VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Etik
Betydning
Etik i Ã¥ndsvidenskaben er en filosofi, der handler om moralsk adfærd, som er baseret pÃ¥ det indre menneske og Universets indre lovmæssigheder. Etik er derfor ikke kun en kodeks for hævdvunden adfærd. Begrundelsen for den moralske adfærd afhænger af det individuelle syn pÃ¥ mennesket og Universet. Ã…ndsvidenskaben skelner mellem et menneskets sjæl og dets uvirkelige personlige masker, som forveksles med sjælen. Det samme gjorde Immanuel Kant, som sagde, at det er et menneskes motiv med handlingen, og ikke handlingens udfald, der afgør handlingens moralske værdi. Hvis en person handler af ren egoisme, og handlingen resulterer i noget godt for alle mennesker, sÃ¥ har menneskets handlinger ingen moralsk værdi. Hvis et andet menneske handler ud fra ønsket om at hjælpe andre, men handlingen resulterer i at skade andre mennesker, sÃ¥ har menneskets handlinger moralsk værdi, for motivet var uanset konsekvenserne af handlingen gode, og det gør mennesket til en moralsk skabning. Iflg. Immanuel Kant er der intet andet godt end den gode vilje, og den gode vilje er udelukkende god pÃ¥ grund af det, den vil. Kriteriet for det moralsk rigtige motiv er derfor et spørgsmÃ¥l om, motivet er i overensstemmelse med moralloven. Moralloven mÃ¥ være a priori, for den skal være universel og almengyldig, og det er kun a priori, hvis den er universel − altsÃ¥ en universel lov der gælder for alle. A priori kommer af latin og betyder â€fra det tidligereâ€. A priori er en erkendelse, der er opnÃ¥et via fornuften alene. A priori kommer derfor før erfaringen. NÃ¥r det enkelte menneske har erkendt den basale enhed med Universet − ikke alene Ã¥ndeligt, men pÃ¥ alle planer – vil det menneske, der studerer Ã¥ndsvidenskab, stræbe efter at underordne personligheden, sÃ¥ mennesket arbejder for det fælles bedste for hele menneskeheden i alt, hvad det foretager sig. Mennesket vil efterhÃ¥nden indse, at der ikke findes en ydre moralsk forpligtelse, der kræver, at det undertrykker de personlige ønsker for at yde det fælles bedste for andre, for holdningen bliver den vigtigste i livet. PÃ¥ den mÃ¥de opnÃ¥r man Ã¥ndelige kræfter, egenskaber og karaktertræk sammen med intellektuel ekspansion. NÃ¥r mennesket efterhÃ¥nden bliver stadig mere fuldkomment, kombineres udviklingen med indvielse og ultimativt med mesterskab. Menneskets etiske fornemmelse er en manifestation af dets bevidsthed og frivillige samarbejde med Universets iboende Ã¥ndelige love. Intet menneske kan skabe ubalance uden at skabe disharmoni i menneskehedens hierarki, som det selv er en del af det, og ubalancer medfører altid en karmisk tilbagevirkning − ikke som hævn eller straf, men for at justere eller genoprette den forstyrrede harmoni. Selv om lovene er evige og uforanderlige, sÃ¥ varierer graden af deres manifestation afhængig af tidspunkterne og grupperne. Derfor kan man ogsÃ¥ tale om etik i relativ forstand. (Se ogsÃ¥ Karma). |
