VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Tutmosis III
Betydning
(Egyptologi). Tutmosis III, Tuthmosis III eller Thothmosis III (1490-1436 f.Kr.) var søn af Tutmosis II, som igen var søn af Tutmosis I og en dronning af lav rang. Dvs., at hun var 2. eller 3. hustru eller lavere rangerende. Hendes navn var Mutnofre. Tutmosis III’s egen moder var også 2. hustru til Tutmosis II. Hun hed Isis og var også af ringe herkomst. Tutmosis III var far til den senere regent Amenhotep II (ca. 1438-1412 f.Kr.). Tutmosis III blev 18. dynastis store helt. Han blev dog først farao efter et kup mod sin hustru og tante, dronning Hatshepsut (ca. 1490-1468 f.Kr.). Tutmosis III kom derfor ikke på tronen pga. sin herkomst, men snarere pga.et kup og et strategisk ægteskab, hvor han blev Hatshepsuts medregent. Men desuden påstod han selv, at han blev farao ved guddommelig udvælgelse. Det fortælles, at Tutmosis III ofte talte om en begivenhed, hvor en procession af Amons præster pludselig og tilsyneladende inspireret af højere magter ændrede retning i forhold til den rute, de egentlig skulle være gået. Det var normalt helt utænkeligt, men i stedet stilede de direkte hen imod den unge prins. De standsede foran ham, som om Amon udpegede ham til tronens efterfølger. Det var tydeligvis aftalt spil, og efter en slags husarrest forsvandt dronning Hatshepsut pludselig sporløst af ukendte årsager, og Tutmosis III blev landets konge. |