Arachne
(GrÊsk). Arachne var datter af farveren Idmon fra Colophon i den grÊske mytologi. Arachne var vÊver, og hun var sÄ dygtig til sit arbejde, at hun vovede at udfordre Athene til en vÊvekonkurrence. Men Athene var forarget over, at Arachne forudsatte, at hun ville afbilde gudernes elskov i sin vÊvning. Derfor rev Athene hendes arbejde i stykker, hvorefter Arachne begik selvmord ved at hÊnge sig. Athene forvandlede derefter den uforskammede jomfru til en edderkop, og dÞmte hende til at spinde sit net for evigt. Gudernes elskov, som Arachne ville vÊve, symboliserede vÊvningen af det fantastiske netvÊrk af al manifesteret liv i alle dens indviklede hierarkiske strukturer. (Se ogsÄ Athene og Neith).
Arahant
(Pali). Arahant stammer fra roden âarhâ, der betyder âat vĂŠre vĂŠrdigâ − eller fra âariâ, der betyder âfjendeâ − plus roden âhanâ, der betyder âat drĂŠbeâ. Arahant er derfor den, der er vĂŠrdig til at âdrĂŠbe en fjendeâ. Fjenden er tankesindet, som drĂŠber virkeligheden, fordi tanken opsplitter virkeligheden, selv om den reelt udgĂžr en enhed. Arahant er en betegnelse for et menneske, der har opnĂ„et den hĂžjeste bevidsthedstilstand pĂ„ niveau med en Buddha. Det er isĂŠr et menneske, der har befriet sig fra Asrava, der betyder beruselse af eller forvirring i tankesindet eller logisk tĂŠnkning. Betegnelsen Arahant er ligesom Arhat ofte blevet brugt om mennesker pĂ„ et lavere bevidsthedsniveau. (Se ogsĂ„ Asrava og Buddha).
Arahat
Se Arhat.
Arahatta
(Pali). Arahatta stammer fra roden âarhâ, der betyder âat vĂŠre vĂŠrdigâ − eller fra âariâ, der betyder âfjendeâ − plus roden âhanâ, der betyder âat drĂŠbeâ. Arahatta er derfor den, der er vĂŠrdig til at âdrĂŠbe en fjendeâ. Fjenden er tankesindet, som drĂŠber virkeligheden, fordi tanken opsplitter virkeligheden, selv om den reelt udgĂžr en enhed. Arahatta henviser til det bevidsthedsstadie, der kaldes Arhatskab. I buddhismen er det et stadie eller en tilstand, der er fri fra Asrava â dvs. forgiftning i tankesindet eller af sanserne. Tankesindet er kraftigt udvidet, sĂ„dan at enhed erkendes, og det medfĂžrer den endelige og fuldstĂŠndige frigĂžrelse. Det er stadiet, der pĂ„ pali kaldes Nibbana og pĂ„ sanskrit Nirvana. (Se ogsĂ„ Arhat, Asrava og Nirvana).
Aralez
(Armensk). Aralez er populÊre guder i det gamle Armenien. Aralez er guder, som har kraften til at genopvÊkke de dÞde, der falder i kamp. Guderne slikker offerets blÞdende sÄr og Änder pÄ dem, indtil de kommer til live igen pÄ ny og kan deltage aktivt i det fysiske liv. Krigerne lever pÄ den mÄde videre resten af deres naturlige levetid, men de er frataget deres Ändelige aspekter.
Arambha
(Sanskrit). Arambha betyder âbegyndelsenâ. Begyndelsen eller skabelsen skal ses pĂ„ baggrund af den hinduistiske filosofiske holdning, der siger, at den hĂžjeste guddom skabte Universet ud af allerede eksisterende materiale. Holdningen omfatter de filosofiske skoler Nyaya-skolen og Vaiseshika-skolen. De to holistiske skolers livssyn svarer til Vestens naturvidenskabelige livssyn, hvor der er en opdeling i videnskab, religion og filosofi. Man forestiller sig, at Universet udvikler sig som en ânyskabelseâ, der er baseret pĂ„ prĂŠ-eksisterende kosmisk intelligens og et prĂŠ-eksisterende udgangspunkt for individualitet, som Ă„ndsvidenskaben kalder monader og ikke atomer. Selv om det nyskabte Univers betragtes som et karmisk resultat af et forudgĂ„ende Univers − det tidligere âselvâ i det nuvĂŠrende â er der alligevel lagt vĂŠgt pĂ„ begyndelsen − pĂ„ Universet som en ânyskabelseâ, pĂ„ samme mĂ„de som naturvidenskabens forskere mener, det er tilfĂŠldet med Universet.
Arani
(Sanskrit). Arani stammer fra roden âriâ, der betyder âen opadgĂ„ende tendensâ, âat flytteâ, âat indsĂŠtteâ eller âat ordneâ. Arani er navnet pĂ„ den vediske Aditi, som esoterisk ses er modergudinden eller den hebraiske Shekinah − de feminine egenskaber ved Guds nĂŠrvĂŠr â det evige lys i Ă„ndens verden â det store dyb eller kaos − den oprindelige substans i dens fĂžrste afsondring fra det ukendte, dengang kosmos blev manifesteret. Arani er desuden en af de to ceremonielle pinde, der gnides mod hinanden for at antĂŠnde offerilden. Den Ăžverste pind − Uttararani eller Pramantha − holdes lodret og placeres i en rille i den nederste pind â Adhararani − og nĂ„r de roteres hurtigt, udvikler de varme og der skabes ild. Iflg. Rig-Veda blev den lodrette pind lavet af Sami-trĂŠet (mimosa suma), og den vandrette pind blev lavet af Aswattha- eller Pipal-trĂŠet (ficus religiosa) − det hellige figentrĂŠ. Iflg. Satapatha-Brahmana blev begge pinde skĂ„ret af Aswattha-trĂŠet. Den duale Arani reprĂŠsenterer de maskuline og feminine elementer i naturen, hvor den skabende, forplantningsenergi skabte afkommet i moderen. Umiddelbart giver den maskuline-feminine metafor fysiologiske associationer, men den skal fortolkes kosmisk. IdĂ©en om den skabende ildenergi skal forstĂ„s som foreningen af menneskets sjĂŠl med den monadiske eller guddommelige gnist. (Se ogsĂ„ Aditi, Aswattha, Monade, Shekinah og Veda).
Aranya
(Sanskrit). Aranya betyder âfjernt landâ, âskov eller âvildmarkâ. Aranya som tillĂŠgsord henviser til noget, der vedrĂžrer en skov eller naturen, og som et navneord henviser det til et vildt dyr.
Aranyaka
(Sanskrit). Aranyaka stammer fra âaranyaâ, der betyder âfjernt landâ, âskovâ eller âvildmarkâ. Aranyaka betyder âskovfĂždtâ. Aranyaka er eneboere, eremitter eller hellige mĂŠnd, der bor i skoven eller i vildmarken under deres udviklingsproces, hvor de forsĂžger at blive en ĂŠgte Ă„ndelig yogi. Aranyakaer (flertal) er ogsĂ„ navnet pĂ„ vediske afhandlinger med en mystisk karakter. De er knyttet til Brahmanaerne og tĂŠt forbundet med Upanishaderne. Grunden til at man kalder dem Aranyakaer skyldes enten, at de er skrevet i ensomhed i skoven eller Ăžrkenen, eller fordi de er beregnet til fordybelse af de, der havde trukket sig tilbage fra verden for at leve livet som Ă„ndelige eneboere. Aranyakaer er ritualistiske, og de omhandler sĂŠrlige ceremonier, som enten er udeladt eller kun delvist omtalt i Brahmanaerne, og derfor betragtes de som et supplement til sidstnĂŠvnte. Kun fire Aranyakaer kendes i Ăžjeblikket − Aitareya (Rig-Veda) udgĂžr en del af Aitareya-Brahmana − Kausitaki (Rig-Veda), hvor tredje og sidste kapitel udgĂžr Kanusitaki-Upanishaden − Taittiriya, der er ti bĂžger, som tilhĂžrer Yaju-Veda − og Brihad (Yajur-Veda), som udgĂžr en del af Brihadaranyaka-Upanishaden, der er knyttet til Satapatha-Brahman. (Se ogsĂ„ Aranya, Brahmana, Upanishader og Veda).
Ararat
(Hebraisk). Ararat er navnet pÄ bjerget, hvor man mener, at Pagtens Ark strandede, da vandet trak sig tilbage efter syndfloden. Den bibelske legende er symbolsk. Den beskriver, at livets erfaringer og menneskehedens frÞ aldrig gÄr tabt, men spirer frem pÄ Jorden og vokser inkarnation efter inkarnation. Der findes tilsvarende legender i alle gamle kulturer. Den kaldÊiske er Nizir, den arabiske er Jebel Judi og den hinduistiske er Himalaya. Bibelens globale oversvÞmmelse er udelukkende symbolsk. Der har aldrig vÊret en universel syndflod, der dÊkkede hele planeten.
Ararita
(Hebraisk). Ararita er et meget mystisk og omdebatteret kabbalistisk ord pĂ„ syv bogstaver. Tallet for Ararita er 813. Ordets bogstaver er samlet af Notaricon fra sĂŠtningen: âPrincippet for Hans enhed, begyndelsen pĂ„ Hans individualitet, Hans forandring er enhedâ. Ararita kan findes i meget gamle magiske tekster i den tyske Hasidim, som det hemmelige navn âhashmalâ i Ezekiels version. Ararita indgĂ„r ogsĂ„ i Rab Hamnunah den Ăldres bĂžn (i perioden mellem 6. og 11. Ă„rh. e.Kr.). I bogen Iyyun er navnet fortolket som et neoplatonisk gudsbegreb. Det angiver bĂ„de Guds statiske og dynamiske enhed, som desuden bevarer sin identitet i sine modsĂŠtninger.
Arasa-Maram
(Sanskrit). Arasa-Maram eller Arasa-Mara er hinduernes hellige BanyantrĂŠ, der reprĂŠsenterer viden og visdom. I et af sine aspekter betragtes Arasa-Maram som âKundskabens trĂŠâ eller âLivets trĂŠâ. Iflg. den hinduistiske tro, underviste Vishnu under det hellige BanyantrĂŠ i en af sine inkarnationer i den fysiske verden, og derfor betragtes trĂŠet som helligt. H.P. Blavatsky sagde: âUnder det beskyttende lĂžvhang fra denne skovenes konge gav guruerne deres elever de fĂžrste lektioner om udĂždelighed og indfĂžrte dem i livets og dĂždens mysterierâ.
Arati
(Sanskrit). Arati er et ritual, hvor man tilbeder en guddom, eller hvor man viser respekt over for en ophĂžjet Ă„ndelig skikkelse. Under Arati udfĂžrer man forskellige ofre til guddommen. Arati-ritualet kan vĂŠre kort eller langt, og tid, sted og omstĂŠndigheder afgĂžr, hvor mange Aratiâer, der udfĂžres dagligt, men uanset hvilken niveau, der vĂŠlges, bĂžr det opretholdes. I en fuld Arati indgĂ„r rĂžgelse, levende ild (ghee-lampe), en konkylie med vand, en klud, blomster, en Chamara (yakhale-vifte) og en vifte af pĂ„fuglefjer, og alle elementer ofres til guddommen. Mens man foretager offerhandlingerne, intonerer man mantraer, der svarer til hvert enkelt offer, og med venstre hĂ„nd ringer man med en klokke. I en kort Arati kan man ofre rĂžgelse og en enkelt eller flere af de genstande, der bruges i den fulde Arati. Arati-ritualet kan evt. ledsages af et Hare Krishna-mantra. De andre deltagere synger eller spiller passende musik.
Arba-il
(Hebraisk). Arba-il eller Arbo-Al stammer fra âarbaâ, der betyder âfireâ, og âelâ, der betyder âguddommelighedâ. Arba-il er derfor âde fire store guderâ. Arba er aramĂŠisk for âildâ, og âilâ er det samme som âalâ eller âelâ. Der er tale om tre maskuline guddomme og en feminin, som er jomfruelig men alligevel svanger. De fire guddomme udgĂžr en syntese eller en enhed, for pĂ„ mystisk vis er de fire Ă©n, for firfoldigheden opstĂ„r, nĂ„r Logos udsender det livgivende lys − pĂ„ samme mĂ„de som den guddommelige triade, trimurti eller treenighed i stort set alle de gamle religiĂžse filosofier bĂ„de er en treenighed og en guddommelig enhed − Ă©n, som er tre eller tre i Ă©n − eksempelvis som i kristendommen. H.P. Blavatsky sagde: âDet er den kabbalistiske, abstrakte treenighed, som kirkefĂŠdrene uden videre har menneskeliggjort. Hele kosmos er strĂžmmet ud fra den trefoldige Ene. Fra ettallet udgik fĂžrst totallet eller luften, det skabende element, og fra luften udgik derefter tretallet, vandet. Ăteren eller ilden fuldstĂŠndiggĂžr de mystiske fire − Arba-il. I den Ăžsterlandske lĂŠre er ilden det fĂžrste element − ĂŠteren, der reprĂŠsenterer syntesen af det hele, fordi ĂŠteren rummer dem alleâ. Og i Sepher Yetzirah stĂ„r der: âDet er de ti Sephiroth, der er udgĂ„et fra rummet (eller tomrummet) − En fra Elohim (guddommene) af alle levende skabningers sjĂŠle (luft) − fra luft til vand − fra vand til ild eller ĂŠterâ, og fra det sidste udstrĂ„ler det manifesterede univers. (Se ogsĂ„ Elohim, Kabbala, Logos, Sepher Yetzirah, Sephiroth, Treenighed, Triade, Trimurti og Ăter).
Arbhu
(Sanskrit). Arbhu er en vedisk guddom. Arbhu er en af guden Indras titler og en betegnelse for Solen. (Se ogsÄ Indra og Veda).
Arbo-Al
Se Arba-il.
Arcana
(Latin). Arcana betyder âhemmelighederâ eller âmysterierâ. I oldtiden henviste Arcana nĂŠsten altid til det, der bĂ„de var helligt og hemmeligt. Undervisningen i mysterielĂŠren foregik skjult og i hemmelighed, og lĂŠrdommene bestod i Ă„benbaring af de esoteriske sandheder. Den forklarede de vanskelige aspekter af ceremonierne eller den skjulte visdom. I middelalderen og i senere tiders Europa betĂžd Arcanum (ental) nogle gange âde vises stenâ eller henviste til en eliksir eller et magisk middel − enten fysisk eller Ă„ndeligt.
Archi-Aha
(Sanskrit?). Archi-Aha beskrives i Ă„ndsvidenskaben som Jivaâen, der skrider frem mod Paramapada hjulpet af Adhivahikaâer (bĂŠrere pĂ„ rejsen), som kaldes Archi-Ahaâer, Aditya, Prajapatiâer osv. De nĂŠvnte Archiâer (m.fl.) er rene sjĂŠle. (Se ogsĂ„ Aditya, Jiva, Paramapada og Prajapati).
Archidev
(Persisk). Archidev er de syv hÞjststÄende og mest magtfulde djÊvle eller dÊmoner i Zarathustrismen i modsÊtning til Amesha Spenta. (Se ogsÄ Amesha Spenta og Zarathustrisme).
Archobiosis
(GrĂŠsk). Archobiosis eller Achebiosis stammer fra âarchâ, der betyder âoriginalâ og âbiosâ, der betyder âlivâ. Archobiosis betyder derfor âlivets begyndelseâ. Ă
ndsvidenskabeligt er Archobiosis en betegnelse for liv, der opstÄr i evolutionens femte etape, men det er en skabelse, der medfÞrer, at manifestationen af liv stammer fra de syv eksistensplaner.
Archon
(GrĂŠsk). Archon eller Archont betyder âherskerâ eller âregentâ i almindeligt bibelsk sprog, men inden for Ă„ndsvidenskaben henviser Archon til de oprindelige planetariske Ă„nder eller Dhyan-Chohaner, som kanaliserede deres mystiske essenser til deres âskyggerâ eller legemer som forudsĂŠtning for, at de kunne manifesteres pĂ„ Universets forskellige planer. I en vis forstand er Archon derfor identisk med de faldne engle, som bĂ„de er genparter af de hĂžjeste hierarkiske skabninger og af menneskers personligheder pĂ„ det laveste trin pĂ„ udstrĂžmningens stige. Derfor er de menneskehedens lĂŠrere eller skytsengle, som teologerne har forvandlet til onde Ă„nder, og de betragtes som modsĂŠtninger til bĂ„de ĂŠrkeengle og deres egne hĂžjeste og oprindelige essenser. Det er skabninger, der er beskĂŠftiget med en slags hypostatiske handlinger, dvs. at skabe forbindelse mellem flere forskellige naturer eller karakteristika, f.eks. det guddommelige og det menneskelige eller overfĂžrsel af bevidsthed, vitalitet og kraft fra hĂžjere til lavere eksistensplaner ved hjĂŠlp af forskellige legemer eller former, som den nedstrĂžmmende energi iklĂŠder sig, nĂ„r den gennemstrĂžmmer Universets forskellige planer. Archon er desuden athenernes navn pĂ„ den Ăžverste myndighed, der blev etableret efter afskaffelsen af kongemagten i 1068 f.Kr. (Se ogsĂ„ Dhyan-Chohan).
ArchĂŠus
(GrĂŠsk). ArchĂŠus, Archaeus eller Archeus stammer fra âarchaiosâ, der betyder âoprindeligâ eller âgammelâ. ArchĂŠus betyder derfor âden gamleâ. Betegnelsen er brugt om den ĂŠldste manifesterede guddom − et udtryk, der bl.a. bruges i kabbalaen. ArchĂŠus blev brugt af Paracelsus og andre efter ham til at betegne det kosmiske enhedsprincip eller menneskets Ă„ndelige livskraft eller essens. ArchĂŠus er et aspekt af Anima Mundi og dermed kilden til alle astrale og fysiske fĂŠnomener − enten som energi eller stof, som ogsĂ„ kaldes âfader-ĂŠterenâ. Fra en anden synsvinkel er ArchĂŠus et aspekt af Fohat, der manifesterer sig som energi pĂ„ Universets lavere planer. I Ă„ndelig forstand kan ArchĂŠus faktisk kaldes Fohat i sine hĂžjeste aspekter, for Fohat er en kombination af intelligent energi og oprindelig substans, der fungerer som sjĂŠl og legeme. (Se ogsĂ„ Anima Mundi, Fohat, Kabbala, Paracelsus og Ăter).
Arcturus
Arcturus er den strÄlende gyldengule stjerne Alfa i stjernebilledet Bootes, som kan ses pÄ sommerhimlen, nÄr den stiger op pÄ himlen 50 dage efter vintersolhverv. KaldÊerne kaldte den for Papsukal, som var skytsÄnd og guddom for deres 10. mÄned. For hinduerne var den kendt som Nishtya (den udstÞdte). Araberne betragtede den som Al Haris al Sama (Himlens vogter). SÞfolk og landmÊnd ansÄ den for at vÊre et stormvarsel, mens stjernen rejste sig og forsvandt. Hippokrates pÄstod, at alle sygdomme blev mere kritiske efter dens tilsynekomst. Man har erkendt, at henvisninger til Arcturus i Jobs Bog er fejloversÊttelser af hentydninger til Store BjÞrn.
Ardeshan
(Persisk). Ardeshan er lĂŠrer og prĂŠst inden for zarathustrismen, som iflg. den kristne Eutychius blev udnĂŠvnt af Nimrod til at vogte den hellige ild. En stemme fra ilden fortalte ham, at magianeres prĂŠster er forpligtet til at begĂ„ incest. Men H.P. Blavatsky forklarer, at der er tale om en fejlagtig fortolkning af idĂ©en om at blive Ă©t med Jorden eller Moder Jord − med menneskeheden, der er menneskets sĂžster â og med videnskaben, der er menneskets datter. (Se ogsĂ„ Eutychius og Zarathustrisme).
Ardha
(Sanskrit). Ardha betyder âhalvâ. Ardha kaldes ogsĂ„ Ardhanari eller Ardhanarishvara. Ardha stammer fra den androgyne guddom i hinduismen, for Ardha er en guddom, der er sammensat af Shiva og hans hustru Parvati â den guddommelige Shakti, der reprĂŠsenterer syntesen af de maskuline og feminine energier. Ardha er desuden arabisk, men her er det en folkedans, der danses af beduinstammer i Arabien. Iflg. traditionen skulle den udfĂžres fĂžr man gik i krig. Ardha tilhĂžrte oprindeligt Shammr-stammen, men nu danses den ved fester eller kulturelle begivenheder, som f.eks. Jenadriyah-festen. Dansen, udfĂžres af mĂŠnd, som bĂŠrer svĂŠrd eller stokke, og den akkompagneres af trommer og oplĂŠsning af vers. (Se ogsĂ„ Ardhanarishvara). (Se ogsĂ„ Parvati, Shakti og Shiva).
Ardha Chandrasana
(Sanskrit). Ardha Chandrasana stammer fra âardhaâ, der betyder âhalvâ, âchandraâ eller âcandraâ, der betyder âmĂ„neâ, âskinnendeâ eller âlysendeâ og asanaâ, der betyder âstillingâ eller âĂžvelseâ. Ardha Chandrasana eller âhalvmĂ„nestillingenâ er en yoga-Ăžvelse. Ardha Chandrasana strĂŠkker overkroppen i Ă©n retning og et lĂžftet og strakt ben, trĂŠkker i den modsatte retning. Stillingen symboliserer halvmĂ„nens flade kant, mens energien i de udstrakte arme og det ben, man stĂ„r pĂ„, minder om lysstrĂ„ler pĂ„ nattehimlen. HalvmĂ„nestillingen er en vigtig Ăžvelse, hvis man vil lĂŠre balance og Ăžget koncentration ved hjĂŠlp af en stilling, som ved fĂžrste Ăžjekast kan virke en smule forvirrende. Stillingen kan ogsĂ„ afhjĂŠlpe rygproblemer i den nederste del af ryggen, lindre smerter i korsbenet og lette iskias- og lĂŠndesmerter. Ăvelsen begynder med Trikonasana med venstre hĂ„nd hvilende pĂ„ hoften. HĂžjre knĂŠ bĂžjes og flyttes derefter lidt fremad. Herefter flyttes hĂžjre hĂ„nd frem og placeres et par cm fra tĂŠerne pĂ„ hĂžjre ben, og ved udĂ„nding trykkes hĂžjre hĂ„nd og hĂžjre hĂŠl i gulvet for at skabe balance. LĂžft derpĂ„ venstre ben, sĂ„ benet er parallelt med gulvet. LĂžft nu venstre hĂ„nd. Den skal vĂŠre pĂ„ linje med hĂžjre hĂ„nd. BĂŠr vĂŠgten pĂ„ hĂžjre ben. Se op pĂ„ fingrene. Bliv i stillingen i nogle sekunder. Hvis man er nybegynder, kan man Ăžve stillingen op ad en vĂŠg. Man kan ogsĂ„ bruge en stĂžtte, hvis man har svĂŠrt ved at nĂ„ gulvet med den nedadvendte hĂ„nd. Ăvelsen kan udfĂžres med ryggen lĂŠnet mod en vĂŠg. (Se ogsĂ„ Ardha Dhanurasana og Trikonasana).
Ardha Dhanurasana
Se Dhanurasana.
Ardha Matsyasana
Se Matsyasana.
Ardha Padmasana
Se Padmasana.
Ardha Shalabhasana
Se Shalabhasana.
Ardha-Nari
(Sanskrit). Ardha-Nari stammer fra âardhaâ, der betyder âhalvâ og ânariâ, der betyder âkvindeâ. Ardha-Nari betyder bogstaveligt âhalv kvindeâ. Nari er det feminine princip, og Nara er det maskuline princip. Syntesen af Nara og Nari er den androgyne udstrĂ„ling, der deles i to â den mandlige og den kvindelige del. Nara og Nari befrugter VerdensĂŠgget, som Brahma udvikles i − eller det er snarere Viradj, Skaberen. Det kendes fra den egyptiske mytologi, hvor der ogsĂ„ er en treklang â Atum, Ptah og Khnum − eller Kneph, Neith og Ptah − eller Amon (Faderen), Mut (Moderen) og Khonsu (SĂžnnen). Fra sin egen natur udvikler hinduernes Swayambhuva-Nara det feminine princip, der er en del af hans egen guddommelige essens, og dermed opstĂ„r Nari, den udĂždelige jomfru, som befrugtes af hans Ă„nd og bliver Tanmatra − mor til de fem elementer luft, vand, ild, jord og ĂŠter. Desuden vises det kosmiske aspekt af Shiva nogle gange som androgynt − halvt mand og halvt kvinde â som symbol de polariserede naturkrĂŠfters dobbelthed, selv om de almindeligvis betegnes som maskuline og feminine pĂ„ de lavere eksistensplaner. H.P. Blavatsky oplyser, at Ardha-Nari prĂŠsenteres med den sekstakkede stjerne eller Vishnus segl, og hun sammenligner det med Adonais hjul hos den hebraiske Ezekiel. (Se ogsĂ„ Adonai, Amon, Atum, Brahma, Khnum, Kneph, Mut, Neith, Ptah, Khonsu, Shiva, Tanmatra og Vishnu).
Ardhamatra
(Sanskrit). Ardhamatra stammer fra âardhaâ, der betyder âhalvâ og âmatraâ, der er en mĂ„leenhed. Ardhamatra er bl.a. halvdelen af en kort sĂŠtning. Nadabindu-Upanishaden oplyser, at nĂ„r AUM intoneres, betragtes stavelsen eller bogstavet âAâ for at vĂŠre kalahansas hĂžjre vinge, âUâ er venstre vinge, og âMâ er halen pĂ„ svanen, mens Ardhamatra er hovedet. I Mahabharata er kalahansa navnet pĂ„ flere hansa-fuglearter â f.eks. en gĂ„s eller en svane. Ardhamatra er en esoterisk betegnelse for en af de dele af svanen, som symboliserer tiden â dvs. Brahma, det manifesterede Univers eller Universets 3. Logos. UdstrĂ„lingen eller den skabende aktivitet fra Brahma er hamsa-vahana (legemet eller det, der bĂŠrer svanen). Ardhamatra henviser derfor til 3. Logosâ egoiske individualitet, eller Brahma (ogsĂ„ kaldet purusha), der betragtes som âdet halve af tilvĂŠrelsenâ − den evige fortid og den evige fremtid. Den egoiske individualitet, der kommer til udtryk som tid og rum i kraft af Ă„ndens kontinuerlige legemliggĂžrelse af Universet, udvikler og ĂŠndre sin karakter i evolutionens lĂžb pga. tidens cyklusser, der skifter fra fortidens tidsperiode til den nuvĂŠrende, som fortsĂŠtter i en fremtidig tidsperiode. (Se ogsĂ„ AUM, Brahma, Brahman, Hamsa-vahana, Hansa, Kalahansa, Logos, Purusha og Upanishader).
Ardhanarisa
(Sanskrit). Ardhanarisa eller Ardhanarishvara stammer fra âardhaâ, der betyder âhalvâ, ânariâ, der betyder âkvindeâ og âisvaraâ eller âisaâ, der betyder âherreâ. Ardhanarisa betyder bogstaveligt âden halvkvindelige herreâ. Esoterisk henviser Ardhanarisa til den kosmiske energi, der endnu ikke er blevet polariseret, og som f.eks. symboliseres af den kabbalistiske androgyne Sephira, Adam Kadmon osv. Ardhanarisa eller Ardhanarishvara er et sammensat ord, der henviser til det androgyne aspekt af den hinduistiske gud Shiva og hans hustru Parvati (der ogsĂ„ er kendt som Devi, Shakti og Uma). Ardhanarisa er en skikkelse, der er delt pĂ„ midten. Den ene halvdel er afbildet som en mand og den anden som en kvinde. Den hĂžjre halvdel er normalt den maskuline, og den illustrerer Shivas traditionelle egenskaber. De tidligste Ardhanarisa-billeder er dateret til Kushan-perioden, der begyndte omkring 1. Ă„rh. e.Kr. Ikonografien udviklede sig, og blev fuldkommen i Gupta-perioden. Puranaerne og forskellige ikonografiske afhandlinger fortĂŠller om Ardhanarisa-mytologi og -ikonografi. Ardhanarisa-ikonografi er stadig populĂŠr, og findes i de fleste Shiva-templer i Indien, men der er meget fĂ„ templer, der er dedikeret til Shiva. Ardhanarisa reprĂŠsenterer syntesen af Universets maskuline og feminine energier (Purusha og Prakriti), og de viser, hvordan Shakti â det feminine guddommelige princip â er en uadskillelig del af (eller det samme som) Shiva â det maskuline guddommelige princip. Foreningen af de to principper er forudsĂŠtningen for al skabelse. Man kan ogsĂ„ sige, at Ardhanarisa er et symbol pĂ„ Shivas altgennemtrĂŠngende karakter. Kosmiske skikkelser er ikke seksuelt eller kĂžnsligt opdelt i menneskelig forstand, for seksualitet, sĂ„dan som den er kendt i menneskeriget og dyreriget, er en forbigĂ„ende fase af evolutionen. NĂ„r der bruges begreber som androgyn, maskulin eller feminin i forbindelse med kosmiske guddomme, refererer det til kosmisk kraft, energi og stof, som kan vĂŠre i en polariseret eller en ikke polariseret tilstand. Menneskets energier og stof pĂ„ det nuvĂŠrende udviklingstrin − og det samme gĂŠlder for dyreriget og til en vis grad til planteriget − er opdelt i modsĂŠtninger eller en polarisering, der medfĂžrer en seksuel relation. NĂ„r energierne og stoffet er delvist polariseret, er resultatet androgyne eller tvekĂžnnede betingelser. NĂ„r energier eller stof ikke er polariseret under en Pralaya (Universets hviletilstand) og ved begyndelsen og slutningen af en Manvantara (Universets manifestationsperiode), sĂ„ rummer enhver enhed en tilstand af udelt enhed − et individ, der er fuldkomment og perfekt i sin natur, og som kan manifesteres. (Se ogsĂ„ Adam Kadmon, Ikonografi, Manvantara, Parvati, Prakriti, Pralaya, Puranaer, Sephiroth, Shakti og Shiva).
Ardhvi-Sura Anahita
(Persisk). Anahita er det gamle persiske navn pĂ„ en iransk gudinde, og i en tidligere og mere fuldstĂŠndig version var navnet Ardhvi-Sura Anahita. H.P. Blavatsky sidestiller gudinden med Saraswati, brahmanismens gudinde for esoterisk visdom. Ardhvi-Sura Anahita blev ĂŠret som guddom for âvandelementetâ (Aban), og dermed var hun forbundet med frugtbarhed, healing og visdom. Ardhvi-Sura Anahita svarer til Ardwisur Anahid eller Nahid i MellemĂžsten og Anaheed pĂ„ armensk. Oldtidens grĂŠske og romerske historikere identificerede hende med en af guddommene fra deres egne gudekredse. (Se ogsĂ„ Saraswati).
Arelim
(Hebraisk). Arelim er et flertalsord, som bogstaveligt betyder âden stĂŠrke lĂžveâ. Arelim er Binahs (eller Jehovas) guddommelige navn, som ogsĂ„ er den feminine tredje Sephira eller den kosmiske mor. (Se ogsĂ„ Ain-Soph, Binah, Chesed, Chokmah, Geburah, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach, Sephiroth og Tiphereth).
Ares
(GrÊsk). Ares eller Areus er grÊkernes navn for krigsguden Mars. Udtrykket blev ogsÄ brugt af Paracelsus om den differentierede kraft i kosmos, eller de differentierede krÊfter, som H.P. Blavatsky sidestiller med Fohat. Ares svarer til det latinske Mars, som almindeligvis var gud for krig, kampe, blodsudgydelser og ufred. Esoterisk symboliserer Ares heroisk mod og frygtlÞs energi, der kÊmper sig vej til Ändelig sandhed. (Se ogsÄ Fohat).
Arghyanatha
(Sanskrit). Arghyanatha stammer fra âarghyaâ, der betyder âvĂŠrdigâ og ânathaâ, der betyder âherreâ eller âbeskytterâ. Arghyanatha betyder bogstaveligt âherre over drikofreâ. Det er en titel pĂ„ Mahachohanen. (Se ogsĂ„ Mahachohan).
Arghyavarsha
(Sanskrit). Arghyavarsha eller Arghyavarsa stammer fra âarghyaâ, der betyder âvĂŠrdigâ, og âvarshaâ, der betyder âregnâ, âskyâ eller henviser til opdeling af jordarealer, som er adskilt af en bjergkĂŠde. Arghyavarsha betyder âdrikofrenes landâ. Det er et mystisk navn pĂ„ en region, der strĂŠkker sig fra Kailas-bjerget og nĂŠsten til Schamo-Ăžrkenen, og tilsynekomsten af Kalki Avataren ventes at ske i dette omrĂ„de. (Se ogsĂ„ Avatar).
Argonauter
Se Frixos.
Argos
(GrĂŠsk). Argos eller Argus betyder âlysendeâ eller âlysĂžjetâ. Argos er et uhyre og en kĂŠmpe i den grĂŠske mytologi. Argos kaldes ogsĂ„ Panoptes (den altseende), fordi han havde hundrede Ăžjne, og de var aldrig lukket pĂ„ Ă©n gang. Hera udnĂŠvnte derfor Argos til at holde Ăžje med Io â en pige, der var omformet til en kvie for at skjule hende. Men Zeus sendte Hermes, der formĂ„ede at dysse Argos i sĂžvn og derefter drĂŠbe ham. Hera indsamlede Ăžjnene og satte dem pĂ„ halen af en pĂ„fugl. (Se ogsĂ„ Hera, Hermes, Io og Zeus).
Arhan
Se Arhat.
Arhat
(Sanskrit). Arhat, Arahat, Arhan, Arahan, Rahat osv. betyder âden vĂŠrdigeâ â âden, der har gjort sig fortjentâ. Arhat stammer fra roden âarhâ, der betyder âat vĂŠre vĂŠrdigâ, âat fortjeneâ, âat vĂŠre i stand tilâ. Udover âvĂŠrdigâ og âfortjenesteâ betyder Arhat ogsĂ„ âfjendedrĂŠberenâ fra âariâ, der betyder âfjendeâ og roden âhanâ, der betyder âat drĂŠbeâ eller âat slĂ„â. En Arhat er derfor en âdrabsmandâ i relation til evnen til at slĂ„ hele spektret af indre fjender i form af lidenskaber og begĂŠr − mentale, fĂžlelsesmĂŠssige og fysiske − ihjel. Buddhister definerer generelt Arhat pĂ„ den mĂ„de, mens nutidens Ă„ndsvidenskab udleder ordet fra roden âarhâ â âden vĂŠrdigeâ eller et menneske, der har nĂ„et sine hĂžjeste Ă„ndelige idealer. En Arhat har taget 4. indvielse, som svarer til korsfĂŠstelsen eller opofrelsen. En Arhat er et menneske, der har gĂ„et den hĂžjeste og rigtigste âvejâ og derved frigjort sig fra reinkarnation. Ordet âArhatâ stammer fra den tidligste samling af buddhistiske skrifter (Pali-kanon) og henviser til den hĂžjeste kvalitet af et ophĂžjet menneske (Ariya-Puggala), som blev beskrevet af Buddha. I Theravada-buddhismen har en Arhat opnĂ„et Nirvana. At blive en Arhat betragtes derfor som mĂ„let for Ă„ndelige fremskridt. Arhat svarer i princippet til Hierofanten i det gamle Egypten, den kaldĂŠiske Magus og hinduernes Rishi. Lige til afslutningen af den aktuelle Manvantara (den nuvĂŠrende manifestationsperiode) vil der vĂŠre indviede og uindviede. H.P. Blavatsky oplyser: âIldtĂ„gens Arhatâer pĂ„ 7. trin er kun Ă©t skridt fra grundvolden for deres hierarki − det hĂžjeste pĂ„ Jorden og i denne jordkĂŠdeâ. Arhat er den hĂžjeste af de fire grader af Arhatskab pĂ„ den firedobbelte vej til Nirvana. De fĂžrste tre er Sotapatti (âden, der er trĂ„dt ud i strĂžmmenâ), Sakradagami (âden, der kun vender tilbage Ă©n gang tilâ), og Anagamin (âden, der ikke vender tilbageâ). Arhat har en bredere betydning end Anagamin, for det gjaldt for de hĂžjst udviklede af Buddhas disciple, der var âvĂŠrdigeâ til at modtage Arhatskab, fordi de forstod Tathagata-doktrinen, der er de mere esoteriske og mystiske dele af Buddhas budskab. Tathagata er âden, der vandrer i sine forgĂŠngeres fodsporâ. Allerede 100 Ă„r efter Buddhas dĂžd, hvor han indtrĂ„dte i Paranirvana, blev ordenens forskellige doktriner og discipliner manifesteret. I lĂžbet af Ă„rhundrederne udvikledes to grundlĂŠggende tendenser. De kaldes sĂŠdvanligvis Hinayana (det lille fartĂžj eller den lille sti) eller Theravada (den ĂŠldste lĂŠre), og Mahayana (det store fartĂžj eller den store sti). Theravada lagde vĂŠgt pĂ„ den firedobbelte sti, der fĂžrer til Nirvana og Arhatâens totale befrielse fra materielle bindinger. Mahayana betragtede Bodhisattvayana som ideel, dvs. medfĂžlelsens vej, der kulminerer i forsagelse af Nirvana for at vende tilbage og inspirere andre til âat vĂ„gne og fĂžlge Dhammapadaâ. Det er de grundlĂŠggende forskelle i de mĂ„lsĂŠtninger, der kendetegner de gamle visdomsskoler, som fĂžrer til Arhatskab. (Se ogsĂ„ Anagamin, Bodhisattva, Buddha, Dhammapada, Hierofant, Hinayana, Indvielse, Mahayana, Manvantara, Nirvana, Paranirvana, Rishi, Sotapatti, Tathagata og Theravada).
Ari-Krishna
(Sanskrit). Ari-Krishna er en betegnelse for Solen som herre over de syv strÄler.
Ariadne
(GrĂŠsk). Ariadne er modergudinde og datter af kong Minos fra Kreta i den grĂŠske mytologi. Ariadne forelskede sig i Theseus, da han kom for at drĂŠbe Minotauros â uhyret med tyrehoved og menneskekrop â der var indespĂŠrret i labyrinten under kongens palads pĂ„ Knossos. Hun forsynede Theseus med trĂ„den fra et garnnĂžgle, som hjalp ham med at finde vej ud af labyrinten. Ariadne flygtede sammen med ham, men senere svigtede han hende og forlod hende pĂ„ Naxos-Ăžen pĂ„ opfordring fra Dionysos, som derefter giftede sig med hende og lĂžftede hende op til udĂždelighed. PĂ„ Cypern blev hun dyrket som Afrodite-Ariadne, og i Italien blev hun identificeret med Libera, vinens gudinde. (Se ogsĂ„ Minotauros).
Arich Anpin
(KaldĂŠisk). Arich Anpin stammer fra âarichâ, der betyder âlangâ eller âstorâ, og âanpinâ, der betyder âansigtâ. Arich Anpin betyder derfor âlangt ansigtâ eller âdet store ansigtâ. Kabbalistisk er det betegnelsen for Kether, den fĂžrste udstrĂ„ling fra Livets TrĂŠ. Arich Anpin svarer til det grĂŠsk-latinske Macroprosopus, der er et billede pĂ„ det hermetiske aksiom: âSom foroven, sĂ„ledes ogsĂ„ for nedenâ. Arich Anpin kaldes ogsĂ„ Arich Appayim, som betyder âlangt ansigtâ eller âlangt ansigtsudtrykâ, og der henvises til dobbelthed eller det hĂžjere og det lavere â det indre og det ydre â Ă„nd og stof. Den fĂžrste Sephira har mindst syv navne, bl.a. kronen, oprindelsen, det hvide hoved og det lange ansigt. Fra Kether udgĂ„r de Ăžvrige ni Sephiroth. âDen fĂžrste udstrĂ„ling er det ĂŠldgamle ansigt, der betragter sit ansigt. Det er det Ăžverste overhoved, kilden til alt lys, princippet bag al visdom, der kan defineres som enhed.â (Se ogsĂ„ Ain-Soph, Binah, Chesed, Chokmah, Geburah, Hermetiske aksiom, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach, Sephiroth og Tiphereth).
Arier
(Sanskrit). Arier stammer fra âaryaâ, der bogstaveligt betyder âde helligeâ. âAryaâ stammer fra roden âriâ, der betyder âat stigeâ, âat have en opadgĂ„ende udviklingâ. Arier oversĂŠttes derfor ofte med âhelligâ eller âhĂžjt udvikletâ, en titel, der forbindes med de hinduistiske Rishier. Rishierne havde mestret Aryasatyaniâen og betrĂ„dt Aryanimarga, vejen til Nirvana eller Moksha, den ophĂžjede âfirfoldigeâ vej. En anden fortolkning siger, at Arier stammer fra âaryâ, der betyder âden ĂŠdleâ. âAryâ er navnet pĂ„ den ariske race â dvs. den 5. rodraces 1. underrace, som er hinduerne. EuropĂŠerne tilhĂžrer hovedsageligt 5. rodraces 5. og 4. underracer − âteutonerneâ og âkelterneâ. De nulevende semitter (jĂžderne) er en blandet sidegren. Det er meningen, at den ariske race skal udvikle den konkrete tĂŠnkeevne. Udvikling af tĂŠnkeevnen er ikke begrĂŠnset til en bestemt race, for den er summen af alle mennesker, som udvikler mental bevidsthed. Det er derfor en mennesketype, som findes i alle racer overalt pĂ„ Jorden. Ă
ndsvidenskaben omtaler fire veje eller stadier, der krĂŠver markant Ă„ndelig udvikling, fĂžr de âfire frugterâ kan hĂžstes. Graderne eller âfrugterneâ kaldes henholdsvis for Sotapatti, Sakradagami, Anagamin og Arhat, som alle korresponderer med de fire veje og de fire sandheder. Udviklingen krĂŠver bĂ„de etisk, intellektuel og Ă„ndelig ekspertise, som kun kan opnĂ„s af mennesker, der har fuld kontrol over Aryasatyani (de hellige sandheder), og som er trĂ„dt ind pĂ„ Aryamarga (stien, der fĂžrer til Moksha eller Nirvana). Det var en udviklingsvej, der oprindeligt kun gjaldt for de indviede i fortidens Ariske folkeslag, men i nutiden er Arier blevet betegnelsen for en hel rodrace og dens forskellige forgreninger. (Se ogsĂ„ Airyanmen Vaeja, Anagamin, Arhat, Aryasatya, Moksha, Nirvana, Rishi, Rodrace, Sakradagami og Sotapatti).
Aries
Se VĂŠdderen.
Arimaspi
(GrĂŠsk). Arimaspi stammer fra âarimastioiâ. I den grĂŠske mytologi er Arimaspi enĂžjede mennesker nordĂžst for Skytien − mĂ„ske i nĂŠrheden af regionen i det Ăžstlige Altai, der omtales af den grĂŠske digter Aristeas fra Proconnesus (Marmara), som Herodot nĂŠvner som kilde. De stjal guld fra grifferne, der bevogtede guldet, men Apollon nedlagde dem med sine pile. Det er en allegori, der er sammenblandet med Herodots historie, der henviser til dengang resterne af det uddĂžende treĂžjede folk blev fortrĂŠngt af den kommende 5. rodrace pĂ„ samme mĂ„de som kykloperne. (Se ogsĂ„ Apollon, Grif og Rodrace).
Arion
(GrÊsk). Arion er den fÞrste og den hurtigste hest i den grÊske mytologi. Den er afkom af havets gud Poseidon (eller Neptun) og hÞstens gudinde Ceres. Arion er desuden en halvmytisk grÊsk digter og musiker fra Lesbos (ca. 600 f.Kr.). Arion er kendt fra Herodots historie om hans mirakulÞse redning fra druknedÞden, hvor han blev reddet af en delfin, efter at sÞrÞvere havde forsÞgt at drukne ham i havet for at fÄ fat i hans skat. (Se ogsÄ Ceres og Neptun).
Aristaios
(GrÊsk). Aristaios eller AristÊus er en grÊsk guddom, der var sÞn af Apollon og nymfen Kyrene. Aristaios hjalp med dyrehold, dyreflokke og bier, og han gav beskyttelse mod sommerens vÊrste varme. Han uskadeliggjorde Eurydike, der var hustru til Orfeus. Hun blev bidt af en slange, mens hun flygtede fra ham. Bagefter blev hans bier som straf Þdelagt af vrede nymfer. Han ofrede kvÊg, og da han vendte tilbage ni dage senere, fandt han en bisvÊrm, der havde brugt et af de dÞde dyr som bikube. (Se ogsÄ Apollon, Eurydike og Orfeus).
Aristarchus
(GrÊsk). Aristarchus fra Samos (ca. 270 f.Kr.) var matematiker og astronom. Han levede i Alexandria, og det siges, at han var den fÞrste der offentligt fastslog, at det var Jorden, der kredsede om Solen, og ikke omvendt. Og han fastslog ogsÄ, at Jorden drejede omkring sin egen akse. Sammen med sin elev, Hipparchos, gjorde Aristarchus mange vigtige astronomiske iagttagelser. (Se ogsÄ Hipparchos).
Aristoteles
(GrÊsk). Aristoteles (384-322 f.Kr.) var en af de to mest indflydelsesrige grÊske filosoffer. Han studerede under Platon, underviste Alexander den Store (ca. 342-335 f.Kr.), og han underviste i Athen pÄ Lyceum som leder af den peripatetiske skole. Hans vÊrker, hvoraf cirka halvdelen er blevet bevaret, omhandler logik, metafysik, naturvidenskab, etik, politik, retorik og poetik (verselÊre). Der er kun fragmenter tilbage af hans dialoger, som er skrevet i en mere tilgÊngelig og charmerende stil. I modsÊtning til Platons er hans metode empirisk, kritisk og induktiv. Han betragtes som den videnskabelig terminologis fader. Han var en af de mest indflydelsesrige personer i vestlig tÊnkning, og han var en fremtrÊdende filosofisk og videnskabelig autoritet for arabere og europÊere, og han er stadig respekteret inden for logik.
Arithmomancy
(GrÊsk). Arithmomancy er fortolkning eller spÄdom ved hjÊlp af tal. Pythagoras og Platon brugte numeriske nÞgler i teogonien (gudernes oprindelse og indbyrdes slÊgtskab) og kosmogoni (lÊren om verdens og solsystemets skabelse og udvikling) baseret pÄ videnskaben om korrespondancer som vÊsentlige blandt guder, mennesker, tal eller numeriske mÊngder. Det er Ärsagen til, at den numeriske nÞgle til naturen kan bruges som grundlag for forskellige metoder for spÄdomme og til afdÊkning af sandheden eller fejlagtige antagelser.
Ariya Atthangika Magga
(Pali). Ariya Atthangika Magga stammer fra âaryaâ, der betyder âĂŠdelâ og âatthangikaâ, der betyder ottefoldig, samt âmaggaâ, der betyder âmetoderâ eller âvejâ. Ariya Atthangika Magga er den ĂŠdle ottefoldige vej. Det er den fjerde af de fire ĂŠdle sandheder (Chattari Ariyasachchani), som traditionelt anses for at udgĂžre den fĂžrste af Gautama Buddhas taler, der bestod af: 1) Rigtig forstĂ„else (Sammaditthi). 2) Rigtig beslutning (Sammasamkappa). 3) Rigtig tale (Sammavacha). 4) Rigtig handling (Sammakammanta). 5) Rigtig levemĂ„de (Sammajiva). 6) Rigtig strĂŠben (Sammavayama). 7) Rigtig hukommelse (Sammasati). 8) Rigtig koncentration (Sammasamadhi). (Se ogsĂ„ Ariyasachcha).
Ariyasachcha
(Pali). Ariyasachcha stammer fra âaryaâ, der betyder âĂŠdelâ og âsachchaâ, som betyder âdet virkeligeâ, âdet sandeâ. Ariyasachcha er derfor den ĂŠdle sandhed. Men der er fire ĂŠdle sandheder (Chattari Ariyasachchani), som er givet af Gautama Buddha i hans fĂžrste tale: 1) Lidelse (Dukkha). 2) Ă
rsag til lidelse (Samudaya) er begÊr (Panha). 3) OphÊvelse af begÊr fjerner lidelse (Nirodha). 4) Udviklingsvejen (Magga) er den Êdle ottefoldige vej (Ariya Atthangika Magga). (Se ogsÄ Ariya Atthangika Magga, Dukkha, Nirodha).
Arjava
(Sanskrit). Arjava er en af de ti Yamaâer, som alle er udtryk for selvbeherskelse, selvkontrol og selvdisciplin, som er et ideal for enhver hindu. Arjava er den 8. Yama, som er tilbageholdenhed og ĂŠrlighed. Arjava betyder, at man giver afkald pĂ„ at manipulere, snyde og begĂ„ enhver form for ulovlighed − herunder ĂŠrlighed mod sig selv, hvor man konfronterer og accepterer sine fejl uden at give andre skylden for dem. (Se ogsĂ„ Yama).
Arjuna
(Sanskrit). Arjuna udtales Ardjuna. Arjuna betyder âden hvideâ. Han er den tredje af Pandu-prinserne, og sĂžn af guden Indra af Kuntis, der ogsĂ„ er kendt som Pritha. Arjuna er en af Krishnas disciple og en nĂŠr ven af Krishna. Arjuna omtales i Mahabarata. Arjuna giftede sig med Subhadra, som var Krishnas sĂžster. Arjuna er krigshelten, der tjente som Krishnas vognstyrer, og som Krishna underviste i den hĂžjeste filosofi pĂ„ slagmarken fĂžr det store slag mellem Solens og MĂ„nens sĂžnner - broderkrigen mellem Kauravaerne og Pandavaerne - som udgĂžr stĂžrstedelen af Mahabharata. Arjuna og hans modstander â Duryodhana â bad om Krishnas stĂžtte. Krishna gav dem et valg: Enten hans veludstyrede hĂŠr eller sig selv men uden vĂ„ben. Arjuna, der var den yngste af de to, fik fĂžrste valg. Til Duryodhanas store glĂŠde faldt Arjunas valg pĂ„ Krishna, som indvilligede i at fungere som hans vognstyrer â dvs. hans rĂ„dgiver og ven. Arjuna reprĂŠsenterer det almindelige menneske â den individuelle sjĂŠl - i modsĂŠtning til Krishna, der bĂ„de symboliserer Monaden (Ă„nden) og Avataren, der viser sig fra tidsalder til tidsalder for at nedbryde Adharma (lovlĂžshed), og genoprette Dharma (respekt for loven, retfĂŠrdighed og sandhed) i landet. Den komplette Bhagavad-Gita er meget lĂŠngere end de 18 kapitler, der udgĂžr Krishnas filosofiske belĂŠring til Arjuna pĂ„ tĂŠrsklen til den 18-dages prĂžve, der fulgte. Den indledende del mangler filosofisk indhold, men den giver holdningen og baggrunden for Bhagavad-Gita. (Se Adharma, Avatar, Bhagavad-Gita, Dharma, Krishna, Mahabarata og Monade.)
Ark
(Latin). Ark eller Bark stammer fra âarcaâ, der betyder âskrinâ. En ark eller en bark er en bĂ„d, en kiste, en tildĂŠkket kurv eller en anden lukket beholder. Arken symboliserer naturens livmoder, der rummer et kim fra de foregĂ„ende tidsaldre, som pĂ„ et tidspunkt udfolder sig og udvikler sig i et nyt system senere i evolutionen. Arken henviser til den periodiske hvile (Pralaya) fĂžr fĂždslen af et univers, et solsystem, en planet eller et menneske, som altid vil reprĂŠsentere en enhed, der er en ny legemliggĂžrelse af en tidligere levende enhed. Forbindelsen til Sishta er tydelig. Enhver ark, uanset om det var hos mexicanerne, egypterne, hinduerne, kaldĂŠerne, grĂŠkerne eller jĂžderne (Pagtens Ark), var symbol pĂ„ ânaturens moderskĂždâ. Pagtens Ark har jĂžderne kopieret fra den egyptiske bark, og Pagtens Ark er stort set identisk med den egyptiske â eksempelvis med vingede keruber pĂ„ lĂ„get, der svarer til den vingede Isis. Osirisâ ark, der rummede gudens hellige relikvier, havde samme stĂžrrelse som jĂždernes ark, iflg. egyptologerne. Arken blev bĂ„ret i hellig procession af prĂŠster pĂ„ stave, der var sat igennem Arkens ringe. Arken eller barken havde form som en bĂ„d. âTheben havde en hellig bark, der var 300 cubits langâ. Ordet Theben betyder âbarkâ eller âarkâ pĂ„ hebraisk. Moses var ikke den fĂžrste, der brugte keruberne. Den vingede Isis var Kerub eller Kerubim i Egypten Ă„rhundreder fĂžr Abraham. JĂžderne anerkendte idĂ©en, men âglemteâ at anerkende dens kilde. HalvmĂ„nens buede form var symbol pĂ„ arkens esoteriske betydning i mysterieskolernes undervisning, for MĂ„nen var symbol pĂ„ âden dĂžde moders frugtbarhedâ, for MĂ„nen er efterfĂžlgende legemliggjort i form af Jorden. MĂ„nen er med andre ord et planetarisk lig, men engang var der biologisk liv pĂ„ MĂ„nen, og dele af menneskeheden individualiserede i det, der i Ă„ndsvidenskaben kaldes MĂ„nekĂŠden. Kosmos blev betragtet som et urhav, og som et kosmisk symbol var MĂ„nen derfor symbol pĂ„ en ark, der sejlede pĂ„ urhavet eller pĂ„ rummets baggrundsstof − og den jĂždiske ark var som bekendt forbundet med syndflod og oversvĂžmmelse, der rummede alle livskim. Arken har derfor bĂ„de kosmisk og menneskelig betydning. PĂ„ en mĂ„de er det mennesket selv, der er Arken, for den reprĂŠsenterer individualiseringen, hvor mennesket gik fra dyreriget til menneskeriget. I sin bredeste forstand symboliserer Arken den fĂžrste kosmiske âoversvĂžmmelseâ, dvs. urhavet og den oprindelige skabelse, og derfor reprĂŠsenterer Arken ogsĂ„ Moder Natur, men den refererer samtidig til den jordiske syndflod, hvor symbolikken er dobbelt. Dels betyder den, at menneskeheden aldrig udslettes, for den reinkarnerer, dels henviser den til den cykliske syndflod − eksempelvis den atlantiske. Arken er derfor det receptive eller modtagende aspekt, der har relation til princippet om reproduktion og regenerering. (Se ogsĂ„ Pralaya, Kerubim og Sishta).
Arka
(Sanskrit). Arka stammer fra âarchâ, der betyder âat skinneâ, âat strĂ„leâ, âat ĂŠreâ, âat priseâ. Arka er et lysglimt, og derfor er det bl.a. et navn pĂ„ Solen. Arka bruges i ordforbindelser som f.eks. Arkakara (solstrĂ„le), Arkagraha (solformĂžrkelse), Arkadina (soldag), Arkaja (solfĂždt, eller Ă©n, der kommer fra Solen) osv. Arka er et navn for Indra og ilden, men Arka er desuden en sang. (Se ogsĂ„ Indra).
Arkadier
Se Akkader.
Arkanum
(Latin). Det latinske Arcanum stammer fra âarcaâ, som betyder âskrinâ, âarkâ eller âkisteâ. Arkanum betegner noget hemmeligt â navnlig i betydningen et lĂŠgemiddel, som bestĂ„r af hemmelige ingredienser. Arkanum var desuden alkymisternes betegnelse for det hemmelige middel, der skulle anvendes til skabelse af guld. Tinktur, De Vises Sten, Quinta Essentia, Magisterium osv. er alle synonymer for Arkanum.
Arketype
(GrĂŠsk). Arketype stammer fra âarchetyposâ, der er dannet fra âarchi-â, âarche-â og âtyposâ, som betyder âformâ eller âmĂžnsterâ. En arketype er en oprindelig matrice, der ligger til grund for skabelse af alt andet. Der findes arketyper i mentalt stof, som ligger til grund for de forskellige fysiske former. De er ikke egentlige matricer, for der er tale om belivede former eller skabende stĂžbeforme, som skaber former, der ligner dem selv. Arketyper i platonisk filosofi er ikke-materielle forbilleder, der ligger til grund for sanseverdenens mangfoldighed. Arketyper er en psykologisk term, der blev indfĂžrt af Carl Gustav Jung om de medfĂždte, ubevidste psykiske strukturer, der vedrĂžrer universelt menneskelige livserfaringer.
Arketypisk Univers
(GrĂŠsk). Arketypisk Univers stammer fra âarchetyposâ, der er det oprindelige mĂžnster − enten som en abstrakt form i det guddommelige sind, eller som en subtil form, der er model for en grovere version. Det Arketypiske Univers er derfor en betegnelse, der henviser til det fuldkomne indre univers, som den ydre, objektive verden er bygget pĂ„. I skabelsesprocesserne passerer idĂ©erne fra det abstrakte niveau til det konkrete og antager synlig form. De skabende Logoi ser de arketypiske former i den indre og fuldkomne verden, og bygger videre pĂ„ de arketypiske modeller, som bĂ„de er flygtige og transcendente. Derfor har menneskets former eksisteret i evigheden som astrale eller ĂŠteriske prototyper, som Ă„ndelige skabninger har til opgave at give liv og form pĂ„ Jorden.
Arkitekt
(GrĂŠsk). Arkitekt stammer fra âarchitektonesâ, som henviser til kosmiske bygmestre, der er grupper af skabere som f.eks. kosmokratorer (verdensherskere), Demiurger (verdensbygmestre) og Dhyan-Chohaner (verdensarkitekter). Det er skabninger, som har adgang til og er i stand til at forstĂ„ de subtile formlĂžse Ă„ndelige idĂ©er. Udtrykket âbygherreâ gĂŠlder reelt de kosmiske âhĂ„ndvĂŠrkereâ eller skabninger, der udfĂžrer den generelle udformning af idĂ©erne. Arkitekterne tilhĂžrer livets hĂžjere eller mere Ă„ndelige side, og faktisk danner de âden lysende bueâ, mens bygherrernes eller konstruktĂžrernes former, danner âden mĂžrke bueâ. Arkitekterne er Dhyani-Buddhaer, skabere af de kosmiske principper, eller Elohim, der bestĂ„r af Demiurger. Det er dem, der fĂžlger planerne for den iboende guddommelige tanke. (Se ogsĂ„ Avalokiteshvara, Demiurgos, Dhyan-Chohan, Dhyani-Buddhaer, Elohim og Kosmokrator).
Arkitektur
(Latin). Arkitektur stammer fra âarchitecturaâ, som er en afledning af det grĂŠske âarchitektonâ, der betyder âbygmesterâ. Arkitektur betyder ikke i sig selv âat opbyggeâ, men henviser til videnskaben eller kunsten i at bygge i overensstemmelse med bestemte principper eller regler, som har overlevet i tidernes lĂžb, fordi de er grundfĂŠstet i den kosmiske orden og skĂžnhed. Arkitektur regnes som en af de fem store kunstarter, og monumenter i antikken overalt pĂ„ Jorden viser tydeligt, at de mennesker, som designede dem, udover viden om materialer og teknisk indsigt, havde en vis fornemmelse af de kosmiske loves harmoni, skĂžnhed og proportioner. Menneskeheden blev dengang overvĂ„get og beskyttet af guddommelige instruktĂžrer, og i den kunst, som de Ă„ndelige skabninger underviste i, havde arkitektur en fremtrĂŠdende plads. H.P. Blavatsky sagde, at âintet stenaldermenneske ville nogensinde vĂŠre i stand til at udvikle sĂ„dan en videnskab uden hjĂŠlp selv efter Ă„rtusinders udvikling af intellektet. Det var eleverne fra inkarnerede Rishierne og Devaer i 3. rodrace, der overleverede deres viden fra den ene generation til den anden − til Egypten og GrĂŠkenland â som nu har mistet principperne bag proportionerneâ. Det var Marcus Vitruvius Pollio, der gav eftertiden reglerne for konstruktion af grĂŠske templer i 10 bĂžger om arkitektur. Han var indviet, og bĂžgerne kan kun studeres esoterisk. (Se ogsĂ„ Deva, Rishi og Rodrace).
Armageddon
(GrĂŠsk). Armageddon, Harmaggedon (latin Armagedon) eller Har Megiddo er en lokalitet i det nordlige Israel, hvor det endelige slag mellem godt og ondt engang skal stĂ„ iflg. Johannes Ă
benbaring. Det er den bibelske hentydning til det sidste store opgÞr mellem lysets og mÞrkets krÊfter pÄ Jorden. Alice A. Bailey fortÊller, at kampen vil udspille sig om millioner af Är, hvor den del af menneskeheden, der har valgt lysets vej, vil sejre, og de sjÊle, der fortsat fÞlger egoismens og materialismens vej, vil blive overfÞrt til et andet planetsystem, hvor de vil gennemgÄ en langsommere udviklingsrytme, der passer bedre til deres formÄl.
Armaita Spenta
(Persisk). Armaita Spenta er Jordens Änd og materialitet (dvs. forholdet til legemlige ting). I en vis forstand er Armaita Spenta det samme som Ahriman eller Angro Manyu. (Se ogsÄ Ahriman).
Aroeris
Se Horus den Ăldre.
Aromaterapi
Aromaterapi er betegnelsen for brugen af bestemte olier til terapeutiske formĂ„l. Olierne er udvundet af planter, og olierne siges at have en kraftig og positiv virkning pĂ„ bĂ„de krop og sind. Ăteriske olier er en kraftfuld, aromatisk substans, der findes i smĂ„ kirtler enten uden pĂ„ eller inde i rĂždder, blade, blomster eller frugt. Olien udvindes af trĂŠer, buske, blomster og urter overalt pĂ„ Jorden, og hver olie har sin egen unikke kemiske sammensĂŠtning. Det er kombinationen af de helbredende elementer, der giver hver olie sin specielle kvalitet og evne til at helbrede. De ĂŠteriske olier er meget flygtige, og derfor fordamper de hurtigt, hvis de udsĂŠttes for luft. Allerede ved stuetemperatur frigĂžres smĂ„ partikler, der straks forbinder sig med luften. Ăteriske olier er organiske sammensĂŠtninger med en kompliceret kemisk struktur. Aromaterapi har vĂŠret anvendt i Ă„rhundreder.
Arrhetos
(GrĂŠsk). Arrhetos betyder âubeskriveligâ eller âusigeligtâ, og ordet bruges i den grĂŠske esoteriske filosofi om noget, der ikke mĂ„ afslĂžres. Arrhetos findes i de grĂŠske mysterier, og begrebet forekommer konstant i grĂŠsk mystisk litteratur fra de tidligste tider. Alt hvad blev anset for helligt, eller som ville blive opfattet forkert af offentligheden uanset om det var i tale eller skrift, blev kaldt Arrhetos. Ordet blev overtaget af de gnostiske sekter, som bl.a. brugte betegnelsen om den skabende Logosâ syvfoldige natur eller den fĂžrste kosmiske Hebdomos (stammer fra âheptaâ, der betyder syv). (Se ogsĂ„ Gnosis, Gnostiker og Logos).
Artemis
(GrĂŠsk). Artemis er en grĂŠsk gudinde, der normalt identificeres med den romerske Diana. Artemis var datter af Leto og Zeus og Apollons tvilling. Artemis er gudinde for kyskhed, og det er hende, der beskytter unge mennesker og jomfruer. Artemis blev hĂŠdret i arkadiske ritualer og legender, der er ĂŠldre end HomĂ©r. Her beskrives hun som en naturgudinde, der vogtede over marker og skove. Hun var desuden gudinde for livgivende vand, moser, floder og kilder. Som gudinde for landbrug bragte hun vĂŠkst til markerne, og hun skrĂŠmte mus og skadedyr vĂŠk. Derfor var hun ven med sĂŠdemanden og hĂžstkarlen. Legenden om det kalydoniske vildsvin viser, at hun blev tilbedt som hĂžstgudinde. Hun blev ogsĂ„ kaldt tĂŠmmeren, gudinden for jagt og healergudinde. Hun var dyrenes beskytter, og de var ikke hendes jagtbytte. Artemis var desuden skytsgudinde for menneskeheden, og hun var specielt aktiv, nĂ„r det gjaldt undervisning af bĂžrn og unge. Drenge og piger blev indviet til hende i templerne. Hun var gudinde for ĂŠgteskab og med sĂŠrligt ansvar for fĂždsler. Hendes vigtigste ceremoni − Ephesia eller Artemisia − blev afholdt i forĂ„ret. Hendes forbindelse til Afrodite (eller Venus) og MĂ„nen, er beskrevet i mange varianter og under forskellige navne. I virkeligheden var Afrodite Pandemos (den mest almindelige og populĂŠre) tĂŠttere forbundet med MĂ„nens energier og egenskaber end med Venus. MĂ„nen − eksempelvis under navnet Lucina − prĂŠsiderede over fĂždsler, og under navnet Diana blev hun omtalt som den, der giver liv og vitalitet i overflod. Under navnet Hekate var hun gudinde for underverdenen, fordi det var hende, der var Ă„rsag til sygdom, alderdom og dĂžd. (Se ogsĂ„ Aither, Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Bastet, Chaos, Demeter, Eros, Gaia, Hades, Hefaistos, Hera, Hestia, Nyx, Poseidon, Python, Tartaros, Tyfon, Uranus og Zeus).
Artephius
Artephius eller Artefius (ca. 1150 e.Kr.) var hermetisk filosof og forfatter, som skrev en rĂŠkke alkymistiske tekster. Kilden til teksterne er ukendt, og ophavsmandens identitet er uklar, men nogle af teksterne er af arabisk oprindelse. Han er navngivet som forfatter til flere bĂžger. Hans vĂŠrker er uden dateringer, selv om det er kendt, at han skrev The Secret Book i det 12. Ă„rh. Legenden siger, at han var 1.000 Ă„r gammel, da han skrev bogen. The Secret Book nĂŠvnes flere gange af Roger Bacon. I Baghdad findes der en bog om drĂžmme, der er skrevet af ham, hvor han beskriver hemmeligheden ved at kunne se fortid, nutid og fremtid under sĂžvnen og huske det, man har set. Der findes kun to kopier af manuskriptet.
Artha
(Sanskrit). Artha betyder âarbejdeâ, ârigdomâ, âĂžkonomiâ og âgevinstâ. Ordet har tilknytning til materiel velstand. I hinduismen er Artha en af de fire mĂ„l i livet, der kendes som Purushartha: âDet, der sĂžges af mennesketâ. De fire grundlĂŠggende behov eller lĂŠngsler er Artha, Kama, Dharma og Moksha. Artha anses for at vĂŠre et ophĂžjet mĂ„l, sĂ„ lĂŠnge det sker i overensstemmelse med den vediske moral. (Se ogsĂ„ Dharma, Kama, Moksha, Purushartha og Veda).
Arudha
(Sanskrit). Arudha stammer fra âa-ruhâ, der betyder âat bestigeâ eller âat stige opâ. Arudha vil derfor sige at lĂžfte sig op, at nĂ„ eller at prĂŠstere. Arudha indgĂ„r i ordforbindelser, som f.eks. âindriyarudhaâ, der betyder opfattet eller erkendt ved hjĂŠlp af sanserne, og âyogarudhaâ, der betyder fordybet i meditation eller opnĂ„elsen af forening eller yoga. (Se ogsĂ„ Meditation og Indriya)
Aruna
(Sanskrit). Aruna stammer fra roden âriâ, der betyder âat flytteâ, âat stigeâ og âat vĂŠre fremadrettetâ. Aruna reprĂŠsenterer den rĂždlig-brune eller rĂždlige farve pĂ„ morgenhimlen i modsĂŠtning til den natmĂžrke himmel. Aruna er en personificering af daggryet − nogle gange symboliseret som Solens vognstyrer. I Ramayana er Aruna far til fabelfuglen Jatayu, som var gribbenes konge, men han blev drĂŠbt af Ravana. I Vishnu-Purana er Aruna en af Kasyapa af Vinatas to sĂžnner, som man kaldte Suparna. Han er âfjerkongen, og den nĂ„deslĂžse fjende af slangens raceâ. I buddhistiske skrifter er Aruna navnet pĂ„ 1. En Kshatriya-konge, der blev far til Sikhi Buddha. 2. En gruppe guder. 3) En Naga eller slangekonge. 4. En konge af Potali i Assaka, der gik sejrrig ud af en kamp mod Kalinga-kongen, og vandt kongens fire dĂžtre. 5. Et omrĂ„de i nĂŠrheden af Anupama, hvor Buddha Vessabhu holdt sin fĂžrste tale en uge efter, at han havde opnĂ„et oplysning. (Se ogsĂ„ Anjana, Jatayu, Kshatriya, Kubera, Naga, Puranaer, Rama, Ramayana, Sikhi-Buddha og Vishnu-Purana).
Arundhati
(Sanskrit). Arundhati bestĂ„r sandsynligvis af âikkeâ og roden ârudhâ, der betyder âat kontrollereâ, âat begrĂŠnseâ, âat bindeâ. Arundhati er en frigiver, en befrier, en, der lĂžsner bĂ„nd. Arundhati har magt til at helbrede alvorlige sĂ„r. Det er vismanden Vasishthas ĂŠgtefĂŠlle. Det er ogsĂ„ ĂŠgtefĂŠllen til Dharma, der reprĂŠsenterer retfĂŠrdighed, pligt, rigtig handling, sandhed eller den kosmiske lov. Arundhati er en personificering af morgenstjernen eller Lucifer-Venus, som er en af de gamle grĂŠkeres syv stjerner i Store BjĂžrn (Ursa Major). Arundhati er en betegnelse for Kundalini, den psykiske energi i mennesket, som symboliseres med en sammenrullet slange, der ligger latent ved Rodchakraet i bunden af rygsĂžjlen. Arundhati er et af de mere mystiske begreber i den gamle hinduistiske mytologi. Overensstemmelsen mellem egenskaberne tyder pĂ„, at Arundhati er identisk med den kosmiske Shakti â den oprindelige kosmiske energi, som aktiverer og skaber det, der befinder sig i latent tilstand eller som er relativt inaktivt. I rollen som Lucifer-Venus kan Arundhati vĂŠre mystisk forbundet med hierarkier af Manasaputraerne â tankens sĂžnner − som vĂŠkkede det sovende tankesind i den tidlige menneskehed. (Se ogsĂ„ Dharma, Kundalini, Lucifer, Manasaputra, Mooladhara-chakra, Rodchakra og Shakti).
Arupa
(Sanskrit). Arupa bestĂ„r af âikkeâ og ârupaâ, der betyder âformâ eller âlegemeâ − sandsynligvis fra roden ârupâ, der betyder âformâ eller âfigurâ. Arupa betyder derfor âuden formâ eller âformlĂžsâ â i modsĂŠtning til ârupaâ, der betyder âformâ eller âlegemeâ. Arupa er betegnelsen for de tre hĂžjeste underplaner af mentalplanet (kausalplanet) og endnu hĂžjere bevidsthedsplaner. I buddhismen bruges Arupa i en rĂŠkke forbindelser â eksempelvis Arupa-Dhatu (det formlĂžse element), Arupa-Loka (den formlĂžse verden) og Arupa-Tanha (Ăžnske om genfĂždsel i den formlĂžse verden). Arupa betyder imidlertid ikke, at der overhovedet ikke er nogen form. Formerne pĂ„ de Ă„ndelige planer er ikke-materielle i den forstand, at de er meget ĂŠteriske og subtile og primĂŠrt opfattes som energi. I den Ă„ndsvidenskabelige opdeling af det syvfoldige kosmos kaldes de tre hĂžjere bevidsthedsplaner for Arupa-planer. Det er formlĂžse verdener, hvor form som mennesker opfatter stof og form pĂ„ det objektive plan ophĂžrer med at eksistere. De fire lavere kosmiske planer kaldes Rupa-Loka eller manifesterede planer. Hvis kosmos betragtes som 10-delt, kan de tre hĂžjeste planer kaldes Arupa, mens de syv manifesterede planer er Rupa- eller formverdener. H.P. Blavatsky sagde: âDe formlĂžse (Arupa) udstrĂ„linger, der eksisterer i den universelle viljes harmoni og udgĂžr det, der kaldes den kollektive eller samlede kosmiske vilje pĂ„ det subjektive verdensalts plan, forener en uendelighed af monader − der hver for sig afspejler sit eget univers − og individualiserer pĂ„ den mĂ„de i Ăžjeblikket en selvstĂŠndig, alvidende og universel tanke og danner sig i kraft af den samme magnetiske sammenhobningsproces objektive, synlige legemer af de interstellare atomer, for atomer og monader − i fĂŠllesskab eller enkeltvis, usammensatte eller sammensatte − fra det fĂžrste differentieringsĂžjeblik kun er âgudernesâ legemlige, sjĂŠlelige og Ă„ndelige principper, og disse guder er igen udstrĂ„linger fra urnaturenâ. (Se ogsĂ„ Loka og Rupa).
Arupa-deva
(Sanskrit). Arupa-deva bestĂ„r af âikkeâ og ârupaâ, der betyder âformâ eller âlegemeâ samt âdevaâ, der er en Ă„ndelig skabning. Arupa-devaer er derfor de formlĂžse Ă„ndelige skabninger, der beskrives i Mahatmabrevene. Der henvises til skabninger, som engang var mennesker pĂ„ samme mĂ„de som nutidens mennesker, men de har udviklet sig til mesterskab og har forladt menneskeriget. De er indtrĂ„dt i en af de to vigtige grupper, der bestĂ„r af Dhyan-Chohaner. Iflg. udviklingen eksisterer der mennesker, som er lĂŠngere fremme i udvikling end nutidens menneskehed, men ikke desto mindre har de tidligere vĂŠret mennesker, som nu er henholdsvis Rupa og Arupa. I menneskeriget er der to grupper, der vil blive mennesker i fremtiden. Det er Asuraer (elementaler, der mere eller mindre har menneskelig form), og dyr eller elementaler fra en mindre avanceret gruppe, som kan kaldes animalske elementaler. NĂ„r ordet Deva bruges alene, er det svagt og ubestemt, for der findes hĂžjtstĂ„ende Ă„ndelige skabninger, der kaldes devaer, som hverken er tidligere mennesker, Asuraer eller dyr, men som kan betragtes som himmelske eller Ă„ndelige elementaler. (Se ogsĂ„ Asura, Deva, Dhyan-Chohan, Elementaler og Mahatma).
Aruparaga
(Sanskrit). Aruparaga er betegnelsen for Ăžnsket om et liv frigjort fra formens verden â dvs. Ăžnsket om et liv pĂ„ de hĂžjeste og formlĂžse planer af mentalplanet (kausalplanet eller sjĂŠlsplanet) eller pĂ„ det endnu hĂžjere Buddhiske plan. Ănsket er imidlertid udtryk for egoisme, for det indebĂŠrer Ăžnsket om en hĂžjere og mindre sanselig form for egoisme, og det er en egoisme, der ogsĂ„ skal aflĂŠgges ligesom de lavere former for egoisme. (Se ogsĂ„ Buddhisk plan og Kausallegeme).
Arvakr
(Oldnordisk). Arvakr betyder âtidlig vĂ„genâ i den nordiske mytologi. Arvakr er en af de to heste, der trĂŠkker Solen over himlen iflg. den ĂŠldre Edda (GrĂmnismĂĄl). Arvakr har angiveligt Odins runer i Ăžrerne, men pĂ„ den anden hest â Alswider, Alsvinnr eller Alsvidr − er runerne indgraveret pĂ„ hovene. (Se ogsĂ„ Alswider og Edda).
Arvaksrota
(Sanskrit). Arvaksrota stammer fra âarvakâ, der betyder ânedadâ og âsrotaâ, der betyder âstrĂžmâ. Arvaksrotaer er skabninger, som har en tendens til at strĂžmme nedad. Der henvises til skabelsen af mennesket, som er Brahmas syvende skabelse iflg. Vishnu-Purana. De syv skabelser, som âikke forekommer pĂ„ denne planet, hvor de ellers kan have fundet stedâ, henviser til forskellige stadier af udviklingen i de tidligere perioder af en planets Manvantara og af en KĂŠdemanvantara. (Se ogsĂ„ Brahma, Manvantara og Vishnu-Purana).
Arvelighed
Arvelighed i Ă„ndsvidenskabelig forstand er pĂ„ det dybeste niveau i mennesket udtryk for den belivende Monades tiltrĂŠkning til de grupper, som Monaden har affinitet til af forskellige Ă„rsager. Og det er den belivende sjĂŠl, der rummer de individuelle egenskaber, som fastholder den i familielivets strĂžm. Livsatomer i de lavere principper i mennesket udĂžver et trĂŠk, nĂ„r sjĂŠlen inkarnerer, sĂ„dan at bĂ„de sjĂŠlen og livsatomerne stort set er de samme fra inkarnation til inkarnation. Arvelighed i forhold til personligheden er primĂŠrt summen af de fysiske, astrale og mentale egenskaber, som et menneske har med sig fra tidligere liv. Mellem inkarnationerne opbevares arvelige tendenser i de permanente atomer, og de aktiveres, nĂ„r sjĂŠlen nedsĂŠnker livstrĂ„den til mentalplanet, astralplanet og det fysisk-ĂŠteriske plan og samler stof fra de tre planer til formning af et mentallegeme, et astrallegeme og et fysisk-ĂŠterisk legeme pĂ„ grundlag af de permanente atomers vibrationer. Ă
rsagen til arvelighed er en bestemt gruppe af Dhyan-Chohaner, hvor den kim, som falder ned i avling, ligger skjult i latent tilstand. I den fysiske celle bliver kimen til den Ă„ndelige kraft, som styrer fosterudviklingen, og som er Ă„rsag til den arvelige overfĂžring af evner og til alle de iboende egenskaber hos mennesket. SjĂŠlen i den fysiske celle â det âĂ„ndelige plasmaâ, som behersker kimplasmaet â er den nĂžgle, der en dag vil Ă„bne porten til biologernes ukendte land, embryologiens dunkle mysterium. At et barn modtager mange egenskaber fra sine forĂŠldre kan ikke benĂŠgtes, men det er uden stĂžrre betydning, i forhold til det faktum, at barnet ogsĂ„ modtager egenskaber fra en rĂŠkke andre kilder, som alle bidrager til de aspekter, der gĂžr det muligt at afvikle det enkelte menneskes Karma. Karmaen er det enkelte menneskes medfĂždte karakter, som er indlagt i de forskellige Ă„ndelige, manasiske, psykologiske eller astrale legemer, som giver udtryk for det samlede menneske. Arvelighed er et resultat af samarbejde og samspil med levende skabninger af mange slags og grader. Det, naturvidenskaben kalder arvelighed, er overfĂžrsel af egenskaber fra forĂŠldre til bĂžrn, men arvelighed er ikke en rent fysiologisk eller biologisk mekanisme, der fungerer tilfĂŠldigt. Det inkarnerende menneske er tiltrukket til bestemte familier eller bestemte forĂŠldre (sjĂŠle), fordi de i stĂžrre eller mindre grad har de egenskaber, der er nĂždvendige for den karmiske afvikling. (Se ogsĂ„ Astrallegeme, Dhyan-Chohan, Manas, Mentallegeme, Monade, Permanente atom, SjĂŠl, Sutratma og Ăterlegeme.)
Arwaker
Se Alswider.
Arya-Bhata
(Sanskrit). Arya-Bhata er den forhistoriske hinduforfatter, matematiker og astronom, fĂždt i Kusuma-Pura (nutidens Patma). Hans mest berĂžmte astrologiske arbejde er Arya-Siddhanta.
Arya-Dasa
(Sanskrit). Arya-Dasa stammer fra âaryaâ, der betyder âĂŠdelâ eller âhelligâ og âdasaâ, der betyder âet menneske med videnâ eller âtjenerâ. Arya-Dasa betyder bogstaveligt âhellig lĂŠrerâ. Arya-Dasa var en stor vismand og Arhat fra Mahasamghika-skolen. (Se ogsĂ„ Arhat og Arier).
Arya-Samaj
(Sanskrit). Arya Samaj er en bevÊgelse, der blev grundlagt i Indien af Swami Sarasvati Dyanand i det 19. Ärh. MÄlsÊtningen var, at han ville fÞre sine landsmÊnd tilbage til den vediske religions uberÞrte renhed, selv om det skulle ske i form af en teistisk filosofi. TilhÊngerne skulle befries fra tidens ortodokse Brahmanisme, der var degenereret og demoraliserende. I en kort periode var Arya Samaj tilknyttet Det Teosofisk Samfund, men samarbejdet blev afbrudt, fordi det blev tydeligt, at Arya Samaj ikke var i harmoni med teosoffernes universelle formÄl og mÄl. Arya Samaj spredte sig gradvis over det nordlige Indien og fik efterhÄnden 2-300 afdelinger. (Se ogsÄ Brahmanisme, Brahma-Samaj, Teisme, Teosofi og Veda).
Aryadeva
(Sanskrit). Aryadeva (3. Ă„rh. f.Kr.), var discipel af Nagarjuna og forfatter til flere vigtige Mahayana Madhyamaka buddhistiske tekster. Han er ogsĂ„ kendt som Kanadeva â den 15. patriark i Zen-traditionen og Bodhisattva Deva i Sri Lanka. Aryadeva er den ene af de tre oplyste buddhistiske lĂŠrere, der kaldes âbuddhismens tre soleâ. (Se ogsĂ„ Bodhisattva, Discipel, Gautama Buddha, Mahayana og Zenbuddhisme).
Aryahata
(Sanskrit). Aryahata er âArhatskabets vejâ, der fĂžrer til Nirvana. (Se ogsĂ„ Arhat og Nirvana).
Aryaman
(Sanskrit). Aryaman er Pitriernes overhoved. Aryaman er en af de vigtigste Adityaer (solguddomme), der almindeligvis pÄkaldes i forbindelse med Varuna og Mitra. MÊlkevejen hedder Aryamanah Panthah (Aryamans vej), og Aryaman hersker angiveligt over et af MÄnens palÊer (Nakshatra Uttaraphalguni). (Se ogsÄ Aditya, Mitra, Pitri og Varuna).
Aryasangha
(Sanskrit). Aryasangha er en af de tre oplyste buddhistiske lĂŠrere og reformatorer, der kaldes âbuddhismens tre soleâ. Den vĂse lĂŠrer Aryasangha kendes nu som mesteren Djwhal Khul. Aryasangha levede iflg. traditionen ca. 1.000 Ă„r efter Gautama Buddha, og han dĂžde angiveligt i Rjagriha ca. 150 Ă„r gammel. Aryasangha var grundlĂŠgger af den fĂžrste Yogacharya-skole. Aryasangha var Arhat og en af Gautama Buddhas disciple, og han er helt ubegrundet blandet sammen med og forvekslet med en anden Aryasangha, som angiveligt har levet i Ayodhya (Oude) omkring det 5. eller 6. Ă„rh. e.Kr., og som underviste i Tantra i forbindelse med Yogacharya-systemet. Man har pĂ„stĂ„et, at han var den samme Aryasangha, som var discipel af Sakyamuni (Gautama Buddha), og at han var 1.000 Ă„r gammel. Almindelige studier afslĂžrer, at vĂŠrkerne, der blev skrevet af ham, er oversat omkring Ă„r 600 e.Kr. VĂŠrkerne er fyldt med tantriske teknikker, ritualisme og lĂŠresĂŠtninger, som nu i hĂžj grad fĂžlges af rĂždhue-sekterne (Dugpaerne) i Sikhim, Bhutan, og Lille Tibet, og som ikke kan vĂŠre identiske med de oplyste systemer hos den tidlige Yogacharya-skoles rene buddhisme, som hverken er nordlig eller sydlig men i hĂžj grad esoterisk. Selv om ingen af de ĂŠgte Yogacharya-bĂžger (Narjol Chodpaâen) nogen sinde er blevet offentliggjort, sĂ„ finder man alligevel i Yogacharya Bhumi Shastra hos pseudo-Aryasanghaen meget fra det ĂŠldre system om de lĂŠresĂŠtninger, han kan vĂŠre indviet i. Materialet er imidlertid sĂ„ stĂŠrkt blandet med Shivaisme og Tantrisk magi og overtro, at vĂŠrket er sin egen fjende pĂ„ trods af dets dialektiske raffinementer. I alle tilfĂŠlde er det uden for enhver tvivl, at Mahayanaens religiĂžse vĂŠrker blev skrevet lĂŠnge fĂžr Aryasanghas tid − uanset om han levede i 2. Ă„rh. f.Kr. eller 7. Ă„rh. e.Kr. (Se ogsĂ„ Arhat, Aryadeva, Dugpa, Discipel, Gautama Buddha, Mahayana, Shakyamuni, Tantra og Yogacharya).
Aryasatya
(Sanskrit). Aryasatya eller Aryasatyani stammer fra âaryaâ, der betyder âĂŠdelâ eller âhelligâ og âsatyaâ, der betyder âsandtâ eller âĂŠgteâ fra roden âat vĂŠreâ. Aryasatya er den ĂŠdle eller hellige sandhed − eller i flertal − buddhismens fire store sandheder − Chatvari Aryasatyani (eller Chattari Ariyasachchani pĂ„ pali): 1. Dukkha − livet er lidelse. 2. Samudaya − oprindelse, Ă„rsag, trang, egoistiske begĂŠr (Tanha) er Ă„rsag til lidelse. 3. Nirodha − destruktion, udslettelse af begĂŠr fjerner lidelse. 4. Aryashtanga-Marga − den ottefoldige vej fĂžrer til ophĂžr af lidelse. (Se ogsĂ„ Aryashtanga-Marga, Dukkha, Nirodha, Samudaya og Tanha).
Aryasatyani
Se Aryasatya.
Aryashtanga-Marga
(Sanskrit). Aryashtanga-Marga stammer fra âaryaâ, der betyder âĂŠdelâ eller âhellig, âashtaâ, der betyder âotteâ, âangaâ, der betyder âinddelingâ og âmargaâ, der betyder âstiâ eller âvejâ fra roden âmrigâ, der betyder âat sĂžgeâ, âat strĂŠbe efterâ eller âat opnĂ„â. Aryashtanga-Marga er den hellige ottefoldige vej i buddhismen. Den ottefoldige vej er beskrevet af Gautama Buddha som den fjerde af de fire ĂŠdle sandheder (Chattari Aryasatyani). Fast disciplin og praksis i Aryashtanga-Marga fĂžrer til sidst disciplen til fuldkommen visdom, kĂŠrlighed og befrielse fra Samsara (serien af genfĂždsler og dĂždsfald). Den ottefoldige vej er beskrevet som: 1. Samyagdrishti − rigtig indsigt. 2. Samyaksamkalpa − rigtig beslutsomhed. 3. Samyagvach − rigtig tale. 4. Samyak-karmantra − rigtig handling. 5. Samyagajiva − rigtig levemĂ„de. 6. Samyagvyayama â rigtig strĂŠben. 7). Samyaksmriti − rigtig erindring. 8. Samyaksamadhi − rigtig koncentration. (Se ogsĂ„ Arier, Aryasatya, Gautama Buddha, Marga og Samsara).
Aryavarta
(Sanskrit). Aryavarta er âariernes landâ. Det er det gamle navn for det nordlige Indien, og braminerne var de fĂžrste, der slog sig ned i omrĂ„det. Det er forkert at give navnet til hele Indien, for Manuen gav kun navnet Aryavarta er âariernes landâ til omrĂ„det mellem Himalaya og Vindhya-bjergene fra det Ăžstlige til det vestlige hav. (Se ogsĂ„ Arier og Manu).
As-Sirat
(Arabisk). As-Sirat eller As-Sirath er iflg. muslimsk tro en bro, der bliver smal som tykkelsen pĂ„ et hĂ„r, og som hvert menneske skal passere pĂ„ Yawm ad-Din (âlivets dagâ â dvs. dommedag) for at fĂ„ adgang til Paradis. Broen er som sagt lige sĂ„ tynd som et hĂ„r, men den er ogsĂ„ lige sĂ„ skarp som den skarpeste kniv. Nedenfor broen brĂŠnder ilden i Helvede, og den fortĂŠrer synderne, og fĂ„r dem til at styrte ned i flammerne. De mennesker, der har udfĂžrt gode gerninger i deres liv, transporteres over broen i en hastighed, der svarer til deres gerninger. Broen fĂžrer dem til Hauzuâl-Kausar − overdĂ„dighedens sĂž. (Se ogsĂ„ Helvede, Kinvad og Paradis).
Asakrit Samadhi
(Sanskrit). Asakrit Samadhi stammer fra âa-sakritâ, der betyder âikke Ă©n gangâ eller âflere gangeâ og âsamadhiâ, der henviser til meget dyb meditation. I buddhismen er Asakrit Samadhi derfor gentagne dybe Ă„ndelige og intellektuelle meditationer pĂ„ hĂžjeste niveau, der kan betegnes som et stadie i Samadhi. (Se ogsĂ„ Meditation og Samadhi).
Asamprajnata
(Sanskrit) Asamprajnata er et udtryk for en bevidsthedstilstand, hvor der ikke findes et objekt, der kan trĂŠkke tankesindet vĂŠk fra dets center.
Asana
(Sanskrit). Asana stammer fra roden âat sidde stilleâ. Asana er en yogastilling eller en ubevĂŠgelig stilling, der ogsĂ„ kaldes yoga-asana. Det er en afbalanceret stilling, der muliggĂžr en rolig energigennemstrĂžmning i bestemte omrĂ„der af kroppen og i tankesindet. Selve yogastillingen har ingen dybere Ă„ndelig vĂŠrdi. Kropsstillingen skal vĂŠre sĂ„ afbalanceret, at tankesindet bliver mindst muligt distraheret, og dermed muliggĂžres dyb meditation og ĂŠgte selvrefleksion. Bevidstheden skal vĂŠre uden den mindste opmĂŠrksomhed pĂ„ de forskellige yogastillinger. (Se ogsĂ„ Meditation og Yoga).
Asar
Se Osiris.
Asat
(Sanskrit). Asat bestĂ„r af âikkeâ og âsatâ. âSatâ stammer fra roden âat vĂŠreâ. Asat er derfor et filosofisk udtryk med betydningen âikke-vĂŠrenâ. âSatâ er det uforanderlige, det evige, det, der altid er til stede. âIkke-vĂŠrenâ omtales i indiske filosofier med to betydninger, der nĂŠsten er diametrale modsĂŠtninger. For det fĂžrste betragtes âikke-vĂŠrenâ som det falske, det uvirkelige eller det manifesteret Univers i modsĂŠtning til det virkelige, for naturen er illusoriske skygger af sin egen sande essens. For det andet har ikke-vĂŠren en dybt mystisk betydning, der omhandler alt, som befinder sig over eller hĂžjere end Sat, for den ene virkelige âvĂŠrenhedâ (ikke-vĂŠren) er âfĂždt af Asat, og Asat er undfanget af Satâ. Det henviser til den evige cykliske cirkulĂŠre bevĂŠgelse, der kun kan manifesteres pĂ„ tĂŠrsklen til Paranirvana. I sin lavere betydning betegner Asat de objektive naturriger og Prakriti, der betragtes som illusoriske, i modsĂŠtning til den evige âvĂŠrenhedâ eller Sat. I sin hĂžjere betydning er Asat grĂŠnselĂžs og en evig metafysisk rumessens, og ud af den, i den og fra den, opstĂ„r selv Sat eller âvĂŠrenhedâ. Asat er her Parabrahman-Mulaprakriti i sin mest abstrakte betydning. (Se ogsĂ„ Mulaprakriti, Parabrahman, Paranirvana, Prakriti og VĂŠrenhed).
|
