
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Eurydike
Betydning
(Græsk). Eurydike er symbol på kraft og sandhed. I græsk mytologi var hun Orfeus’ elskede, og han forsøgte forgæves at bringe hende tilbage fra Hades. Efter hendes alt for tidlige død fik han adgang til underverdenen for at føre hende tilbage til den fysiske verden, men han mistede hende igen. Ægteskabet mellem Orfeus og Eurydike er en af mange lignende allegorier, der beskriver foreningen af den indviede med den esoteriske sandhed, som blev erhvervet efter hårde kampe. Kort tid efter ægteskabet blev Eurydike forfulgt af Aristaios, som blev forelsket i hendes skønhed. Hun trådte på en giftslange og døde, da Aristaios forsøgte at voldtage hende. Aristaios er symbol på en brutal magt, der forfølger Eurydike (symbol på den sande esoteriske lære) ind i skoven, hvor slangen (symbol på solguden) dræber hende. Det er et symbol på sandhedens kraft, som presser på for at opnå endnu mere esoterisk visdom, og derfor skulle hun søge ind i underverdenen, som ikke er Helvede, selv om teologerne tror det. Legenden om Orfeus og Eurydike har også astronomisk eller kosmisk betydning, for den er forbundet med naturkatastrofer på det fysiske plan, der er skabt af cykliske ændringer i vinklen på Ekliptika og ved jævndøgnets præcession. Eurydike er identisk med stjernebilledet Jomfruen. (Se også Aristaios, Ekliptika, Equinox, Hades, Helvede og Orfeus). |