Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRŇDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BōGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJō
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Eosphorus
(Gr√¶sk). Eosphorus er ‚ÄĚmorgenstjernen‚ÄĚ. Eosphorus svarer til Venus, der er det mest lysst√¶rke himmellegeme efter Solen og M√•nen. Venus var kendt fra forhistorisk tid og f√łr Hesiods theogoni (theogoni betyder ‚ÄĚgudernes f√łdsel‚ÄĚ), som Eosphorus eller Phosphorus, der er identisk med romernes Lucifer. Eosphorus og Hesperus var b√łrn af henholdsvis daggry og tusm√łrke. Iflg. Hesiod opl√łses planeten og omdannes til to guddommelige v√¶sener eller de to br√łdre − Eosphorus om morgenen og Hesperus om aftenen. P√• samme m√•de som med Merkur troede man engang, at Venus var to forskellige objekter. De er b√łrn af Astraeus og Eos − den stjerneklare himmel og daggry. (Se ogs√• Hesperider og Hesperus).

Epafos
(Gr√¶sk). Epafos var s√łn af Zeus og Io, som i dette tilf√¶lde symboliserer Solen og M√•nen. I Dionysos-Sabazian mysterierne var Epafos s√łn af Zeus og Demeter, der ogs√• er en m√•negudinde. F√łdslen af Epafos symboliserede − ligesom Prometheus ‚Äď det tidspunkt, hvor menneskeheden begyndte p√• udviklingens opadg√•ende bue (evolutionen) efter nedstigningen (involutionen) i stoffet og i materialismens fangenskab. Epafos er i √©n forstand Logos. Han er Zeus i form af en slange, som st√•r for den kraft, der vil l√łfte menneskeheden tilbage mod den √•ndelige kilde, som den kom fra, og menneskeheden medbringer den erfaring, den har h√łstet som intelligente skabninger. (Se ogs√• Demeter, Dionysos, Io, Logos, Prometheus og Zeus).

Epagomenal
(Egyptisk). Epagomenal stammer fra det gr√¶ske ‚ÄĚepagein‚ÄĚ, som betyder at ‚ÄĚtilf√łje‚ÄĚ. Egypterne delte √•ret i 12 m√•neder med 30 dage i hver m√•ned, og dertil lagde de 5 dage, som p√• egyptisk blev kaldt ‚ÄĚde, der er oven p√• √•ret‚ÄĚ. De epagomenale dage var dedikeret til guderne Osiris, Horus, Seth, Isis og Nephthys. (Se ogs√• Horus, Isis, Nephthys, Osiris og Seth).

Ephialtes
(Gr√¶sk). Ephialtes er en Titan i den gr√¶ske mytologi. Han er s√łn af Poseidon (Neptun), der sammen med sin bror Otus g√łr opr√łr mod Olympen og l√¶gger Ares i l√¶nker i 13 m√•neder. I en alder af 9 √•r var begge br√łdre 16 meter h√łje og 10 meter brede. De to Titaner henviser til 3. rodrace i den sene lemuriske periode, men ogs√• til de tidlige atlantiderne, som ogs√• var kendt for deres enorme st√łrrelse og store mod − og for deres krige mod guderne eller lysets s√łnner. Men de var ikke d√¶moner i kristen forstand, for i menneskehedens tidlige racer var mennesker simpelthen gigantiske, og selvbevidsthed kom til udtryk i stolthed og beg√¶r efter materiel magt i stedet for √•ndelig kraft, og det kom til udtryk som materielle eller fysiske pr√¶stationer. I middelalderens etymologi blev navnet Ephialtes brugt om en d√¶monisk √•nd, som var √•rsag til mareridt, og senere blev det betegnelsen for selve mareridtet. (Se ogs√• Ares, Atlantis, Lemurien, Neptun, Olympen og Titan).

Epidemi
(Gr√¶sk). Epidemi best√•r af ‚ÄĚepi‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚp√•‚ÄĚ, og ‚ÄĚdemos‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚfolket‚ÄĚ. En Epidemi er derfor noget, der p√•f√łres folket. De √•rsager, der normalt er tegn p√• epidemiske sygdomme, er individuel modtagelighed, fysiske betingelser som varme, fugt, jord, vand, hygiejne, sanit√¶re forhold og massebev√¶gelser af mennesker, som f.eks. i krige, under pilgrimsrejser osv. Det er alle faktorer, der skaber gunstige vilk√•r for bestemte fysiske og psykiske epidemiske sygdomme og f√łlelsesm√¶ssige forstyrrelser, men der er desuden en r√¶kke potente, usynlige √•rsager, som man ogs√• skal tage i betragtning. H.P. Blavatsky omtaler us√¶dvanlige og alvorlige konsekvenser af bestemte √•rsager, som i nogle tilf√¶lde er kosmiske snarere end bakterielle. Epidemier som influenza skyldes en overflod af ozon i luften, hvor et overskud af ilt er blevet til ozon under kraftig p√•virkning af elektricitet. Livsatomerne i menneskets krop danner et elektrisk felt, der gennemsyrer den astrale-√¶teriske-fysiske tilstand og forbinder mennesket med den naturlige ladning af √¶teriske str√łmninger, der best√•r af elektrisk og magnetisk kraft. Det er kr√¶fter, som udstr√•les fra store kosmiske enheder, der er de intelligente instanser, som har ansvaret for de karmiske virkninger, dvs. ansvaret for de s√•kaldte naturlove. De fungerer i √•rsagernes verden, som viser sig p√• Jorden som alverdens virkninger og f√¶nomener. De kosmiske enheder udelukker Solens kr√¶fter, som kommer til udtryk gennem de syv hellige planeter, der hj√¶lper med at opbygge legemerne, og som kontrollerer b√•de menneskehedens og Jordens sk√¶bne. De handler automatisk og upersonligt i harmoni med, at de kombinerede √•rsager og virkninger i de √¶teriske og jordiske forhold. Solen, M√•nen, planeterne, Jorden og menneskets hjerne er alle magneter, som er i kontakt med et f√¶lles netv√¶rk af levende bevidsthedstr√•de. Atomerne i solsystemet √¶ndrer sandsynligvis ikke kun deres forbindelser til deres modstykker p√• hver planet, men de gennemg√•r en vis √¶ndring i deres hurtige passage gennem Jordens atmosf√¶re. √Önden, der er √•rsag til processen, bliver i sin groveste form til ilt, brint og kv√¶lstof p√• Jorden. F√łr gasserne og v√¶skerne bliver, hvad de er i Jordens atmosf√¶re, er de kosmisk √¶ter, og tidligere p√• et dybere plan, var de noget andet, og s√•dan forts√¶tter det i √©n uendelighed. V√¶skerne og gasserne nedtrappes fra plan til plan og overf√łrer de karmiske p√•virkninger fra enheder, der udg√łr Solens organisme. De repr√¶senterer den kosmiske elektriske ilds b√¶reb√łlge, der best√•r af guddommelige, √•ndelige, mentale, psykiske, astrale og materielle kr√¶fter, som udfylder Universet. Kort sagt er der tale om astrologiske sygdomsfremkaldende p√•virkninger i forbindelse med typiske epidemier, som ogs√• omfatter andre karmiske sygdomme og mentale og f√łlelsesm√¶ssige lidelser − eksempelvis folkelige opstande, fanatiske bev√¶gelser, b√łlger af kriminalitet og moralsk ford√¶rv. De upersonlige repr√¶sentanter for den karmiske lov er heldigvis under indflydelse af langt h√łjere √•ndelige repr√¶sentanter, der er lige s√• aktive og hj√¶lpsomme i forbindelse med menneskehedens cyklusser af etisk og √•ndelig str√¶ben og fremskridt. (Se ogs√• Karma og Prana).

Epilepsi
Epilepsi er en sygdom. I antikken omtales lidelsen som en bes√¶ttelse eller som en elemental, der midlertidigt fortr√¶nger det astrale-√¶teriske aspekt fra det fysiske legeme og periodisk overtager kontrollen med den fysiske organisme. Det medf√łrer, at t√¶nkeevnen mister den direkte forbindelse til det fysiske legeme og resultatet er derfor bevidstl√łshed. √Öndsvidenskaben beskriver Elementaler som astrale enheder med et intenst beg√¶r, som f√•r dem til at f√łle sig tiltrukket af neurotiske, mediumistiske personer og mennesker med f√łlelsesm√¶ssig ubalance. Det er √•rsagen til de skadelige og form√•lsl√łse krafteksplosioner i et menneske, n√•r der sker en adskillelse mellem krop og hjerne. Blandt de forskellige bizarre varsler, som g√•r forud for mange typiske angreb, er det mest almindelige, at mennesket pludselig ser r√¶dselsslagen ud mens, det stirrer p√• et fast punkt, som om det oplever nogle grusomme astrale syn. De hyppige hallucinationer har som regel samme karakter som det, alkoholiserede mennesker oplever i delirium tremens. H.P. Blavatsky siger, at epileptiske anfald ‚ÄĚer de f√łrste og st√¶rkeste symptomer p√• √¶gte mediumisme‚ÄĚ. L√¶ger oplyser, at nogle tilf√¶lde af idiopatisk (om lidelse, som optr√¶der selvst√¶ndigt og uden p√•viselig √•rsag) epilepsi, er mennesket ofte helt normalt mellem angrebene, og obduktioner viser ingen organisk sygdom, der er √•rsag til den voldsomme lidelse. (Se Astrallegeme, Delirium tremens, Elemental, Elementar og √Üterlegeme).

Epimetheus
(Gr√¶sk). Epimetheus eller ‚ÄĚden, der t√¶nker bagefter‚ÄĚ er en Titan, som er bror til Prometheus, som er ‚ÄĚden forudseende‚ÄĚ. Epimetheus er Pandoras √¶gtemand, som skabte dyreriget, mens Prometheus skabte menneskeriget. Epimetheus symboliserer det lavere aspekt af menneskets tankesind. (Se ogs√• Pandora, Prometheus og Titaner).

Epinoia
(Gr√¶sk). Epinoia vil sige at t√¶nke p√• en ting eller at reflektere over en mening. Det er udtryk for tankens kraft, kreativitet, et form√•l eller en plan. I Gnosticismen er Epinoia navnet p√• den f√łrste passive √Üon eller √•ndelig enhed, der udg√łr et aspekt i et kosmisk hierarki. (Se ogs√• Ennoia, Gnosticisme og √Üon).

Epiphani
(Gr√¶sk). Epiphani betyder ‚ÄĚ√•benbaring‚ÄĚ. Det er en guddoms eller en overmenneskelig skabnings manifestation, som senere blev fejret i den kristne kirke den 6. januar − tolv dage efter jul − hvor man fejrer, at de tre vism√¶nd (Helligtrekonger) bes√łgte Jesus-barnet. I forbindelse med indvielse refererer Epiphani til en mindre manifestation af den indre gud i kandidaten, i mods√¶tning til Theophani, som finder sted i en h√łjere grad, hvor den indre guddom viser sig.

Epithumia
(Gr√¶sk). Epithumia svarer til Kama eller menneskets f√łlelsesliv i gr√¶sk metafysik. Psyken eller sj√¶len var en forening af ‚ÄĚbioa‚ÄĚ (dvs. fysisk vitalitet eller Prana), ‚ÄĚepithumia‚ÄĚ, ‚ÄĚphren‚ÄĚ eller ‚ÄĚmens‚ÄĚ (dvs. tankesind eller Manas). B√•de Pythagoras og Platon opdelte sj√¶len i to karakteristiske dele, der var uafh√¶ngige af hinanden. Den ene var den rationelle sj√¶l eller ‚ÄĚlogos‚ÄĚ, og den anden var den irrationelle sj√¶l eller ‚ÄĚalogos‚ÄĚ. Den sidstn√¶vnte blev igen opdelt i to dele eller aspekter − thymichon og epithymichon ‚Äď som sammen med den guddommelige sj√¶l og √•nd og krop udg√łr de syv principper i √•ndsvidenskaben. (Se ogs√• Kama, Manas, Prana og Principper).

Epoptai
(Gr√¶sk). Epoptai eller Epoptes best√•r af ‚ÄĚepi‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚefter‚ÄĚ, og ‚ÄĚopt‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚat se‚ÄĚ. I de Eleusinske mysterier er det seeren, overv√•geren, mestermureren eller den, der kender den oph√łjede vision eller den guddommelige plan. Epoptai er indviet i mysteriernes h√łjeste grad − Epopteia. Det er en indviet, der blandt flere √•ndelige egenskaber, har udviklet clairvoyance. Det stadie, der er opn√•et ‚Äď Epopteia ‚Äď var indvielsernes syvende og h√łjeste grad i de Eleusinske mysterier, hvor den indre guddom str√•lede ud fra mennesket, fordi kandidaten nu var blevet √©t med sin indre guddommelighed. (Se ogs√• Clairvoyance og Eleusinske mysterier).

Equinox
(Latin). Equinox stammer fra ‚ÄĚaequinoctium‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚlige n√¶tter‚ÄĚ. Det er de to √•rlige tidspunkter, hvor Solen i sin elliptiske bane omkring ekliptika krydser himlens √¶kvator. Tidspunkterne falder i det 21. √•rhundrede omkring 19.-20. marts dansk tid, og det kaldes for√•rsj√¶vnd√łgn p√• den nordlige halvkugle og efter√•rsj√¶vnd√łgn p√• den sydlige halvkugle. Og 22.-23. september kaldes efter√•rsj√¶vnd√łgn p√• den nordlige halvkugle og for√•rsj√¶vnd√łgn p√• den sydlige halvkugle, og her er det almindeligt at sige, at dagene og n√¶tterne har samme l√¶ngde. Men iflg. definitionen er de to ‚ÄĚhalv√•r‚ÄĚ ikke lige lange, for sommerhalv√•ret p√• den nordlige halvkugle er n√¶sten en uge l√¶ngere end vinterhalv√•ret. P√• den sydlige halvkugle er sommerhalv√•ret tilsvarende en uge kortere end vinterhalv√•ret. Det skyldes, at Jordens bane om Solen er elliptisk, og at man befinder sig i en astronomisk periode, hvor den nordlige del af Jordens akse h√¶lder mod Solen i den periode, hvor Jorden i sin bane er l√¶ngst fra Solen. Der er p√• trods af navnet j√¶vnd√łgn ikke tale om d√łgn, men om pr√¶cise tidspunkter. Tidspunkterne, hvor dag og nat er lige lange, falder altid f√łr for√•rsj√¶vnd√łgn og efter efter√•rsj√¶vnd√łgn. J√¶vnd√łgnspunkterne er derfor de punkter p√• himmelkuglen, hvor ekliptika og himlens √¶kvator sk√¶rer hinanden. For√•rspunktet i V√¶dderen har rektascensionen 0 timer, og efter√•rspunktet i Jomfruen har 12 timer. Sk√¶ringspunktet eller j√¶vnd√łgnspunktet ved for√•rsj√¶vnd√łgn p√• den nordlige halvkugle kaldes V√¶dderens 1. grad. Men punktet skifter kontinuerligt med en retrograd bev√¶gelse omkring ekliptika, der str√¶kker sig over ca. 25.920 √•r. Perioden er meget vigtigt, for hver astronomisk cyklus har betydning for kosmiske og menneskelige cyklusser. Den er opdelt i tolv dele i overensstemmelse med de tolv tegn i dyrekredsen, som hver udg√łr 2.160 √•r, og i √•ndsvidenskaben kaldes det for den messianske cyklus som markerer en ny Verdensl√¶rers komme. (Se ogs√• Astrologi og Verdensl√¶rer).

Erebos
(Gr√¶sk). Erebos eller Erebus er symbol p√• m√łrket i den gr√¶ske mytologi. Ordet Erebos er sandsynligvis af √łsterlandsk oprindelse, og det betyder ‚ÄĚsolnedgang‚ÄĚ eller ‚ÄĚvest‚ÄĚ. ‚ÄĚEreb‚ÄĚ p√• hebr√¶isk og f√łnikisk betyder ‚ÄĚaften‚ÄĚ. P√• assyrisk betyder ordet at ‚ÄĚg√• ned‚ÄĚ med henvisning til Solen. Erebos er s√łn af Chaos, og hans s√łskende er Nyx (eller Nux), Gaia, Tartaros og Eros. Nyx symboliserer natten, og er ligesom Erebos udg√•et fra Chaos. Erebos og Nyx blev betragtet som et gudepar, og i nogle versioner undfangede de Aither, som er symbol p√• √•nden og Hemera, som er symbol p√• dagen. Med andre ord er det m√łrket, der avler lyset. I skabelsens efterf√łlgende processer repr√¶senterede m√łrket og den usynlige √•nd det aktive aspekt, mens lyset og dagen var det passive aspekt ‚Äď dvs. det substantielle eller formm√¶ssige aspekt. De gamle egyptere oplyser noget lignende, for de sagde, at ‚ÄĚm√łrket er st√łrre end lyset, for m√łrket kom f√łr lyset‚ÄĚ. Esoterisk set betyder det, at lyset dybest set er symbol p√• skabelse og manifestation, som er udtryk for en begr√¶nsning, hvorimod m√łrket er symbol p√• den ubegr√¶nsede guddommelige tilstand, der kaldes ‚ÄĚintet, som rummer alt‚ÄĚ. Erebos er forbundet med det guddommelige eller aktive aspekt, der er √•rsag til skabelsen, mens lyset og skabelsen repr√¶senterer en virkning. I den hinduistiske filosofi svarer det til Brahman, mens Nyx repr√¶senterede det passive aspekt, og det svarer til Pradhana eller Mulaprakriti. Iflg. Hom√©r og andre gr√¶ske digtere er Erebos en betegnelse for ‚ÄĚskyggeriget‚ÄĚ ‚Äď et m√łrkt sted, som de d√łde henvises til. Oprindeligt forestillede man sig, at Erebos befandt sig i det fjerne Vesten ligesom Elysion i Okeanos. Senere blev Erebos flyttet til et sted dybt inde i Jorden. Elysion kaldes i sin latiniserede form Elysium. P√• dansk kaldes stedet for ‚ÄĚDe saliges √łer‚ÄĚ, og i den gr√¶ske mytologi er Elysion en variant af efterlivet. De kristnes Himlen er uden tvivl inspireret fra gr√¶kernes Elysion. Elysion er dermed den direkte mods√¶tning til Tartaros. Iflg. Pindar herskede titanen Kronos i Elysion ‚Äď og det gjorde han ogs√• i den gr√¶ske urtid. Gudernes udvalgte blev f√łrt til Elysion, hvor der ventede evigt liv i lyksalighed. I mods√¶tning til Hades og Tartaros l√• Elysion derfor ikke i underverdenen, men var angiveligt nogle √łer langt ude mod vest p√• den anden side af Okeanos ‚Äď et sted i Atlanterhavet. Iflg. Hesiod var det Heroerne, som af selveste Zeus blev vist den √¶re at blive sk√¶nket evigt liv i Elysion. Erebos er p√• en m√•de et paradoks, for kosmisk set er det m√łrke, der tales om, identisk med lyset fra den kosmiske √•nd, der befinder sig langt ud over menneskets fatteevne. For et menneskes intellekt er Erebos m√łrke, fordi selv menneskets intellektuelle lys er en sekund√¶r afspejling af det kosmiske m√łrke. Intellektet er i virkeligheden en skygge af det kosmiske m√łrke. Derfor symboliserede gr√¶kerne m√łrke og nat med lyset af den kosmiske √•nd i forbindelse med urstoffet, som kaldes natten, og som f√łdte den kosmisk √¶ter og dagen. Men betegnelsen Erebos blev desuden overf√łrt til underverdenen, fordi √•ndens totale udstr√¶kning n√•r helt ned til de laveste omr√•der i kosmos. Men √•nden er skjult for menneskets intelligens, og derfor er den identisk med m√łrke. (Se ogs√• Aither, Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Brahma, Brahman, Chaos, Demeter, Elysion, Eros, Gaia, Hades, Hefaistos, Hera, Hestia, Kronos, Mulaprakriti, Nyx, Okeanos, Poseidon, Pradhana, Python, Tartaros, Tyfon, Uranus og Zeus).

Ereshkigal
(Sumerisk). Ereshkigal er ‚ÄĚdet store steds dronning‚ÄĚ. Det er et af mange babyloniske navne p√• underverdenens herskerinde. Ereshkigal svarer til den gr√¶ske Persefone og den nordiske Hel. En myte fort√¶ller, hvordan pestguden Nergal opf√łrte sig uforskammet over for Ereshkigals budbringer og som straf m√•tte han bos√¶tte sig i underverdenen, hvor han giftede sig med hende. (Se ogs√• Allatu, Hel og Persefone).

Eridanus
(Gr√¶sk). Eridanus er en flod i den gr√¶ske mytologi, og Zeus kastede Phaethon − s√łn af Helios (Solen) ‚Äď i floden, da han tankel√łst fors√łgte at k√łre Solvognen, og han var lige ved at s√¶tte ild til Jorden. Eridanus er identisk med den hellige flod Nilen i Egypten, og de etymologiske r√łdder er de samme som dem, man har fundet i Jordan. Myten om Phaethon henviser bl.a. til geologiske √¶ndringer, og Eridanus har b√•de kosmisk og jordisk betydning. I de tidligste henvisninger til den rindende flod, er der en mystisk oplysning om, at den indhyller verden. Det er en henvisning til den str√łm af inspiration, der flyder nedad i forbindelse med √•ndens nedstigning i de modtageliges tankesind. (Se ogs√• Hapi, Helios, Jordan, Nilen, Phaethon og Zeus).

Erman
(Egyptisk). Erman, Adolf (1854-1937) var tysk egyptolog. Hans grammatiske unders√łgelser udg√łr i nutiden fundamentet for studiet af det oldegyptiske sprog. Han var initiativtager til og udgiver af den store "W√∂rterbuch der √§gyptischen Sprache", som udkom 1926-1931. Hans indsats for egyptologien har v√¶ret ubeskrivelig stor, og han betragtes som en af de vigtigste egyptologer siden franskmanden Jean-Francois Champollion. (Se ogs√• Champollion og Gardiner).

Eros
(Gr√¶sk). Eros var gud for k√¶rlighed i den gr√¶ske mytologi. Hans romerske modstykke var Amor, der fortolkes som ‚ÄĚbeg√¶r‚ÄĚ. Flere myter g√łr Eros til en af de syv oprindelige skaberguder i den gr√¶ske gudekreds, men i andre er han s√łn af Afrodite. I de gamle gr√¶ske kilder pr√¶senteres Eros i flere forskellige forkl√¶dninger. I de tidligste kilder (kosmogonierne, hos de tidligste filosoffer og i mysterieteksterne) er Eros en af de oprindelige skaberguder, der er forbundet med manifestationen af kosmos. Hos Hesiod kaldes han en af de aller√¶ldste guder, men i senere kilder bliver Eros som sagt fremstillet som s√łn af Afrodite med enten Ares, Zeus eller Hermes. Eros‚Äô drilagtige indblanding i guders og menneskers anliggender skabte k√¶rlighedsb√•nd, der ofte var illegitime. De senere satiriske digtere pr√¶senterede ham til sidst som et barn med bind for √łjnene, og dermed blev Eros forl√łberen til den buttede Amor i ren√¶ssancen. Det er naturligvis en overraskende udvikling i betragtning af, at han i begyndelsen af den gr√¶ske poesi og kunst blev afbildet som en fuldvoksen mand, der personificerede seksuel kraft og erotisk tiltr√¶kning. I det f√łr-klassiske Gr√¶kenland fandtes der en Eros-kult, men den havde ikke s√• stor indflydelse som Afrodites. Men i senantikken blev Eros tilbedt af en fertilitetskult i Thespiai i B√łotien. I Athen delte han en meget popul√¶r kult med Afrodite, og den fjerde dag i hver m√•ned var helliget Eros. Eros er symbol p√• b√•de k√¶rlighed og beg√¶r, og iflg. Hesiod er han en af fire guddomme, der har skabt sig selv. De andre er Chaos, Gaia og Erebos. Eros symboliserer den kosmiske kraft, der er √•rsag til, at det umanifesterede s√łger manifestation ved egen kraft. Det er guddommelig k√¶rlighed, vilje, beg√¶r, og √łnsket om at manifestere via skabende aktivitet, og dermed give liv og eksistens til alt levende. Beg√¶ret findes derfor i guderne og i hele naturen. Efter at verdenerne var manifesteret, opstod Eros i form af ‚ÄĚFohat‚ÄĚ ‚Äď den evigt aktive kraft, som samler og kombinerer elemental-atomerne. Fohat er i sin egenskab af guddommelig k√¶rlighed identisk med Eros. Han symboliserer den elektriske kraft, der er kendt som affinitet og sympati. Han repr√¶senterer fors√łget p√• at bringe den rene √•nd ‚Äď der ikke kan adskilles fra Det Absolutte ‚Äď i forening med sj√¶len. Eros fungerer p√• mange planer ligesom hans synonymer Kama, Amor og Cupido. Eros-Phanes eller Protogonos, der betyder ‚ÄĚnyf√łdt‚ÄĚ, er et aspekt af k√¶rlighedens gud Eros, hvor ‚ÄĚphanes‚ÄĚ betyder ‚ÄĚafsl√łret‚ÄĚ dvs. manifesteret. Det er en af de orfiske treenigheder ‚Äď Chaos, Kronos og Phanes ‚Äď der udvikler sig fra det guddommelige eller kosmiske √¶g (Verdens√¶gget), som ‚ÄĚbefrugtes af rummets √¶teriske vinde‚ÄĚ. Vinden er ‚ÄĚGuds √•nd‚ÄĚ eller rettere det ‚ÄĚukendte m√łrkes √•nd‚ÄĚ (Platons guddommelige id√©), som angiveligt bev√¶ger sig i √¶teren. Det svarer til Eros, der af Hesiod beskrives som det tredje aspekt i den oprindelige gr√¶ske treenighed af Urania, Gaia og Eros. Der er et forholdsvis t√¶t sl√¶gtskab mellem Eros eller Eros-Phanes og det √•ndelige aspekt af Fohat. (Se ogs√• Aither, Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Chaos, Cupido, Demeter, Elemental, Eros-Phanes, Fohat, Gaia, Hades, Hefaistos, Hera, Hestia, Kama, Kosmogoni, Manas, Nyx, Poseidon, Protogonos, Python, Tartaros, Tyfon, Uranus, Verdens√¶gget og Zeus).

Eros-Phanes
(Gr√¶sk). Eros-Phanes best√•r af Eros, der er k√¶rlighedens gud, og ‚ÄĚphanes‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚafsl√łret‚ÄĚ eller ‚ÄĚmanifesteret‚ÄĚ. Det er en af de orfiske treenigheder − Chaos, Kronos og Phanes ‚Äď der udvikler sig fra det guddommelige eller kosmiske √¶g, som rummets √¶teriske vinde befrugtede. Det svarer til Eros, som Hesiod g√łr det tredje aspekt af den oprindelige gr√¶ske treenighed, der best√•r af Uranus (Ouranos), Gaia, og Eros. Der er et forholdsvis t√¶t sl√¶gtskab mellem Eros eller Eros-Phanes og det √•ndelige aspekt af Fohat. (Se ogs√• Chaos, Eros, Fohat, Gaia, Kronos, Uranus og Protogonos).

Esh Metsareph
(Hebr√¶isk). Esh Metsareph best√•r af ‚ÄĚesh‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚild‚ÄĚ, og roden ‚ÄĚtsaraph‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚat smelte‚ÄĚ, ‚ÄĚraffinere‚ÄĚ eller ‚ÄĚrense‚ÄĚ. Esh Metsareph er derfor rensning med ild. En af b√łgerne i den s√•kaldte dogmatiske Kabbala, kaldes s√¶dvanligvis ‚ÄĚDen rensende ilds bog‚ÄĚ, og den anses af nogle for at omhandle et sj√¶ldent hermetisk og alkymistisk arbejde. (Se ogs√• Kabbala).

Eshmim
(Hebr√¶isk). Eshmim er ‚ÄĚhimlene‚ÄĚ eller ‚ÄĚhimmelhv√¶lvingen‚ÄĚ med Solen, planeterne og stjernerne. Eshmim stammer fra roden ‚ÄĚsm‚ÄĚ, som betyder ‚ÄĚat placere‚ÄĚ eller ‚ÄĚat anbringe‚ÄĚ, men hentydning til planeterne.

Eskatologi
(Gr√¶sk). Eskatologi stammer fra ‚ÄĚeschatos‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚyderst‚ÄĚ eller ‚ÄĚsidst‚ÄĚ. Eskatologi er l√¶ren om de sidste begivenheder, verdens undergang og den yderste dom, og hermed mener man begivenhederne ved tidernes slutning. Id√©en om tidernes slutning, verdens ende eller verdens undergang er ofte en fordrejning af kendsgerningen om de ofte dramatiske begivenheder, der f√łlger med en tidsalders afslutning. En ny tidsalder vil medf√łre nye v√¶rdier ‚Äď et paradigmeskift. N√•r materialismens tidsalder slutter, vil det opleves som ‚ÄĚverdens ende‚ÄĚ eller ‚ÄĚverdens undergang‚ÄĚ for de mennesker, der har baseret deres liv p√• kapital og materialisme ‚Äď men verden best√•r og livet forts√¶tter, men p√• et andet v√¶rdigrundlag.

Esna
(Egyptisk). Esna ligger ca. 55 km syd for det gamle Theben (Luxor). Gr√¶kerne kaldte byen ‚ÄĚLatopolis‚ÄĚ, som betyder ‚ÄĚfiskens by‚ÄĚ efter Esna-templets fiskeritualer. I gammel tid hed den ‚ÄĚTesnet‚ÄĚ, som i tidens l√łb blev til ‚ÄĚEnit‚ÄĚ og ‚ÄĚYunit‚ÄĚ, og til slut blev til det arabiske ‚ÄĚEsna‚ÄĚ. Esna-templet ligger midt i byen ni meter under det nuv√¶rende gadeniveau. Esna var templet for skaberguden Khnum og hans gudindetriade ‚Äď Anuket, Neith og Satet. Khnum-kulten var udbredt over hele Egypten fra et meget tidligt tidspunkt, og m√¶rkeligt nok er Khnums mest ber√łmte tempel i Esna f√łrst bygget ved slutningen af Egyptens historiske periode. Templet blev bygget af de romerske kejsere Claudius og Vespasian i det f√łrste √•rhundrede e.Kr. Templet er meget √łdelagt, og kun hypostylhallen med 24 s√łjler er tilbage. I Esna havde man en speciel fiskekult. I det gamle Egypten var fisken et helligt dyr, som man mumificerede og begravede p√• store gravpladser. Fisken var desuden gudinden Neiths hellige fisk. Talrige ritualer og religi√łse tekster, der er indgraveret p√• tempelv√¶ggene, stammer fra Decius‚Äô regeringstid (249-251 e.Kr.). Teksterne fort√¶ller bl.a. om, at verdens skabelse blev udf√łrt af Neith, som efter sit f√łrste skaberv√¶rk drog ud fra sin egen by Sais (Heliopolis). Hun forlod Khnum for at forts√¶tte den skabergerning, som han havde udf√łrt med at forme menneskelegemer p√• sit pottemagerdrejebord. (Se ogs√• Anuket, Elephantine, Heliopolis, Khnum, Neith og Satet).

Esoterisk
(Gr√¶sk). Esoterisk stammer fra ‚ÄĚesoterikos‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚindadvendt‚ÄĚ. I den gr√¶ske filosofihistorie er det betegnelsen for forel√¶sninger eller skrifter, der er beregnet for medlemmer af en filosofisk skole. Betegnelsen blev f√łrste gang brugt af Aristoteles. Jesus gav privat undervisning til sine disciple, mens en anden undervisning blev givet til offentligheden pr√¶cist p√• samme m√•de som fortidens religi√łse og filosofiske l√¶rere altid har gjort det. I √•ndsvidenskaben betyder esoterisk ‚ÄĚindre‚ÄĚ eller ‚ÄĚskjult‚ÄĚ i mods√¶tning til eksoterisk, der betyder ‚ÄĚydre‚ÄĚ og ‚ÄĚsynligt‚ÄĚ (for de fysiske sanser). I √•ndsvidenskaben henviser esoterisk til den skjulte indre, √•ndelige betydning, der ligger bag alle former og begivenheder. Ordet bruges ofte i relation til l√¶ren om det indre menneske og de indre eller h√łjere bevidsthedsplaner. Den esoteriske l√¶re kaldes ogs√• for visdomsl√¶ren eller den evige visdom. Men ordet d√¶kker ogs√• den indre betydning af ydre, eksoteriske former, symboler og dogmer. Den indsigt, der afsl√łres under indvielserne, er esoterisk, men den bliver eksoterisk i samme √łjeblik, den offentligg√łres. Meget af den viden, der i nutiden offentligg√łres via √•ndsvidenskaben, har tidligere tilh√łrt den esoteriske eller hemmelige viden, men nu er det blevet tilladt at offentligg√łre den hemmelige l√¶re, og den del af ‚ÄĚden esoteriske l√¶re‚ÄĚ er derfor reelt ikke l√¶ngere esoterisk. Den esoteriske l√¶re var og er stadig en l√¶re, som hverken kan forst√•s eller modtages med udbytte, hvis man ikke tidligere er blevet forberedt via studier og undervisning. Eksoterisk eller ydre bel√¶ringer blev ofte givet i et symbolsprog, som kun afsl√łrede den esoteriske betydning for de mennesker, der havde n√łglerne til fortolkning. (Se ogs√• Aristoteles, Eksoterisk, Esoterisk skole, Esoterisme, Jesus, Okkult og Okkultisme).

Esoterisk astrologi
Esoterisk astrologi er videnskaben om de energier, der er √•rsag til de virkninger, som kommer til udtryk i personligheden i form af tanker, f√łlelser og handlinger via det fysiske legeme. Den esoteriske astrologi er en udviklingsorienteret astrologi, der har til form√•l at vejlede klienten til forst√•else af sj√¶lens hensigt med inkarnationen. Det er desuden en metode til indsigt i menneskets str√•leopbygning, dvs. de energier, der styrer sj√¶len, personligheden og dens tre legemer ‚Äď mentallegemet, astrallegemet og det fysisk-√¶teriske legeme. I nutiden er ingen astrologer i stand til at l√¶gge et √¶gte esoterisk horoskop, for det foruds√¶tter, at astrologen er fuldt sj√¶lsbevidst. De astrologer, der arbejder med esoterisk astrologi l√¶gger derfor v√¶gt p√• is√¶r ascendanten og de esoteriske herskere, som kan antyde sj√¶lens m√•l og hensigt. (Se ogs√• Astrologi, Eksoterisk, Esoterisk, Esoterisme, Okkult og Okkultisme).

Esoterisk skole
I en esoterisk skole undervises man ikke alene i den esoteriske l√¶re, visdomsl√¶ren eller √•ndsvidenskab. Man l√¶rer desuden at opbygge kontakt til sj√¶len, og at arbejde som en bevidst sj√¶l, der kontrollerer en t√¶nkende, f√łlende, handlende og intelligent personlighed mod sj√¶lens m√•l. M√•let er et delm√•l i den guddommelige plan for menneskeheden og planeten. (Se ogs√• Eksoterisk, Esoterisk, Esoterisme, Okkult og Okkultisme).

Esoterisme
(Gr√¶sk). Esoterisme er afledt af ‚ÄĚesoterisk‚ÄĚ, der stammer fra ‚ÄĚesoterikos‚ÄĚ, som betyder ‚ÄĚindadvendt‚ÄĚ. En esoteriker praktiserer esoterisme, og det indeb√¶rer en indsats for at leve i overensstemmelse med tilv√¶relsens indre realiteter. Esoterisme vil sige, at man g√•r dybere end det kvantitative og opdager kvaliteten, som ligger latent i enhver form. Esoterisme vil sige, at man betragter den tilsyneladende meningsl√łshed, der kendetegner mange begivenheder og afd√¶kker meningen med dem. Esoterisme betyder, at man indser, at bag ethvert menneskes udtryk, eller enhver naturlig begivenhed ligger et dybt aspekt af ubetinget k√¶rlighed. Hvis man er i stand til at praktisere esoterisme, bliver livet beriget og styret af det form√•l, der beliver enhver √•rsag og enhver virkning. (Se ogs√• Eksoterisk, Esoterisk, Okkult og Okkultisme).

ESP
(Amerikansk). ESP betyder ‚ÄĚextra-sensory perception‚ÄĚ, (dvs. metafysisk opfattelsesevne). ESP er evnen til at opfatte indtryk og informationer, der stammer fra h√łjere bevidsthedsomr√•der end de fem fysiske sanser. ESP blev oprindeligt indf√łrt af den amerikanske professor Joseph Banks Rhine for begrebet Telepati ‚Äď tankeoverf√łring. Han var amerikansk botaniker, der grundlagde den videnskabelige forskning af parapsykologi som en gren af psykologien. Han grundlagde et laboratorie for parapsykologi ved Duke University, stiftede ‚ÄúJournal of Parapsychology‚ÄĚ, ‚ÄúThe Foundation for Research on the Nature of Man‚ÄĚ og ‚ÄúThe Parapsychological Association‚ÄĚ. Joseph Banks Rhine skrev b√łgerne ‚ÄúExtrasensory Perception and Parapsychology: Frontier Science of the Mind‚ÄĚ. (Se ogs√• Clairalience, Clairaudience, Claircognizance, Clairgustance og Clairsentience, Clairvoyance, ESP-fors√łg, Remote viewing og Telepati).

ESP-fors√łg
ESP-fors√łg er eksperimenter, der skal bevise eksistensen af ESP i dens mange former. (Se ogs√• ESP).

Esse
(Latin). Esse betyder ‚ÄĚv√¶ren‚ÄĚ eller ‚ÄĚessens‚ÄĚ. Ab Esse ses nogle gange som mods√¶tning til Ab Posse, som betyder, at fra en tings eksistens kan man r√¶sonnere sig til dens potentialer. Esse kan sammenlignes med at eksistere, p√• samme m√•de som v√¶ren kan betragtes som en mods√¶tning til tilv√¶relsen. Alexander Wilder definerede skabelse som det, der fra Esse kommer ind i eksistens − fra v√¶ren ind i tilv√¶relsen − fra det evige ind i kosmos, tid og rum. (Se ogs√• Essens og V√¶renhed).

Essens
(Latin). Essens stammer fra ‚ÄĚesse‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚv√¶ren‚ÄĚ. Essens er en enheds eller et elements karakteristiske natur. I en vis forstand svarer Essens til Svabhavat (substans) i betydningen en karakteristisk art, en bestemt type skabning eller individualitet. (Se ogs√• Esse og Svabhavat).

Essæerne
(Hebr√¶isk). Ess√¶erne er et ord, der sandsynligvis stammer fra det hebr√¶iske ‚ÄĚasa‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚat helbrede‚ÄĚ. Josefus (37/38-100 e.Kr.) − hebr√¶isk Yosef ben Matitjahu, latinsk Flavius Iosephus − var j√łdisk historiker fra antikken, og han omtalte Ess√¶erne som en af tre vigtigste j√łdiske sekter fra omkring midten af det 2. √•rh. f.Kr. Betegnelsen ‚ÄĚhealer‚ÄĚ, svarede ofte til frelser eller l√¶rer. Ess√¶erne var en j√łdisk sekt, der studerede den esoteriske l√¶re. Det var en temmelig eksklusiv sekt, der tilsluttede sig den j√łdiske tradition p√• nogle omr√•der, men blev betragtet som k√¶tterske p√• andre. Deres hovedprincipper var aktiv velg√łrenhed og selvdisciplin. De havde en esoterisk skole, som var beskyttet af tavshedsl√łfter og hemmeligholdelse, som kun kunne afsl√łres efter passende pr√łvetid og via forskellige grader. Josefus, der beskriver f√¶llesskabets regler, fort√¶ller om et roligt liv, der var delt mellem praktiske opgaver, r√•dsforsamlinger og rituelle ceremonier. Pliny sagde, at Ess√¶erne levede i n√¶rheden af Det D√łde Hav ‚ÄĚper millia s√¶culorum‚ÄĚ ‚Äď dvs. for tusinder af √•r siden. Nogle mener, at Ess√¶erne var ekstremistiske faris√¶ere. Andre p√•st√•r − og det er m√•ske den sande teori ‚Äď at de er efterkommere af Benim-nabim, der omtales i Biblen, og de mener, at de var Nazar√¶ere og Kenitter, et folk, der bl.a. opfattes som Kains efterkommere, og iflg. oplysningerne i 1. Mosebog ser det ud til, at Kenitterne var et omrejsende nomadefolk, der var kompetente smede. Bibelen giver ingen direkte oplysninger om deres oprindelse eller afstamning. De blev senere sat i forbindelse med Midianitterne. De havde mange buddhistiske id√©er og skikke, og Eusebius, og efter ham den engelske forfatter Thomas de Quincey (1785-1859), p√•stod, at Ess√¶erne var identisk med de tidlige kristne. Betegnelsen ‚ÄĚbroder‚ÄĚ blev brugt i den tidlige kristne kirke, og betegnelsen stammede fra Ess√¶erne, som var et broderskab p√• samme m√•de som de tidlige konvertitter. (Se ogs√• Eusebius)

Etik
Etik i √•ndsvidenskaben er en filosofi, der handler om moralsk adf√¶rd, som er baseret p√• det indre menneske og Universets indre lovm√¶ssigheder. Etik er derfor ikke kun en kodeks for h√¶vdvunden adf√¶rd. Begrundelsen for den moralske adf√¶rd afh√¶nger af det individuelle syn p√• mennesket og Universet. √Öndsvidenskaben skelner mellem et menneskets sj√¶l og dets uvirkelige personlige masker, som forveksles med sj√¶len. Det samme gjorde Immanuel Kant, som sagde, at det er et menneskes motiv med handlingen, og ikke handlingens udfald, der afg√łr handlingens moralske v√¶rdi. Hvis en person handler af ren egoisme, og handlingen resulterer i noget godt for alle mennesker, s√• har menneskets handlinger ingen moralsk v√¶rdi. Hvis et andet menneske handler ud fra √łnsket om at hj√¶lpe andre, men handlingen resulterer i at skade andre mennesker, s√• har menneskets handlinger moralsk v√¶rdi, for motivet var uanset konsekvenserne af handlingen gode, og det g√łr mennesket til en moralsk skabning. Iflg. Immanuel Kant er der intet andet godt end den gode vilje, og den gode vilje er udelukkende god p√• grund af det, den vil. Kriteriet for det moralsk rigtige motiv er derfor et sp√łrgsm√•l om, motivet er i overensstemmelse med moralloven. Moralloven m√• v√¶re a priori, for den skal v√¶re universel og almengyldig, og det er kun a priori, hvis den er universel − alts√• en universel lov der g√¶lder for alle. A priori kommer af latin og betyder ‚ÄĚfra det tidligere‚ÄĚ. A priori er en erkendelse, der er opn√•et via fornuften alene. A priori kommer derfor f√łr erfaringen. N√•r det enkelte menneske har erkendt den basale enhed med Universet − ikke alene √•ndeligt, men p√• alle planer ‚Äď vil det menneske, der studerer √•ndsvidenskab, str√¶be efter at underordne personligheden, s√• mennesket arbejder for det f√¶lles bedste for hele menneskeheden i alt, hvad det foretager sig. Mennesket vil efterh√•nden indse, at der ikke findes en ydre moralsk forpligtelse, der kr√¶ver, at det undertrykker de personlige √łnsker for at yde det f√¶lles bedste for andre, for holdningen bliver den vigtigste i livet. P√• den m√•de opn√•r man √•ndelige kr√¶fter, egenskaber og karaktertr√¶k sammen med intellektuel ekspansion. N√•r mennesket efterh√•nden bliver stadig mere fuldkomment, kombineres udviklingen med indvielse og ultimativt med mesterskab. Menneskets etiske fornemmelse er en manifestation af dets bevidsthed og frivillige samarbejde med Universets iboende √•ndelige love. Intet menneske kan skabe ubalance uden at skabe disharmoni i menneskehedens hierarki, som det selv er en del af det, og ubalancer medf√łrer altid en karmisk tilbagevirkning − ikke som h√¶vn eller straf, men for at justere eller genoprette den forstyrrede harmoni. Selv om lovene er evige og uforanderlige, s√• varierer graden af deres manifestation afh√¶ngig af tidspunkterne og grupperne. Derfor kan man ogs√• tale om etik i relativ forstand. (Se ogs√• Karma).

Etiopisk dynasti
(Egyptisk). Efter at have v√¶ret en vasalstat i Ny Rige lykkedes det for Nubien at erobre Egypten ved slutningen af den Libyske periode. Cirka 730 f.Kr. blev Piankhi af Napata den f√łrste sudaneser, der gik over i historien, da han erobrede √ėvre-Egypten (Egyptens sydlige del) og fik det symbolske herred√łmme over Nedre-Egypten (Egyptens nordlige del). Da deltaet blev erobret af Shabaka (715 f.Kr.) opstod 25. dynasti af nubiske konger, som regerede et halvt √•rhundrede, og det vigtigste medlem var Taharqa. Dynastiet kaldes Kushite efter navnet Kush, som var de gamle egypteres navn for Sudan ‚Äď eller efter den gr√¶ske tradition ‚Äď det Etiopiske Dynasti. I 660 f.Kr. bragte Psammetichus I en ende p√• det etiopiske herred√łmme, som ellers havde tilladt Egypten at f√• en ren√¶ssance, og som gav Sudan en chance for at tilegne sig en del af den faraoniske kultur. (Se ogs√• Libysk periode og Psammetichus I).

Etruskerne
Etruskerne er et fortidigt italienske folk fra f√łr romertiden. Blandt de √¶ldre gr√¶ske historikere tales der om Tyrrhenoi eller Tyrsenoi og kongen af Lydia, der hed Tyrrhenos, som var hovedhoved for en koloni i Umbrien, hvor man praktiserede pelagianisme. Pelagianisme var i 400-tallet en fork√¶tret asketisk bev√¶gelse med en teologisk l√¶re, det var opkaldt efter Pelagius, som p√•stod, at ethvert menneske af natur er godt, og derfor er i stand til at lade v√¶re med at synde i kraft af sin medf√łdte frie vilje. Romersk historie omtaler en blandet befolkning − Etruski, Tuski eller Rasenna − der bestod af indvandrere fra Asien, som kom over Alperne. De bevarede meget af deres gamle kultur med demoraliserede vaner, som de spredte til det italienske folk. Gennem den romerske historie er Etrurien (antikt landskab i Mellemitalien) og Etruskerne blevet betragtet af folk fra stort set alle sociale klasser, der var under indflydelse af Rom, som en befolkningsgruppe, der var eksponenter for magi, mystiske tanker og esoterisk filosofi.

Ets Ha-Hayyim
(Hebr√¶isk). Ets Ha-Hayyim er ‚ÄĚLivets Tr√¶‚ÄĚ, som nogle gange bare kaldes ‚ÄĚTr√¶et‚ÄĚ (Chald ‚Äėilan). Ets Ha-Hayyim er et kabbalistisk begreb, der bruges om de 10 Sephiroth, n√•r Kabbalaen er vist skematisk i tre kolonner med tre Sephiroth i hver. Kabbalaen er kronet med den 10. Sephira, der kaldes Kether. Ets Ha-Hayyim er et vigtigt kabbalistisk arbejde, som ofte n√¶vnes sammen med Zohar. (Se ogs√• Ain-Soph, Binah, Chesed, Chokmah, Geburah, Hod, Jesod, Kabbala, Malkuth, Netzach, Sephiroth, Tiphereth og Zohar).

Eukaristi
(Gr√¶sk). Eukaristi stammer fra ‚ÄĚeucharistia‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚtaksigelse‚ÄĚ. Ordet er afledt af ‚ÄĚeu‚ÄĚ og ‚ÄĚcharis‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚgunst‚ÄĚ. Eukaristi er betegnelsen for den hellige nadvers sakramente i den romersk-katolske kirke, der er en gentagelse af Jesu takkeb√łn over br√łd og vin ved den sidste nadver aftenen f√łr korsf√¶stelsen, hvor han symbolsk gav apostlene sit legeme og sit blod. Ritualet blev vedtaget i de tidlige √•rhundreder af den kristne √¶ra. Den oprindelige betydning var en taksigelse over √•ndens manifestation eller den indre guds − sj√¶lens − tilsynekomst i novicen eller den indviede, men ritualet blev efterh√•nden degraderet til et rent ceremonielt ritual, som blev baseret p√• ceremonien for Bakkus, hvor der indgik indtagelse af vin og br√łd. Vinen symboliserer √•nden, og br√łdet er symbol p√• det manifesterede legeme, som repr√¶senterer √•nden i stoffet. (Se ogs√• Bakkus, Dionysos og Nadver).

Eunuk
(Gr√¶sk). Eunuk stammer fra ‚ÄĚeunuchos‚ÄĚ, der egentlig betyder ‚ÄĚsengevogter‚ÄĚ. En eunuk eller en kastrat er en kastreret mand i tempeltjeneste. I mellem√łstlige oldtidskulturer kunne tempelpr√¶ster v√¶re eunukker, fordi de havde dedikeret deres liv til en gudinde ved at ofre deres manddom til hende. En eunuk kunne ogs√• v√¶re en slave, sultanens haremsvogter eller slaver ved fyrstehoffer. Eunukker var som regel tjenere eller slaver, der var kastreret p√• grund af deres opgave. I teorien kunne en eunuk blive ‚ÄĚherskerens √łre‚ÄĚ. Eunukker var ogs√• kastratsangere, der blev kastreret f√łr puberteten for at bevare det pr√¶pubert√¶re stemmeleje. Andre blev kastreret for at varetage funktioner, hvor k√łnsdrift er u√łnsket. (Se ogs√• Harem).

Eurus
(Gr√¶sk). Eurus (Subsolanus p√• latin) var √łstenvinden i den gr√¶ske mytologi, men Eurus var ikke forbundet med nogen af gr√¶kernes tre s√¶soner. Eurus er den eneste af de fire Anemoi, der ikke n√¶vnes af Hesiod. Han boede i n√¶rheden af slottet, hvor solguden Helios − Solen i det fjerne √ėsten − boede. (Se ogs√• Aeolus, Anemoi, Boreas, Notos og Zephyrus ).

Eurydike
(Gr√¶sk). Eurydike er symbol p√• kraft og sandhed. I gr√¶sk mytologi var hun Orfeus‚Äô elskede, og han fors√łgte forg√¶ves at bringe hende tilbage fra Hades. Efter hendes alt for tidlige d√łd fik han adgang til underverdenen for at f√łre hende tilbage til den fysiske verden, men han mistede hende igen. √Ügteskabet mellem Orfeus og Eurydike er en af mange lignende allegorier, der beskriver foreningen af den indviede med den esoteriske sandhed, som blev erhvervet efter h√•rde kampe. Kort tid efter √¶gteskabet blev Eurydike forfulgt af Aristaios, som blev forelsket i hendes sk√łnhed. Hun tr√•dte p√• en giftslange og d√łde, da Aristaios fors√łgte at voldtage hende. Aristaios er symbol p√• en brutal magt, der forf√łlger Eurydike (symbol p√• den sande esoteriske l√¶re) ind i skoven, hvor slangen (symbol p√• solguden) dr√¶ber hende. Det er et symbol p√• sandhedens kraft, som presser p√• for at opn√• endnu mere esoterisk visdom, og derfor skulle hun s√łge ind i underverdenen, som ikke er Helvede, selv om teologerne tror det. Legenden om Orfeus og Eurydike har ogs√• astronomisk eller kosmisk betydning, for den er forbundet med naturkatastrofer p√• det fysiske plan, der er skabt af cykliske √¶ndringer i vinklen p√• Ekliptika og ved j√¶vnd√łgnets pr√¶cession. Eurydike er identisk med stjernebilledet Jomfruen. (Se ogs√• Aristaios, Ekliptika, Equinox, Hades, Helvede og Orfeus).

Eusebius
(Gr√¶sk). Eusebius (ca. 260/265-339/340 e.Kr.) − ogs√• kaldet Eusebius af C√¶sarea og Eusebius Pamphilus − var romersk historiker af gr√¶sk afstamning. Eusebius var elev af Sankt Pamphilus, som opl√¶rte ham i traditionen efter Origenes. Eusebius var teolog, kirkehistoriker og biskop i C√¶sarea, og han kaldes kirkefader. Eusebius blev betragtet som en s√¶rdeles veluddannet kristen p√• sin tid. Efter Pamphilus‚Äô martyrd√łd i 310 e.Kr. flygtede han til Tyrus for at undslippe forf√łlgelsen af de kristne, som var almindeligt der. Han fortsatte til Egypten, hvor han sad f√¶ngslet i nogle m√•neder. Fra 315 var han biskop i C√¶sarea. I striden om arianismen st√łttede han Arius, og blev ford√łmt og fjernet fra sit embede af koncilet i Antiokia − et lokalt kirkekonsil, der blev afholdt 324/325 e.Kr.. Kort tid efter, ved koncilet i Nik√¶a i 325 e.Kr., blev han genindsat af kejser Konstantin, efter at han havde fremsagt en trosbekendelse. Han p√•stod senere, at trosbekendelsen udgjorde grundlaget for den nik√¶nske trosbekendelse, men det er tvivlsomt. Eusebius godtog delvis den nik√¶nske trosbekendelse. Han fortsatte ogs√• med at v√¶re modstander af Athansius af Alexandria, arianismens st√łrste modstander. Omkring 327 e.Kr. blev han tilbudt bispes√¶det i Antiokia, men afslog. Han deltog ved koncilet i Tyrus i 335 e.Kr., og han var ogs√• med ved indvielsen af Opstandelseskirken i Jerusalem. Eusebius regnes ikke som en helgen, men √•rsagen er sandsynligvis hans arianske sympatier.

Eutychius
(Latin). Eutychius blev sammen med sin ledsager dr√¶bt som martyr af kaliffen al Hisam ved Harran i Mesopotamien. Eutychius var patricier. Patricier stammer fra det latinske ‚ÄĚpatricius‚ÄĚ, som iflg. romerne er afledt af ‚ÄĚpater‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚfar‚ÄĚ. Patricierne var en romersk borgergruppe, men man ved ikke, hvorn√•r og hvordan den opstod, men i tidlig republikansk tid havde patricierne eneret til alle religi√łse og politiske poster. Desuden var der iflg. romersk tradition indtil 445 f.Kr. √¶gteskabsforbud mellem patricierne og plebejerne. Eutychius d√łde ca. √•r 740/741.

Eva
(Hebr√¶isk). Eva eller Hawwah stammer fra ‚ÄĚhawah‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚat √•nde‚ÄĚ eller ‚ÄĚat leve‚ÄĚ. Eva er den mystiske ‚ÄĚModer til alt levende‚ÄĚ − en allegorisk og alligevel virkelig skikkelse i alle arkaiske kosmogonier. Moseb√łgerne omtaler tre Eva‚Äôer: 1) Den arketypiske Eva, som er det feminine aspekt af det guddommelige androgyne aspekt, som b√•de er Adam-Kadmon og Sephira-Eva. 2) Symbol p√• overgangen til den tidlige 3. rodrace efter adskillelsen af k√łnnene, men f√łr v√¶kkelsen i tankesindet. 3) Eva som mor til Abel og Seth, og her begynder udviklingen af menneskets historie efter v√¶kkelsen af tankesindet. Den f√łrste Eva var ikke kvinde, men ligesom den f√łrste Adam, var hun det √•ndelige feminine aspekt af den arketypiske √•ndelige kilde. Den anden Eva var heller ikke kvinde, men symbol p√• selve kvindek√łnnet. Den tredje Eva var som bekendt b√•de kvinde og mor. De tre Eva‚Äôer svarer til de tre Adam‚Äôer. (Kabbalaen n√¶vner fire Adam‚Äôer). Den f√łrste er den √•ndelige Adam, som er det maskuline aspekt af den arketypiske kilde. Den anden Adam repr√¶senterer den f√łrste, ubevidste menneskerace. Og den tredje Adam er ‚ÄĚden race, der oplevede sig som fuldst√¶ndig adskilt, og som derfor √•bnede √łjnene‚ÄĚ. Mellem Eva i 1. Mosebog og Eva, der er mor til Seth i 4. Mosebog, g√•r der meget lange tidsperioder p√• millioner af √•r. I den lange periode sker den arketypiske forberedelse af planeten til menneskeheden, og forberedelserne blev efterfulgt af forskellige Rodracer og tre Edens Haver. Der gik millioner af √•r − selv mellem de sidstn√¶vnte. Den originale bog, som de hebr√¶iske Moseb√łger senere blev samlet fra, er g√•et tabt. Men materialer fra den originale bog er alligevel blevet givet til menneskeheden − f√łrst tilsl√łret og senere omskrevet af Ezra med bevidste fejltagelser, fordrejninger og uorden i kronologien. P√• trods af at vigtige ord og s√¶tninger er blevet fejloversat af europ√¶iske l√¶rde, er der stadig mange lighedspunkter med de esoteriske forklaringer. Da t√¶nkeevnen begyndte at dukke op i Adams og Evas tankesind, begyndte de p√• den selvbevidste udvikling, og det er en henvisning til den anden og tredje Eva, som er n√¶vnt ovenfor. Da de spiste af frugten fra Kundskabens tr√¶, symboliserer det v√¶kning af menneskets tankesind. Det viser, at Eva var i kontakt med √•ndelige kr√¶fter − ikke d√¶moniske. Det samme g√¶lder slangen og tr√¶et, som begge er √¶ldgamle og universelle symboler p√• hellig og esoterisk viden. At spise af frugten fra Kundskabens Tr√¶ vil sige at tilegne sig den viden, som guderne er i besiddelse af, og den f√łrer til ud√łdelighed i henhold til loven. Der er hverken sammenh√¶ng eller historisk eller filosofisk lighed mellem Eva og Lilith. Lilith var iflg. en middelalderlig j√łdisk legende Adams allerf√łrste kone eller elskerinde. (Se ogs√• Adam, Adam-Adammi, Adam-Illa‚Äôah, Adam-Kadmon, Adam-Ri‚Äôshon, Kabbala, Kosmogoni, Lilith, Rodrace, Sephiroth og Tr√¶).

Evighed
(Latin). Evighed stammer fra ‚ÄĚaeternus‚ÄĚ, ‚ÄĚaeviternus‚ÄĚ og fra ‚ÄĚaevum‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚen alder‚ÄĚ. Oprindeligt indebar evighed et tidsbegreb, der var opdelt i endel√łse cyklusser, som str√¶kker sig fra en ubestemt fortid via nutiden ind i en ubestemt fremtid. Evighed kan derfor opfattes som gr√¶nsel√łs. Evighed er den abstrakte sum af uendelige cykliske perioder. Tid kan opfattes. Evighed er ufattelig. √Öndsvidenskaben anerkender ingen evighed p√• grundlag af f.eks. den kristne kirkes forst√•else, hvor man mener, at evighed er en tidsperiode af uendelig varighed. Hvis evighed udelukkende er uendelig lang tid, adskiller evighed sig ikke principielt fra al anden tid. Iflg. √•ndsvidenskaben kan evighed ikke m√•les i tid. Evighed er en tilstand, der befinder sig hinsides tid og rum. N√•r ordet evighed benyttes i √•ndsvidenskaben, betegner det nogle gange en Brahmas alder ‚Äď dvs. varigheden af en Mahakalpa eller 311.040.000.000.000 fysiske √•r, men selv om det er en periode, der kan opleves som en ‚ÄĚevighed‚ÄĚ, falder Brahmas alder alligevel ind under begrebet tid. Evighed betyder ofte en kosmisk Mahakalpa eller manifestationsperiode. De syv evigheder betyder syv kosmiske perioder, der svarer til Brahmas alder. I den hinduistiske Vishnu-Purana betyder ud√łdelighed, der er angivet som en definition p√• evigheden, blot ‚ÄĚeksistens til slutningen af Kalpa‚ÄĚ. Nogle gange bruges ordet som synonym for varighed. Symbolet for Evighed er den cirkelformede slange Ouroboros, der bider med sit aktive hoved i sin passive hale, og fra dens udstr√•ling udg√•r verdener, skabninger og ting. (Se ogs√• Brahmas alder, Kalpa, Maha, Ouroboros og Vishnu-Purana).

Evokation
(Latin). Evokation stammer fra ‚ÄĚevocare‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚat fremkalde‚ÄĚ, eller ‚ÄĚevocatio‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚudkaldelse‚ÄĚ. I √•ndsvidenskaben betyder Evokation ‚ÄĚrespons‚ÄĚ eller ‚ÄĚsvar‚ÄĚ. Videnskaben om Invokation og Evokation er derfor videnskaben om p√•kaldelse og svar ‚Äď eller at bede og at modtage. Invokation betyder at ‚ÄĚp√•ber√•be‚ÄĚ, ‚ÄĚnedkalde‚ÄĚ eller ‚ÄĚp√•kalde‚ÄĚ. N√•r man invokerer, kombinerer man tanker, f√łlelser, forestillingsevne og vilje. Enhver √•rsag har en virkning, og enhver invokation resulterer i et svar eller en Evokation iflg. naturloven. Et menneskes √•ndelige aspekter kan imidlertid ikke kaldes frem ‚Äď bortset fra i sj√¶ldne tilf√¶lde umiddelbart efter d√łden, men det karakteriseres som sort magi. (Se ogs√• B√łn og Invokation).

Evolution
(Latin). Evolution stammer fra ‚ÄĚevolutio‚ÄĚ, der betyder ‚ÄĚat udfolde‚ÄĚ eller ‚ÄĚat √•bne‚ÄĚ. Evolution i √•ndsvidenskaben betyder ‚ÄĚudvikling‚ÄĚ. Evolution vil sige, at en manifestationsproces iv√¶rks√¶ttes af en skabnings iboende og allerede eksisterende karakteristika. Der er derfor tale om v√¶kst indefra, som udvikler sig. Evolution er en proces, der udvikler liv og bevidsthed i alle former. Processen er universel, for Universet best√•r udelukkende af levende skabninger, som alle vokser, fordi de udfolder deres iboende potentialer. Evolution foruds√¶tter, at der er to hovedfaktorer ‚Äď et liv, der er under udvikling, og en form, der er udviklet. De to er forbundet som √•nd og stof ‚Äď som Monaden (√•nden) til sin organisme. Hver eneste af de utallige skabninger, der udg√łr Universet, er hovedsageligt en livsgnist fra den universelle guddommelige ild − livet eller √•nden. Til enhver tid og p√• ethvert niveau er alt under kontinuerlig udfoldelse og v√¶kst. Hver livsgnist skaber en r√¶kke selvst√¶ndige m√•der, der g√łr det muligt at udtrykker mere eller mindre af de iboende kvaliteter. De fysiske redskaber er udelukkende det fysiske slutprodukt. F√łr de fysiske redskaber manifesteres, skabes der andre redskaber, der er lavet af finere stofkvaliteter eller kombinationer af bevidsthed og stof p√• de mellemliggende planer − eksempelvis astrale former p√• det eksistensplan, der ligger t√¶ttest p√• det fysiske. Evolution er udtryk for en kontinuerlig reaktion mellem det, der er indeni, og det, der er udenfor. Milj√łet modificerer v√¶ksten, men uden impulser fra den iboende Monade, ville der ikke v√¶re nogen p√•virkning af milj√łet, og der ville ikke v√¶re nogen reaktion fra milj√łet. Evolution er ikke en proces, hvor der sker tilv√¶kst udefra. Tilv√¶kst udefra vil ikke v√¶re i stand til at skabe en organisme, medmindre organismens fulde potentiale allerede eksisterede latent som en id√©. √Ündringerne sker p√• grund af den igangv√¶rende v√¶kst i det iboende liv, og hver ny udvikling af livet p√•virker formen, som derfor mere eller mindre √¶ndres af det. Det iboende liv bygger p√• den m√•de nye former, der er egnet til livets udvikling. I √•ndsvidenskaben henviser Evolution til livets udvikling fra lavere uudviklede former til h√łjere udviklede former. Ved Involution forst√•s som regel √•ndens nedstigning, dannelse af baggrundsstof (elementalessens), dannelse af former og indkapsling i stofformerne, mens Evolution er √•ndens efterf√łlgende opstigning af og frig√łrelse fra stoffet og formerne. Iflg. √•ndsvidenskaben befinder menneskeriget sig i √łjeblikket midtvejs i evolutionen, og den sidste halvdel af evolutionen vil ske under overmenneskelige former i ikke-fysiske verdener. Evolution er derfor ogs√• en kontinuerlig og voksende kraft, der responderer p√• noget h√łjere. Nutidens naturvidenskab fastholdes af en ensidig fysisk Evolution, og forskerne ignorerer eller undg√•r omhyggeligt den h√łjere Evolution, for det ville tvinge dem til at anerkende, at fortidens filosoffer og psykologer var klogere, end man er i nutiden. Fortidens v√≠se kontaktede det uerkendelige og tog udgangspunkt i det usynlige, i √•rsagerne og i den f√łrste manifestation − og ud fra et strengt logisk r√¶sonnement, at der n√łdvendigvis var en Skaber − Universets Demiurg. For dem begyndte Evolutionen som ren √•nd. √Önden steg ned til lavere og lavere niveauer, og antog til sidst en synlig og h√•ndgribelig stofform. I menneskeheden sker evolutionen ad tre forskellige hovedlinjer − det √•ndelige, det mentale eller manasiske, og det astrale-√¶teriske-fysiske. Al udvikling under menneskeriget arbejder sig frem mod menneskestadiet, mens menneskeheden har endnu st√łrre bevidsthedsm√¶ssige h√łjder som m√•ls√¶tning. (Se ogs√• Astrallegeme, Astralplan, Demiurg, Elementaler, Elementalriger, Emanation, Evolutionsbue, Involution, Manas, Monade og √Üterlegeme).

Evolutionsbue
En Evolutionsbue er den ene halvdel af et kredsl√łb. Kredsl√łbet best√•r af en Involutionsbue, der betegnes √•ndens nedstigning i stoffet, indtil det laveste punkt er n√•et. Den anden halvdel af kredsl√łbet − Evolutionsbuen − betegner √•ndens tilbagevenden til sin kilde beriget med de erfaringer, der blev erhvervet undervejs. (Se ogs√• Evolution).

Exterristisk
Exterristisk er betegnelsen for noget ikke-jordisk.

Eyn-Soph
Se Ain-Soph.

Eyn-Suph
Se Ain-Soph.

Ezra
(Hebr√¶isk). Ezra (ca. 450 f.Kr.) var en j√łdisk pr√¶st, skriver og reformator. Han levede blandt de eksilerede j√łder i Babylon. Ezra havde stor indflydelse p√• j√łdisk religi√łs praksis. J√łderne foretog omfattende og afg√łrende omskrivninger is√¶r i perioden 600-400 f.Kr. Her √¶ndrede man navnlig informationerne om Moses, som herefter blev opfattet som j√łde, p√• trods af at han var egypter − og det var utvivlsomt hensigten. Da j√łderne vendte tilbage fra deres eksil i Babylon i 586-535 f.Kr., var det is√¶r Ezra, der redigerede i Bibelen. Ezra tilf√łjede materiale fra nyere b√łger og sl√¶gtsregistre og omskrev teksterne af regul√¶re religionspolitiske √•rsager. Derfor foretog han flere tekststramninger og forkortelser i Bibelens √¶ldste dele. I tiden derefter blev Bibelen betragtet som et rent religi√łst dokument, der er uafh√¶ngig af den historiske virkelighed. Ezras redigerede bibelversion blev til sidst ener√•dende. Redigeringerne skabte utallige ubalancer, og derfor m√•tte man konstant redigere og tilf√łje forklaringer og fortolkninger. Selv rabbinerskrifternes overleveringer om Moses har f√•et mange tilf√łjelser undervejs. M√•let har tydeligvis v√¶ret at eliminere Moses‚Äô egyptiske baggrund. J√łdernes store lovgiver m√•tte ikke v√¶re egypter. J√łderne skulle tro, at han var j√łde.


Side : 1 2
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?
HÝjre-spalte-Nśste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-∆terlegemet
Annie Besant: ∆TERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


HÝjre-spalte-Artikler-pŚ-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


HÝjre-spalte-Nyeste-eBÝger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


HÝjre-spalte-eBÝger-pŚ-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-FÝlelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FōLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopśdi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOP∆DI


HÝjre-spalte-Trykte-bÝger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-PyramidegŚder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGŇDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er pŚ Facebook