Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRĆDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BŰGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJŰ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Atom
(GrĂŠsk). Atom stammer fra ”atomos”, som betyder ”udelelig”. I den almindelige naturvidenskabelige betydning er atomet den mindste del, som et sĂ„kaldt grundstof kan deles i. I nutidens fysik er atomet en lille partikel, som man engang troede var udelelig, men nu ved man, at atomet kan adskilles i mindre enheder. Naturvidenskaben erkender nu, at atomerne er centre for energi eller elektrisk kraft, som afgiver energi, varme og udstrĂ„ling. Åndsvidenskaben er enig, men gĂ„r et skridt videre, for den tilfĂžjer, at atomerne er levende og bevidste centre – en lille vibrerende verden, og inden for atomets indflydelsessfĂŠre eksisterer andre livsformer. Det fysiske uratom, som endnu er ukendt for naturvidenskaben, er det fysiske plans syvende underplans atom – dvs. det atom, som alt fysisk er opbygget af. Det er den yderste grĂŠnse for objektivitet pĂ„ det fysiske plan. Atomet kan ved en kompliceret proces spaltes i astrale atomer, som igen kan spaltes i mentale atomer osv., for hvert eksistensplan i solsystemet har sit eget unikke uratom, som alle planets former er opbygget af. Og sĂ„dan fortsĂŠtter det, indtil man nĂ„r det kosmiske atom. I Ă„ndsvidenskaben skal atomer ses i forhold til Monader. I Den Hemmelige LĂŠre udgĂžr guder, monader og atomer en treenighed ligesom Ă„nd, sjĂŠl og legeme. Monaden er et guddommeligt-Ă„ndeligt livsatom, et levende vĂŠsen, der er under udvikling pĂ„ sit eget plan, og livsatomet er Monadens redskab, for Monaden besjĂŠler livsatomet, og livsatomet besjĂŠler det fysiske atom. Atomet er den stoflige naturs ultimative side, og monaden er det pĂ„ energisiden. Monader er udelelige, atomer er delelige. Det er derfor en gruppe, som er opdelt i fire enheder, som bestĂ„r af guder, monader, livsatomer og fysiske atomer. Et atom kan sammenlignes med (og er for en esoteriker) det syvende princip i et organ − eller snarere et molekyle. Fysiske eller kemiske molekyler er sammensat af en uendelighed af finere molekyler, og de bestĂ„r af utallige endnu finere molekyler. Et eksempel kan vĂŠre et jernmolekyle. Hvis det frigĂžres, sĂ„ det bliver ikke-molekylĂŠrt, vil det straks blive omdannet til et af dets syv principper, dvs. dets astrallegeme. Det syvende af principperne er atomet. Analogien mellem et jernmolekyle fĂžr det frigĂžres og samme molekyle efter frigĂžrelsen, er identisk med det, der sker mellem et fysisk legeme fĂžr og efter dĂžden. Princippet bestĂ„r men uden det fysiske legeme. Der er naturligvis tale om esoterisk alkymi − ikke nutidens kemi. (Se ogsĂ„ Monade og Principper).

Aton
(Egyptisk). Aton er en af det gamle Egyptens solguder. Aton-kulten blev grundlaget for en religiĂžs revolution, der begyndte under farao Amenhotep III og fortsatte under hans sĂžn Amenhotep IV − den legendariske farao, som senere ĂŠndrede navn til Akhenaton. Akhenaton (1364-1347 f.Kr.) regerede i slutningen af 18. dynasti. Alt liv er betinget af Solen, og derfor har de gamle egyptere i Ă„rtusinder ĂŠret Solen i forskellige former og under adskillige navne. Ra er solgud. Osiris er solgud. Amon blev pĂ„ et tidspunkt ophĂžjet til solgud og blev Amon-Ra. Men mest markant var navnlig Akhenatons forsĂžg pĂ„ at indfĂžre tilbedelse af Sollogos i form af Aton. De to faraoner forsĂžgte at vĂŠkke en mere hengiven fĂžlelse i egypterne. De var i opposition til den strenge, formalistiske tilbedelse, der blev krĂŠvet af Amon-prĂŠsterne i en tid med blodige dyreofringer og stive ceremonier. Aton-kulten understregede gudernes esoteriske aspekter. RĂžgelse og blomster prydede altrene i stedet for blodofre. GlĂŠde gennemstrĂžmmede Akhenatons nye hovedstad, mens arkitekter og hĂ„ndvĂŠrkere skabte nye idĂ©er i deres vĂŠrker. Akhenaton skabte imidlertid ikke en ny Aton-tilbedelse. Aton i skikkelse af solskiven var kendt i historisk tid siden 5. dynasti i Nedre-Egypten, hvor man finder Aton-symbolet i pyramiderne fra 5. dynasti i Sakkara. Faktisk stammer Aton-symbolet iflg. Ă„ndsvidenskaben helt tilbage fra Atlantis. Aton vises i reliefferne som en lysende solskive med lange solstrĂ„ler. Hver strĂ„le ender i en kĂŠrtegnende hĂ„nd. En af hĂŠnderne holder et ankh-kors – symbolet pĂ„ evigt liv. Aton blev betragtet og respekteret som et levende og bevidst vĂŠsen. I virkeligheden er solguden Aton en variant af skaberguden Atum, som er symbol pĂ„ ”Den Ene”. Det viser, at Akhenaton Ăžnskede at fokusere bevidstheden mod skabelsens virkelige ophav. Det korrupte prĂŠsteskab have i tidernes lĂžb fordrejet den oprindelige rene esoteriske lĂŠre i en sĂ„dan grad, at den var blevet til overtro, og religionen blev misbrugt til at erhverve rigdom og magt til prĂŠsterne. Akhenaton blev sandsynligvis myrdet af Amon-prĂŠsteskabet. Hans sĂžn Tutankhamon blev indsat pĂ„ tronen, og tilbedelsen af Amon-Ra under ledelse af Amon-prĂŠsteskabet blev genindfĂžrt. (Se ogsĂ„ Akhenaton, Amon, Ankh, Atum, Osiris og Ra).

Atri
(Sanskrit). Atri stammer fra roden ”ad”, der betyder ”at fortĂŠre”. Atri er en af de syv store Rishier eller Maharshier. Mange af de vediske hymner er dedikeret til Atri. Han betragtes som en af de ti Prajapatier – ”Skabelsens Herrer” − og de syv Rishier og de ti Prajapatier er nĂŠrt forbundet i myterne. Atri er gift med Anusuya, Dakshas datter, og de fik sĂžnnen Durvasas. Atri omtales ogsĂ„ som en af Brahmas syv tankefĂždte sĂžnner, som der ogsĂ„ refereres til som de syv Rishier i tredje Manvantara (og det kan henvise til bĂ„de 3. runde og til 3. rodrace i 4. runde). NĂžglen til de skiftende relationer er analogi. Atris sĂžnner tilhĂžrer en af de grupper af Pitrier, der reprĂŠsenterer Barhishaderne, som primĂŠrt er MĂ„nens Pitrier. Det er dem, der udvikler menneskets fysiske krop og lavere principper. H.P. Blavatsky sagde: ”Da de havde skabt deres astrale doubler, blev de genfĂždt som Atris sĂžnner”. I astronomi er Atri en af stjernerne i Store BjĂžrn (Ursa Major). Konstellationen er nĂŠrt forbundet til de syv Maharshier. (Se ogsĂ„ Barhishader, Brahma, Maharshi, Manvantara, Pitri, Prajapati, Rishi og Ursa Major).

Atropos
(GrĂŠsk). Atropos bestĂ„r af ”ikke” og ”trepo”, der betyder ”at vende”. Atropos er den tredje af de tre Moira: Klotho, Lachesis og Atropos. Deres navne betyder henholdsvis ”spinderen”, ”skĂŠbnemĂ„leren” og ”det uundgĂ„elige”. De er alle aspekter af karma. Lachesis mĂ„lte livstrĂ„den, der var spundet af sĂžsteren Klotho, som derefter blev skĂ„ret til af Atropos. Atropos er symbol pĂ„ den resterende karma, som endnu ikke er afviklet, og som skal kombineres med effekten af viljen i mennesket, og derfor udgĂžr Atropos en relativt uundgĂ„elig eller uafvendelig skĂŠbne og fremtid. Atropos er det, der er uundgĂ„eligt, fordi det reprĂŠsenterer det, man skal blive. (Se ogsĂ„ Klotho, Lachesis og Moira).

Atsaras
(Tibetansk). Atsaras er ”urene og groft syndige sjéle”, der deltager i seancer.

Atstsiloth
(Hebraisk). Atstsiloth stammer fra ”atsal”, der betyder ”at deltage”, ”at adskille”, ”at flyde ud”. I kabbalaen er det den fĂžrste af de fire verdener eller sfĂŠrer (Olam), der blev skabt under manifestationen af et kosmos, der kaldes ”sfĂŠren af udstrĂ„ling eller fortĂŠtning”. Det er den mest ophĂžjede af sfĂŠrerne eller tilstandene. Atstsiloth indeholder de ti Ăžverste Sephiroth, som reprĂŠsenterer de operative kvaliteter i den guddommelige vilje, og som er de mest abstrakte og Ă„ndelige af udstrĂžmningerne fra Ain-Soph. Den Ăžverste sfĂŠre er tilholdssted for Diyyuqna (prototypen, den Ăžverste Adam eller Adam Illa’ah) ogsĂ„ kaldet Olam Has-Sephiroth (Sephiroths verden). Som den mest perfekte udstrĂ„ling fra Ain-Soph er Atstsiloth ”Det Store Hellige Segl”. Det er prototypen, som alle lavere verdener er spejlbilleder af, men som i deres natur rummer billedet af ”Det Store Hellige Segl”. (Se ogsĂ„ Adam, Adam Illa’ah, Ain-Soph, Kabbala, Olam og Sephiroth).

Attavada
(Pali). Attavada stammer fra ”attan”, der betyder ”Selvet” (eller Atman pĂ„ sanskrit) og ”vada”, der betyder ”teori” eller ”diskurs” fra roden ”vad”, der betyder ”at tale”. Attavada er teorien om den evige sjĂŠl. En undersĂžgelse af buddhistiske Sutraer eller Suttaer viser, at Gautama Buddha mente, at udtrykket skulle forstĂ„s som vranglĂŠren om adskilthed – dvs. troen pĂ„ at den individuelle sjĂŠl er forskellig fra og er adskilt fra Det Ene Universelle Selv, Brahman. Attavadas filosofiske betydning, esoteriske idĂ© og ordets sĂŠrlige betydning for buddhister ligger i det faktum, at buddhismen ikke benĂŠgter sjĂŠlens eksistens, men at den kraftigt understreger, at sjĂŠlen ikke er en sĂŠrskilt skabelse, eller at den i sin essens er anderledes end det kosmiske Selv eller VerdenssjĂŠlen. Derfor er adskilthed en vranglĂŠre, fordi mennesker, der har dette synspunkt, lever under falske livsbetingelser, for de tror, at de adskiller sig fra andre og fra Universet, hvor de lever, Ă„nder og er. I Mahatmabrevene kaldes Attavada ”lĂŠren om Selvet”, og sammen med Sakkayaditthi, der betyder ”illusionen om individualitet” eller ”personlighedens blĂŠndvĂŠrk” fĂžrer det til Maya og troen pĂ„ effekten af tomme ritualer og ceremonier. (Se ogsĂ„ Atman, Brahman, Gautama Buddha, Mahatma, Maya, Sakkayaditthi, Sutra og Sutta).

Atthangika-magga
Se Aryashtanga-marga.

Attis
(GrÊsk). Attis eller Atys stammer sandsynligvis fra frygisk. Attis er en guddom, der blev tilbedt i forbindelse med den store moder Kybele i Frygien og senere i hele det romerske imperium. Legenderne om Kybele og Attis ligner legenderne om Afrodite og Adonis i Syrien, om Baal og Astarte i Sidon og om Isis og Osiris i Egypten. I nogle aspekter reprÊsenteres aspekter af indvielse og mesterskab i Kybele-mysterierne. Ritualerne blev afholdt af Korybantes i Frygien ved forÄrsjÊvndÞgn. I kejsertidens Rom skete det Ärligt fra 4.-10. april og i senere tider fra 15.-27. marts. Den 4. fase i ceremonien Hilaria var den foretrukne i Rom. (Se ogsÄ Adonis, Afrodite, Astarte, Baal, Isis, Korybantes, Kybele og Osiris).

Atum
(Egyptisk). Atum, Atmu, Tem, Tum og Temu stammer fra ”tem”, der betyder ”at gĂžre en ende pĂ„â€, ”at fuldende”. Atum er en hĂžjtstĂ„ende egyptisk skabergud. Atum er bygherren eller bygmesteren. I Den Hemmelige LĂŠre forklarer H.P. Blavatsky, at Den Ene rummer muligheden for skabelse af alle former, og impulserne til formerne skabes og reproduceres i detaljer af bygmesteren. Atum reprĂŠsenterer Universet fĂžr skabelsen. Han er Ă©n og udelt, men i sig rummer Atum evnen til manifestation via tre aspekter i sin egen natur − nĂžjagtig som den treenige Gud i kristendommen – nĂžjagtig som i alle store religioner. I DĂždebogen stĂ„r der: ”Jeg er guden Tem, skaberen af Himlen, skaberen af det, der er, og det, der skal vise sig pĂ„ Jorden, den, der skabte kimen til menneskets opstĂ„en, Herren over alting, den, der skabte guderne, den store gud, der skabte sig selv, Herren over livet, den, der fik de to grupper af guder til at blomstre. Mit komme svarer til den gud, der fortĂŠrer mennesker og bespiser guderne”. Et sted kaldes han ”den store ham-hende”. Sammensmeltningen af det maskuline og det feminine princip viser klart, at Atum befinder sig over enhver form for adskillelse. I Ă„ndsvidenskaben ville man kalde Atum for guddommens 1. aspekt eller 1. Logos, som er ”liv eller kraft”. Liv og kraft er energi, som ikke er det samme som manifestation. Viljen til at manifestere er ikke det samme som selve manifestationen. Ligesom elektricitet krĂŠver en ledning for at komme til udtryk, kommer livet eller kraften kun til udtryk via en form. Navnet ”Atum” betyder desuden ”Alt og Intet”. FĂžr Universet blev til, var der intet, men dette intet rummede alt. Atum symboliserer intet, der er alt, og alt det, der kan skabes ud af intet. Derfor er han ogsĂ„ ”Den Fuldendte”. Atum er ren ”VĂŠren”, men fordi han er Alt, er han ogsĂ„ ”Ikke-vĂŠren”. De mange navne og betegnelser viser klart, at Atum symboliserede en guddom, der var hinsides tilsynekomst. Atum er ikke manifesteret – det er Atum, der manifesterer. Atum-legenden fortĂŠller, at fĂžr skabelsen befandt Atum sig som ren Ă„nd – altsĂ„ stadig uden form – i Nun (urhavet), og ”Atum skabte sig selv, og han manifesterede alt skabt ud af sig selv”. ”Evighedens slange” (Oroborus – slangen, der bider sig selv i halen) er ogsĂ„ et symbol pĂ„ Atum. Hvis man forestiller sig, at slangen, der former en cirkel, gradvis sluger sig selv, vil cirklen blive mindre og mindre. Til sidst vil den smelte sammen i Ă©t punkt og helt forsvinde. NĂ„r filmen kĂžres den modsatte vej, vil man fĂžrst se et hvidt lĂŠrred. Det er den fĂžrste Ă„rsag. Der er intet – ligesom fĂžr Universets skabelse. Langsomt toner et punkt frem. Det er den fĂžrste begyndelse. EfterhĂ„nden vokser slangen ud af munden pĂ„ slangehovedet, og cirklen skabes – Universets afgrĂŠnsning er nu markeret og Universet er skabt. En anden fortolkning siger, at slangen ikke bider sig selv i halen, men at halen skjules bag slangens hoved. Den danner derfor en spiral, og den rummer derfor bĂ„de symbolikken om Universets grĂŠnse og om Universets cykliske udvikling, hvor den cirkelformede bevĂŠgelse vender tilbage til det relativt samme udgangspunkt men i en fremadgĂ„ende bevĂŠgelse. Iflg. Atum-legenden tog Atum fĂžrst form som den kosmiske slange, der kom til syne i Nuns urhav. Herefter tog han form som et menneske, men legenden fortĂŠller, at han ved verdens ende igen tager form som en slange og vender tilbage til Nun. Iflg. H.P. Blavatsky er Atum identisk med Fohat, for Atum omtales som den proteusagtige gud, der skaber andre guder og giver sig selv den form, han selv bestemmer. Atum er ”Livets Mester”. Det er ham, der giver guderne energi. Han har overopsyn med guderne. Han skaber deres Ă„nder og giver dem form og liv. Han er den vitale elektriske kraft, der forlader kroppen ved dĂžden, og derfor beder den afdĂžde om, at Atum giver Ă„nde fra det hĂžjre nĂŠsebor (den positive elektricitet), som gĂžr det muligt at leve i den anden form”. (Se ogsĂ„ Fohat, Ptah, Khnum og Nun).

Atyantika
(Sanskrit). Atyantika stammer fra ”ati”, der betyder ”ud over” og ”anta”, der betyder ”slutning” eller ”grĂŠnse” samt ”pra”, der betyder ”oplĂžsning”. Atyantika er en af fire former for Pralayaer eller hvileperioder. Atyantika er den ”absolutte” Pralaya eller ”totale” oplĂžsning. Atyantika er det, der synes evigt eller uden begrĂŠnsning − dvs. det, der er hinsides grĂŠnsen for individuel Pralaya eller Nirvana. Atyantika Pralaya vedrĂžrer kun fĂ„ og sĂŠrlige individualiteter, som er identificeret med den frigjorte individuelle Monade (Jivanmukta) − ”det frigjorte liv”. Det henviser til Mahatma-stadiet (mesterstadiet), uanset om det er midlertidigt eller permanent indtil den fĂžlgende Mahakalpa. NĂ„r tilstanden er opnĂ„et, er ingen fremtidig evolution mulig, og dermed ingen legemliggĂžrelse efter Mahapralaya, der varer 311.040.000.000.000 Ă„r. Der er en sandsynlighed for, at Jivanmuktaer opnĂ„r Nirvana i en tidlig cyklus i Manvantaraen, og derfor kan Mahapralaya-perioden blive nĂŠsten fordoblet. Det er sĂ„ lang tid, at perioden kan betragtes som evigt eller uendeligt. Atyantika Pralaya bruges ogsĂ„ nogle gange til at beskrive absolut formĂžrkelse, f.eks. for en hel planetarisk kĂŠde. (Se ogsĂ„ Jivanmukta, Kalpa, Maha, Mahatma, Monade, Nirvana og Pralaya).

Atys
Se Attis.

Audlang
(Oldnordisk). Audlang stammer fra ”audr”, der betyder ”tomrum” og ”langr”, der betyder ”lang”. Audlang er en af flere himle i nordboernes Eddaer. I de nordiske legender er Audlang den anden himmel skabt af guddommen ovenover Idas himmel. Iflg. Ă„ndsvidenskaben er det en af ”de tre gradvist opstigende planeter i JordkĂŠden”. Det er de usynlige planeter, der sĂŠdvanligvis betegnes E, F og G i teosofisk litteratur. Audlang er tydeligvis en af de stofplaner, der er anderledes end Jordens fysiske stof, og som de usynlige planeter bestĂ„r af. Hinsides Audlang ligger der andre himle: Grimnismal i Eddaen omtaler tolv gudepaladser pĂ„ hver deres relevante niveau. (Se ogsĂ„ Edda og Ida).

Audumla
(Oldnordisk). Audumla, Audhumbla, Ødhumbla eller Ødhumble stammer fra ”audr”, der betyder ”tomrum” og ”brum”, der betyder ”skumring” – dvs. det dystre tomrum. Audumla er symbol pĂ„ den frugtbarhed, der blev skabt af de frosne dampe af elivagar (gletsjere, isbĂžlger). Audumla er himmelkoen, som i urtiden nĂŠrede jĂŠtten Ymer med sin mĂŠlk. Audumla er det feminine princip, og Ymer er det maskuline. Audumla slikkede Bure frem af saltklippen fĂžr mennesket blev skabt. Bure blev stamfar til Aserne og dermed til Odin. Audumla er derfor ”skabelsens ko” eller ”ernĂŠreren”. Fra koen flĂžd der fire strĂžmme af mĂŠlk, som ernĂŠrede giganten Ymer, Ymir eller Aurgelmir (betyder stof i kog) og hans sĂžnner, Rimturserne (frostgiganterne), fĂžr guder og mennesker blev skabt. De fire strĂžmme af mĂŠlk, der spredte sig i hele rummet, henviser til det astrale lys i sin reneste udstrĂ„ling. Audumla kunne ikke grĂŠsse, og derfor slikkede hun salt af isklipperne og skabte pĂ„ den mĂ„de Bure − Skaberen. Bure fik efterfĂžlgende sĂžnnen Borr (den fĂždte), som blev gift med en af frostgiganternes dĂžtre. De fik tre sĂžnner, Odin (Ă„nd), Vile (vilje) og Ve (hellig). Allegoriens betydning er indlysende. Den henviser til elementernes fĂžr-kosmiske forening af Ă„nd eller den kreative kraft og stoffet, der var nedkĂžlet men stadig kogende, med det antog former i overensstemmelse med den universelle vilje. Derefter trĂŠder Aserne − ”verdens sĂžjler og stĂžtter” (skaberne af kosmos) − ind pĂ„ scenen og skaber i overensstemmelse med det, som Alfaderen Ăžnsker. (Se ogsĂ„ Aser, Bure, Edda, Odin, Ve, Vile og Ymer).

Augoeider
(GrĂŠsk). Augoeider stammer fra ”auge”, der betyder ”stĂŠrkt lys” eller ”udstrĂ„ling” og ”eidos”, der betyder ”danne” eller ”forme”. I orfisk og neo-platonisk filosofi er Augoeiderne betegnelsen for sjĂŠlslegemet eller kausallegemet. Det svarer til Paulus’ â€Ă„ndelige legeme”. Men esoterikeren gĂžr det til noget andet. Augoiderne er sjĂŠlens lysende, guddommelige udstrĂ„ling. I Isis Unveiled er det betegnelsen for den Ă„ndelige Monade − Atma-Buddhi − og det kan sammenlignes med persernes Feruer eller Ferouer, den platoniske Nous − osv. I forbindelse med en indvielse pĂ„ hĂžjt niveau kommer den indviede til at stĂ„ ansigt til ansigt med det strĂ„lende nĂŠrvĂŠr, som opleves som en lysende udstrĂ„ling fra det guddommelige Selv i Monadens hjerte. (Se ogsĂ„ Atma-Buddhi, Feruer, Kausallegeme, Monade og Nous).

Augur
(Latin). Augur betyder ”varselstyder”. En augur var en prĂŠst isĂŠr i Etruskerriget, men ogsĂ„ i det antikke Rom. Hovedopgaven for en augur var at fortolke gudernes mening og hensigt ved at tage varsler af fuglenes flugt, skrig, sang og den mĂ„de, de indtog fĂžde pĂ„. Det kaldtes ”at tage auspicier”. Augurerne foretog varsler om krig, handel og religion, og de havde stor indflydelse pĂ„ det romerske samfund. Det var dog ikke alle, der troede pĂ„ varslerne − heller ikke augurerne selv. Nogle gange smilede de indforstĂ„et til hinanden. Man kaldte det for et ”augursmil”.

AUM
(Sanskrit). AUM er et Mantra. AUM eller OM aktiverer energi. Den tibetanske mester Djwhal Khul har sagt: ”Den, der lever i overensstemmelse med AUM-lyden, kender sig selv. Den, der lever og intonerer OM, kender sin broder. Den, der kender LYDEN, kender alt”. AUM er det helligste af alle ord i Indien og Tibet. AMEN er afledt af AUM. OM er den form, man hovedsageligt bruger i Tibet. I Indien bruger man for det meste AUM. AUM er et symbol pĂ„ evigheden og treenigheden. I Indien betegner de tre bogstaver de tre Vedaer og desuden de tre store guder − ”A” er Agni, ”V” er Varuna og ”M” er Marut − eller ild, vand og luft. Eller de tre Gunaer, som er naturens tre kvaliteter eller Prakriti, hvor ”A” er Sattva Guna, ”U” er Raja Guna, og ”M” er Tamas Guna. Eller Universets trefoldighed hvor ”A” er Bhurloka, ”U” er Bhuvar-Loka, og ”M” er Svar-Loka, for ved hjĂŠlp af de tre lyde viser Ă„nden sig. Eller hinduernes Trimurti − Brahma, Vishnu og Shiva, der stĂ„r for skabelse, opretholdelse og oplĂžsning af Universet. AUM siges at have en moralsk og Ă„ndeliggĂžrende virkning, hvis mantraet udtales under meditation, nĂ„r tankesindet er i ro og renset for alle urenheder. Esoterisk set er AUM bl.a. den ”tredobbelte ild” (den hĂžjere triade) i mennesket og Universet. Iflg. Paramahansa Yogananda kommer lydens uendelige krĂŠfter fra skabelsens ord AUM− den kosmiske vibrationskraft bag alle atomenergier. Et hvilket som helst ord, der udtales med klar forstĂ„else og dyb koncentration, har evnen til at materialisere sig. Gentagelsen af inspirerende ord, uanset om de siges hĂžjt eller stille, er beskrevet i psykoterapeutiske systemer. Hemmeligheden ligger i evnen til at lĂžfte tankesindets vibrationsfrekvens. (Se ogsĂ„ Agni, Brahma, Guna, Loka, Mantra, Marut, Meditation, Prakriti, Raja Guna, Sattva Guna, Shiva, Tamas Guna, Trimurti, Varuna, Veda og Vishnu).

Aupapaduka
(Sanskrit). Aupapaduka eller Opapatika pĂ„ pali betyder ”selvskabt” eller ”spontant udviklet”. Forskningen viser, at Anupapadaka, som findes i Sanskrit-English Dictionary, er en misforstĂ„else af Aupapaduka. Aupapaduka er en, der hverken gĂ„r eller kommer (sĂ„dan som alle andre gĂžr det). Aupapaduka er ”den forĂŠldrelĂžse”, der er uden substantielle forĂŠldre. Aupapaduka er selvfĂždt i kraft af sin egen iboende energi, uden forĂŠldre eller forgĂŠngere som Ă„rsag til eksistensen, sĂ„dan som det sĂŠdvanligvis er tilfĂŠldet. Aupapaduka bruges derfor om visse selvskabte guder. I buddhismen henviser Aupapaduka til Dhyani-Buddhaerne, der udstrĂ„les fra Adi-Buddha uden en mellemliggende instans. Udtrykket Anupadaka − forĂŠldrelĂžse eller uden stamfader − er en mystisk betegnelse, der har flere betydninger i esoterisk filosofi. Normalt henviser man til himmelske skabninger som f.eks. Dhyan-Chohaner eller Dhyani-Buddhaer. Men pĂ„ mystisk vis svarer de til menneskelige Buddhaer og Bodhisattvaer, der er kendt som Manushi-Buddhaer. Manushi-Buddhaer kaldes ogsĂ„ Anupadaka, nĂ„r hele deres personlighed engang fusioneres med det forenede 6. og 7. princip i deres natur − eller Atma-Buddhi − hvor de bliver de sĂ„kaldte ”diamantsjĂŠle” (Vajra-Sattva) eller fuldkomne Mahatmaer. Mysteriet om Anupadakas placering i den hierarkiske struktur er stor. Øverst i hierarkiet er den universelle Ă„nd/sjĂŠl, og nederst er Manushi-Buddhaerne, og alligevel er ethvert sjĂŠlsinspireret menneske en Anupadaka i latent tilstand. Derfor kan man sige, at nĂ„r man taler om Universet i sin formlĂžse, evige eller absolutte tilstand, fĂžr det blev formet af ”bygmestrene”, er Universet udtryk for Anupadaka. Der er ikke alene Aupapaduka-guddomme i solsystemet, men i enhver organisk enhed, fordi kernen i enhver enhed er en Aupapaduka. Aupapaduka er derfor en mystisk mĂ„de at udtrykke lĂŠren om den indre gud. (Se ogsĂ„ Adi-Buddha, Atma-Buddhi, Bodhisattva, Buddha, Dhyan-Chohaner, Dhyani-Buddhaer, Mahatma, Manushi-Buddhaer og Vajra).

Aupapaduka-Bhuta
(Sanskrit). Aupapaduka-Bhuta stammer fra Aupapaduka, der betyder ”selvskabt” og Bhuta, der betyder ”element” fra roden ”bhu”, der betyder ”at vĂŠre” eller ”at blive”. Aupapaduka-Bhuta er det selvskabte element. Det er det andet element pĂ„ en nedadgĂ„ende skala med de syv kosmiske Bhutaer eller elementer. Aupapaduka-Bhuta svarer til 2. Logos eller den umanifesterede Logos. (Se ogsĂ„ Aupapaduka, Bhuta og Logos).

Aupapaduka-Tattva
(Sanskrit). Aupapaduka-Tattva stammer fra Aupapaduka, der betyder ”selvskabt” og Tattva, der betyder ”det” eller ”virkelighed”. Aupapaduka-Tattva er det selvfĂždte eller forĂŠldrelĂžse princip. Det er det andet element pĂ„ en nedadgĂ„ende skala med de syv kosmiske Tattvaer, hvor kun fem Tattvaer er omtalt i Indiens filosofiske skoler. Aupapaduka har en mystisk betydning, som henviser til det, der bliver til noget, uanset om det er i kosmos eller i et menneske. Det sker udelukkende i kraft af den iboende energi og ikke som afkom eller barn af en forgĂŠnger. Aupapaduka-Tattva svarer til 2. Logos eller den umanifesterede Logos. (Se ogsĂ„ Aupapaduka, Logos og Tattva).

Aura
(GrĂŠsk/Latin). Aura stammer fra det grĂŠsk/latinske ”aura”, der betyder ”luft”. Alt i Universet udgĂžr et centrum for levende energier af en eller anden type, og derfor mĂ„ alt nĂždvendigvis vĂŠre omgivet af et kraftfelt, der sender sine energier eller strĂ„ler ud i det omgivende rum og skaber forbindelse til objekter inden for indflydelsessfĂŠren. Auraen er derfor en subtil, usynlig essens, der omgiver alt skabt. Menneskets aura er udtryk for finere legemer, som skaber et energifelt, der omgiver menneskets fysiske legeme. Auraen er menneskets forskellige indre eller finere legemer – det ĂŠteriske, astrale og mentale legeme, som vibrerer med forskellige hastigheder og frekvenser. De finere legemer gennemtrĂŠnger det fysiske legeme og strĂŠkker sig desuden ud over det – det ĂŠteriske en smule, det astrale lĂŠngere og det mentale og kausale endnu lĂŠngere. Det omrĂ„de, der strĂŠkker sig ud over det fysiske legeme, kalder man sĂŠdvanligvis ”aura”. Man kan ogsĂ„ sige, at auraen er en betegnelse for: 1) Den energimĂŠssige udstrĂ„ling som sjĂŠlen, mentallegemet og astrallegemet samlet set udstrĂ„ler, nĂ„r deres krĂŠfter og energier mĂždes i det ĂŠteriske legemes centre. 2) De selvstĂŠndige udstrĂ„linger, som hvert legeme udsender, og som fortolkes af clairvoyante som farver, fĂžlelsestilstande og tankeformer. Kun ĂŠterlegemet kan lejlighedsvis ses med det fysiske Ăžje som en svagt lysende, grĂ„violet tĂ„ge, der strĂŠkker sig ca. 5 cm uden for det fysiske legeme. Skarpheden er afhĂŠngig af menneskets sundhedstilstand. Æterlegemet kaldes derfor ogsĂ„ sundhedsauraen. Den Ăžvrige del af auraen, hvis omfang og farver afhĂŠnger af menneskets udviklingsgrad, kan kun ses af clairvoyante, for legemerne bestĂ„r ikke af fysisk stof fra det fysiske plan. Dyr er pĂ„ mange mĂ„der langt mere sensitive over for auraer end mennesket. De sĂ„kaldte uorganiske stoffer har ogsĂ„ en aura i form af magnetisk udstrĂ„ling. (Se ogsĂ„ Astrallegeme, AuralĂŠsning, Aurisk ĂŠg, Clairvoyance, Mandorla, Mentallegeme, Nimbus og Æterlegeme).

AuralĂŠsning
AuralĂŠsning er en analyse af auraens farve, form, tĂŠthed og sammensĂŠtning til bl.a. diagnosticering. Analysen kan kun foretages af clairvoyante. Normalt fortolker den clairvoyante auraens farver og de tankebilleder og symboler, der er aftegnet i auraen, for de afslĂžrer en hel del om et menneskes psykiske vaner. En auralĂŠsning er imidlertid afhĂŠngig af, hvor klartseende den clairvoyante er. Ofte fejlfortolkes der, bl.a. fordi det er vanskeligt at skelne mellem mentale og astrale energier eller pga. uvidenhed. (Se ogsĂ„ Astrallegeme, Aura, Aurisk ĂŠg, Clairvoyance, Mandorla, Mentallegeme, Nimbus og Æterlegeme).

Aurbode
(Oldnordisk). Aurbode eller Ørboda er i nordisk mytologi en jÊttekvinde, der er gift med Gymer og mor til Gerd og Bele. Freyr forelskede sig i Gerd. (Se ogsÄ Bele, Edda, Freyr, Gerd og Gymer).

Aurgelmir
Se Ymer.

Aurisk ĂŠg
Aurisk ĂŠg er et Ă„ndsvidenskabeligt udtryk for menneskets aura. Betegnelsen er inspireret af auraens form. Auraen spĂŠnder fra det guddommelige til det fysisk-ĂŠteriske. Det auriske ĂŠg er center for alle de monadiske, Ă„ndelige, sjĂŠlelige, mentale, astrale og vitale energier og evner. Essentielt er det auriske ĂŠg evigt, for det bestĂ„r under hele Pralaya-tilstanden og under hele Manvantaraen. Hver eneste skabning og genstand i Universet − herunder selve Universet − har eller snarere er sit selvstĂŠndige auriske ĂŠg. Det auriske ĂŠgs oprindelige stof er Akasha. Det auriske ĂŠg stammer fra Monaden som er hjertet eller kernen, og nĂ„r skabelsen begynder, udstrĂ„les manifestationen i strĂžmme af vital effluvia (et udtryk der bruges om en usynlig udstrĂ„ling). PĂ„ de forskellige planer, som det auriske ĂŠg gennemstrĂžmmer, gĂ„r der en sĂžjle af lys fra det atmiske til det fysiske, og hver aura, der dannes, er et princip eller et element, som i mennesket udgĂžr syv. NĂ„r det auriske ĂŠg ses pĂ„ et hvilket som helst plan i den menneskelige opbygning, opdager man, at planet ikke alene svarer til, men reelt er et af menneskets seks principper, som ser ud til at vĂŠre ĂŠgformet. Det auriske ĂŠg kan vĂŠre mere eller mindre tĂŠt og mere eller mindre lysende, og ĂŠgformen bestĂ„r af en central del, der er omgivet af en enorm aktiv hvirvlende sky, som bestĂ„r af Prana-strĂžmninger, og de aktive Prana-strĂžmme spiller sammen pĂ„ et hvilket som helst plan. (Se ogsĂ„ Akasha, Astrallegeme, Aura, AuralĂŠsning, Clairvoyance, Mandorla, Manvantara, Mentallegeme, Monaden, Nimbus, Pralaya, Prana og Æterlegeme).

Aurnavabh
(Sanskrit). Aurnavabh er en gammel sanskrit-kommentator. Aurnavabh er desuden en grammatiker, der omtales i Yaskas Nirukta, men det er ogsÄ en dÊmon, der omtales i Rig-Veda. (Se ogsÄ Nirukta, Rig-Veda og Veda).

Aurva
(Sanskrit). Aurva er en Rishi. Han var sĂžn af Urva og Bhrigus barnebarn som omtales i Rig-Veda. Mahabharata oplyser, at Aurva var kong Sagaras lĂŠrer (og han reddede hans mor fra ligbĂ„let). Aurva er desuden den vismand, som har fĂ„et ĂŠren af at have opfundet ”ildvĂ„bnet” ved navn Agneyastra. (Se ogsĂ„ Agneyastra, Mahabharata, Rig-Veda, Rishi og Veda).

Automatisme
Automatisme er betegnelsen for bevĂŠgelser eller aktiviteter, som et menneske udfĂžrer uden at vĂŠre bevidst om det – f.eks. sĂžvngĂŠngeri, automatskrift osv. (Se ogsĂ„ Automatskrift).

Automatskrift
Automatskrift forekommer, nĂ„r et menneske er i stand til at skrive uden selv at kontrollere nedskrivningen. Automatskrift kan eksempelvis foregĂ„ i trancetilstand. Ved automatskrift tager et menneske pen og papir, tĂžmmer tankesindet og venter pĂ„, at pennen begynder at skrive ved hjĂŠlp af ufrivillige impulser. Nogle gange kan pennen erstattes af et Ouija-brĂŠt. Resultaterne varierer fra totalt negative, via en fase med ulĂŠselige skriblerier med nedskrivning af sammenhĂŠngende beskeder eller endda citater fra sjĂŠldne bĂžger. Evnen er vidt forskellig fra menneske til menneske, men det er kun et mindretal, der er i stand til at udvikle og praktisere automatskrift. Den spiritistiske forklaring er, at meddelelserne stammer fra afdĂžde ”pĂ„ den anden side”. Men under alle omstĂŠndigheder er det nĂždvendigt for den, der skal foretage automatskrivningen, at man opgiver den personlige kontrol og trĂŠkker sin vilje over det fysisk-ĂŠteriske og astrallegemet tilbage, og overlader disse aspekter til ukendte skabninger og pĂ„virkninger. Fra et Ă„ndsvidenskabeligt synspunkt er det yderst farligt, for normalt er man beskyttet af sin fysiske organisme og af sin egen vilje, som kan modstĂ„ de farlige og ofte ondartede pĂ„virkninger fra det lavere astralplan. Hvis man strĂŠber efter at nedbryde barrieren, er det en procedure, der kan medfĂžre en blokering i samspillet med det hĂžjere selv. (Se ogsĂ„ Automatisme, Ouija-brĂŠt og Ånden i glasset).

Autoskopi
(GrĂŠsk). Autoskopi er en betegnelse for en ud-af-kroppen oplevelse, hvor et menneske iagttager sit fysiske legeme fra et punkt uden for sig selv.

Autosomnambulisme
(Latin). Autosomnambulisme er sammensat af ordene ”somnus”, der betyder sĂžvn og ”ambulare”, der betyder at gĂ„ omkring. Autosomnambulisme er derfor sĂžvngĂŠngeri. Autosomnambulisme betegner desuden et menneske, som ved brug af sin egen vilje bringer sig i en somnambul tilstand for at udvikle clairvoyance. Ofte benyttes fysiske hjĂŠlpemidler som f.eks. rĂžgelse, spejlblanke genstande osv.

Autosuggestion
(Latin). Autosuggestion stammer fra ”suggestio”, der betyder suggererende pĂ„virkning, dvs. psykisk pĂ„virkning af et andet menneske. Autosuggestion er en suggestiv evne, som virker tilbage pĂ„ afsenderen. Autosuggestionens kraft kan vĂŠre sĂ„ stor, at den synligt pĂ„virker det fysiske legeme – eksempelvis stigmatisering. Autosuggestion er i virkeligheden en stĂŠrk koncentration, der aktiverer mentale krĂŠfter. I en mildere form bruges autosuggestion til at styre sig selv mod et bestemt mĂ„l.

Avabodha
(Sanskrit). Avabodha stammer fra ”ava”, der betyder ”ned” eller ”vĂŠk” og ”bodha”, der betyder ”opvĂ„gnen”. Avabodha vil sige at vĂŠre ”bevidst vidende” eller ”have indsigt”. Avabodha er derfor skelneevne eller skĂŠrpet opfattelsesevne. Avabodha er en titel pĂ„ Aditi i betydningen ”moder for viden”. (Se ogsĂ„ Aditi).

Avadhoot
(Sanskrit). Avadhoot er en oplyst person, der har opnÄet en sÊrlig Ändelig bevidsthedstilstand. Avadhoot bruges af Ananda Marga m.fl. (Se ogsÄ Ananda Marga).

Avadhuta
(Sanskrit). Avadhuta stammer fra ”ava-dhu”, der betyder ”at ryste af sig”, ”fordrive”, ”tilbagevise” eller ”afvise”. Avadhuta henviser til onde Ă„nder eller fjender. Der er tale om et menneske, som har rystet materialistiske fĂžlelser og hĂŠmmende bindinger af sig. Avadhuta er ogsĂ„ en af askesens seks grader eller stadier. Avadhuta bruges desuden om planter, der rystes af vinden.

Avaivartika
(Sanskrit). Avaivartika bestĂ„r af ”ikke” og ”vi-vrit”, der betyder ”at vende rundt” eller ”at kredse”. Avaivartika betyder derfor ikke-roterende eller ikke-reinkarnerende. Der er tale om et menneske – en Avaivartya − der er kommet sĂ„ langt pĂ„ udviklingsvejen, at det ikke lĂŠngere er slave af eller lĂŠnket til Samsaras roterende hjul. Derfor oversĂŠttes Avaivartika ogsĂ„ med ”den, der ikke roterer mere”. Det henviser til 7. rundes mennesker, og derfor kan det reelt henfĂžres til et menneske, der har nĂ„et Nirvana. Avaivartika er et tilnavn for alle Buddhaer, ”som aldrig vender tilbage, men gĂ„r direkte til Nirvana”. Uanset om mennesket gĂ„r i Nirvana som f.eks. Pratyeka Buddhaer, eller om de opgiver den ophĂžjede tilstand og forbliver Nirmanakayaer − medfĂžlelsens Buddhaer − sĂ„ har begge grupper af Buddhaer frigjort sig fra nĂždvendigheden af at ”rotere” eller inkarnere. (Se ogsĂ„ Buddha, Nirmanakaya, Nirvana, Pratyeka-Buddha og Samsara).

Avalokitesvara
(Sanskrit). Avalokitesvara stammer fra ”ava”, der betyder ”ned” eller ”vĂŠk” og roden ”lok”, der betyder ”at se pĂ„â€ og ”at kontemplere”. Etymologisk betyder Avalokitesvara ”den, der ser ned (fra himlen)”. Avalokitesvara henviser til Herren eller det guddommelige i det nedadskuende aspekt. I Ă„ndsvidenskaben er Avalokitesvara principielt det samme som 2. Logos. Betegnelsen benyttes ogsĂ„ om sjĂŠlen eller det hĂžjere Selv, og derfor har det afgĂžrende betydning, om Avalokitesvara skal opfattes i sit kosmiske aspekt eller i sin funktion i en enhed i kosmos. Avalokitesvara er det 7. princip i mikrokosmos, og dermed Atman eller Atma-Buddhi. Det er analogt med det 7. eller hĂžjeste princip i makrokosmos − den kosmiske Logos. Konsekvensen er, at der er to Avalokitesvaraer – 1. Logos og 2. Logos − enten for makrokosmos eller for mikrokosmos, fordi 1. Logos afspejler sig i 2. Logos i makrokosmos, ligesom Atman afspejler sig i og arbejder gennem sin spejling i Buddhi. Det svarer til Parabrahman og Mulaprakriti, men Avalokitesvara er hovedsagelig den kosmiske Monade eller 1. Logos, men desuden menneskets guddommelige Monade eller menneskets Atma-Buddhi. Det er derfor Avalokitesvara, der Ă„bner for manifestation eller differentiering pĂ„ begge niveauer. I nordbuddhismen er Avalokitesvara syntesen af de syv Dhyani-Buddhaer og derfor den fĂžrste Buddha eller Logos. Avalokitesvara er desuden navnet pĂ„ en vigtig Bodhisattva. Avalokitesvara kendes ikke i Hinayana, men er vigtig i Mahayana uden for Indien. I Kina er Avalokitesvara identificeret med Kwan-Yin og i Japan med Kwannon eller Kannoh. I Tibet er Avalokitesvara den fĂžrste guddommelige forfader. Men i esoterisk filosofi er han Avaloki − ”tilskueren”− dvs. Ă„nden eller det hĂžjere Selv, mens Padmapani er sjĂŠlen eller hĂžjere Manas. Mantraet ”Om Mani Padme Hum” bruges specielt til at invokere Ă„ndens og sjĂŠlens fĂŠlles hjĂŠlp. Samtidig med at det universelle tankesind udvikler sig, manifesteres den skjulte visdom − Adi-Buddha − som Avalokiteshvara (eller som den manifesterede Ishvara). Avalokiteshvara svarer til egypternes Osiris, zarathustrismens Ahura Mazda, hermetikkens ”himmelske menneske”, platonikernes Logos og vedantisternes Atman. (Se ogsĂ„ Adi-Buddha, Ahura Mazda, At-ma-Buddhi, Atman, Bodhisattva, Buddhi, Dhyani-Buddha, Hinayana, Ishvara, Kwan-Yin, Logos, Mahayana, Monade, Mulaprakriti, Om Mani Padme Hum, Osiris, Parabrahman og Zarathustrisme)

Avara
(Sanskrit). Avara stammer fra ”ava” der betyder ”ned” eller ”nedenfor” – dvs. underordnet, lavere eller yngre.

Avarana
(Sanskrit). Avarana stammer fra ”a-vri”, der betyder ”at skjule” eller ”at omgive”. Avarana er noget, der omfatter, gemmer, tilslĂžrer eller omslutter. Som navneord er det en handling, der omslutter eller skjuler noget, eller beskytter det som en mur, et skjold eller beklĂŠdningsgenstand. I esoterisk filosofi henviser Avarana til intellektuel blindhed, og i Vedanta-filosofien betyder Avarana-Shakti illusionens magt, for det er det slĂžr, der skjuler eller omgiver skabningernes eller tingenes virkelige natur. (Se ogsĂ„ Vedanta og Shakti).

Avastha
(Sanskrit). Avastha betyder ”status” eller ”tilstand”. Hindu-astrologien har udviklet metoder til at pĂ„vise de Avasthas (bevidsthedstilstande) man modtager fra planeterne pĂ„ ethvert givet tidspunkt. De fire Avasthas er beskrevet i Mandukya Upanishad. De fire tilstande er vĂ„gen (Jagrat), drĂžmmende (Svapna) og drĂžmmelĂžs sĂžvn (Sushupti). Den dybeste er en tilstand af hĂžj Ă„ndelig bevidsthed (Turiya). Svapna og Sushupti er drĂžmmetilstande eller astral bevidsthed, hvor bevidstheden er mere eller mindre frigjort fra kroppens hylster, og delvis vĂ„gen pĂ„ astralplanet pĂ„ hĂžjere eller lavere underplaner afhĂŠngig af udvikling og omstĂŠndighed, mens Turiya er en tilstand af overbevidsthed. Turiya er en tilstand af det dybeste fravĂŠr fra alt i den materielle verden. Jagrat, den vĂ„gne tilstand er nem at forstĂ„. Under Svapna eller den drĂžmmende bevidsthed under sĂžvnen har Jagrat – den vĂ„gne tilstand – indvirkning pĂ„ tankesindet. Kroppen hviler sig, men bevidstheden er aktiv. Sushupti eller den drĂžmmelĂžse sĂžvn, er en tilstand, hvor det fysiske menneske befinder sig i dyb selvglemsel. Det er et stadie, der klart adskiller sig fra bĂ„de den vĂ„gne tilstand (Jagrat) og den drĂžmmende tilstand (Svapna). Under Sushupti er bĂ„de kroppen og sindet i hvile. Og nĂ„r man vĂ„gner, har man en oplevelse af, at man er helt udhvilet. Turiya er yoga-filosofiens betegnelse for en bevidsthedstilstand, som kaldes ”den fjerde tilstand”. Turiya er menneskets hĂžjere bevidsthed. Den individuelle sjĂŠl kaldes vĂ„gen, sĂ„ lĂŠnge den er knyttet til eksterne objekter og nĂ„r bevidstheden identificerer sig med eksterne objekter, skaber det en begrĂŠnset tilknytning til sjĂŠlen. Svapna (drĂžmmetilstanden) opstĂ„r, nĂ„r bevidstheden gĂ„r ind i Hita Nadi, som udgĂ„r fra hjertet, og omslutter den store membran der omgiver hjertet, og en individuelle sjĂŠl oplever tilstanden som drĂžm. I drĂžmmetilstanden er sanserne rolige og fokuseret i bevidstheden. Bevidstheden opererer pĂ„ en fri og uhindret mĂ„de. De objekter, der opstĂ„r i drĂžmme, stammer fra indtryk, der er modtaget i vĂ„gen tilstand pga. af tilknytningen til objekterne. Et menneske, der er bevidst tilknyttet sin sjĂŠl, drĂžmmer ikke. (Se ogsĂ„ Jagrat, Svapna, Sushupti og Turiya).

Avatar
(Sanskrit). Avatar eller Avatara stammer fra ”ava”, der betyder ”ned”, sammen med roden ”tri”, der betyder ”at krydse” eller ”at passere”. Avatar er ”den, der passerer ned” − eller mere prĂŠcist betyder Avatar ”nedstigning” (i kĂždet). En Avatar er en befriet sjĂŠl – en ”gudesĂžn”, der er fri for enhver binding til de lavere eksistensplaner. Men pĂ„ trods af sin frigĂžrelse, stiger Avataren alligevel ned (inkarnerer) for at Ă„benbare et guddommeligt princip pĂ„ det fysiske plan. Der er derfor tale om en inkarnation pĂ„ det fysiske plan af en guddommelig eller hĂžjtstĂ„ende Ă„ndelig skabning, der stiger ned for at vejlede menneskeheden ved hjĂŠlp af sin lĂŠre og sit eksempel. De store religionsstiftere betragtes som Avatarer. En Avatar beholder i en inkarnation alle sine guddommelige evner og krĂŠfter. Shri Krishna var en af Vishnus Avatarer. Dalai Lama betragtes som en Avatar af Avalokiteshvara og Teshu Lama som Tzon-kha-pa eller Amitabha. Sankaracharya, Lao-Tze og Jesus var Avatarer pĂ„ forskellige niveauer og med lidt forskellig struktur. En Avatar viser sig, nĂ„r en direkte strĂ„le fra Logos strĂžmmer ind i, inspirerer og oplyser et menneske med en Bodhisattva som mellemled, som inkarnerer i et pĂ„gĂŠldende menneske. Mennesket er fuldt bevidst om, at det stiller sit redskab til rĂ„dighed. Der er to slags avatarer: Den, der fĂždes af en kvinde og den ”forĂŠldrelĂžse” − Anupadakaen. En Avatar har en kombination af tre elementer i sin natur − en inspirerende guddommelighed, en hĂžjt udviklet karakter eller sjĂŠl, der er stillet til rĂ„dighed som en kanal for den guddommelige impuls og en ren og forĂŠdlet fysisk krop. I hinduistiske legender beskrives Vishnu som en udviklingslinje med 10 Avatarer: 1) Matsya – fisken. 2) Kurma – skildpadden. 3) Varaha – ornen. 4) Narasimha − den menneskeskabte lĂžve (menneskets sidste dyriske fase). 5) Vamana − dvĂŠrgen (det fĂžrste skridt mod menneskeform). 6) Parasu-Rama − Rama med Ăžksen (helten). 7) Rama-Chandra − helten i Ramayana. 8) Krishna − sĂžn af Devaki. 9) Gautama Buddha. 10) Kalki-Avataren − den Avatar, der viser sig ved slutningen af Kali-Yuga ridende pĂ„ en hvid hest som indledningen til en ny og retfĂŠrdig tidsalder pĂ„ Jorden. En hest har altid vĂŠret et symbol pĂ„ den indre Ă„ndelige Sols vitale og Ă„ndelige energier. NĂ„r det siges, at nĂŠste Avatar kommer ridende pĂ„ en hvid hest, betyder det, at han kommer opfyldt af lys eller strĂ„leglans, for en Avatar er en manifestation af Ă„ndelig og intellektuel solenergi pĂ„ Jorden. (Se ogsĂ„ Amitabha, Anupadaka, Avalokiteshvara, Devaki, Gautama Buddha, Kalki-Avatar, Kali-Yuga, Krishna, Nirmanakaya, Ramayana, Tzon-kha-pa, Vishnu og Yuga).

Avesa
(Sanskrit). Avesa stammer fra ”a-vis”, der betyder ”at gĂ„ ind i”. Dvs. at indtrĂŠde, fĂ„ adgang til eller tage i besiddelse, som det f.eks. er tilfĂŠldet med en besĂŠttelse. I gammel tid brugte man udtrykket til at beskrive et raserianfald eller dĂŠmonisk vanvid. I Ă„ndsvidenskabelig litteratur betegner Avesa enten en mesters midlertidige anvendelse af et menneskes krop til specifikke Ă„ndelige formĂ„l eller en Avatars tilstedevĂŠrelsen pĂ„ det fysiske plan for at give en guddommelig impuls til menneskeheden. Avesa har derfor samme betydning som den tibetanske Tulku. Avesa betyder derfor, at en ydre instans midlertidigt tager et menneskes krop i besiddelse uanset om formĂ„let er positivt eller negativt. (Se ogsĂ„ Avatar, Sankaracharya og Tulku).

Avesta
(Persisk). Avesta, Apstak eller Avestak (pĂ„ pahlavi) var de gamle perseres hellige skrifter inden for Zarathustrisme-troen. Avesta udgĂžr kun en lille del af den oprindelige tekstmĂŠngde, som var opdelt i 21 nasker (bundter). Der findes dog vĂŠrdifulde oplysninger om den tabte del af teksterne i vĂŠrket Denkart fra 800-tallet skrevet pĂ„ pahlavi. Teksterne er skrevet pĂ„ Avestan, der tidligere var kendt som Zend eller gamle ”Bactrian”, som er et Ăžstiransk sprog. Man mener, at de vigtigste dele af teksterne – Gathaerne − er profeten Zarathustras hellige Ă„benbaringer, der blev nedskrevet omkring Ă„r 1000 f.Kr. Selv om kun Gathaerne anses for at vĂŠre skrevet af Zarathustra selv, opfattes hele tekstsamlingen som inspireret af hans lĂŠre. De ĂŠldste dele menes dog at vĂŠre lidt ĂŠldre, mens de yngre dele regner man med er skrevet 559-330 f.Kr. Teksterne i Avesta blev nedskrevet i lĂžbet af flere hundrede Ă„r. Yasnas liturgiske tekster, der omfatter Gathaerne, er skrevet i ĂŠldre Avestan med senere tilfĂžjelser i yngre Avestan. Yasnas ĂŠldste dele kan vĂŠre ĂŠldre end Gathaerne. Visprat og Vendidad, der er skrevet i yngre Avestan, blev sandsynligvis forfattet senere, men det er ikke sikkert. Vendidad blev primĂŠrt skrevet til rituel rensning. Visparat − en anden gruppe af skrifter i Avesta − mentes at vĂŠre forfattet for at ĂŠre og bede til guderne. Avesta blev mundtligt overleveret, indtil den under sasanidernes styre i Iran blev nedskrevet med et alfabet pĂ„ 46 tegn, der var udviklet til formĂ„et, og som muliggjorde gengivelse af enhver vokal og konsonant. Avesta inddeles traditionelt i 1) Yasna − som reciteredes af prĂŠsterne under yasna-ceremonien. 2) Visprat − som indeholder tilbedelse af skytsguderne. 3) Yashterne − hymner til enkelte yazataer, de tilbedelsesvĂŠrdige. 4) Khorde Avesta −”lille Avesta”, der bestĂ„r af bĂžnneformler, som isĂŠr er beregnet for lĂŠgfolk. 5) Vendidad − loven mod dĂŠmonerne, som indeholder omfattende renselsesforskrifter. (Se ogsĂ„ Avestan, Pahlavi, Yasna, Zarathustra og Zarathustrisme).

Avestan
(Persisk). Avestan var tidligere kendt som ”Zend” eller gamle ”Bactrian”. Det er et Ăžstiransk sprog, som kun kendes fra det sprog, der bruges i Avesta – zarathustrismens skrifter. Zarathustrisme kaldes ogsĂ„ zoroastrisme eller parsisme. Sproget blev brugt i bl.a. Arachosia/Sistan, Herat, Merv og Baktrien. Yaz-kulturen betragtes som en sandsynlig arkĂŠologisk afspejling af den tidlige Ăžstiranske kultur, der er beskrevet i Avesta. Avestans status som et helligt sprog har sikret dets fortsatte anvendelse til nye orddannelser, lĂŠnge efter at sproget var ophĂžrt med at vĂŠre et sĂ„kaldt levende sprog. H.P. Blavatsky definerer Avestan som ”en gammel betegnelse for Arabien”. (Se ogsĂ„ Avesta, Zarathustra og Zarathustrianisme).

Avichi
(Sanskrit). Avichi eller Avitchi bestĂ„r af ”ikke” og ”vichi”, der betyder ”bĂžlger” eller ”glĂŠde”. Avichi betyder derfor glĂŠdeslĂžs eller en tilstand, der er uden bĂžlger eller bevĂŠgelse – dvs. uden lykke og uden hvile. I almindelig forstĂ„else er det et sted for onde erkendelser, men der er ikke tale om Guds ”straf” i kristen forstand. Det er et sted, hvor viljen til det onde og utilfredsstillede egoistiske lĂŠngsler fĂ„r en chance for at ekspandere og mĂžde sin endelige udslettelse. Avichi findes i mange grader, for naturen rummer alle nuancer. PĂ„ hĂžjere niveauer, hvor gode og sande mennesker finder hvile, fred og lyksalighed, har naturen andre omrĂ„der og stadier, der virker tiltrĂŠkkende pĂ„ de mennesker, der Ăžnsker at udtrykke de onde lidenskaber, der brĂŠnder inden i. Avichi er en tilstand − ikke en lokalitet. Men en enhed, uanset hvilket stadie den befinder sig i, skal have position, og derfor er Avichi – i hvert fald set fra menneskehedens udviklingsniveau – identisk med Myalba – Jorden – dvs. nogle af planetens laveste aspekter. Selv om Avichi kan betragtes som udtryk for stagnerende liv og skabninger, der er uden bevĂŠgelse, er tilstanden midlertidig pĂ„ den evolutionĂŠre stige. SĂ„ lĂŠnge handlingerne ikke medfĂžrer tiltrĂŠkning til 8. sfĂŠre – dĂždens sfĂŠre − er der stadig mulighed for at genvinde sit fodfĂŠste pĂ„ den opadgĂ„ende evolutionĂŠre stige. Processerne i Avichi sker ikke kun lige efter dĂžden eller mellem to inkarnationer, men ogsĂ„ i lĂžbet af livet i den fysiske verden. I den forstand er Avichi modsĂŠtningen til Devachan. (Se ogsĂ„ Devachan og Myalba).

Avichi-Nirvana
(Sanskrit). Avichi-Nirvana eller Avitchi-Nirvana er en frygtelig tilstand, der bestĂ„r af en ubeskrivelig, selvpĂ„lagt elendighed, som er det modsatte af salighedens Nirvana, som opleves af Dhyani-Chohaner i ĂŠoner. Avichi-Nirvana bestĂ„r enten indtil den hensygnende Monade i et desperat forsĂžg redder sig selv eller − mere normalt − til den endelige oplĂžsning fĂžlger i 8. sfĂŠre, og skabningen forsvinder som et organisk vĂŠsen, som definitivt udslettes. (Se ogsĂ„ Avichi, Dhyani-Chohan, Monade og Nirvana).

Avidya
(Sanskrit). Avidya bestĂ„r af ”ikke” og ”vidya”, der betyder ”viden” eller ”visdom”. Avidya er derfor ”uvidenhed” eller ”forkert viden” – og en modsĂŠtning til Vidya, som er visdom eller kundskab. Avidya er den uvidenhed, der stammer fra og skabes af sansernes illusion, og dermed er det uvidenhed om Ă„ndelige ting. (Se ogsĂ„ Vidya).

Avikara
(Sanskrit). Avikara bestĂ„r af ”ikke” og ”vikara”, der er afledt af ”vi-kri”, der betyder ”at transformere” eller ”at ĂŠndre”. Avikara betyder derfor uforanderlig eller fri for degenerering − et udtryk, der bruges om guddommen eller Hierarkiets overhoved.

Avyakta
(Sanskrit). Avyakta bestĂ„r af ”ikke” og ”vyakta”, der betyder ”manifestere” eller ”vise”. Vyakta er afledt fra ”vy-anj”, der betyder ”at salve”, ”at smykke” og ”at Ă„benbare”. Avyakta er den uafslĂžrede Ă„rsag, som er udelt eller udifferentieret. Avyakta er det modsatte af Vyakta − det differentierede. Avyakta bruges om den umanifesterede og Vyakta om den manifesterede guddom – dvs. Brahma. Vishnu og Shiva betragtes ogsĂ„ som umanifesterede guddomme, og i Bhagavad-Gita bruges udtrykket om Krishna. I Samkhya-filosofien er Vyakta identisk med Mulaprakriti (urstoffet). Det er Parabrahmans slĂžr eller Parabrahman manifesteret i Mulaprakriti. Mulaprakriti er det umanifesterede aspekt af den differentierede natur og dermed Avyakta, men udtrykket kan ogsĂ„ bruges om Universets bevidsthedsaspekt i de ufatteligt lange tidsperioder, hvor den kosmiske bevidsthed er sunket ind i sin egen essens og er umanifesteret. PĂ„ samme mĂ„de kan man sige, at de hĂžjere, guddommelige eller Ă„ndelige aspekter af kosmisk bevidsthed er Avyakta selv i perioder med kosmisk manifestation. (Se ogsĂ„ Bhagavad-Gita, Brahma, Krishna, Mulaprakriti, Parabrahman, Samkhya, Shiva, Vishnu og Vyakta).

Avyaktabrahma
(Sanskrit). Avyaktabrahma stammer fra ”avyakta”, der betyder ”umanifesteret” plus ”Brahman”, der er den fĂžrste umanifesterede guddom. Avyaktabrahma stĂ„r for det 7. princip. (Se ogsĂ„ Avyakta og Brahman).

Avyaktamurti
(Sanskrit). Avyaktamurti stammer fra ”avyakta”, der betyder ”umanifesteret” og ”murti”, der betyder ”form” eller ”facon” fra roden ”murc”, der betyder ”at kondensere” eller ”at stĂžrkne”. Avyaktamurti betyder derfor at antage form. Avyaktamurti henviser til den udifferentierede kosmiske substans. Krishna sagde: ”Hele Universet er gennemtrĂŠngt af mig i min Avyaktamurti”. Det er en oplysning om, at Universets udifferentierede Ă„ndelige substans gennemstrĂžmmer hele Universet, og Krishna er identisk med Logos. (Se ogsĂ„ Avyakta, Krishna og Logos).

Avyaktanugrahana
(Sanskrit). Avyaktanugrahana stammer fra ”avyakta”, der betyder ”umanifesteret” og ”anugrahana”, der er den 5. eller 8. skabelse i Puranaerne. Avyaktanugrahana beskriver Universets umanifesterede periode og udviklingen af former, og det henviser til Parabrahman og Mulaprakriti i forening. (Se ogsĂ„ Avyakta, Mulaprakriti, Parabrahman og Puranaer).

Avyaya
(Sanskrit). Avyaya bestĂ„r af ”ikke” og ”vyaya”, der betyder ”forbehold for ĂŠndringer”. Det er afledt af roden ”vyay”, der betyder ”at forbruge”. Som adjektiv betyder Avyaya ”noget, der ikke kan ĂŠndres”, ”noget, der er uforgĂŠngeligt” eller ”ubestikkeligt”. Som maskulint navneord er Avyaya en betegnelse for Vishnu og Shiva, og som intetkĂžn er Avyaya en legemlig del af en organisme (bruges i Vedanta-filosofien). (Se ogsĂ„ Shiva, Vedanta og Vishnu).

Axieros
(GrĂŠsk). Axieros, Axiokersa, Axiokersos − eller Aschieros, Achiosera, Achiochersus − er en af Kabirierne. Det var tre guddomme i den grĂŠske mytologi, og tilbedelsen af dem og deres mysterier var primĂŠrt centreret pĂ„ Samothrake. I forbindelse med mennesket tilhĂžrte Kabiri de fire lavere grupper af Ă„ndelige skabninger, der er kendt som Pitrier, Kumaraer og Agnishwattaer, der alle er bĂžrn af den kosmiske Mahat. Det er guddomme, som pĂ„ trods af at de reprĂŠsenterede mindre guder, nĂ„r de sammenlignes med de tolv store guder, alligevel blev betragtet med den stĂžrste ĂŠrefrygt – navnlig af de mennesker, der blev indviet i deres mysterier. Herodot beskriver dem og deres funktioner med stor respekt, og han omtaler dem som ildguder, og det er korrekt, for kosmisk set reprĂŠsenterer de krĂŠfter i relation til den skabende ild og tankekraft, som i menneskeheden arbejder pĂ„ samme mĂ„de som de intellektuelle Ild- eller Solpitrier. Deres indflydelse pĂ„ menneskeheden er direkte forbundet med Manas og Buddhi-Manas. (Se ogsĂ„ Agnishwatta, Buddhi-Manas, Herodot, Kabiri, Kumaraer, Mahat, Manas og Pitri).

Axinomanti
Axinomanti betyder ”þksespĂ„dom”, hvor en Ăžkses bevĂŠgelser kunne bruges til spĂ„dom. Axinomanti stammer fra det engelske ord ”axe” (Ăžkse). Axinomanti er en gammel form for spĂ„domskunst eller metode til at forudsige fremtidige begivenheder ved hjĂŠlp af en Ăžkse. Det var en kunst, der tidligere var meget udbredt, og nogle kilder oplyser, at spĂ„dommen blev udfĂžrt ved at lĂŠgge en agat pĂ„ en rĂždglĂždende stridsĂžkse eller ved at hugge en stridsĂžkse fast i en roterende pĂŠl, og dermed kunne skaftet pege prĂŠcist pĂ„ et af navnene pĂ„ de personer, der var under mistanke. NĂ„r handlingen blev gentaget og den igen pegede pĂ„ samme navn, blev vedkommende erklĂŠret skyldig. Aristofanes og Plinius omtaler Axinomanti.

Ayana
(Sanskrit). Ayana er afledt af roden ”ay”, der betyder ”at gĂ„â€. Ayana betyder derfor ”gĂ„â€, ”vandre”, ”vej”, ”sti”. Ayana bruges i astronomi om prĂŠcession. Solens bevĂŠgelse nordpĂ„ eller sydpĂ„, fra det ene solhverv til det andet, er en Ayana eller et halvĂ„r. To Ayanaer udgĂžr et Ă„r. Ayana betegner ogsĂ„ jĂŠvndĂžgnspunkterne. Desuden henviser Ayana til kredslĂžb i Universet.

Ayatana
(Sanskrit). Ayatana bestĂ„r af ”a”, der betyder ”imod” samt roden ”yat”, der betyder ”at hvile i”, ”at hvile pĂ„â€ eller ”at strĂŠbe imod”. Ayatana er et hvilested, sĂŠde eller opholdssted. Det er et alter, og stedet hvor den hellige ild brĂŠnder. Ayatana reprĂŠsenterer et indre eller ydre fristed. I buddhismen er der seks Ayatanaer (Shadayatanaer). De bestĂ„r af de fem sanser plus Manas, der betragtes som det inderste sĂŠde eller opholdssted for den lavere bevidsthed, der fungerer via de fem fysiske sanseorganer plus kroppens manasiske redskab − hjernen. Ayatanaerne er derfor klassificeret som en af de tolv Nidanaer (forbindelser, bindinger, links), der danner en Ă„rsagskĂŠde eller de lavere Ă„rsager til eksistens. (Se ogsĂ„ Manas og Nidana).

Ayn-Soph
Se Ain-Soph.

Ayodhya
(Sanskrit). Ayodhya er den antikke by, der blev grundlagt af Ikshvaku, grundlÊggeren af solracen (suryavansha). Ayodhya er ogsÄ hovedstaden i Rama, som er helten i Ramayana. Man mener, at Ayodhya er identisk med nutidens by Oude ved Sarayu floden. (Se ogsÄ Ikshvaku, Rama, Ramayana, Surya og Suryavansha)

Ayur-Veda
(Sanskrit). Ayur-Veda stammer fra ”ayus”, der betyder ”liv”, ”sundhed”, ”vitalitet” samt ”veda”, der betyder ”viden”. Ayur-Veda – viden om sundhed − er en af de mindre Vedaer, der generelt betragtes som et supplement til Atharva-Veda, der er en af de fire vigtigste Vedaer. Den omhandler videnskaben om sundhed og medicin, og den er opdelt i otte afsnit: 1) Salya – kirurgi, 2) Salakya − videnskaben om helbredelse af sygdomme i hovedet og organerne, 3) Kaya-Chikitsa − helbredelse af sygdomme, der pĂ„virker hele kroppen – dvs. almindelig lĂŠgebehandling, 4) Bhuta-Vidya − behandling af psykiske og deraf fĂžlgende fysiske sygdomme, som man mente blev skabt af Bhutaer (dĂŠmoner), 5) Kaumara-Nhritya − medicinsk behandling af bĂžrn, 6) Agada-Tantra − lĂŠren om modgifte, 7) Rasayana-Tantra − lĂŠren om eliksirer, 8) Vajikarana-Tantra − lĂŠren om elskovsmidler. Medicin blev betragtet som en af de hellige videnskaber i alle gamle kulturer, og det var en af de videnskaber, der sorterede under prĂŠsteskabet. Listen over emnerne viser, at omrĂ„det var omfattende. Ayur-Vedas forfatterskab tilskrives Dhanvantari af nogle. Han kaldes ogsĂ„ ”gudernes lĂŠge”, som blev skabt i forbindelse med den mystiske kĂŠrning af havet, hvor han viste sig med en kop Amrita (udĂždelighed) i hĂŠnderne. (Se ogsĂ„ Amrita, Bhuta og Veda).

Ayuta
(Sanskrit). Ayuta bestĂ„r af ”ikke” og roden ”yu”, der betyder ”at binde” eller ”at fastgĂžre”. Ayuta betyder derfor ”ubundet” eller ”ikke fastgjort”. Ayuta-Siddha er et filosofisk begreb, der betyder at vĂŠre ubundet (af indblanding fra rummet), og dermed henvises der til det iboende eller det medfĂždte. Ayuta betyder ogsĂ„ 10.000 eller myriader. (Se ogsĂ„ Siddha).

Azael
(Hebraisk). Azael, Aza’el eller Azza’el er en af de hĂžjerestĂ„ende engle, der omtales i Kabbalaen. Zohar fortĂŠller, at han og englen Uzza spottede Gud (Elohim) for at skabe en menneskehed, der syndede, og derfor blev de kastet til jorden og forvandlet til mennesker. (Se ogsĂ„ Elohim, Kabbala, Uzza og Zohar).

Azazel
(Hebraisk). Azazel eller Azazael og Azazil pĂ„ arabisk er et begreb, der anvendes tre gange i den hebraiske bibel. Traditionelt betragtes Azazel som en syndebuk for Israels synder. Azazel er ”han, som forstĂ„r Azazel-mysteriet”, siger Aben-Ezra, ”− og som vil afslĂžre mysteriet om Guds navn”. Og dermed er Azazel ”sejrens Gud”. Men i traditioner som f.eks. jĂždedommen, kristendommen og islam er Azazel imidlertid navnet pĂ„ en falden engel eller dĂŠmon. Azazel er inspireret fra det gamle Egyptens Typhon. (Se ogsĂ„ Typhon).

Azerekhsh
(Pahlavi). Azerekhsh er det mest berĂžmte af de gamle magiske ildtempler, der ligger i Shiz − hovedstaden i Atropatene (den persiske Gazn). Iflg. traditionen er Azerekhsh-templet dedikeret til Zartusht (Zarathustra). (Se ogsĂ„ Pahlavi og Zarathustra).

Azhi-Dahaka
(Avestan). Azhi-Dahaka eller Zahak pĂ„ persisk stammer fra ”azhi” eller ”azi”, der betyder ”slange”. Azhi-Dahaka er den destruktive slange eller drage, som er identisk med Satan. I Avesta fremstilles den som en 3-ledet drage, der modarbejder guddommeligt lys og herlighed fra oven. Azhi-Dahaka forsĂžger at fĂ„ kontrol over lyset, men ildguden Atar, der er sĂžn af Ahura Mazda, skrĂŠmmer ham vĂŠk og genopretter lyset. Kampen udspiller sig pĂ„ havet − Vourukasha – som er urhavet, hvorfra alle vande pĂ„ Jorden er faldet ned fra sammen med vindene og skyerne. En anden myte, der minder meget om den persiske, findes i Vedaerne, og den fortĂŠller, hvordan Thraetaona Athwya drĂŠber monstret med tre hoveder − den 6-Ăžjede slange, som er den mest forfĂŠrdelige orm, der er skabt af Angra Mainyu. Kampscenen er den 4-sidede himmel. Om ondskabens slange eller Satan sagde H.P. Blavatsky: ”Krigen i Himlen mellem Thraetaona og Azhidahaka − den destruktive slange − slutter pĂ„ Jorden i slaget mellem mennesker med moral og det ondes magt”. I langt senere tider personificerede bĂ„de Pahlavi, Avesta-kommentarerne og den respekterede episke persiske forfatter, Ferdowsi, Azhi-Dahaka som en djĂŠvel i skikkelse af kong Jamshid, som blev kaldt Zahak og Thraetaona. Azhi-Dahaka indgik en pagt med DjĂŠvelen, hvor han solgte sin sjĂŠl til gengĂŠld for fysiske ejendele og boet efter sin far Mardas − en mand med hĂžj moral. Han indvilliger i, at hans far blev myrdet, og derefter kastede han sig ud i en overflod af fysiske fornĂžjelser, dyrkede sin forfĂŠngelighed, og lod sig forfĂžre og fortrylle af ros og smiger. Da Zahak tillod, at DjĂŠvelen kyssede hans skuldre, voksede der to sorte slanger frem i stedet for hans lĂŠber. Ingen kur kunne fjerne de onde slanger, men DjĂŠvelen tog skikkelse af en lĂŠge og ordinerede, at helbredelsen forudsatte, at slangerne skulle fodres med friske hjerner fra unge mennesker. Azhak finder senere Jamshid og skĂŠrer ham i to stykker i det kinesiske hav, og han hersker med grusomhed i tusind Ă„r, indtil Fereydoun (Thraetaona, den trefold mĂŠgtige) besejrer ham og lĂŠnker ham til Damavand-bjerget. (Se ogsĂ„ Ahura, Angra-Mainyu, Avesta, DjĂŠvelen, Pahlavi og Veda).

Aziluth
Se Atstsiloth.

Azinave
I buddhismen er Azinave ni lovovertrÊdelser eller synder, som er mejslet pÄ en sÞjle, der er rejst af kong Asoka. De ni synder er vrede, grusomhed, tyveri, stolthed, misundelse, modlÞshed, druk, utroskab og mord. (Se ogsÄ Asoka).

Azoth
(Arabisk/Alkymi). Azoth stammer fra det arabiske ”azzaug”, som er identisk med kviksĂžlv. Ordet blev brugt af Paracelsus som betegnelse for et universelt lĂŠgemiddel. KviksĂžlv blev betragtet som en slags grundstof, der findes i alle andre metaller. I alkymistisk sprog var ord som kviksĂžlv generelt snarere end specifikt, og grove stoffer blev betragtet som afledt fra subtile stoffer. Dermed bliver Azoth et fĂŠlles grundlĂŠggende element, som bĂ„de er basis for andre elementer, syntesen af de fire elementer og et aspekt af det astrale lys. Kabbalisterne bruger betegnelsen Azoth i betydningen ren luft.


Side : 1 2 3 4 5 6 7 8
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?
Hűjre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Hűjre-spalte-Artikler-pć-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Hűjre-spalte-Nyeste-eBűger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Hűjre-spalte-eBűger-pć-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Fűlelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FŰLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Hűjre-spalte-Trykte-bűger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegćder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGĆDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er pć Facebook