel slægt af genfødsler. Eksempelvis anses den 14. Dalai Lama for at være en reinkarnation af hver af Tibets foregående 13 Dalai Lamaer, som igen er manifestationer af Avalokiteshvara eller Chenrezig – medfølelsens Bodhisattva og indehaver af �den hvide lotus�. Langt de fleste Tulkuer og lamaer er mænd, men der findes dog få Tulku’er, der er kvinder. (Se også Avalokiteshvara, Bodhisattva og Lama). |