Zarathustra
(Græsk). Zarathustra eller Zoroaster er persernes store lovgiver og religionsstifter. Hans religion eksisterer stadig og kaldes magernes eller persernes religion, mazdæisme, ilddyrkelse, soltilbedelse, zarathustrisme eller zoroastrianismen. Zarathustrisme er ret udbredt i Indien, hvor dens tilhængere kaldes parsere. Det er et fællesnavn, der betyder ”guldstjernen”, og der henvises til en række vismænd – 14 i alt – men det er den sidste, den guddommelige Zarathustra, der henvises til. Hvornår han levede, vides ikke med bestemthed. Iflg. en tradition fra sassanidetidens zarathustralitteratur beregnes profetens levetid til at ligge 258 år før Alexander den Store, dvs. år 588 f.Kr., der enten må betegne profetens fødsel, hans fremtræden som profet eller tidspunktet, hvor han får sine første tilhængere. Af forskellige årsager må tidsangivelsen under alle omstændigheder anses som en konstruktion, ikke mindst fordi man ved, at der under sassaniderne ikke eksisterede en historisk erindring, der rakte tilbage til achemeniderne (ca. 589-330 f.Kr.). Zarathustra nævnes dog i græske kilder, sandsynligvis først af Xanthos ca. 450 f.Kr., og det kan derfor tænkes, at myten om hans liv, og den lære han har lagt navn til, eksisterede senest på dette tidspunkt. Sprogforskere er ret enige om, at man på lingvistisk grundlag kan fastsætte de ældste dele af den zarathustriske overlevering til ca. 1000 f.Kr., men dateringen er også usikker, for der ikke findes en fast formel for, hvor hurtigt et sprog udvikler sig. Hvis man antager, at Zarathustra har levet, og derfor ikke er en myte, har hans levetid sandsynligvis ligget i tidsrummet 1000-500 f.Kr. Religionens hellige bøger er samlet under titlen Zend Avesta, og deres esoteriske grundlag er det samme som alle andre store religioners. (Se også Avesta, Parser og Zarathustrisme).
Zarathustrisme
(Græsk). Zarathustrisme eller Zoroastrisme er en religion, der er grundlagt i oldtidens Iran efter profeten Zarathustras lære med Avesta som hellig skrift og kendetegnet ved dyrkelse af én enerådende gud, der kræver godhed og renhed af sine tilhængere i opgøret med tilværelsens onde magt. Zarathustrisme findes især i Indien. (Se også Avesta og Zarathustra).
Zazazig-stenen
(Egyptologi). Zazazig-stenen er udhugget af de gamle egyptere på samme måde som den berømte Rosette-sten, som nu står i British Museum i London. Rosette-stenen var en sensationel genvej til forståelse af den egyptiske skriftkultur, der rakte 3.000 år bagud fra Kristi fødsel, men Rosette-stenen fik følgeskab af Zazazig-stenen. Tyske og egyptiske arkæologer fandt under udgravning af oldtidsbyen Bubastis i det østlige Nildelta ca. 90 km fra Cairo en basaltsten med indhuggede tekster efter samme sprogsystem som Rosette-stenen – først med hieroglyffer, derpå demotisk med udgangspunkt i hieroglyfferne og endelig oldgræsk. Findestedet er nutidens Zazazig. Rosetta, som englænderne gav den første sten navn efter, ligger i det nordvestlige Nildelta, og byen hedder nu Rashid. Indholdet af den nyfundne tekst er ligesom på den første sten et dekret. Egyptologer betragter fundet i Zazazig som det vigtigste i hundrede år. Dekretet er vigtigt, fordi det specifikt nævner en reform af den gamle egyptiske kalender. Ca. 200 år efter (det nye fund dateres til år 238 f.Kr.) lancerede den romerske kejser Julius Cæsar (død år 44 f.Kr.) med succes den egyptiske kalender for Romerriget. Med nogle ændringer bruger man stadig modellen. Cæsar havde derfor øje for andet end den smukke dronning Cleopatra under sit egyptiske felttog. (Se også Rosette-stenen).
Zazen
(Japansk). Zazen betyder bogstaveligt ”siddende meditation”. Zazen er zen-meditation i siddende stilling. Det er en meditationsform med klar forbindelse til indisk yoga. Zazen praktiseres specielt i Soto-zen, hvor grundlæggeren Dogen var fortaler for Zazen. Det er en meditativ disciplin, som den praktiserende udfører for at berolige krop og tankesind, for at opbygge en koncentrationsevne, der gør det muligt at få selvindsigt og ultimativt at blive oplyst. Zazen udføres i total stilhed. Ryggen og hovedet holdes lige og man sidder i lotusstilling. Hænderne holdes i en særlig mudra (håndstilling), øjnene er delvis åbne og åndedrættet kontrolleres. Under meditationen fjernes al negativ tænkning. Idéer, billeder og tanker passerer uden at den mediterende bliver involveret i dem. I den meditative tilstand balancerer man mellem afspændthed og opmærksomhed, og derfor kan Satori (oplysning) finde sted. (Se også Mudra).
Zenbuddhisme
(Kinesisk). Zen betyder ”meditation”, og Zen findes i Mahayana-buddhismen, som er udbredt i Kina, Japan, Vietnam og Korea. Zen lægger vægt på meditation som en teknik til at opnå indsigt, koncentrationsevne og oplysning ved at praktisere en sindstilstand af tilstedeværelse i ”nu’et” uden en intellektuel filtrering af indtrykkene. Selve ordet ”Zen” er en japaniseret form af det kinesiske ”Ch’an”, der stammer fra sanskritordet ”Dhyana”. Dhyana betyder ”meditation”, der medfører oplysning og frigørelse fra reinkarnation (Moksha). Zen opstod i Kina i 500-tallet e.Kr., men er nu mest udbredt i Japan. Zenbuddhismen kom til Kina med den 5. patriark Bodhidharma. Han kom fra Indien med det formål at udbrede Buddhas lære. Hans version af buddhismen udviklede sig senere til Zenbuddhismen. Zenbuddhismen er ikke væsentligt forskellig fra andre buddhistiske retninger hvad angår indhold – f.eks. Theravada-buddhismen, som er meget udbredt i bl.a. Thailand – men Zenbuddhismen bruger andre og flere teknikker. Et kendt eksempel er den japanske koan-praksis, hvor en discipel får et umuligt tankeeksperiment, som har til formål at bryde den lineære tænkning og åbne for ren erkendelse. Et eksempel kan være: ”Lyden af kun én hånd, der klapper” eller ”hvad er tankesindet”. Essensen er, at man tvinges til at tænke over sin egen eksistens, og på sidste erkendelsestrin oplever man ”tomhed, der rummer alt”. Det er en central tanke i Zenbuddhismen, der er kendt som ”tomheds-doktrinen” eller ”doktrinen om ikke-sind”. Zenbuddhisme er mere praktisk orienteret end f.eks. tibetansk buddhisme, for Zenbuddhismen fokuserer mindre på skrifterne og arbejder på at erkende tankesindet, som det virkeligt er. Virkeligheden er ikke lineær, og derfor kan man ikke læse sig til erkendelse at virkeligheden. I stedet skal man meditere. Selv om meditation ofte forbindes med at sidde i meditationsstilling, så lægger Zen vægt på, at meditation er en sindstilstand, der ikke er betinget af en fysisk stilling. Den traditionelle meditationsstilling har imidlertid mange fordele, for man sidder symmetrisk og kroppen hviler uden støtte, og det frigiver mental energi. Der er to former for meditation: Shamatha og Vipassana. Shamatha-meditationen har til formål at gøre den mediterende fokuseret og koncentreret. Vipassana-meditationen har til formål at erkende virkeligheden – dvs. tankesindet – som det er, og det er kun muligt, hvis man er fokuseret og koncentreret. De to meditationstyper supplerer derfor hinanden, men der er størst fokus på Shamatha-meditationen. Zenbuddhismen har haft indflydelse andre steder på Jorden – f.eks. i Europa og USA. Alternativ medicin og healingmetoder er ofte baseret på Zenbuddhismen, og kristendommen har også en form for meditation, som er inspireret af Zen-meditation, og derfor kaldes den ”kristen zen-meditation”. Overordnet kan man sige, at Zebuddhisternes udviklingsvej er paradoksets og erfaringens vej.
Zeus
(Græsk). Zeus er faderguden i den græske mytologi. Han er den olympiske himmelgud. Han var søn af Kronos og Rhea. Zeus styrede hele den antikke verden, efter at han sammen med sine søskende fjernede Kronos fra tronen. Han styrede sit rige fra Olympen sammen med sine søskende. Han var gift med sin søster Hera. Sammen havde de børnene Hefaistos, Hebe og Ares. Men han var desuden involveret i talrige andre affærer og giftermål. Han var bl.a. tidligere gift med Metis, visdommens gudinde, og med hende fik han Athene. Han var desuden gift med Themis, gudinden for lov og orden. Og han havde en berømt affære med gudinden Leto, og med hende fik han Artemis og Apollon. Zeus var trods sit aktive erotiske liv alment respekteret som Olympens hersker. Athene var son sagt datter af Zeus og Metis, men Zeus slugte Metis, før hun nedkom med Athene, og derfor blev han selv gravid. Hefaistos måtte kløve panden (for det var dér, veerne sad), og ud sprang Athene fuldt bevæbnet. Athene var skytsgudinde for mykenske borgherrer, hvor man også kaldte hende for Pallas. Hun var på én gang både krigerisk og fredelig, jomfruelig og moderlig. Hun havde forkærlighed for flere af de antikke helte som Odysseus, Akilleus og især Perseus, der slog Medusa ihjel. (Se også Kronos og Medusa).
Zodiak
(Græsk). Zodiak stammer fra det græske ”zodiakos kyklos”. På dansk kaldes zodiaken også for ”dyrekredsen”. I Vestens astrologi er der stor forskel på stjernebilleder og stjernetegn. Stjernebilleder er de fysiske stjernekonstellationer, som man kan se på stjernehimlen indenfor den cirkel, som Jordens bane tegner omkring Solen. Stjernetegnene tager udgangspunkt i Jordens bane omkring Solen, der skaber et imaginært bælte på himlen, som Solens bane (ekliptika) bevæger sig igennem. De to zodiaker med henholdsvis stjernebilleder og stjernetegn falder ikke sammen, fordi præcessionsbevægelsen (jævndøgnspunkternes skiftende plads på himlen) forskyder dem i forhold til hinanden. Zodiaken, som astrologerne bruger, er derfor et bælte af stjernetegn på himlen, som breder sig otte grader på hver side af ekliptika, som Solen, Månen og planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun bevæger sig igennem, set fra Jorden. Der er tolv stjernetegn i zodiaken: Vædderen, Tyren, Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Skytten, Stenbukken, Vandmanden og Fiskene. Reelt er der tale om tretten tegn, men af ukendte årsager er det tegn, der nævnes af Ptolemæus i det 2. årh., ikke medtaget. Det trettende tegn er Slangebæreren som befinder sig mellem Skorpionen og Skytten. Opdelingen af ekliptika i tolv afsnit – hver på 30° – har fået navn efter tolv af de stjernetegn, der ligger i afsnittene. Tegnenes navne stammer helt tilbage fra Sumer i Mesopotamien ca. 2000 år f.Kr. Dengang var der større overensstemmelse mellem navnene på afsnittene og stjernebilledernes placering, men pga. jordaksens præcession er det ikke længere tilfældet. Derfor taler man om ”den sideriske zodiak”, som er den virkelige zodiak, som bruges i Indien, og ”den tropiske zodiak”, som er opdelt i afsnit, og som bruges i Vesten. Startpunktet for zodiaken er forårspunktet – eller Vædderpunktet – som er det ene af to punkter, hvor ekliptika krydser himlens ækvator, og hvor Solen befinder sig ved forårsjævndøgn. I nutiden befinder punktet sig i stjernebilledet Fiskene. Zodiaken er basis for astrologi. Det stjernetegn, et menneske er født i, afgøres af i det tegn, Solen står i, og det er det punkt, astrologer bruger som udgangspunkt for planeternes placering i zodiaken, når horoskopet opstilles. Vædderen astronomisk: 18. april - 13. maj. Vædderen astrologisk: 20. marts - 19. april. Tyren astronomisk: 13. maj - 21. juni. Tyren astrologisk: 20. april - 20. maj. Tvillingerne astronomisk: 21. juni - 20. juli. Tvillingerne astrologisk: 21. maj - 20. juni. Krebsen astronomisk: 20. juli - 10. august. Krebsen astrologisk: 21. juni - 21. juli. Løven astronomisk: 10. august - 16. september. Løven astrologisk: 22. juli - 22. august. Jomfruen astronomisk: 16. september - 30. oktober. Jomfruen astrologisk: 23. august - 22. september. Vægten astronomisk: 30. oktober - 20. november. Vægten astrologisk: 23. september - 22. oktober. Skorpionen astronomisk: 20. november - 29. november. Skorpionen astrologisk: 23. oktober - 21. november. Slangebæreren astronomisk: 29. november - 17. december. Slangebæreren astrologisk: Bruges ikke. Skytten astronomisk: 17. december - 20. januar. Skytten astrologisk: 22. november - 20. december. Stenbukken astronomisk: 20. januar - 16. februar. Stenbukken astrologisk: 21. december - 19. januar. Vandbæreren astronomisk: 16. februar - 11. marts. Vandbæreren astrologisk: 20. januar - 18. februar. Fiskene astronomisk: 11. marts - 18. april. Fiskene astrologisk: 19. februar - 19. marts. Zodiaken har været kendt i Indien og Egypten i umindelige tider. Iflg. åndsvidenskaben kom kendskabet til zodiaken fra Atlantis – og dens oprindelse, virkelige betydning og åndsvidenskabelige mening er (og har altid været) et mysterium for alle undtagen de indviede.
Zohar
(Hebraisk). Zohar betyder ”lys” eller ”stråleglans”. Zohar er en omfattende samling af mystiske og metafysiske manuskripter, der fortolker Toraen. Zohar er derfor en meget gammel samling af kabbalistisk visdom og en vigtig del af kabbala og den jødiske mysticisme. Zohar henføres af traditionen til rabbi Simeon ben Jochai, som levede ca. år 80 f.Kr. Zohar blev dog først samlet og udgivet af rabbi Moses de Leon i året 1280 e.Kr. Moses de Leon levede i Spanien. De ældste dele går sandsynligvis helt tilbage til kaldæerne, men store dele stammer fra senere traditioner, og de er blevet stærkt påvirket af kristne kabbalister. Zohar udkom som små pamfletter, og er senere kompileret til et samlet værk. Dele af værket har været oversat til latin og engelsk, men aldrig i en komplet filologisk udgave. Zohar er fortællingen om en række rabbier, der mødes i Palæstina. Med entusiasme udlægges passager fra Toraen. Typisk indledes et afsnit med begejstrede udråb, som: ”Kom og se!”
Zoomantik
Zoomantik er en spådomskunst, hvor man baserer sin spådom på dyrs udseende og adfærd. Metoden hører til kategorien tegntydning.
Zoroaster
Se Zarathustra.
Zoroastrisme
Se Zarathustrisme.
|
