VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Zazen
Betydning
(Japansk). Zazen betyder bogstaveligt ”siddende meditation”. Zazen er zen-meditation i siddende stilling. Det er en meditationsform med klar forbindelse til indisk yoga. Zazen praktiseres specielt i Soto-zen, hvor grundlæggeren Dogen var fortaler for Zazen. Det er en meditativ disciplin, som den praktiserende udfører for at berolige krop og tankesind, for at opbygge en koncentrationsevne, der gør det muligt at få selvindsigt og ultimativt at blive oplyst. Zazen udføres i total stilhed. Ryggen og hovedet holdes lige og man sidder i lotusstilling. Hænderne holdes i en særlig mudra (håndstilling), øjnene er delvis åbne og åndedrættet kontrolleres. Under meditationen fjernes al negativ tænkning. Idéer, billeder og tanker passerer uden at den mediterende bliver involveret i dem. I den meditative tilstand balancerer man mellem afspændthed og opmærksomhed, og derfor kan Satori (oplysning) finde sted. (Se også Mudra). |