VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Equinox
Betydning
(Latin). Equinox stammer fra ”aequinoctium”, der betyder ”lige nætter”. Det er de to årlige tidspunkter, hvor Solen i sin elliptiske bane omkring ekliptika krydser himlens ækvator. Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19.-20. marts dansk tid, og det kaldes forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle. Og 22.-23. september kaldes efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, og her er det almindeligt at sige, at dagene og nætterne har samme længde. Men iflg. definitionen er de to ”halvår” ikke lige lange, for sommerhalvåret på den nordlige halvkugle er næsten en uge længere end vinterhalvåret. På den sydlige halvkugle er sommerhalvåret tilsvarende en uge kortere end vinterhalvåret. Det skyldes, at Jordens bane om Solen er elliptisk, og at man befinder sig i en astronomisk periode, hvor den nordlige del af Jordens akse hælder mod Solen i den periode, hvor Jorden i sin bane er længst fra Solen. Der er på trods af navnet jævndøgn ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Tidspunkterne, hvor dag og nat er lige lange, falder altid før forårsjævndøgn og efter efterårsjævndøgn. Jævndøgnspunkterne er derfor de punkter på himmelkuglen, hvor ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Forårspunktet i Vædderen har rektascensionen 0 timer, og efterårspunktet i Jomfruen har 12 timer. Skæringspunktet eller jævndøgnspunktet ved forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle kaldes Vædderens 1. grad. Men punktet skifter kontinuerligt med en retrograd bevægelse omkring ekliptika, der strækker sig over ca. 25.920 år. Perioden er meget vigtigt, for hver astronomisk cyklus har betydning for kosmiske og menneskelige cyklusser. Den er opdelt i tolv dele i overensstemmelse med de tolv tegn i dyrekredsen, som hver udgør 2.160 år, og i åndsvidenskaben kaldes det for den messianske cyklus som markerer en ny Verdenslærers komme. (Se også Astrologi og Verdenslærer). |