Kumbhaka
(Sanskrit). Kumbhaka betyder ”tilbageholdelse af åndedrættet”. Kumbhaka er tilbageholdelse af Puraka og Rechaka, dvs. indånding og udånding. I yoga hører Pranayama til de mest anerkendte holistiske øvelser. Pranayama eller åndedrætsøvelser anbefales til forskellige fysiologiske og psykologiske lidelser. Kumbhaka danner grundlag for de dybeste åndedrætsøvelser (Pranayama), der er nødvendige, hvis man ønsker at regulere og afbalancere tankesindet og øge koncentrationsevnen. Kumbhaka omfatter fire øvelser. Antar Kumbhaka vil sige ophør af åndedrættet, når indåndingen (Puraka) er udført, og lungerne er helt fyldt med luft. I Antar Kumbhaka skal man forsøge at indånde mere luft end normalt, og holde vejret lidt længere end man normalt er i stand til. Bahya Kumbhaka er ophør af åndedrættet, når udåndingen (Rechaka) er helt gennemført. Det anbefales også at udånde mere end normalt, og derefter holde vejret længere end normalt. Sahit Kumbhaka udføres med enten indånding eller udånding. I Kevali Kumbhaka er hverken indånding eller udånding påkrævet. Det er den vanskeligste af Kumbhaka-øvelserne, som kun kan praktiseres efter meget lang tids Pranayama og Kumbhaka-øvelser. (Se også Antar Kumbhaka, Pranayama, Puraka og Rechaka).
Kundalini
(Sanskrit). Kundalini eller Kundalini-Shakti er ”slangeilden”, der ligger latent ved rodcentret i ryggen, og som kan vækkes i ethvert menneske. Opvækkelsen medfører en såkaldt ”kundalinirejsning”, der kan medføre stærke oversanselige evner. Kundalini er en latent åndelig kraft – en vigtig psykisk nerveenergi. Kundalini i forbindelse med menneskelegemet er en kraft, der findes latent i selve stoffet. Kundalini er det integrerede liv i hvert atom. Stoffets ild blander sig først med den praniske ild (som vitaliseres af det æteriske miltcenter) og senere med tankesindets ild. Den naturlige udvikling er en langsom og jævn bevægelse opad gennem chakraerne eller kraftcentrene i den æteriske rygsøjle (ikke den fysiske) i overensstemmelse med menneskets udvikling. Kundalini står i direkte forbindelse med eller er et aspekt af Buddhi – den åndelige skabende, elektriske kraft. Hvis den vækkes for tidligt, og hvis den ikke ledes ad den rigtige kanal, kan den meget let være ødelæggende og endog dræbende i stedet for skabende. Det anbefales derfor, at man aldrig forsøger at fremskynde rejsningen af Kundalinikraften. Kundalinikraften er aktiv i ethvert menneske. Det enkelte menneskes åndelige niveau er udtryk for det niveau, Kundalinikraften har nået i mennesket. Kundalinirejsningen sker automatisk og naturligt i livenes løb, men en stimulering i utide kan være farlig og endda direkte katastrofal. (Se også Kundalini-Shakti og Kundalini-yoga).
Kundalini-Shakti
(Sanskrit). Kundalini-Shakti henviser til menneskets potentielle energi, der ligger slumrende i rodchakraet – Mooladhara-chakra – som en spiralrullet slange. Når Kundalini-Shakti vækkes, løfter den sig op gennem Sushumna-Nadi i den æteriske rygsøjle. (Se også Kundalini og Kundalini-yoga).
Kundalini-yoga
(Sanskrit). Kundalini-yoga er en filosofi, der fortolker vækningen af den potentielle energi og den iboende bevidsthed i menneskets legeme og tankesind. Kundalini-yoga har til hensigt at frigøre den uudnyttede energi (Prana) ved bunden af rygsøjlen. Den psykiske energi kan trækkes op gennem kroppen, hvor den aktiverer hvert af de syv chakraer. Når energien når hovedcentret, opnår mennesket fuld oplysning. Kundalinikraften symboliseres ofte med en slange, der ligger sammenrullet og sovende ved bunden af rygsøjlen (rodcentret), og Kundalini-yoga – der består af yoga-øvelser og meditation – er en metode til at aktivere og løfte energien. Der er imidlertid grund til at advare mod at stimulere Kundalinikraften for at fremskynde en kundalinirejsning. Kundalinirejsningen sker automatisk og naturligt i livenes løb efterhånden som udviklingen skrider frem, men en stimulering i utide kan være farlig og endda direkte katastrofal.
Kundskabens hal
Kundskabens hal er ikke en bygning eller et sted, men et bevidsthedsfelt, der befinder sig på det øverste (atomare) astralplan. Kundskabens hal er betegnelsen for det plan og bevidsthedsfelt, der kendetegner sjælens stræben efter at kontrollere formen og stoffet, indtil der er skabt en balance, hvor personligheden ikke kontrolleres af hverken sjælen eller formen. I processen oplyses mørket gradvis af Kristusbevidsthedens lys, og uvidenhed forvandles til kundskab. Kundskabens hal kaldes også Lærdommens hal. (Se også Uvidenhedens hal og Visdommens hal).
Kunjal Kriya
(Sanskrit). Kunjal Kriya er en Shatkarma-teknik til rensning af maven ved at drikke vand og derefter skylle det ud ved at fremtvinge opkastning. Fordøjelsessystemet kan nemt skabe problemer, hvis man ikke passer det ordentligt, og en af måderne er at praktisere Kunjal Kriya. Fordøjelsessystemet er ofte nøglen til bedre sundhed for de fleste mennesker og Kunjal Kriya-teknikken påvirker fordøjelsessystemet direkte, men virkningerne kan mærkes i hele kroppen. Kunjal Kriya er en effektiv yogisk teknik, der giver øjeblikkelig lindring til astmatikere og til mennesker, der lider af syreindhold, fordøjelsesbesvær, hovedpine osv. Kunjal udføres ved at drikke lunkent saltvand, indtil man når et punkt, hvor man har lyst til at kaste op. Vandet skal være lunken, og det skal indeholde omkring en eller to teskefulde salt til en halv liter vand. Der skal drikkes seks glas saltvand, men hvis man kan, skal man fortsætte, indtil man ikke kan tage endnu et glas. Når man når dette punkt, kan man ofte kaste op automatisk. Hvis ikke kan man sætte to fingre i halsen, massere bagsiden af tungen så langt ned i halsen som muligt. Trykket skaber trang til at kaste op. Vandet vil strømme ud af munden i hurtige serier. Man fortsætter med at trykke, indtil maven er tømt. Kunjal Kriya skal gøres om morgenen og på tom mave. Det gælder også efter Shankhaprakshalana. (Se også Shankhaprakshalana).
Kurmasana
(Sanskrit). Kurmasana stammer fra ”kurma”, der betyder ”skildpadde”, og ”asana”, der betyder ”stilling”. Kurmasana er en betegnelse for yoga-øvelsen ”skildpadden”, som er en avanceret yoga-stilling. Kurmasana udføres ved, at man sidder med strakte ben og med fødderne så langt fra hinanden som muligt. Knæene skal bære let bøjede, og hælene holdes i kontakt med gulvet. Kroppen skal lænes frem fra hofterne, og hænderne skubbes ind under knæene. Kroppen lænes nu frem med bøjning ved hofterne, så hænder og arme glider sidelæns og baglæns ind under knæene, indtil albuerne ligger tæt på bagsiden af knæene. Hælene skubbes fremad, og benene strækkes så meget som muligt. Panden (eller hagen) føres nedad til den rører gulvet. Armene lægges desuden omkring enden, og hænderne låses under balderne.
Kusha
(Sanskrit). I Puranaerne er Kusha navnet på den 4. races kontinent – Atlantis.
Kuthumi
Se Koot Hoomi.
Kutilangasana
(Sanskrit). Kutilangasana er en yogaøvelse, der kaldes slangestillingen.
Kvæg
(Egyptologi). Der fandtes vildkvæg i det gamle Egypten. Kvægflokke vandrede frit omkring, og faraoen og hans hof gik på jagt efter det vilde kvæg. Den store, stærke tyr, som var kvægflokkens leder, har i alle tider været et kraftfuldt symbol på grund af styrken og de farlige horn. Faraoen var et symbol på menneskets sjæl, og kvægflokkene repræsenterede de skjulte, dyriske eller primitive kræfter i menneskets underbevidsthed. Når faraoen – lysets søn – nedlagde en tyr under jagten, var det et symbol på det godes sejr over det onde – lysets sejr over mørket.
Kwan-Shai-Yin
Se Kwan-Yin.
Kwan-Yin
(Kinesisk). Kwan-Shai-Yin svarer til sanskritbegrebet Avalokiteshvara og er derfor en androgyn guddom ligesom Tetragrammaton og alle oldtidens Logoi. I nogle sekter i Kina bliver Kwan-Shai-Yin menneskeliggjort og fremstillet med kvindelige kendetegn. I sit kvindelige aspekt bliver Kwan-Shai-Yin til Kwan-Yin − barmhjertighedens gudinde, som kaldes ”den guddommelige stemme”. Den sidstnævnte er skytsgudinde for Tibet. Man finder ingen kvindelig skaber i noget eksoterisk, religiøst system, og lige fra de folkelige religioners allerførste begyndelse er kvinden derfor blevet betragtet (og behandlet), som om hun var manden underlegen. Kun i Kina og Egypten blev Kwan-Yin og Isis stillet på lige fod med de maskuline guder. Åndsvidenskaben lader begge køn ude af betragtning. Den højeste guddom er både kønsløs og formløs − hverken fader eller moder. Og de første manifesterede skabninger − både de himmelske og de jordiske − bliver først lidt efter lidt androgyne for til sidst at dele sig i klart adskilte køn.
Kædeperiode
Udtrykket Kædeperiode har relation til det, man kalder ”læren om cyklusserne” eller ”periodicitetsloven”. Iflg. åndsvidenskaben er al manifestation cyklisk, uanset om det drejer sig om et univers, en planet eller en eller anden aktivitet eller tilværelsesform i dette univers eller på denne planet. Desuden kan der være tale om århundreder, tiårsperioder, år, måneder osv. eller inden for menneskelig erfaring kan det være dag og nat, vågen tilstand og søvn eller andre perioder, der tydeligvis gentager sig. Det, man får en erkendelse af, har sin oprindelse i det, der ikke kan erkendes, og efter æoners forløb vender det tilbage til sin kilde, idet det medbringer frugterne af den erfaring, der er indhøstet i løbet af aktivitetsperioden. Hypotesen omfatter forestillingen om kæder af verdener eller planeter af forskellige grader af stoflighed. Nogle er synlige og andre usynlige, men de er alle forbundet med hinanden som aktivitetsområde for en bestemt bølge af manifesteret eller aktivt liv. Udtrykket kædeperiode bruges som betegnelse for det tidsrum, en livsbølge er om at passere syv gange gennem en kædes syv planeter. Hver enkelt passage kaldes en runde.
Kærlighedsdigte
(Egyptologi). ”Din hud er som et alrunebær, din kærlighed er i mit legeme som et siv i vindens arme”. I Ny Rige i det gamle Egypten blev musik og dans populært, og kærlighedsdigte og -sange begyndte at vise sig i litteraturen. Adskillige eksempler fra 19.-20. dynasti er bevaret på papyrus. Sangene blev sunget eller reciteret ved festlige lejligheder akkompagneret af fløjter og harper. De blev ikke skabt som improvisationer af omvandrende troubadourer, men blev digtet bevidst med tilsløret lidenskab og følelser, der kom til udtryk med stor værdighed, og teksterne var fulde af diskrete billeddannelser. ”Træerne er skabt til at tale og fuglene til at kvidre. Hvor er det skønt at vandre nær ved en, man elsker”. – ”Kære, il hurtigt til din søster som en jaget gazelle, der springer gennem ørkenen – dens klove vakler, dens ben svækkes, benene er styret af panik – en jæger og hans hund er i hælene på dem, de ser ikke støvskyerne, der rejser sig – et hvilested viser sig at være en fælde, og den søger mod floden, måtte den krydse den til dit elskede tilflugtssted og kysse hendes hænder fire gange – du søger din søsters kærlighed, Den Gyldne har givet hende til dig, du min kæreste ven”.
|
