Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Hounga
Hounga er en betegnelse for en voodoopræst. (Se også Voodoo).

Houri
(Fransk/persisk). Houri, huri eller hawra (arabisk) stammer fra ”hawira”, der betyder ”sortøjede”. Kvinder med store sorte øjne omgivet af meget hvidt, er iflg. nogle fortolkere omtalt i Koranen som smukke jomfruer med evig ungdom og uden sygdomme. Iflg. nogle muslimer er houri betegnelsen for de 72 jomfruer, som muslimske martyrer modtager som en del af deres belønning i Paradis. Andre fortolkninger af islam mener, at der intet er nævnt i Koranen om 72 jomfruer eller om andre engle eller himmelske skabninger. Og nogle mener, at det hele beror på en fejloversættelse. I stedet for 72 jomfruer angives nogle gange 2, 50, 70, 100 eller 12.500 jomfruer. Der er også fortolkere, der mener, at der både er tale om unge piger og unge drenge. (Se også Koranen).

Hovedchakra
Hovedchakraet eller sahasrara-chakra befinder sig på overfladen af menneskets æteriske legeme over issen. Chakraet er tilknyttet kroncentret, der er forbundet med pinealkirtlen i hjernen, og derfor kaldes det også kronchakraet. Chakraets funktion er åndelig vilje. Det forbinder det fysiske menneske med det atmiske plan. I den sene pubertet og i den tidlige voksenalder giver uddannelsessystemet mulighed for ikke alene en løbende udvikling af alle de stadier, der ligger forud, men også for en forædling og en intensivering af den abstrakte tænkning, som medfører udvikling af intuitionen pga. stimulering af hovedchakraet. På dette tidspunkt dukker voksenlivets ansvar op, og integrationen af kærlighed og intelligens skaber udvikling af viljen, som er et udtryk for ”positiv intention” – ikke ”stædig vilje”. Det er et niveau i udviklingen, hvor raja-yoga har meget at give – og samtidig skabes grundlaget for det senere arbejde i agni-yoga. (Se også Agni-yoga, Atma, Atma-Buddhi, Raja-yoga og Sahasrara-chakra).

Hovedet over alle hoveder
(Kabbalistisk). Hovedet over alle hoveder stammer fra det kaldæiske ”Reisha ‘dechol Reisha”. Hovedet over alle hoveder er et udtryk, der blev brugt om de ”ældste af de ældste” – ”Atteehah D’atteekeen” eller ”Attiqa’ De’Attiqin” − som er ”det skjulte af det skjulte”. I hans kranium – ”det hvide hoved” eller ”Resha Hivrah” – bor der dagligt 13.000 myriader i forskellige verdener, som dvæler herinde iflg. Zohar. ”I det skjulte − Atteehah – er intet afsløret bortset for selve hovedet, fordi det er alle hoveders hoved. Visdommen ovenfor, som er hovedet, er skjult, og hjernen, som er rolig og stille, kender ingen bortset fra det selv. Den skjulte visdom – det hemmeligste af det hemmelige – hovedet over alle hoveder − det hoved, som ikke er et hoved − som ingen kender, og som ingen nogensinde har kendt – og det, der er i det hoved af visdom og fornuft kan ingen fatte”. Det er det, der siges om guddommen, hvor kun hovedet (dvs. visdommen) er manifesteret. Og der røbes intet om princippet bag manifestationen, som befinder sig på et endnu højere niveau, og derfor er princippets universelle tilstedeværelse og realitet en filosofisk nødvendighed. Den svarer til Brahmarandhra – bag, indeni og ovenfor − som er den evigt skjulte Parabrahman. (Se også Brahmarandhra, Parabrahman, Re’sh Hiwwar og Zohar).

Hovedpude
(Egyptisk). Egypterne brugte ”hovedpuder”, når de skulle sove. Datidens hovedpuder havde imidlertid intet at gøre med nutidens hovedpuder, for dengang bestod en hovedpude af en nakkestøtte på en fod med en kort, vertikal søjle, som var forsynet med et buet tværstykke på toppen. Man lagde hovedet i fordybningen, når man ville sove eller hvile sig. Ofte var hovedstøtterne dekoreret med gudebilleder. Hovedstøtterne blev fremstillet af træ eller sten – f.eks. alabast − i stil med den, man fandt i Tutankhamons grav. (Se også Tutankhamon).

Hovvarpner
(Oldnordisk). Hovvarpner eller ”hovkasteren” er en hest i den nordiske mytologi. Hovvarpner tilhører Frigga. Hun gav den til Gna, som er Friggas tjener og budbringer. På Friggas bud red Gna gennem luften og over havet. Hovvarpner er en af flere heste i den nordiske mytologi, der kan flyve. (Se også Alswider, Frigga og Gna). (Se også Alsvin, Alswider, Arvak, Arwaker, Frigga, Grane, Guldfaxe, Hest, Rimfaxe, Sleipner og Skinfaxe).

Hpho-wa
(Tibetansk). Hpho-wa eller Pho-ba (pho-wa) betyder ”at skifte sted” eller ”at bevæge sig selv”. Ordet bruges navnlig i forbindelse med esoterisk brug af en indre kraft, som gør det muligt at flytte sin bevidsthed til ethvert sted på Jorden − eller endda til himmellegemerne. Det er en esoterisk kraft, der var velkendt i de gamle civilisationer, og den er stadig kendt i nutiden blandt mennesker, der kender bestemte esoteriske love, som i åndsvidenskabelig litteratur kaldes projicering af mayavirupa. Desuden er det en yoga-praksis at overføre et menneskes bevidsthed til et andet menneskes krop, som for nylig er afgået ved døden. (Se også Mayavirupa).

Hrada
(Sanskrit). Hrada er en legende i Puranaerne, og iflg. den var der krig mellem guderne og asuraerne eller daityaerne – dvs. skabninger, der var imod ritualer og dogmer − og krigen varede et guddommeligt år. Krigen resulterede i, at guderne blev besejret af daityaerne under ledelse af Hrada. (Se også Asura, Daityaer og Puranaer).

Hridaya Akasha
(Sanskrit). Hridaya Akasha er et yogaudtryk for hjertecentrets bevidsthedsrum. (Se også Anahata-chakra og Hjertechakra).

Hrimthurser
Se Frostgiganter.

Hrishikesa
(Sanskrit). Hrishikesa eller Hrsikesa består af ”hrishika”, der betyder ”fornuft”, og ”is”, der betyder ”at herske”. Hrishikesa betyder derfor ”herre over sanserne”. Hrishikesa bruges om manas eller menneskets mentalitet. Der skal skelnes mellem sanserne og sanseorganerne. Også et af navnene på Krishna og Vishnu, med henvisning til deres manasiske egenskaber. (Se også Krishna, Manas og Vishnu).

Hrungner
(Oldnordisk). Hrungner var den stærkeste af alle jætter i den nordiske mytologi. Hans hjerte var lavet af sten, og han var den tidligere ejer af hesten Guldfaxe. Hrungner blev dræbt af Thor. (Se også Guldfaxe og Thor).

Hrymfaxe
Se Rimfaxe.

Hsin
(Kinesisk). Hsin betyder ”sind”, og betegnelsen blev brugt i filosofisk terminologi på skolen i Ch’i (4. og 3. årh. f.Kr.), som kaldte sin doktrin ”Hsin shu” (sindets kunst). Med sindet mente man ikke hverken hjernen eller hjertet, men ”sindet i sindet”, som har samme relation til menneskets konstitution, som Solen har til sit system. Hsin hersker over menneskets lavere aspekter − herunder kroppen − og de lavere aspekter er menneskets ”ambassadør” iflg. Kuan Tzu, P’ien. (Se også Hjerne og Hjerte).

Hsing
(Kinesisk). Hsing eller zhing bruges i I Ching om et menneskes karakter eller sjælens kvaliteter. I den syvfoldige klassificering af menneskets principper, svarende det til kama. Hsing, som korrekt er oversat med ”essens”, er den mere subtile og rene del af stoffet, som svarer til den grovere form af den elementære æter”. (Se også Kama og Æter).

Hu
(Hebræisk). Hu – som stedord ”han” eller ”det” − bruges i kabbalaen til at repræsentere macroprosopus eller makrokosmos, fordi macroprosopus ikke er så kendt, så begrebet kan omtales i anden person, og derfor omtales Hu i tredje person – dvs. ”det, hvorfra Ab (Faderen) udgår”. Det er derfor den skjulte Logos. (Se også Kabbala, Logos, Makrokosmos og Makroprosopus).

Huang Ti
(Kinesisk). Huang Ti eller Hoang Ty er Den Store Ånd i overensstemmelse med en legende, hvor Den Store Ånds søn styrtede ned i ”lidelsens dal” (Jorden), og dermed tilegnede han sig ny visdom om de lavere sfærer. Lederen − den flyvende drage − havde drukket af den forbudne ambrosia. De er identiske med de faldne engle eller reinkarnere sjæle. (Se også Ambrosia).

Hugin
(Oldnordisk). Hugin stammer fra ”hug”, der betyder ”sind”. Hugin er en af de to ravne, der dagligt flyver over Vigridsslatten (Jordens kampplads) for at rapportere til alfaderen Odin. Ordet ”hug” giver association til ”tanke”, ”tænkeevne”, ”humør”, ”mod”, ”vilje”, ”opfattelse”, ”begær”, ”forudanelse” osv. – og desuden kan det bruges i utallige kombinationer som f.eks. ”styrke i sindet”, ”ro i sindet” osv. Odins anden ravn, Munin (hukommelse), er Hugins uadskillelige følgesvend. Begge er uundværlige for bevidsthedens vækst og udvikling og de udvikler sig via livserfaringer i naturrigerne, som gennemleves fra de lavere til de højere. (Se også Mudin, Odin og Vigridsslatten).

Huitzilopochtli
(Aztekisk). Huitzilopochtli er aztekernes krigsgud, som var den vigtigste af alle guder i Tenochtitlan (Mexico City) og i hele Mexico på det tidspunkt, hvor spanske erobringer hærgede landet. Huitzilopochtli ledsagede aztekerne på deres vandringer. Man mener, at ”han er Solen, den unge kriger, der blev født hver morgen, og som vandt sejren over stjernerne og nattens mørke. Han blev båret til zenith af de døde krigeres sjæle, hvor han blev overdraget til sjælene af alle de kvinder, der døde i barselssengen. Han drog til Vesten, hvor han faldt og døde, for igen at blive genfødt næste morgen”. For at tilfredsstille guden, indførte aztekerne menneskeofring, som i princippet svarer til kristendommens idé om, at Gud vrede over menneskehedens synder, kunne formildes ved at ofre Jesus.

Hum
(Sanskrit). Hum er en mystisk stavelse, der i de hellige tekster blev brugt som en påkaldelse eller et mantra. Hum er nært beslægtet med og næsten identisk med de hellige mantraer OM og AUM. I vediske ritualer bruges mantraet både før man synger prastava (åbning) og i løbet af pratihara (respons). Hum indgår i den velkendte tibetanske mantriske sætning − Om mani padme hum. (Se også AUM, Mantra, Om Mani Padme Hum og Veda).

Humlebien
Se Bhramari Pranayama (yoga-øvelse).

Humør
Humør var − efter den europæiske middelalders medicinske opfattelse − en væske, som navnlig havde relation til de fire kropsvæsker − blod, slim, gul galde (vrede), og sort galde (melankoli) – som var afgørende for et menneskes helbred og temperament. Teorien stammede fra klassiske kilder. Det vitale liv og humør svarede imidlertid ufuldkomment til de praniske væsker i den gamle hinduistiske undervisning, som blev betragtet som både æteriske essenser og fysisk humør. Fra den tidlige middelalder og helt frem til den nærmeste nutid havde lægevidenskaben konsekvent troet, at normal fysisk sundhed i menneskekroppen blev opretholdt, når den vitale energi og humøret fungerede i balance, og at sygdom og død var et resultat af ubalancer. De forhistoriske civilisationer var enige i synspunktet. (Se også Prana).

Hungersnød
(Egyptisk). Livet i Egypten var afhængigt af Nilen på godt og ondt. Man levede på naturens og flodens nåde, fordi egypterne var afhængige af, om den årlige oversvømmelse og aflejringerne af nilslam blev stor eller lille. Desuden kunne politisk stabilitet eller uro have samme indflydelse. Der findes adskillige tekster, der beskriver perioder med hungersnød i det gamle Egypten, og selv om man opbyggede reservelagre, kunne det ikke altid forhindre katastrofen. Historien om Josef i Bibelen er et godt eksempel. Nogle gange var nogle regioner hårdere ramt end andre. En tekst fortæller: ”Jeg er ankommet her til syden, og har indsamlet så meget føde, som det har været muligt. Nilen står virkelig lavt! Hold ud! Indtil videre er det lykkedes at skaffe føde”. Andre handlede på det ”sorte marked”, og en tekst siger, at genstande, der var stjålet fra en kongegrav i det 20. dynasti, blev brugt til at købe føde i ”hyænens år, hvor vi sultede”. (Se også Bibelen).

Huperouranioi
(Græsk). Huperouranioi eller hyperuranii (latin) betyder ”over himlen”, eller ”den højeste himmel”. Betegnelsen blev givet af Platon, Proclus og andre græske filosoffer vedr. de højeste grupper af himmelske skabninger, der overstiger ”enkosmioi” (dvs. mellem-kosmiske guder). (Se også Platon).

Hvaniratha
(Avestisk). Hvaniratha, Khvaniratha eller Qaniratha er navnet på planet D i Jordens planetariske kæde iflg. Avesta. De seks andre planeter er navngivet i Vendidad, hvor Hvaniratha er den fjerde eller laveste af karshvarerne. (Se også Avesta, Karshvar og Vendidad).

Hvergelmir
(Oldnordisk). Hvergelmir eller Hvergalmer består af ”hverr”, der betyder ”heksekedel” eller ”kedel”, og ”gelmir”, der betyder ”den støjende” eller ”den brølende”. I de nordiske myter er det den brølende heksekedel, som er kilden, der vander den tredje rod på Yggdrasil (Verdenstræet), som rækker ind i Niflheim, der er tågernes land. Fra Hvergelmir flyder den 3 gange 12 plus 1 elivagar – dvs. gletsjere eller strømme af is − der giver naturrigerne forskellige former for liv, som hver især er egnet til den type, der bebor formerne og bruger dem. (Se også Elivagar, Niflheim, Yggdrasil og Ymer).

Hvid krone
(Egyptisk). På oldegyptisk hed den hvide krone Hedjet. Faraoen bar Deshret – den røde krone – når han ville vise sin ret til at herske over Nedre-Egypten. Han bar Hedjet – den hvide krone – når han vil vise, at han var overhoved for Øvre-Egypten. Og han bar Pasekhemty – dobbeltkronen – som var en kombination af den hvide og den røde krone − når ritualet krævede, at han viste sig som hersker over de to lande. Det kan naturligvis fortolkes bogstaveligt, og det skal det også. Faraoen, der bar dobbeltkronen, var absolut den fysiske hersker over både den nordlige og sydlige del af Egypten, men det ydre herskersymbol havde altid en symbolsk betydning. Faraoen symboliserede samtidig kraften til at herske over det indre kongerige – personlighedens legemer og deres chakrasystem. (Se også Amon-kronen, Atef-kronen, Blå krone, Dobbeltkronen, Khnum-kronen, Nemes-hovedklædningen og Røde krone).

Hvid magi
Hvid magi er en åndelig transformation forårsaget af den sjælsinspirerede personlighed, motiveret af viljen til det gode, praktiseret med kærlighed-visdom og realiseret med intelligent indsigt.

Hvid sten
Se Alba Petra.

Hvide Broderskab
Det Store Hvide Broderskab består af mestre og højt indviede. Det er et broderskab af menneskehedens ældre sjæle. Det er mennesker, som ved egen indsats har frigjort sig fra reinkarnation, og som mestrer alle menneskelivets aspekter. Derfor er de mestre og indviede, som er forbundet med hinanden på de indre planer. De har til opgave at stimulere og udvikle bevidsthedslivet på Jorden, og de inspirerer og styrer menneskeheden, kulturerne og civilisationerne. Det Store Hvide Broderskab kaldes også Hierarkiet, og medlemmerne er spredt over hele Jorden, men de arbejder sammen på de indre, dybere eller højere planer. Det Store Hvide Broderskab kaldes også Det Hvide Broderskab, Det Hellige Broderskab, De Helliges Samfund m.m. De bor primært fysisk i Tibet i Himalaya, og derfor kaldes de også Himalayas Broderskab eller Det Tibetanske Broderskab. Det Store Hvide Broderskab inspirerer tænkerne i verden med de idéer, der kan føre menneskeheden videre mod rigtige menneskelige relationer. Himalaya-broderskabet udgør den centrale gruppe i Det Store Hvide Broderskab eller i Hierarkiet i sin helhed, men der er andre grupper i verden, der tilhører broderskabet, eksempelvis Luxor-broderskabet i Egypten, Hindu-mestrenes broderskab og de indviede i Indien og andre lande. Mesteren Serapis Bey, Tuitit Bey og den græske mester Hilarion er tilknyttet Luxor-broderskabet. Den indiske mester Narayan har været involveret i forfatterskabet af Isis Unveiled, som var H.P. Blavatskys første værk. Hun kendte også en ungarsk mester, der er beskrevet som ”magyar-filosoffen, og en mester, der omtales som ”Venetianeren”. De mestre, der her er nævnt, blev aldrig omtalt ved navn eller med oplysning om detaljer i nogen af H.P. Blavatskys udgivelser. Når man kender mestrenes navne og nogle få detaljer om dem, skyldes det arkiverede breve til nogle af de første teosoffer fra nogle af mestrene samt private dagbogsnotater og referencer i private breve med H.P. Blavatsky og hendes partner oberst H.S. Olcott og nogle få andre. Det var primært mesteren Morya og mesteren Koot Hoomi, der var tættest forbundet med H.P. Blavatsky. Desuden nævnes den tibetanske mester Djwhal Khul af H.P. Blavatsky. Djwhal Khul blev navnlig kendt i forbindelse med kanaliseringen af 12.000 avanceret esoterisk stof via Alice A. Bailey. (Se også Alice A. Bailey, Djwhal Khul, Himalaya-broderskabet, Iamblichus, Hilarion, Koot Hoomi og Morya).

Hwun
(Kinesisk). Hwun betyder ”ånd”. Hwun svarer til Atman. (Se også Atman).

Hwyl
(Walisisk). Hwyl betyder ”sejl”. Hwyl er en metode, der blev brugt ved chanting af poesi og retorik i Wales. Idéen er, at inspirationen drives frem og fylder det talte ord med en bestemt dynamik eller lydkvalitet, på samme måde som når vinden fylder sejlene på et skib.

Hyader
(Græsk). Hyader stammer fra ”hyo”, der betyder ”at regne”. Regnens døtre var stjernerne i hovedet på stjernebilledet Tyren eller Taurus, og den klareste er Aldebaran. Den sædvanlige forklaring – som er lånt fra grækerne og romerne − er, at stjernerne steg op på himlen sammen med Solen, og det sker i maj, og det indikerer regn, men det indikerer også periodiske skybrud og oversvømmelser. I den græske mytologi var de nymfer og døtre af Atlas og Aethra og Plejadernes søstre. Deres antal varierede fra to til syv. De blev tilbedt som Zeus’ eller Dionysos’ oppassere, og som tak for deres arbejde blev de sat på himlen som stjerner. (Se også Aldebaran, Atlas, Dionysos og Zeus).

Hydra
(Græsk). Hydra er vandelementets slange. Hydra er feminin og modpol til den maskuline Hydros. Normalt er det de monstre, som Herkules overvinder i et af sine tolv arbejder. De tolv arbejder er bl.a. symbol på de prøver, som en indviet møder i mysterierne. Den mytologiske hydra symboliserer de psyko-astrale kræfter, som den indviede skal beherske. På tidligere udviklingstrin, hvor der blev gjort mangelfulde forsøg, og hvor planerne og stoffets tilstand ikke var, som de er nu, fandtes der mærkelige monstre, som repræsenterede det første lavere astrale underplaner. Derefter kom det astrale-fysiske og til sidst det fysiske, før de uddøde. Derfor kan idéen om, at hydra stammer fra astrale visioner om krybdyr eller monstre i mesozoikum (geologiske tidsaldre fra omkring 570 millioner år siden, der omfatter palæozoikum, mesozoikum og kænozoikum epokerne, som tilsammen udgør phanerozoikum) være en ufuldkommen intuition af de faktiske omstændigheder. (Se også Herkules og Hydros).

Hydranos
(Græsk). Hydranos betyder ”døber”. Det er betegnelsen for hierofanten i mysterieskolerne, som førte neofytten gennem ”vandprøven”, som man blev kastet ud i tre gange. Det var neofyttens dåb i Helligånden, som bevæger rummets vande. Paulus henviser til Johannes som Hydranos − døberen. Den kristne kirke kopierede dåbsritualet fra de eleusinske og andre mysterier. (Se også Eleusinske mysterier, Hierofant og Treenighed).

Hydrogen
(Græsk). Hydrogen eller brint består af ”hydro”, der betyder ”vand”, og ”genes”, der betyder ”skaber”. Hydrogen er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system. Det er et kemisk element, som er en jordisk manifestation af et element, der er fundamentalt i hele Universet, og det er ofte omtalt i Den Hemmelige Lære i denne generelle forstand. I Den Hemmelige Lære er hydrogen beskrevet både på et materielt og åndeligt grundlag. Dens subjektive eller abstrakte essens indtager en lignende stilling i relation til mentale og subjektive fænomener − på samme måde som dens fysiske modstykke hører til de kemiske elementer. Hydrogen er åndelig ild. Det er strålen, som strømmer ud fra dens større åndelige noumenon, som er Dhyan-Chohan af det første element. På det fysiske plan er der kun tale om gas, og det er meget tæt forbundet med de fysiske rodelementer eller subatomare partikler. Det er upadhi (grundlag) for både luft og vand. H.P. Blavatsky pointerer, at når alle spørgsmål om Universet analyseres af naturvidenskaben, afslører forskerne kun fire elementer − brint, ilt, kvælstof og kulstof. De fire er grundlaget for organisk stof, og de er forbundet med de fire lavere menneskelige principper – hydrogen med kama og med de primære skabende kræfter, sådan at treenigheden, der består af Moder-Fader-Søn, svarer til brint, ilt og kvælstof. (Se også Dhyan-Chohan, Kama, Noumenon og Upadhi).

Hydromanti
(Græsk). Hydromanti stammer fra ”hydro”, der betyder ”vand”, og ”manti”, der betyder ”spådom”. Hydromanti er spådomskunst, hvor man bruger intens skuen i vand. Teknikken er identisk med spådomskunst, hvor man bruget spejle – katoptromanti. (Se også Katoptromanti).

Hydros
(Græsk). Hydros eller Hydrus i den græske mytologi er en af de første ur-guder. Hydros er nogle gange barn af Chaos (kaos), og man mener, at Hydros opstod sammen med skaberguderne og grundstoffet, dengang Universet blev skabt. (Se også Hydra og Kaos).

Hygeia
(Græsk). Hygeia, Hygea eller Hygieia er gudinde for sundhed. Hun er datter af Asklepios. Hun afbildes som en jomfru, der fodrer en slange fra en kop. Slangen henviser generelt til gennemstrømning af buddhi, som ofte hentyder til kundalini i hinduistiske skrifter, hvor man ”drikker af kundskabens kop”. Hygeia er identisk med den romerske gudinde Salus. (Se også Asklepios, Buddhi, Kundalini og Salus).

Hyksos
(Egyptisk). Hyksos er nomade-konger eller nomade-prinser, der invaderede og erobrede Egypten fra øst i begyndelsen af 13. dynasti, og deres efterkommere herskede i Egypten i 511 år. Iflg. Josefus var hyksos-folket forfædre til israelitterne, og det er uden tvivl i det store hele sandt. ”Af grunde jeg ikke kender, ramte Gud os med et brag”. Med disse ord indledte Manetho sin beretning om en invasion af asiater, der kom til at dominere Egypten fra slutningen af det 18. århundrede f.Kr. til begyndelsen af det 16. århundrede f.Kr. – en periode mellem Mellemste Rige og Ny Rige. Manetho kalder asiaterne for ”hyrder” eller ”hyrdekonger”, men det er en fejlagtig oversættelse af ”hyksos”, som på egyptisk betyder ”prinser fra fremmede lande”. Invasionen begyndte med infiltrering af nomaderne i det østlige delta, sådan som det ofte skete, når Egypten var svagt. Hyksos-folket etablerede et overherredømme over de østlige grænseområder i deltaet og gjorde Avaris til hovedstad. Gradvis udvidede de deres kontrol over Deltaet og til sidst herskede de over hele landet. Meget tyder på, at Nedre-Egypten og Mellem-Egypten forsonede sig med dem. Reaktionen fra den samlede nation kom til sidst fra thebanske prinser i det 17. dynasti, som drev asiaterne ud af landet, og i syd bekæmpede de deres allierede – nubierne. Avaris blev erobret, og fjenden blev fordrevet af Amoses – grundlæggeren af 18. dynasti. Nogle kilder fremstiller Hyksos-folket som grusomme, ugudelige barbarer, der nedbrændte byer og ødelagde templerne, og de tilbad deres egen gud, som var den onde Seth. Der er få samtidige kilder, og de gentager den thebanske version af begivenhederne, men historikerne er nødt til at være forsigtige med at fortolke beskrivelserne som korrekte, fordi asiaterne altid blev fremstillet i et meget ufordelagtigt lys.

Hyle
(Græsk). Hyle er urstoffet, som først blev manifesteret efter kaos, men som endnu var udifferentieret. Det er Moderen (stoffet), der dannede par med Faderen (ånden). Hyle er Pythagoras’ ord, og iflg. Plutarch er det en af de lavere tetraktys (antallet fire eller en gruppe på fire), der består af agathon (det gode), nous (intelligens), psyke (sjæl) og Hyle (stof). Svarer til ilus. (Se også Agathon, Ilus, Kaos, Nous, Plutarch, Psyke, Pythagoras’ og Tetraktys).

Hyliaster
Hyliaster er en betegnelse, der stammer fra Paracelsus. Hyliaster er den urkraft, der ligger til grund for verdens skabelse, hvorved kaos opstod. (Se også Kaos og Paracelsus).

Hylozoisme
(Græsk). Hylozoisme består af ”hyle”, der betyder ”urstoffet”, og ”zoe”, der betyder ”liv”. Hylozoisme er en doktrin, hvor urstoffet rummer sit eget vitaliserende princip. I Den Hemmelige Lære sammenlignes det med rå materialisme på den ene side og antropomorf deisme på den anden. Det er angiveligt ensbetydende med en slags panteisme. Stoikerne brugte ordet stof i betydningen, at noget rent faktisk eksisterer, og de argumenterer for, at det vitaliserende aspekt i stoffet − selv om det oprindeligt er åndeligt − i sig selv må være stofligt for at kunne påvirke stoffet. Dualiteten mellem ånd og stof − eller de aktive og passive kræfter − betragtes som form i overensstemmelse med aristotelismen. (Se også Aristoteles, Deisme, Deist, Hyle, Panteisme og Stoiker).

Hymer
(Oldnordisk). Hymer var en jætte i den nordiske mytologi. Han ejede en enorm kedel. Det var en kedel, som aserne havde brug for ved et af Ægirs gilder. Hymer blev derfor engang besøgt af Thor og Tyr. Ved den lejlighed tog Thor på fisketur i Hymers båd. Han fik Midgårdsormen på krogen, og han fangede den næsten, men jætten Hymer skar linen over af bare skræk, og Midgårdsormen forsvandt tilbage i havet. (Se også Aser, Edda, Midgårdsormen, Odin, Thor, Tyr og Ægir).

Hymner
(Egyptisk). En stor del af det gamle Egyptens religiøse litteratur består af hymner til guder som f.eks. Sobek, Amon, Aton, Ra-Herakte osv. – og naturligvis til faraoen, herskerembedet og endog til adskillige byer. Uanset om hymnerne havde et religiøst eller politisk budskab afslører de meget karakteristiske aspekter af de egyptiske trosforestillinger. Sædvanligvis begynder hymnen med en titel, som kunne være en hel sætning: ”Tilbed Ra-Herakte, når han stiger op på himlens østlige horisont …” – eller en direkte bøn til den guddom, der påkaldes: ”Hilset være du” … eller ”Hengivenhed til dig”… fulgt af hymnens tekst. Egypterne tilbad guderne ved at påkalde gudens kræfter og gentage gudens tilnavne. Princippet kendes fra nutiden, hvor man arbejder med invokation og evokation – påkaldelse og svar – også til og fra indre, højere kræfter. Det var ikke så meget hengivenheden hos den troende eller over for selve troen, der kom til udtryk i hymnerne, men de kvaliteter, der blev personificeret via guderne eller gudinderne. En hymne begyndte derfor med en mantrisk opremsning af kræfter og kvaliteter, der nogle gange vekslede med serier af hele sætninger, som beskrev gudens karaktertræk. ”Hilset være du, Osiris, evighedens herre, gudernes konge, du med de mange navne, sublim at skue, du hvis form i templet er hemmelig …” ”Han er den første gud over de to lande, han er den førstefødte, den ældste af sine brødre, den ældre blandt sine guddommelige medguder, som har manifesteret loven i de to lande, som har sat sin søn på tronen, ham, der respekterer sin fader, Geb, og som elsker sin moder Nut”. Nogle hymner forbinder guderne med byerne og deres sanktuarier: ”Osiris, magtfuld i Memphis, Ras legemes sjæl, der lever i Herakleopolis, som går i glødende forbøn for Naret, herre i den store hal ved Hermopolis, den almægtige i Shashotep og herre over evigheden i Abydos …” osv. Hymnerne er en guldåre af informationer for forskere og studerende. Mange meget smukke hymner fra Ny Rige har stadig kraften til følelsesmæssigt at røre nutidsmennesket på trods af den begrænsede indsigt i symbolikken. (Se også Abydos, Amon, Aton, Geb, Hermopolis, Memphis, Nut, Ny Rige, Osiris, Ra, Ra-Herakte og Sobek).

Hyparxis
(Græsk). Hyparxis er den essentielle natur. Det er neoplatonikernes betegnelse for begyndelsen eller toppen af et hierarki. Myriaderne af skabninger i et hierarki er mere end blot en kollektiv enhed, for de er forenet i hierarkiets top i det, der er kilden til hierarkiet. Kilden er hyparxis eller den åndelige Sol, og herfra udstrømmer alle de øvrige planer eller hierarkiske grupper – også selv som hyparxis for et hvilket som helst hierarki er den laveste gruppe eller udgør det laveste plan i et overordnet hierarki, og dermed er det reelt uendeligt. Hyparxis svarer til 1. Logos. (Se også Logos og Neoplatonisme).

Hyperboræisk
(Græsk). Hyperboræisk stammer fra ”hyperboreos”, der betyder ”nordlig” eller ”det højeste nord”. I åndsvidenskaben henvises der til et forhistorisk kontinent, som lå i området omkring Nordpolen, hvor menneskehedens 2. rodrace engang levede. Dengang var der tropisk eller halvtropisk klima i området (der er f.eks. fundet forsteninger af subtropiske plantearter i Grønland), for jordaksens hældning var en anden. Spitsbergen og Grønland er rester af kontinentet. Den hyperboræiske menneskerace var æterisk – dvs. endnu ikke helt fysisk. Iflg. den græske mytologi boede hyperboræerne i det utilgængelige nord i lyksalighed og evigt forår. De var fritaget for død og alderdom, slid og krig. Det siges, at nogle gange skinnede Solen uafbrudt i seks måneder, og at Phoebe (Solen) besøgte regionen hvert år. Den Hemmelige Lære bruger hyperboræisk for 2. rodraces kontinent eller hjemland. (Se også Rodrace, Æter og Æterlegeme).

Hyperion
(Græsk). Hyperion består af ”hyper”, der betyder ”oven over” eller ”i det høje”, og ”ion”, der betyder ”ham, der bevæger sig”. Hyperion betyder derfor ”den øverste i bevægelse”. I græsk mytologi var det oprindeligt et tilnavn til Solen, men senere blev det symbol på en af titanerne. Hos Hesiod nævnes Hyperion som en af de oprindelige tolv titaner, der var søn af Gaia (Jorden) og Uranus (Himlen). Sammen med Thea blev Hyperion far til solguden Helios, Selene, Månens gudinde og Eos Morgenrøden, og han forveksles ofte med Helios. (Se også (Eos, Gaia, Helios, Hesiod, Selene, Thea, Titaner og Uranus).

Hypnos
(Græsk). Hypnos var en personificering af søvnen i den græske mytologi. Hypnos svarer til søvnens gud Somnus hos romerne. Hypnos boede i en mørk hule, og han så hverken den opgående eller den nedgående sol, og han så heller ikke eftermiddagens lyse timer. Ved indgangen til hulen voksede en række valmuer sammen med andre hypnotiske planter. Hans bolig var uden dør eller port, så han ikke blev vækket af pibende hængsler. Underverdenens flod Lethe strømmede gennem hans hule, og floden var kendt som ”glemsomhedens flod”. (Se også Hades og Lethe).

Hypnose
(Græsk). Hypnose stammer fra ”hypnos”, der betyder ”søvn”. Den engelske læge James Braid (1795-1860) opkaldte den hypnotiske tilstand efter søvnens gud, Hypnos, fordi den hypnotiske tilstand minder om søvn. Hypnose er forskellige processer, hvor et menneske ved hjælp af sin vilje og særlige teknikker er i stand til at bringe et andet menneske i en slags hypnotisk trance. Det kan enten ske frivilligt i forbindelse med behandling, eller ufrivilligt hvis det er et menneske, der er særlig modtagelig for hypnose og har en svag vilje. I den hypnotiske tilstand, der som regel tillades af klienten, kan hypnotisøren overføre tankeformer til klientens ubevidste, og det kan få klienten til at ændre adfærd. Den tilsyneladende helbredelse af en sygdom eller af en svaghed, betyder, at problemet drives indad og isoleres, og problemet vil uundgåeligt dukke op igen med større styrke på et eller andet tidspunkt i det nuværende eller i et fremtidigt liv. Åndsvidenskaben advarer mod hypnose, for det strider i mod det esoteriske princip om, at man aldrig skal lade andre mennesker gribe ind i sin bevidsthed. Alle former for trance, hypnose eller suggestive bevidsthedstilstande, der medfører tab af bevidsthed i form af en sløv, sløret eller diffus opmærksomhed, frarådes konsekvent. Det gælder også, hvis man praktiserer selvhypnose, som kan resultere i psykisk eller fysisk sygdom. Hypnose foregår ved, at hypnotisøren overfører en bestemt tankeform til klientens ubevidste, mens klienten befinder sig i en modtagelig hypnotisk og sløret bevidsthedstilstand. Tilstanden skabes ved monotont at gentage den samme sætning igen og igen. Det svarer til mantrisk magi. Faren ved den hypnotiske suggestion består i, at enhver tankeform, som hypnotisøren overfører til klienten er forbundet med en magnetisk tråd til hypnotisørens bevidsthed, og i hypnosen befinder klienten sig i en halvbevidst tilstand, hvor tankeformerne glider forbi de normale forsvarsmekanismer. Det er årsagen til, at hypnosen virker. På den måde er det muligt at få et hypnotiseret menneske med svag vilje til at gøre, hvad hypnotisøren ønsker, også selv om det strider mod klientens normale adfærd. Et godt eksempel er hypnotisørens evne til at få folk til at opføre sig latterligt under hypnose (f.eks. i shows). Hvis hypnosen ikke bruges til et positivt formål, falder handlingen ind under begrebet sort magi. Hypnose er farligt både fysisk, psykisk og moralsk, fordi hypnose fysisk set påvirker nerveæteren og de nerver, der kontrollerer blodets cirkulation i hårkarnettet. Og moralsk set bringes den hypnotiseredes vilje ind under hypnotisørens, og det kan have meget uheldige følger, hvis hypnotisøren ikke befinder sig på et meget højt etisk og moralsk niveau. Åndsvidenskaben oplyser, at mesmerisme ikke er hypnose. (Se også Hypnotisør, Hypnoterapi og Mantra).

Hypnoterapi
Hypnoterapi og regression har til formål at skabe kontakt til indre følelsesmæssige blokeringer, for på den måde at forstå, opløse eller ændre dem til noget, der er mere hensigtsmæssigt og positivt. Det drejer sig om at få omprogrammeret handle- og tankemønstre, som engang var nyttige, men som ikke længere har noget formål. Nogle terapeuter fører desuden klienterne tilbage til tidligere liv. (Se også Hypnose, Hypnotisør og Regression).

Hypnotika
Hypnotika er midler, som – når de indtages – fremkalder hypnotiske virkninger. Hypnotika er primært en gruppe lægemidler, som bruges ved behandling af søvnløshed. Lægemidlerne er benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler som f.eks. antihistaminer og melatonin. Benzodiazepiner har hypnotisk, anxiolytisk, muskelafslappende og antiepileptisk effekt, der reducerer indsovningstiden og øger den samlede søvntid. Ved kontinuerlig behandling opstår der tolerans, hvor effekten aftager og nogle gange helt forsvinder. (Se også Hypnose, Hypnoterapi og Hypnotisør).

Hypnotisør
En hypnotisør er et menneske, der arbejder med hypnose. Hypnotisøren er trænet i at bringe mennesker i en form for trance, der gør det muligt at påvirke adfærden. Set fra et esoterisk perspektiv kan det ikke anbefales at bruge hypnose, for det indebærer fare for misbrug og kan være skadeligt for bevidstheden. (Se også Hypnose og Hypnoterapi).

Hypocephalus
(Græsk). Hypocephalus er en slags pude til en mumies hovede. De er fremstillet af forskelligt materiale f.eks. sten, træ, osv., og meget ofte som cirkelformede skiver af bomuld dækket med cement, hvor man har indskrevet magiske figurer og bogstaver. Ritualet kaldes for ”dødens hvile”, og hver mumiekiste har en hypocephalus.

Hypofyse
(Græsk). Hypofyse stammer fra ”hypophysis”, og på latin kaldes hypofysen for ”glandula pituitaria”. Det er en overordnet hormonproducerende kirtel, der befinder sig under hjernen. Kirtlen er på størrelse med et solbær. Hypofysen står i tæt forbindelse med centre i den primitive hjerne, og har relation til den overordnede kontrol med mange af kroppens organer. Hormonudskillelsen styres ved hjælp af feedback-systemer. Iflg. åndsvidenskaben er hypofysen tæt forbundet med menneskets følelsesmæssige og mentale kvaliteter. Hypofysen står i forbindelse med pandecentret (ajna-centret) og kan ses som en energihvirvel i det æteriske legeme. Hypofysen skal ikke forveksles med det tredje øje. (Se også Ajna-chakra, Pandechakra og Tredje øje).

Hypostase
(Græsk). Hypostase stammer fra ”hypostasis”, der betyder ”det fundamentale”, ”væsen”, ”substantiel virkelighed” o.l., og henviser til manifestation af abstrakte begreber. I kristen teologi er hypostase en betegnelse for et af treenighedens aspekter eller principper – dvs. Treenighedens tre guddommelige ”personer”, Faderen, Sønnen og Helligånden. I senantikken blev udtrykket først brugt i filosofiske tekster under henvisning til selve eksistensen af en genstand, dvs. som synonym for stof, form og andre specifikke betydninger. I sammenlignende religion kan hypostase betragtes som konkretisering af en guddoms forskellige funktioner. I 200-tallet udformede Plotin læren om de tre hypostaser eller hierarkiske niveauer af den fundamentale og immaterielle virkelighed – dvs. det højeste princip (Den Ene), fornuften eller ånden (Nus) og sjælen. En lavere hypostase er derfor en individualiseret manifestation af den højere. Den lavere er derfor afhængig af den højere, som foretager en ”udstråling” eller ”udstrømning”. (Se også Plotin).

Hysterema
(Græsk). Hysterema betyder ”mangelfuld” eller ”underlegen”. I gnostisk tankegang henviser hysterema til den mindre verden eller manifesterede verden i modsætning til pleroma, der generelt henviser til samtlige guddommelige kræfter, som hysterema udstråles fra. Hysterema, symboliseret med en cirkel, indeholder kaos eller urstoffets kvadrat, som stammer fra sophia, kaldet ”ektroma” (misfoster). Over symbolerne er der en trekant, urånden, der kaldes pleromas fælles frugt, for at alle, der befinder sig under pleroma, ser ud som en enhed. Firkanten og trekanten er refleksioner af den ikke-manifesterede modpart i pleroma. (Se også Cirkel, Kaos, Kvadrat og Sophia).

Hysteri
Hysteri er en lidelse, der betragtes som en funktionel neurose med føleforstyrrelser og emotionelle anfald. Hysteri viser sig først og fremmest som følelsesmæssig ustabilitet. Hysteri er let at fremprovokere. Hysteri er negativt og opstår impulsivt. Hysteri har tendens til at ophidse følelserne. Hysteri er baseret på egoisme. Hysteri giver lyst til at tale, til at opdigte og til at simulere. Hysteri består af konstante og lunefulde stemningsskift. Ingen anden lidelse kan opdigte så mange sygdomme som hysteri. De psykiske egenskaber kan af og til komme til udtryk som clairvoyance, hallucinationer, kataleptiske og søvngængeragtig stadier mv., som viser et overaktivt astrallegeme, mens der af og til kan forekomme unormale bevægelser og mentalt fravær, hvor der gøres og siges usædvanlige og uforklarlige ting. Den åndsvidenskabelige fortolkning af hysteri er besættelse af astrallegemet − ikke nødvendigvis af hele mennesket – og det får det til at opføre sig på unaturlige og mærkelige måder. (Se også Astrallegeme og Besættelse).

Hår
Esoterisk filosofi betragter hår (uanset om det er menneskehår eller dyrehår) som naturlige reservoirer for vitale essenser, der ellers ofte forsvinder sammen med andre udstrømninger fra kroppen. Håret er nært knyttet til mange hjernefunktioner – f.eks. hukommelse. Hos de gamle israelitter var klipningen af hår og skæg et tegn på urenhed. Iflg. 3. Mosebog måtte præsterne ikke klippe sig skaldet eller studse skægget. Skaldethed, uanset om den var naturligt eller kunstigt, var tegn på ulykke, straf eller sorg. Nazarenerne blev beordret til at lade hår og skæg gro og aldrig lade et barberblad røre dem. Hos egypterne og buddhisterne var det kun den indviede præst, som angiveligt var mester over sin krop, og derfor barberede han sit hoved for at symbolisere renhed − og alligevel gik hierofanterne med langt hår. Buddhisterne barberer stadig alt hår af hovedet som tegn på foragt for det fysiske liv og helbred. Alligevel lod Buddha sit hår gro ud igen, efter at han havde barberet sig, og da han blev tiggermunk, viste han sig altid med yogiens top-knude i håret. Hindupræsterne, braminerne og næsten alle kaster, barberede det meste hår af hovedet, men de efterlod en lok, som groede fra hovedchakraets centrum. Asketerne i Indien lod deres hår gro langt, og det samme gjorde sikhernes krigere og næsten alle folk fra Mongoliet. I Byzans (den tidligere græske koloni i Thrakien) og på Rhodos var barbering af skægget forbudt ved lov, og i Sparta var klipning af skægget et tegn på slaveri og trældom. Blandt skandinavere var det et tegn på vanære at klippe håret. Hele befolkningen på Sri Lanka (de buddhistiske singalesere) havde langt hår. Det samme gjaldt russiske, græske og armenske præster og munke. Jesus og apostlene blev altid afbildet med langt hår. De gamle kirkeregler pålagde gejstlige at bære langt hår og skæg. Tempelridderne blev beordret til at bære langt skæg. Samson havde langt hår, og den bibelske allegori viser, at sundhed, styrke og selve livet er forbundet med hårets længde. Hvis man barberer alt hår af en kat, vil den dø i ni ud af ti tilfælde. Hvis en hunds pels ikke klippes, lever den længere og er mere intelligent, end hvis pelsen bliver klippet. Mange gamle mennesker mister en del af hukommelsen og bliver svagere, når de taber håret. Det er velkendt, at yogierne lever længe, mens de buddhistiske præster (på Sri Lanka og andre steder) lever generelt ikke længe. (Se også Askese, Bramin, Buddha, Hierofant, Hovedchakra, Nazarener, Sikher og Yogi).

Hårmode
Hårmode (Egyptisk). ”Mit hjerte tænker kun på din kærlighed … jeg løber dig hastigt i møde med mit uredte hår … men jeg vil ordne mit hår og gøre mig klar på et øjeblik”. Den gamle egyptiske tekst er tilstrækkelig til at vise egypternes interesse for hårmode. Papyri, der omhandler lægemidler, beskriver adskillige salver mod skaldethed og gråt hår. Metoder til hårbehandling var meget varieret og bestod af utallige parfumer og væsker. Meget tyder på at behandlinger, der skulle genskabe hårvæksten, ikke var mere effektive dengang end i nutiden. Men egypterne havde en udvej, for de gik med parykker, der ofte var lavet af rigtigt menneskehår − men nogle gange var håret blandet med plantefibre. Parykker blev ofte brugt af overklassen. Ceremonielle parykker var almindelige, og de blev båret uden på ejerens eget hår. Afdøde fik deres parykker med i graven, hvor de var omhyggeligt arrangeret i små bokse. Uanset om håret var ægte eller falsk, blev frisuren ofte opdelt i mange, lange lokker i en typisk afrikansk stil, men den mest almindelige hårmode bestod af runde parykker, der fulgte ansigtets linjer. Kvinder havde normalt langt hår, som ofte nåede til skuldrene, men der er eksempler på, at kvinder brød med skikken og lod sig klippe kortere.

Højere jeg
Se Sjæl.

Højere Manas
Højere manas er det højere eller abstrakte aspekt af den dobbelte manas eller det mentale princip i mennesket. Højere manas er tiltrukket af buddhi og det åndelige princip, og derfor er det relativt udødeligt. Lavere manas er tiltrukket af kama eller begærprincippet, og det opløses efter den astrale død og bliver en del af kama-rupa. (Se også Astral, Astrallegeme, Astralplan, Buddhi, Højere Selv, Kama, Kama-rupa, Kausallegeme, Manas og Sjæl).

Højere Selv
Det højere Selv er den guddommeligt-åndelige essens, der overskygger mennesket. Det er atma-buddhi forbundet med manas. Det højere Selv kan betragtes som den indre gud. Det højere Selv er kilden til intuition og de rigtige motiver. Det højere Selv er den guddommelig harmonis stemme, der forsøger at styre det individuelle liv, og transformere eller forvandle alle stemmerne fra menneskets ønsker og begær. (Se også Atma-Buddhi, Atma-Buddhi-Manas, Højere Manas, Kausallegeme og Sjæl).

Højere Triade
Den højere triade består af atma-buddhi-manas. I åndsvidenskaben skelnes der ofte mellem den del af menneskets natur, der er udødelig, og den del, der er dødelig. Derfor er menneskets syv principper blevet opdelt i den højere triade, der består af atma, buddhi og højere manas, og den lavere firfoldighed, der består af det lavere mentallegeme, astrallegemet, det æteriske legeme og det fysiske legeme. Den højere triade kaldes nogle gange for den udødelige monade. (Se også Astrallegeme, Atma, Atma-Buddhi, Atma-Buddhi-Manas, Manas, Mentallegeme, Monade, Treenighed, Triade, Trimurti og Æterlegeme).

Højtider
(Egyptisk). Det egyptiske år indeholdt adskillige højtider, som var fastlagt i datidens kalender. Nytårshøjtiden var en to måneders fest ved årets begyndelse. Landbrugshøjtiden markerede såning, høst og oversvømmelse. Der var kongelige højtider, som f.eks. kroninger, jubilæer osv. – og ikke mindst de mange religiøse ceremonier. Man fejrede også højtiden for afdøde, der skulle bringes til nekropolen (gravpladsen). Det var en almindelig højtid i hele Egypten, men den var naturligvis privat, mens andre involverede hele nationen. Årlige højtider til ære for de primære guder kunne strække sig over flere uger, og de tiltrak mange pilgrimme. Herodot fortæller om en Bubastis-ceremoni, der tiltrak 700.000 pilgrimme. Nogle af højtiderne er kendte – eksempelvis Opet-ceremonien eller nytårshøjtiden, som varede en hel måned, hvor faraoen fornyede sin forbindelse til gudernes kraft, og dermed sin egen kraft, og hvor Amon besøgte sit ”harem i syd” (Luxor). En anden ceremoni var ”dalens højtid”, der var en ceremoni i Thebens nekropol. En tredje kendt ceremoni var højtiden, hvor gudinden Hathor fra Dendara-templet hvert år tilbragte fjorten dage i Edfu-templet sammen med guden Horus. (Se også Dendara, Edfu, Hathor og Horus).

Høner
(Oldnordisk). Høner, Hahnir, Hönir eller Hœnir er en af aserne i den nordiske mytologi. Høner nævnes bl.a. i skjaldedigtet Haustlöng, der stammer fra begyndelsen af det 10. årh. I den yngre Edda kaldes han ”den tavse”. En anden af guderne, Vidar, blev også kaldet ”den tavse”. Han optræder som regel i baggrunden i to af de vigtigste myter, og derfor er det en guddom, der er meget vanskelig at fortolke. I Ynglingesaga fortælles det, at han og Mimer blev udleveret som gidsler til Vanerne som led i fredsaftalen efter krigen mellem Aser og Vaner. Aserne havde bildt vanerne ind, at Høner ville være en beslutsom og god leder, og Vanerne udvekslede dem derfor med deres bedste mænd, Njord og Freyr, som derefter sammen med Freya boede i Asgård. Da vanerne opdagede at han intet kunne gøre uden Mimer, halshuggede de Mimer. Den anden myte genfortælles i digtet Völuspa. Her fortælles det, at Høner medvirkede i skabelsen af de første mennesker, Ask og Embla, fra aske og elletræer og udstyre deres skabelse med deres egne guddommelige egenskaber. Hver af de skabende kræfter svarer til et af de kosmiske elementer, som svarer til tattva’er i brahmanernes filosofi. Høner står for princippet om stoffet i flydende tilstand. Han repræsenterer intelligensen, som giver sjælen forståelse, og det svarer til et aspekt vedr. manasaputraerne. Odin, der svarer til luften, giver ånde eller åndelighed, mens Lodur er ildelementet, der repræsenterer varmt blod, kolorit og begejstring. Høner blev sendt som gidsel til vanerne i slaget ved gudernes (krigen i himlen), og han holdes i fangenskab indtil den endelige konfrontation ved Ragnarok, når guderne trækker sig tilbage til deres egne sfærer. (Se også Aser, Ask, Edda, Embla, Freya, Freyr, Lodur, Manasaputra, Mimer, Njord, Odin, Tattva, Vaner, Vidar, Vile og Vølvens spådom).

Hørelse
Hørelsen er den femte eller højeste sans, som i tattvaerne svarer til akasha. Høresansen blev først udviklet i løbet af 3. rodrace, hvor hørelse blev et udpræget individuelt fysisk sanseapparat. Vibrationer i stoffets fysiske partikler i og uden for kroppen skaber oplevelsen af at kunne høre. (Se også Akasha, Lyd, Rodrace, Sanser og Tattva).


Side : 1 2 3
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
Højre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Højre-spalte-Artikler-på-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Højre-spalte-Nyeste-eBøger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Højre-spalte-eBøger-på-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Følelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FØLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Højre-spalte-Trykte-bøger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegåder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGÅDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er på Facebook