Hounga
Hounga er en betegnelse for en voodooprÊst. (Se ogsÄ Voodoo).
Houri
(Fransk/persisk). Houri, huri eller hawra (arabisk) stammer fra âhawiraâ, der betyder âsortĂžjedeâ. Kvinder med store sorte Ăžjne omgivet af meget hvidt, er iflg. nogle fortolkere omtalt i Koranen som smukke jomfruer med evig ungdom og uden sygdomme. Iflg. nogle muslimer er houri betegnelsen for de 72 jomfruer, som muslimske martyrer modtager som en del af deres belĂžnning i Paradis. Andre fortolkninger af islam mener, at der intet er nĂŠvnt i Koranen om 72 jomfruer eller om andre engle eller himmelske skabninger. Og nogle mener, at det hele beror pĂ„ en fejloversĂŠttelse. I stedet for 72 jomfruer angives nogle gange 2, 50, 70, 100 eller 12.500 jomfruer. Der er ogsĂ„ fortolkere, der mener, at der bĂ„de er tale om unge piger og unge drenge. (Se ogsĂ„ Koranen).
Hovedchakra
Hovedchakraet eller sahasrara-chakra befinder sig pĂ„ overfladen af menneskets ĂŠteriske legeme over issen. Chakraet er tilknyttet kroncentret, der er forbundet med pinealkirtlen i hjernen, og derfor kaldes det ogsĂ„ kronchakraet. Chakraets funktion er Ă„ndelig vilje. Det forbinder det fysiske menneske med det atmiske plan. I den sene pubertet og i den tidlige voksenalder giver uddannelsessystemet mulighed for ikke alene en lĂžbende udvikling af alle de stadier, der ligger forud, men ogsĂ„ for en forĂŠdling og en intensivering af den abstrakte tĂŠnkning, som medfĂžrer udvikling af intuitionen pga. stimulering af hovedchakraet. PĂ„ dette tidspunkt dukker voksenlivets ansvar op, og integrationen af kĂŠrlighed og intelligens skaber udvikling af viljen, som er et udtryk for âpositiv intentionâ â ikke âstĂŠdig viljeâ. Det er et niveau i udviklingen, hvor raja-yoga har meget at give â og samtidig skabes grundlaget for det senere arbejde i agni-yoga. (Se ogsĂ„ Agni-yoga, Atma, Atma-Buddhi, Raja-yoga og Sahasrara-chakra).
Hovedet over alle hoveder
(Kabbalistisk). Hovedet over alle hoveder stammer fra det kaldĂŠiske âReisha âdechol Reishaâ. Hovedet over alle hoveder er et udtryk, der blev brugt om de âĂŠldste af de ĂŠldsteâ â âAtteehah Dâatteekeenâ eller âAttiqaâ DeâAttiqinâ − som er âdet skjulte af det skjulteâ. I hans kranium â âdet hvide hovedâ eller âResha Hivrahâ â bor der dagligt 13.000 myriader i forskellige verdener, som dvĂŠler herinde iflg. Zohar. âI det skjulte − Atteehah â er intet afslĂžret bortset for selve hovedet, fordi det er alle hoveders hoved. Visdommen ovenfor, som er hovedet, er skjult, og hjernen, som er rolig og stille, kender ingen bortset fra det selv. Den skjulte visdom â det hemmeligste af det hemmelige â hovedet over alle hoveder − det hoved, som ikke er et hoved − som ingen kender, og som ingen nogensinde har kendt â og det, der er i det hoved af visdom og fornuft kan ingen fatteâ. Det er det, der siges om guddommen, hvor kun hovedet (dvs. visdommen) er manifesteret. Og der rĂžbes intet om princippet bag manifestationen, som befinder sig pĂ„ et endnu hĂžjere niveau, og derfor er princippets universelle tilstedevĂŠrelse og realitet en filosofisk nĂždvendighed. Den svarer til Brahmarandhra â bag, indeni og ovenfor − som er den evigt skjulte Parabrahman. (Se ogsĂ„ Brahmarandhra, Parabrahman, Reâsh Hiwwar og Zohar).
Hovedpude
(Egyptisk). Egypterne brugte âhovedpuderâ, nĂ„r de skulle sove. Datidens hovedpuder havde imidlertid intet at gĂžre med nutidens hovedpuder, for dengang bestod en hovedpude af en nakkestĂžtte pĂ„ en fod med en kort, vertikal sĂžjle, som var forsynet med et buet tvĂŠrstykke pĂ„ toppen. Man lagde hovedet i fordybningen, nĂ„r man ville sove eller hvile sig. Ofte var hovedstĂžtterne dekoreret med gudebilleder. HovedstĂžtterne blev fremstillet af trĂŠ eller sten â f.eks. alabast − i stil med den, man fandt i Tutankhamons grav. (Se ogsĂ„ Tutankhamon).
Hovvarpner
(Oldnordisk). Hovvarpner eller âhovkasterenâ er en hest i den nordiske mytologi. Hovvarpner tilhĂžrer Frigga. Hun gav den til Gna, som er Friggas tjener og budbringer. PĂ„ Friggas bud red Gna gennem luften og over havet. Hovvarpner er en af flere heste i den nordiske mytologi, der kan flyve. (Se ogsĂ„ Alswider, Frigga og Gna). (Se ogsĂ„ Alsvin, Alswider, Arvak, Arwaker, Frigga, Grane, Guldfaxe, Hest, Rimfaxe, Sleipner og Skinfaxe).
Hpho-wa
(Tibetansk). Hpho-wa eller Pho-ba (pho-wa) betyder âat skifte stedâ eller âat bevĂŠge sig selvâ. Ordet bruges navnlig i forbindelse med esoterisk brug af en indre kraft, som gĂžr det muligt at flytte sin bevidsthed til ethvert sted pĂ„ Jorden − eller endda til himmellegemerne. Det er en esoterisk kraft, der var velkendt i de gamle civilisationer, og den er stadig kendt i nutiden blandt mennesker, der kender bestemte esoteriske love, som i Ă„ndsvidenskabelig litteratur kaldes projicering af mayavirupa. Desuden er det en yoga-praksis at overfĂžre et menneskes bevidsthed til et andet menneskes krop, som for nylig er afgĂ„et ved dĂžden. (Se ogsĂ„ Mayavirupa).
Hrada
(Sanskrit). Hrada er en legende i Puranaerne, og iflg. den var der krig mellem guderne og asuraerne eller daityaerne â dvs. skabninger, der var imod ritualer og dogmer − og krigen varede et guddommeligt Ă„r. Krigen resulterede i, at guderne blev besejret af daityaerne under ledelse af Hrada. (Se ogsĂ„ Asura, Daityaer og Puranaer).
Hridaya Akasha
(Sanskrit). Hridaya Akasha er et yogaudtryk for hjertecentrets bevidsthedsrum. (Se ogsÄ Anahata-chakra og Hjertechakra).
Hrimthurser
Se Frostgiganter.
Hrishikesa
(Sanskrit). Hrishikesa eller Hrsikesa bestĂ„r af âhrishikaâ, der betyder âfornuftâ, og âisâ, der betyder âat herskeâ. Hrishikesa betyder derfor âherre over sanserneâ. Hrishikesa bruges om manas eller menneskets mentalitet. Der skal skelnes mellem sanserne og sanseorganerne. OgsĂ„ et af navnene pĂ„ Krishna og Vishnu, med henvisning til deres manasiske egenskaber. (Se ogsĂ„ Krishna, Manas og Vishnu).
Hrungner
(Oldnordisk). Hrungner var den stÊrkeste af alle jÊtter i den nordiske mytologi. Hans hjerte var lavet af sten, og han var den tidligere ejer af hesten Guldfaxe. Hrungner blev drÊbt af Thor. (Se ogsÄ Guldfaxe og Thor).
Hrymfaxe
Se Rimfaxe.
Hsin
(Kinesisk). Hsin betyder âsindâ, og betegnelsen blev brugt i filosofisk terminologi pĂ„ skolen i Châi (4. og 3. Ă„rh. f.Kr.), som kaldte sin doktrin âHsin shuâ (sindets kunst). Med sindet mente man ikke hverken hjernen eller hjertet, men âsindet i sindetâ, som har samme relation til menneskets konstitution, som Solen har til sit system. Hsin hersker over menneskets lavere aspekter − herunder kroppen − og de lavere aspekter er menneskets âambassadĂžrâ iflg. Kuan Tzu, Pâien. (Se ogsĂ„ Hjerne og Hjerte).
Hsing
(Kinesisk). Hsing eller zhing bruges i I Ching om et menneskes karakter eller sjĂŠlens kvaliteter. I den syvfoldige klassificering af menneskets principper, svarende det til kama. Hsing, som korrekt er oversat med âessensâ, er den mere subtile og rene del af stoffet, som svarer til den grovere form af den elementĂŠre ĂŠterâ. (Se ogsĂ„ Kama og Ăter).
Hu
(HebrĂŠisk). Hu â som stedord âhanâ eller âdetâ − bruges i kabbalaen til at reprĂŠsentere macroprosopus eller makrokosmos, fordi macroprosopus ikke er sĂ„ kendt, sĂ„ begrebet kan omtales i anden person, og derfor omtales Hu i tredje person â dvs. âdet, hvorfra Ab (Faderen) udgĂ„râ. Det er derfor den skjulte Logos. (Se ogsĂ„ Kabbala, Logos, Makrokosmos og Makroprosopus).
Huang Ti
(Kinesisk). Huang Ti eller Hoang Ty er Den Store Ă
nd i overensstemmelse med en legende, hvor Den Store Ă
nds sĂžn styrtede ned i âlidelsens dalâ (Jorden), og dermed tilegnede han sig ny visdom om de lavere sfĂŠrer. Lederen − den flyvende drage − havde drukket af den forbudne ambrosia. De er identiske med de faldne engle eller reinkarnere sjĂŠle. (Se ogsĂ„ Ambrosia).
Hugin
(Oldnordisk). Hugin stammer fra âhugâ, der betyder âsindâ. Hugin er en af de to ravne, der dagligt flyver over Vigridsslatten (Jordens kampplads) for at rapportere til alfaderen Odin. Ordet âhugâ giver association til âtankeâ, âtĂŠnkeevneâ, âhumĂžrâ, âmodâ, âviljeâ, âopfattelseâ, âbegĂŠrâ, âforudanelseâ osv. â og desuden kan det bruges i utallige kombinationer som f.eks. âstyrke i sindetâ, âro i sindetâ osv. Odins anden ravn, Munin (hukommelse), er Hugins uadskillelige fĂžlgesvend. Begge er uundvĂŠrlige for bevidsthedens vĂŠkst og udvikling og de udvikler sig via livserfaringer i naturrigerne, som gennemleves fra de lavere til de hĂžjere. (Se ogsĂ„ Mudin, Odin og Vigridsslatten).
Huitzilopochtli
(Aztekisk). Huitzilopochtli er aztekernes krigsgud, som var den vigtigste af alle guder i Tenochtitlan (Mexico City) og i hele Mexico pĂ„ det tidspunkt, hvor spanske erobringer hĂŠrgede landet. Huitzilopochtli ledsagede aztekerne pĂ„ deres vandringer. Man mener, at âhan er Solen, den unge kriger, der blev fĂždt hver morgen, og som vandt sejren over stjernerne og nattens mĂžrke. Han blev bĂ„ret til zenith af de dĂžde krigeres sjĂŠle, hvor han blev overdraget til sjĂŠlene af alle de kvinder, der dĂžde i barselssengen. Han drog til Vesten, hvor han faldt og dĂžde, for igen at blive genfĂždt nĂŠste morgenâ. For at tilfredsstille guden, indfĂžrte aztekerne menneskeofring, som i princippet svarer til kristendommens idĂ© om, at Gud vrede over menneskehedens synder, kunne formildes ved at ofre Jesus.
Hum
(Sanskrit). Hum er en mystisk stavelse, der i de hellige tekster blev brugt som en pĂ„kaldelse eller et mantra. Hum er nĂŠrt beslĂŠgtet med og nĂŠsten identisk med de hellige mantraer OM og AUM. I vediske ritualer bruges mantraet bĂ„de fĂžr man synger prastava (Ă„bning) og i lĂžbet af pratihara (respons). Hum indgĂ„r i den velkendte tibetanske mantriske sĂŠtning − Om mani padme hum. (Se ogsĂ„ AUM, Mantra, Om Mani Padme Hum og Veda).
Humlebien
Se Bhramari Pranayama (yoga-Ăžvelse).
HumĂžr
HumĂžr var − efter den europĂŠiske middelalders medicinske opfattelse − en vĂŠske, som navnlig havde relation til de fire kropsvĂŠsker − blod, slim, gul galde (vrede), og sort galde (melankoli) â som var afgĂžrende for et menneskes helbred og temperament. Teorien stammede fra klassiske kilder. Det vitale liv og humĂžr svarede imidlertid ufuldkomment til de praniske vĂŠsker i den gamle hinduistiske undervisning, som blev betragtet som bĂ„de ĂŠteriske essenser og fysisk humĂžr. Fra den tidlige middelalder og helt frem til den nĂŠrmeste nutid havde lĂŠgevidenskaben konsekvent troet, at normal fysisk sundhed i menneskekroppen blev opretholdt, nĂ„r den vitale energi og humĂžret fungerede i balance, og at sygdom og dĂžd var et resultat af ubalancer. De forhistoriske civilisationer var enige i synspunktet. (Se ogsĂ„ Prana).
HungersnĂžd
(Egyptisk). Livet i Egypten var afhĂŠngigt af Nilen pĂ„ godt og ondt. Man levede pĂ„ naturens og flodens nĂ„de, fordi egypterne var afhĂŠngige af, om den Ă„rlige oversvĂžmmelse og aflejringerne af nilslam blev stor eller lille. Desuden kunne politisk stabilitet eller uro have samme indflydelse. Der findes adskillige tekster, der beskriver perioder med hungersnĂžd i det gamle Egypten, og selv om man opbyggede reservelagre, kunne det ikke altid forhindre katastrofen. Historien om Josef i Bibelen er et godt eksempel. Nogle gange var nogle regioner hĂ„rdere ramt end andre. En tekst fortĂŠller: âJeg er ankommet her til syden, og har indsamlet sĂ„ meget fĂžde, som det har vĂŠret muligt. Nilen stĂ„r virkelig lavt! Hold ud! Indtil videre er det lykkedes at skaffe fĂždeâ. Andre handlede pĂ„ det âsorte markedâ, og en tekst siger, at genstande, der var stjĂ„let fra en kongegrav i det 20. dynasti, blev brugt til at kĂžbe fĂžde i âhyĂŠnens Ă„r, hvor vi sultedeâ. (Se ogsĂ„ Bibelen).
Huperouranioi
(GrĂŠsk). Huperouranioi eller hyperuranii (latin) betyder âover himlenâ, eller âden hĂžjeste himmelâ. Betegnelsen blev givet af Platon, Proclus og andre grĂŠske filosoffer vedr. de hĂžjeste grupper af himmelske skabninger, der overstiger âenkosmioiâ (dvs. mellem-kosmiske guder). (Se ogsĂ„ Platon).
Hvaniratha
(Avestisk). Hvaniratha, Khvaniratha eller Qaniratha er navnet pÄ planet D i Jordens planetariske kÊde iflg. Avesta. De seks andre planeter er navngivet i Vendidad, hvor Hvaniratha er den fjerde eller laveste af karshvarerne. (Se ogsÄ Avesta, Karshvar og Vendidad).
Hvergelmir
(Oldnordisk). Hvergelmir eller Hvergalmer bestĂ„r af âhverrâ, der betyder âheksekedelâ eller âkedelâ, og âgelmirâ, der betyder âden stĂžjendeâ eller âden brĂžlendeâ. I de nordiske myter er det den brĂžlende heksekedel, som er kilden, der vander den tredje rod pĂ„ Yggdrasil (VerdenstrĂŠet), som rĂŠkker ind i Niflheim, der er tĂ„gernes land. Fra Hvergelmir flyder den 3 gange 12 plus 1 elivagar â dvs. gletsjere eller strĂžmme af is − der giver naturrigerne forskellige former for liv, som hver isĂŠr er egnet til den type, der bebor formerne og bruger dem. (Se ogsĂ„ Elivagar, Niflheim, Yggdrasil og Ymer).
Hvid krone
(Egyptisk). PĂ„ oldegyptisk hed den hvide krone Hedjet. Faraoen bar Deshret â den rĂžde krone â nĂ„r han ville vise sin ret til at herske over Nedre-Egypten. Han bar Hedjet â den hvide krone â nĂ„r han vil vise, at han var overhoved for Ăvre-Egypten. Og han bar Pasekhemty â dobbeltkronen â som var en kombination af den hvide og den rĂžde krone − nĂ„r ritualet krĂŠvede, at han viste sig som hersker over de to lande. Det kan naturligvis fortolkes bogstaveligt, og det skal det ogsĂ„. Faraoen, der bar dobbeltkronen, var absolut den fysiske hersker over bĂ„de den nordlige og sydlige del af Egypten, men det ydre herskersymbol havde altid en symbolsk betydning. Faraoen symboliserede samtidig kraften til at herske over det indre kongerige â personlighedens legemer og deres chakrasystem. (Se ogsĂ„ Amon-kronen, Atef-kronen, BlĂ„ krone, Dobbeltkronen, Khnum-kronen, Nemes-hovedklĂŠdningen og RĂžde krone).
Hvid magi
Hvid magi er en Ändelig transformation forÄrsaget af den sjÊlsinspirerede personlighed, motiveret af viljen til det gode, praktiseret med kÊrlighed-visdom og realiseret med intelligent indsigt.
Hvid sten
Se Alba Petra.
Hvide Broderskab
Det Store Hvide Broderskab bestĂ„r af mestre og hĂžjt indviede. Det er et broderskab af menneskehedens ĂŠldre sjĂŠle. Det er mennesker, som ved egen indsats har frigjort sig fra reinkarnation, og som mestrer alle menneskelivets aspekter. Derfor er de mestre og indviede, som er forbundet med hinanden pĂ„ de indre planer. De har til opgave at stimulere og udvikle bevidsthedslivet pĂ„ Jorden, og de inspirerer og styrer menneskeheden, kulturerne og civilisationerne. Det Store Hvide Broderskab kaldes ogsĂ„ Hierarkiet, og medlemmerne er spredt over hele Jorden, men de arbejder sammen pĂ„ de indre, dybere eller hĂžjere planer. Det Store Hvide Broderskab kaldes ogsĂ„ Det Hvide Broderskab, Det Hellige Broderskab, De Helliges Samfund m.m. De bor primĂŠrt fysisk i Tibet i Himalaya, og derfor kaldes de ogsĂ„ Himalayas Broderskab eller Det Tibetanske Broderskab. Det Store Hvide Broderskab inspirerer tĂŠnkerne i verden med de idĂ©er, der kan fĂžre menneskeheden videre mod rigtige menneskelige relationer. Himalaya-broderskabet udgĂžr den centrale gruppe i Det Store Hvide Broderskab eller i Hierarkiet i sin helhed, men der er andre grupper i verden, der tilhĂžrer broderskabet, eksempelvis Luxor-broderskabet i Egypten, Hindu-mestrenes broderskab og de indviede i Indien og andre lande. Mesteren Serapis Bey, Tuitit Bey og den grĂŠske mester Hilarion er tilknyttet Luxor-broderskabet. Den indiske mester Narayan har vĂŠret involveret i forfatterskabet af Isis Unveiled, som var H.P. Blavatskys fĂžrste vĂŠrk. Hun kendte ogsĂ„ en ungarsk mester, der er beskrevet som âmagyar-filosoffen, og en mester, der omtales som âVenetianerenâ. De mestre, der her er nĂŠvnt, blev aldrig omtalt ved navn eller med oplysning om detaljer i nogen af H.P. Blavatskys udgivelser. NĂ„r man kender mestrenes navne og nogle fĂ„ detaljer om dem, skyldes det arkiverede breve til nogle af de fĂžrste teosoffer fra nogle af mestrene samt private dagbogsnotater og referencer i private breve med H.P. Blavatsky og hendes partner oberst H.S. Olcott og nogle fĂ„ andre. Det var primĂŠrt mesteren Morya og mesteren Koot Hoomi, der var tĂŠttest forbundet med H.P. Blavatsky. Desuden nĂŠvnes den tibetanske mester Djwhal Khul af H.P. Blavatsky. Djwhal Khul blev navnlig kendt i forbindelse med kanaliseringen af 12.000 avanceret esoterisk stof via Alice A. Bailey. (Se ogsĂ„ Alice A. Bailey, Djwhal Khul, Himalaya-broderskabet, Iamblichus, Hilarion, Koot Hoomi og Morya).
Hwun
(Kinesisk). Hwun betyder âĂ„ndâ. Hwun svarer til Atman. (Se ogsĂ„ Atman).
Hwyl
(Walisisk). Hwyl betyder âsejlâ. Hwyl er en metode, der blev brugt ved chanting af poesi og retorik i Wales. IdĂ©en er, at inspirationen drives frem og fylder det talte ord med en bestemt dynamik eller lydkvalitet, pĂ„ samme mĂ„de som nĂ„r vinden fylder sejlene pĂ„ et skib.
Hyader
(GrĂŠsk). Hyader stammer fra âhyoâ, der betyder âat regneâ. Regnens dĂžtre var stjernerne i hovedet pĂ„ stjernebilledet Tyren eller Taurus, og den klareste er Aldebaran. Den sĂŠdvanlige forklaring â som er lĂ„nt fra grĂŠkerne og romerne − er, at stjernerne steg op pĂ„ himlen sammen med Solen, og det sker i maj, og det indikerer regn, men det indikerer ogsĂ„ periodiske skybrud og oversvĂžmmelser. I den grĂŠske mytologi var de nymfer og dĂžtre af Atlas og Aethra og Plejadernes sĂžstre. Deres antal varierede fra to til syv. De blev tilbedt som Zeusâ eller Dionysosâ oppassere, og som tak for deres arbejde blev de sat pĂ„ himlen som stjerner. (Se ogsĂ„ Aldebaran, Atlas, Dionysos og Zeus).
Hydra
(GrÊsk). Hydra er vandelementets slange. Hydra er feminin og modpol til den maskuline Hydros. Normalt er det de monstre, som Herkules overvinder i et af sine tolv arbejder. De tolv arbejder er bl.a. symbol pÄ de prÞver, som en indviet mÞder i mysterierne. Den mytologiske hydra symboliserer de psyko-astrale krÊfter, som den indviede skal beherske. PÄ tidligere udviklingstrin, hvor der blev gjort mangelfulde forsÞg, og hvor planerne og stoffets tilstand ikke var, som de er nu, fandtes der mÊrkelige monstre, som reprÊsenterede det fÞrste lavere astrale underplaner. Derefter kom det astrale-fysiske og til sidst det fysiske, fÞr de uddÞde. Derfor kan idéen om, at hydra stammer fra astrale visioner om krybdyr eller monstre i mesozoikum (geologiske tidsaldre fra omkring 570 millioner Är siden, der omfatter palÊozoikum, mesozoikum og kÊnozoikum epokerne, som tilsammen udgÞr phanerozoikum) vÊre en ufuldkommen intuition af de faktiske omstÊndigheder. (Se ogsÄ Herkules og Hydros).
Hydranos
(GrĂŠsk). Hydranos betyder âdĂžberâ. Det er betegnelsen for hierofanten i mysterieskolerne, som fĂžrte neofytten gennem âvandprĂžvenâ, som man blev kastet ud i tre gange. Det var neofyttens dĂ„b i HelligĂ„nden, som bevĂŠger rummets vande. Paulus henviser til Johannes som Hydranos − dĂžberen. Den kristne kirke kopierede dĂ„bsritualet fra de eleusinske og andre mysterier. (Se ogsĂ„ Eleusinske mysterier, Hierofant og Treenighed).
Hydrogen
(GrĂŠsk). Hydrogen eller brint bestĂ„r af âhydroâ, der betyder âvandâ, og âgenesâ, der betyder âskaberâ. Hydrogen er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system. Det er et kemisk element, som er en jordisk manifestation af et element, der er fundamentalt i hele Universet, og det er ofte omtalt i Den Hemmelige LĂŠre i denne generelle forstand. I Den Hemmelige LĂŠre er hydrogen beskrevet bĂ„de pĂ„ et materielt og Ă„ndeligt grundlag. Dens subjektive eller abstrakte essens indtager en lignende stilling i relation til mentale og subjektive fĂŠnomener − pĂ„ samme mĂ„de som dens fysiske modstykke hĂžrer til de kemiske elementer. Hydrogen er Ă„ndelig ild. Det er strĂ„len, som strĂžmmer ud fra dens stĂžrre Ă„ndelige noumenon, som er Dhyan-Chohan af det fĂžrste element. PĂ„ det fysiske plan er der kun tale om gas, og det er meget tĂŠt forbundet med de fysiske rodelementer eller subatomare partikler. Det er upadhi (grundlag) for bĂ„de luft og vand. H.P. Blavatsky pointerer, at nĂ„r alle spĂžrgsmĂ„l om Universet analyseres af naturvidenskaben, afslĂžrer forskerne kun fire elementer − brint, ilt, kvĂŠlstof og kulstof. De fire er grundlaget for organisk stof, og de er forbundet med de fire lavere menneskelige principper â hydrogen med kama og med de primĂŠre skabende krĂŠfter, sĂ„dan at treenigheden, der bestĂ„r af Moder-Fader-SĂžn, svarer til brint, ilt og kvĂŠlstof. (Se ogsĂ„ Dhyan-Chohan, Kama, Noumenon og Upadhi).
Hydromanti
(GrĂŠsk). Hydromanti stammer fra âhydroâ, der betyder âvandâ, og âmantiâ, der betyder âspĂ„domâ. Hydromanti er spĂ„domskunst, hvor man bruger intens skuen i vand. Teknikken er identisk med spĂ„domskunst, hvor man bruget spejle â katoptromanti. (Se ogsĂ„ Katoptromanti).
Hydros
(GrÊsk). Hydros eller Hydrus i den grÊske mytologi er en af de fÞrste ur-guder. Hydros er nogle gange barn af Chaos (kaos), og man mener, at Hydros opstod sammen med skaberguderne og grundstoffet, dengang Universet blev skabt. (Se ogsÄ Hydra og Kaos).
Hygeia
(GrĂŠsk). Hygeia, Hygea eller Hygieia er gudinde for sundhed. Hun er datter af Asklepios. Hun afbildes som en jomfru, der fodrer en slange fra en kop. Slangen henviser generelt til gennemstrĂžmning af buddhi, som ofte hentyder til kundalini i hinduistiske skrifter, hvor man âdrikker af kundskabens kopâ. Hygeia er identisk med den romerske gudinde Salus. (Se ogsĂ„ Asklepios, Buddhi, Kundalini og Salus).
Hyksos
(Egyptisk). Hyksos er nomade-konger eller nomade-prinser, der invaderede og erobrede Egypten fra Ăžst i begyndelsen af 13. dynasti, og deres efterkommere herskede i Egypten i 511 Ă„r. Iflg. Josefus var hyksos-folket forfĂŠdre til israelitterne, og det er uden tvivl i det store hele sandt. âAf grunde jeg ikke kender, ramte Gud os med et bragâ. Med disse ord indledte Manetho sin beretning om en invasion af asiater, der kom til at dominere Egypten fra slutningen af det 18. Ă„rhundrede f.Kr. til begyndelsen af det 16. Ă„rhundrede f.Kr. â en periode mellem Mellemste Rige og Ny Rige. Manetho kalder asiaterne for âhyrderâ eller âhyrdekongerâ, men det er en fejlagtig oversĂŠttelse af âhyksosâ, som pĂ„ egyptisk betyder âprinser fra fremmede landeâ. Invasionen begyndte med infiltrering af nomaderne i det Ăžstlige delta, sĂ„dan som det ofte skete, nĂ„r Egypten var svagt. Hyksos-folket etablerede et overherredĂžmme over de Ăžstlige grĂŠnseomrĂ„der i deltaet og gjorde Avaris til hovedstad. Gradvis udvidede de deres kontrol over Deltaet og til sidst herskede de over hele landet. Meget tyder pĂ„, at Nedre-Egypten og Mellem-Egypten forsonede sig med dem. Reaktionen fra den samlede nation kom til sidst fra thebanske prinser i det 17. dynasti, som drev asiaterne ud af landet, og i syd bekĂŠmpede de deres allierede â nubierne. Avaris blev erobret, og fjenden blev fordrevet af Amoses â grundlĂŠggeren af 18. dynasti. Nogle kilder fremstiller Hyksos-folket som grusomme, ugudelige barbarer, der nedbrĂŠndte byer og Ăždelagde templerne, og de tilbad deres egen gud, som var den onde Seth. Der er fĂ„ samtidige kilder, og de gentager den thebanske version af begivenhederne, men historikerne er nĂždt til at vĂŠre forsigtige med at fortolke beskrivelserne som korrekte, fordi asiaterne altid blev fremstillet i et meget ufordelagtigt lys.
Hyle
(GrĂŠsk). Hyle er urstoffet, som fĂžrst blev manifesteret efter kaos, men som endnu var udifferentieret. Det er Moderen (stoffet), der dannede par med Faderen (Ă„nden). Hyle er Pythagorasâ ord, og iflg. Plutarch er det en af de lavere tetraktys (antallet fire eller en gruppe pĂ„ fire), der bestĂ„r af agathon (det gode), nous (intelligens), psyke (sjĂŠl) og Hyle (stof). Svarer til ilus. (Se ogsĂ„ Agathon, Ilus, Kaos, Nous, Plutarch, Psyke, Pythagorasâ og Tetraktys).
Hyliaster
Hyliaster er en betegnelse, der stammer fra Paracelsus. Hyliaster er den urkraft, der ligger til grund for verdens skabelse, hvorved kaos opstod. (Se ogsÄ Kaos og Paracelsus).
Hylozoisme
(GrĂŠsk). Hylozoisme bestĂ„r af âhyleâ, der betyder âurstoffetâ, og âzoeâ, der betyder âlivâ. Hylozoisme er en doktrin, hvor urstoffet rummer sit eget vitaliserende princip. I Den Hemmelige LĂŠre sammenlignes det med rĂ„ materialisme pĂ„ den ene side og antropomorf deisme pĂ„ den anden. Det er angiveligt ensbetydende med en slags panteisme. Stoikerne brugte ordet stof i betydningen, at noget rent faktisk eksisterer, og de argumenterer for, at det vitaliserende aspekt i stoffet − selv om det oprindeligt er Ă„ndeligt − i sig selv mĂ„ vĂŠre stofligt for at kunne pĂ„virke stoffet. Dualiteten mellem Ă„nd og stof − eller de aktive og passive krĂŠfter − betragtes som form i overensstemmelse med aristotelismen. (Se ogsĂ„ Aristoteles, Deisme, Deist, Hyle, Panteisme og Stoiker).
Hymer
(Oldnordisk). Hymer var en jĂŠtte i den nordiske mytologi. Han ejede en enorm kedel. Det var en kedel, som aserne havde brug for ved et af Ăgirs gilder. Hymer blev derfor engang besĂžgt af Thor og Tyr. Ved den lejlighed tog Thor pĂ„ fisketur i Hymers bĂ„d. Han fik MidgĂ„rdsormen pĂ„ krogen, og han fangede den nĂŠsten, men jĂŠtten Hymer skar linen over af bare skrĂŠk, og MidgĂ„rdsormen forsvandt tilbage i havet. (Se ogsĂ„ Aser, Edda, MidgĂ„rdsormen, Odin, Thor, Tyr og Ăgir).
Hymner
(Egyptisk). En stor del af det gamle Egyptens religiĂžse litteratur bestĂ„r af hymner til guder som f.eks. Sobek, Amon, Aton, Ra-Herakte osv. â og naturligvis til faraoen, herskerembedet og endog til adskillige byer. Uanset om hymnerne havde et religiĂžst eller politisk budskab afslĂžrer de meget karakteristiske aspekter af de egyptiske trosforestillinger. SĂŠdvanligvis begynder hymnen med en titel, som kunne vĂŠre en hel sĂŠtning: âTilbed Ra-Herakte, nĂ„r han stiger op pĂ„ himlens Ăžstlige horisont âŠâ â eller en direkte bĂžn til den guddom, der pĂ„kaldes: âHilset vĂŠre duâ ⊠eller âHengivenhed til digâ⊠fulgt af hymnens tekst. Egypterne tilbad guderne ved at pĂ„kalde gudens krĂŠfter og gentage gudens tilnavne. Princippet kendes fra nutiden, hvor man arbejder med invokation og evokation â pĂ„kaldelse og svar â ogsĂ„ til og fra indre, hĂžjere krĂŠfter. Det var ikke sĂ„ meget hengivenheden hos den troende eller over for selve troen, der kom til udtryk i hymnerne, men de kvaliteter, der blev personificeret via guderne eller gudinderne. En hymne begyndte derfor med en mantrisk opremsning af krĂŠfter og kvaliteter, der nogle gange vekslede med serier af hele sĂŠtninger, som beskrev gudens karaktertrĂŠk. âHilset vĂŠre du, Osiris, evighedens herre, gudernes konge, du med de mange navne, sublim at skue, du hvis form i templet er hemmelig âŠâ âHan er den fĂžrste gud over de to lande, han er den fĂžrstefĂždte, den ĂŠldste af sine brĂždre, den ĂŠldre blandt sine guddommelige medguder, som har manifesteret loven i de to lande, som har sat sin sĂžn pĂ„ tronen, ham, der respekterer sin fader, Geb, og som elsker sin moder Nutâ. Nogle hymner forbinder guderne med byerne og deres sanktuarier: âOsiris, magtfuld i Memphis, Ras legemes sjĂŠl, der lever i Herakleopolis, som gĂ„r i glĂždende forbĂžn for Naret, herre i den store hal ved Hermopolis, den almĂŠgtige i Shashotep og herre over evigheden i Abydos âŠâ osv. Hymnerne er en guldĂ„re af informationer for forskere og studerende. Mange meget smukke hymner fra Ny Rige har stadig kraften til fĂžlelsesmĂŠssigt at rĂžre nutidsmennesket pĂ„ trods af den begrĂŠnsede indsigt i symbolikken. (Se ogsĂ„ Abydos, Amon, Aton, Geb, Hermopolis, Memphis, Nut, Ny Rige, Osiris, Ra, Ra-Herakte og Sobek).
Hyparxis
(GrĂŠsk). Hyparxis er den essentielle natur. Det er neoplatonikernes betegnelse for begyndelsen eller toppen af et hierarki. Myriaderne af skabninger i et hierarki er mere end blot en kollektiv enhed, for de er forenet i hierarkiets top i det, der er kilden til hierarkiet. Kilden er hyparxis eller den Ă„ndelige Sol, og herfra udstrĂžmmer alle de Ăžvrige planer eller hierarkiske grupper â ogsĂ„ selv som hyparxis for et hvilket som helst hierarki er den laveste gruppe eller udgĂžr det laveste plan i et overordnet hierarki, og dermed er det reelt uendeligt. Hyparxis svarer til 1. Logos. (Se ogsĂ„ Logos og Neoplatonisme).
HyperborĂŠisk
(GrĂŠsk). HyperborĂŠisk stammer fra âhyperboreosâ, der betyder ânordligâ eller âdet hĂžjeste nordâ. I Ă„ndsvidenskaben henvises der til et forhistorisk kontinent, som lĂ„ i omrĂ„det omkring Nordpolen, hvor menneskehedens 2. rodrace engang levede. Dengang var der tropisk eller halvtropisk klima i omrĂ„det (der er f.eks. fundet forsteninger af subtropiske plantearter i GrĂžnland), for jordaksens hĂŠldning var en anden. Spitsbergen og GrĂžnland er rester af kontinentet. Den hyperborĂŠiske menneskerace var ĂŠterisk â dvs. endnu ikke helt fysisk. Iflg. den grĂŠske mytologi boede hyperborĂŠerne i det utilgĂŠngelige nord i lyksalighed og evigt forĂ„r. De var fritaget for dĂžd og alderdom, slid og krig. Det siges, at nogle gange skinnede Solen uafbrudt i seks mĂ„neder, og at Phoebe (Solen) besĂžgte regionen hvert Ă„r. Den Hemmelige LĂŠre bruger hyperborĂŠisk for 2. rodraces kontinent eller hjemland. (Se ogsĂ„ Rodrace, Ăter og Ăterlegeme).
Hyperion
(GrĂŠsk). Hyperion bestĂ„r af âhyperâ, der betyder âoven overâ eller âi det hĂžjeâ, og âionâ, der betyder âham, der bevĂŠger sigâ. Hyperion betyder derfor âden Ăžverste i bevĂŠgelseâ. I grĂŠsk mytologi var det oprindeligt et tilnavn til Solen, men senere blev det symbol pĂ„ en af titanerne. Hos Hesiod nĂŠvnes Hyperion som en af de oprindelige tolv titaner, der var sĂžn af Gaia (Jorden) og Uranus (Himlen). Sammen med Thea blev Hyperion far til solguden Helios, Selene, MĂ„nens gudinde og Eos MorgenrĂžden, og han forveksles ofte med Helios. (Se ogsĂ„ (Eos, Gaia, Helios, Hesiod, Selene, Thea, Titaner og Uranus).
Hypnos
(GrĂŠsk). Hypnos var en personificering af sĂžvnen i den grĂŠske mytologi. Hypnos svarer til sĂžvnens gud Somnus hos romerne. Hypnos boede i en mĂžrk hule, og han sĂ„ hverken den opgĂ„ende eller den nedgĂ„ende sol, og han sĂ„ heller ikke eftermiddagens lyse timer. Ved indgangen til hulen voksede en rĂŠkke valmuer sammen med andre hypnotiske planter. Hans bolig var uden dĂžr eller port, sĂ„ han ikke blev vĂŠkket af pibende hĂŠngsler. Underverdenens flod Lethe strĂžmmede gennem hans hule, og floden var kendt som âglemsomhedens flodâ. (Se ogsĂ„ Hades og Lethe).
Hypnose
(GrĂŠsk). Hypnose stammer fra âhypnosâ, der betyder âsĂžvnâ. Den engelske lĂŠge James Braid (1795-1860) opkaldte den hypnotiske tilstand efter sĂžvnens gud, Hypnos, fordi den hypnotiske tilstand minder om sĂžvn. Hypnose er forskellige processer, hvor et menneske ved hjĂŠlp af sin vilje og sĂŠrlige teknikker er i stand til at bringe et andet menneske i en slags hypnotisk trance. Det kan enten ske frivilligt i forbindelse med behandling, eller ufrivilligt hvis det er et menneske, der er sĂŠrlig modtagelig for hypnose og har en svag vilje. I den hypnotiske tilstand, der som regel tillades af klienten, kan hypnotisĂžren overfĂžre tankeformer til klientens ubevidste, og det kan fĂ„ klienten til at ĂŠndre adfĂŠrd. Den tilsyneladende helbredelse af en sygdom eller af en svaghed, betyder, at problemet drives indad og isoleres, og problemet vil uundgĂ„eligt dukke op igen med stĂžrre styrke pĂ„ et eller andet tidspunkt i det nuvĂŠrende eller i et fremtidigt liv. Ă
ndsvidenskaben advarer mod hypnose, for det strider i mod det esoteriske princip om, at man aldrig skal lade andre mennesker gribe ind i sin bevidsthed. Alle former for trance, hypnose eller suggestive bevidsthedstilstande, der medfĂžrer tab af bevidsthed i form af en slĂžv, slĂžret eller diffus opmĂŠrksomhed, frarĂ„des konsekvent. Det gĂŠlder ogsĂ„, hvis man praktiserer selvhypnose, som kan resultere i psykisk eller fysisk sygdom. Hypnose foregĂ„r ved, at hypnotisĂžren overfĂžrer en bestemt tankeform til klientens ubevidste, mens klienten befinder sig i en modtagelig hypnotisk og slĂžret bevidsthedstilstand. Tilstanden skabes ved monotont at gentage den samme sĂŠtning igen og igen. Det svarer til mantrisk magi. Faren ved den hypnotiske suggestion bestĂ„r i, at enhver tankeform, som hypnotisĂžren overfĂžrer til klienten er forbundet med en magnetisk trĂ„d til hypnotisĂžrens bevidsthed, og i hypnosen befinder klienten sig i en halvbevidst tilstand, hvor tankeformerne glider forbi de normale forsvarsmekanismer. Det er Ă„rsagen til, at hypnosen virker. PĂ„ den mĂ„de er det muligt at fĂ„ et hypnotiseret menneske med svag vilje til at gĂžre, hvad hypnotisĂžren Ăžnsker, ogsĂ„ selv om det strider mod klientens normale adfĂŠrd. Et godt eksempel er hypnotisĂžrens evne til at fĂ„ folk til at opfĂžre sig latterligt under hypnose (f.eks. i shows). Hvis hypnosen ikke bruges til et positivt formĂ„l, falder handlingen ind under begrebet sort magi. Hypnose er farligt bĂ„de fysisk, psykisk og moralsk, fordi hypnose fysisk set pĂ„virker nerveĂŠteren og de nerver, der kontrollerer blodets cirkulation i hĂ„rkarnettet. Og moralsk set bringes den hypnotiseredes vilje ind under hypnotisĂžrens, og det kan have meget uheldige fĂžlger, hvis hypnotisĂžren ikke befinder sig pĂ„ et meget hĂžjt etisk og moralsk niveau. Ă
ndsvidenskaben oplyser, at mesmerisme ikke er hypnose. (Se ogsÄ HypnotisÞr, Hypnoterapi og Mantra).
Hypnoterapi
Hypnoterapi og regression har til formÄl at skabe kontakt til indre fÞlelsesmÊssige blokeringer, for pÄ den mÄde at forstÄ, oplÞse eller Êndre dem til noget, der er mere hensigtsmÊssigt og positivt. Det drejer sig om at fÄ omprogrammeret handle- og tankemÞnstre, som engang var nyttige, men som ikke lÊngere har noget formÄl. Nogle terapeuter fÞrer desuden klienterne tilbage til tidligere liv. (Se ogsÄ Hypnose, HypnotisÞr og Regression).
Hypnotika
Hypnotika er midler, som â nĂ„r de indtages â fremkalder hypnotiske virkninger. Hypnotika er primĂŠrt en gruppe lĂŠgemidler, som bruges ved behandling af sĂžvnlĂžshed. LĂŠgemidlerne er benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler som f.eks. antihistaminer og melatonin. Benzodiazepiner har hypnotisk, anxiolytisk, muskelafslappende og antiepileptisk effekt, der reducerer indsovningstiden og Ăžger den samlede sĂžvntid. Ved kontinuerlig behandling opstĂ„r der tolerans, hvor effekten aftager og nogle gange helt forsvinder. (Se ogsĂ„ Hypnose, Hypnoterapi og HypnotisĂžr).
HypnotisĂžr
En hypnotisÞr er et menneske, der arbejder med hypnose. HypnotisÞren er trÊnet i at bringe mennesker i en form for trance, der gÞr det muligt at pÄvirke adfÊrden. Set fra et esoterisk perspektiv kan det ikke anbefales at bruge hypnose, for det indebÊrer fare for misbrug og kan vÊre skadeligt for bevidstheden. (Se ogsÄ Hypnose og Hypnoterapi).
Hypocephalus
(GrĂŠsk). Hypocephalus er en slags pude til en mumies hovede. De er fremstillet af forskelligt materiale f.eks. sten, trĂŠ, osv., og meget ofte som cirkelformede skiver af bomuld dĂŠkket med cement, hvor man har indskrevet magiske figurer og bogstaver. Ritualet kaldes for âdĂždens hvileâ, og hver mumiekiste har en hypocephalus.
Hypofyse
(GrĂŠsk). Hypofyse stammer fra âhypophysisâ, og pĂ„ latin kaldes hypofysen for âglandula pituitariaâ. Det er en overordnet hormonproducerende kirtel, der befinder sig under hjernen. Kirtlen er pĂ„ stĂžrrelse med et solbĂŠr. Hypofysen stĂ„r i tĂŠt forbindelse med centre i den primitive hjerne, og har relation til den overordnede kontrol med mange af kroppens organer. Hormonudskillelsen styres ved hjĂŠlp af feedback-systemer. Iflg. Ă„ndsvidenskaben er hypofysen tĂŠt forbundet med menneskets fĂžlelsesmĂŠssige og mentale kvaliteter. Hypofysen stĂ„r i forbindelse med pandecentret (ajna-centret) og kan ses som en energihvirvel i det ĂŠteriske legeme. Hypofysen skal ikke forveksles med det tredje Ăžje. (Se ogsĂ„ Ajna-chakra, Pandechakra og Tredje Ăžje).
Hypostase
(GrĂŠsk). Hypostase stammer fra âhypostasisâ, der betyder âdet fundamentaleâ, âvĂŠsenâ, âsubstantiel virkelighedâ o.l., og henviser til manifestation af abstrakte begreber. I kristen teologi er hypostase en betegnelse for et af treenighedens aspekter eller principper â dvs. Treenighedens tre guddommelige âpersonerâ, Faderen, SĂžnnen og HelligĂ„nden. I senantikken blev udtrykket fĂžrst brugt i filosofiske tekster under henvisning til selve eksistensen af en genstand, dvs. som synonym for stof, form og andre specifikke betydninger. I sammenlignende religion kan hypostase betragtes som konkretisering af en guddoms forskellige funktioner. I 200-tallet udformede Plotin lĂŠren om de tre hypostaser eller hierarkiske niveauer af den fundamentale og immaterielle virkelighed â dvs. det hĂžjeste princip (Den Ene), fornuften eller Ă„nden (Nus) og sjĂŠlen. En lavere hypostase er derfor en individualiseret manifestation af den hĂžjere. Den lavere er derfor afhĂŠngig af den hĂžjere, som foretager en âudstrĂ„lingâ eller âudstrĂžmningâ. (Se ogsĂ„ Plotin).
Hysterema
(GrĂŠsk). Hysterema betyder âmangelfuldâ eller âunderlegenâ. I gnostisk tankegang henviser hysterema til den mindre verden eller manifesterede verden i modsĂŠtning til pleroma, der generelt henviser til samtlige guddommelige krĂŠfter, som hysterema udstrĂ„les fra. Hysterema, symboliseret med en cirkel, indeholder kaos eller urstoffets kvadrat, som stammer fra sophia, kaldet âektromaâ (misfoster). Over symbolerne er der en trekant, urĂ„nden, der kaldes pleromas fĂŠlles frugt, for at alle, der befinder sig under pleroma, ser ud som en enhed. Firkanten og trekanten er refleksioner af den ikke-manifesterede modpart i pleroma. (Se ogsĂ„ Cirkel, Kaos, Kvadrat og Sophia).
Hysteri
Hysteri er en lidelse, der betragtes som en funktionel neurose med fĂžleforstyrrelser og emotionelle anfald. Hysteri viser sig fĂžrst og fremmest som fĂžlelsesmĂŠssig ustabilitet. Hysteri er let at fremprovokere. Hysteri er negativt og opstĂ„r impulsivt. Hysteri har tendens til at ophidse fĂžlelserne. Hysteri er baseret pĂ„ egoisme. Hysteri giver lyst til at tale, til at opdigte og til at simulere. Hysteri bestĂ„r af konstante og lunefulde stemningsskift. Ingen anden lidelse kan opdigte sĂ„ mange sygdomme som hysteri. De psykiske egenskaber kan af og til komme til udtryk som clairvoyance, hallucinationer, kataleptiske og sĂžvngĂŠngeragtig stadier mv., som viser et overaktivt astrallegeme, mens der af og til kan forekomme unormale bevĂŠgelser og mentalt fravĂŠr, hvor der gĂžres og siges usĂŠdvanlige og uforklarlige ting. Den Ă„ndsvidenskabelige fortolkning af hysteri er besĂŠttelse af astrallegemet − ikke nĂždvendigvis af hele mennesket â og det fĂ„r det til at opfĂžre sig pĂ„ unaturlige og mĂŠrkelige mĂ„der. (Se ogsĂ„ Astrallegeme og BesĂŠttelse).
HĂ„r
Esoterisk filosofi betragter hĂ„r (uanset om det er menneskehĂ„r eller dyrehĂ„r) som naturlige reservoirer for vitale essenser, der ellers ofte forsvinder sammen med andre udstrĂžmninger fra kroppen. HĂ„ret er nĂŠrt knyttet til mange hjernefunktioner â f.eks. hukommelse. Hos de gamle israelitter var klipningen af hĂ„r og skĂŠg et tegn pĂ„ urenhed. Iflg. 3. Mosebog mĂ„tte prĂŠsterne ikke klippe sig skaldet eller studse skĂŠgget. Skaldethed, uanset om den var naturligt eller kunstigt, var tegn pĂ„ ulykke, straf eller sorg. Nazarenerne blev beordret til at lade hĂ„r og skĂŠg gro og aldrig lade et barberblad rĂžre dem. Hos egypterne og buddhisterne var det kun den indviede prĂŠst, som angiveligt var mester over sin krop, og derfor barberede han sit hoved for at symbolisere renhed − og alligevel gik hierofanterne med langt hĂ„r. Buddhisterne barberer stadig alt hĂ„r af hovedet som tegn pĂ„ foragt for det fysiske liv og helbred. Alligevel lod Buddha sit hĂ„r gro ud igen, efter at han havde barberet sig, og da han blev tiggermunk, viste han sig altid med yogiens top-knude i hĂ„ret. HinduprĂŠsterne, braminerne og nĂŠsten alle kaster, barberede det meste hĂ„r af hovedet, men de efterlod en lok, som groede fra hovedchakraets centrum. Asketerne i Indien lod deres hĂ„r gro langt, og det samme gjorde sikhernes krigere og nĂŠsten alle folk fra Mongoliet. I Byzans (den tidligere grĂŠske koloni i Thrakien) og pĂ„ Rhodos var barbering af skĂŠgget forbudt ved lov, og i Sparta var klipning af skĂŠgget et tegn pĂ„ slaveri og trĂŠldom. Blandt skandinavere var det et tegn pĂ„ vanĂŠre at klippe hĂ„ret. Hele befolkningen pĂ„ Sri Lanka (de buddhistiske singalesere) havde langt hĂ„r. Det samme gjaldt russiske, grĂŠske og armenske prĂŠster og munke. Jesus og apostlene blev altid afbildet med langt hĂ„r. De gamle kirkeregler pĂ„lagde gejstlige at bĂŠre langt hĂ„r og skĂŠg. Tempelridderne blev beordret til at bĂŠre langt skĂŠg. Samson havde langt hĂ„r, og den bibelske allegori viser, at sundhed, styrke og selve livet er forbundet med hĂ„rets lĂŠngde. Hvis man barberer alt hĂ„r af en kat, vil den dĂž i ni ud af ti tilfĂŠlde. Hvis en hunds pels ikke klippes, lever den lĂŠngere og er mere intelligent, end hvis pelsen bliver klippet. Mange gamle mennesker mister en del af hukommelsen og bliver svagere, nĂ„r de taber hĂ„ret. Det er velkendt, at yogierne lever lĂŠnge, mens de buddhistiske prĂŠster (pĂ„ Sri Lanka og andre steder) lever generelt ikke lĂŠnge. (Se ogsĂ„ Askese, Bramin, Buddha, Hierofant, Hovedchakra, Nazarener, Sikher og Yogi).
HĂ„rmode
HĂ„rmode
(Egyptisk). âMit hjerte tĂŠnker kun pĂ„ din kĂŠrlighed ⊠jeg lĂžber dig hastigt i mĂžde med mit uredte hĂ„r ⊠men jeg vil ordne mit hĂ„r og gĂžre mig klar pĂ„ et Ăžjeblikâ. Den gamle egyptiske tekst er tilstrĂŠkkelig til at vise egypternes interesse for hĂ„rmode. Papyri, der omhandler lĂŠgemidler, beskriver adskillige salver mod skaldethed og grĂ„t hĂ„r. Metoder til hĂ„rbehandling var meget varieret og bestod af utallige parfumer og vĂŠsker. Meget tyder pĂ„ at behandlinger, der skulle genskabe hĂ„rvĂŠksten, ikke var mere effektive dengang end i nutiden. Men egypterne havde en udvej, for de gik med parykker, der ofte var lavet af rigtigt menneskehĂ„r − men nogle gange var hĂ„ret blandet med plantefibre. Parykker blev ofte brugt af overklassen. Ceremonielle parykker var almindelige, og de blev bĂ„ret uden pĂ„ ejerens eget hĂ„r. AfdĂžde fik deres parykker med i graven, hvor de var omhyggeligt arrangeret i smĂ„ bokse. Uanset om hĂ„ret var ĂŠgte eller falsk, blev frisuren ofte opdelt i mange, lange lokker i en typisk afrikansk stil, men den mest almindelige hĂ„rmode bestod af runde parykker, der fulgte ansigtets linjer. Kvinder havde normalt langt hĂ„r, som ofte nĂ„ede til skuldrene, men der er eksempler pĂ„, at kvinder brĂžd med skikken og lod sig klippe kortere.
HĂžjere jeg
Se SjĂŠl.
HĂžjere Manas
HÞjere manas er det hÞjere eller abstrakte aspekt af den dobbelte manas eller det mentale princip i mennesket. HÞjere manas er tiltrukket af buddhi og det Ändelige princip, og derfor er det relativt udÞdeligt. Lavere manas er tiltrukket af kama eller begÊrprincippet, og det oplÞses efter den astrale dÞd og bliver en del af kama-rupa. (Se ogsÄ Astral, Astrallegeme, Astralplan, Buddhi, HÞjere Selv, Kama, Kama-rupa, Kausallegeme, Manas og SjÊl).
HĂžjere Selv
Det hÞjere Selv er den guddommeligt-Ändelige essens, der overskygger mennesket. Det er atma-buddhi forbundet med manas. Det hÞjere Selv kan betragtes som den indre gud. Det hÞjere Selv er kilden til intuition og de rigtige motiver. Det hÞjere Selv er den guddommelig harmonis stemme, der forsÞger at styre det individuelle liv, og transformere eller forvandle alle stemmerne fra menneskets Þnsker og begÊr. (Se ogsÄ Atma-Buddhi, Atma-Buddhi-Manas, HÞjere Manas, Kausallegeme og SjÊl).
HĂžjere Triade
Den hĂžjere triade bestĂ„r af atma-buddhi-manas. I Ă„ndsvidenskaben skelnes der ofte mellem den del af menneskets natur, der er udĂždelig, og den del, der er dĂždelig. Derfor er menneskets syv principper blevet opdelt i den hĂžjere triade, der bestĂ„r af atma, buddhi og hĂžjere manas, og den lavere firfoldighed, der bestĂ„r af det lavere mentallegeme, astrallegemet, det ĂŠteriske legeme og det fysiske legeme. Den hĂžjere triade kaldes nogle gange for den udĂždelige monade. (Se ogsĂ„ Astrallegeme, Atma, Atma-Buddhi, Atma-Buddhi-Manas, Manas, Mentallegeme, Monade, Treenighed, Triade, Trimurti og Ăterlegeme).
HĂžjtider
(Egyptisk). Det egyptiske Ă„r indeholdt adskillige hĂžjtider, som var fastlagt i datidens kalender. NytĂ„rshĂžjtiden var en to mĂ„neders fest ved Ă„rets begyndelse. LandbrugshĂžjtiden markerede sĂ„ning, hĂžst og oversvĂžmmelse. Der var kongelige hĂžjtider, som f.eks. kroninger, jubilĂŠer osv. â og ikke mindst de mange religiĂžse ceremonier. Man fejrede ogsĂ„ hĂžjtiden for afdĂžde, der skulle bringes til nekropolen (gravpladsen). Det var en almindelig hĂžjtid i hele Egypten, men den var naturligvis privat, mens andre involverede hele nationen. Ă
rlige hĂžjtider til ĂŠre for de primĂŠre guder kunne strĂŠkke sig over flere uger, og de tiltrak mange pilgrimme. Herodot fortĂŠller om en Bubastis-ceremoni, der tiltrak 700.000 pilgrimme. Nogle af hĂžjtiderne er kendte â eksempelvis Opet-ceremonien eller nytĂ„rshĂžjtiden, som varede en hel mĂ„ned, hvor faraoen fornyede sin forbindelse til gudernes kraft, og dermed sin egen kraft, og hvor Amon besĂžgte sit âharem i sydâ (Luxor). En anden ceremoni var âdalens hĂžjtidâ, der var en ceremoni i Thebens nekropol. En tredje kendt ceremoni var hĂžjtiden, hvor gudinden Hathor fra Dendara-templet hvert Ă„r tilbragte fjorten dage i Edfu-templet sammen med guden Horus. (Se ogsĂ„ Dendara, Edfu, Hathor og Horus).
HĂžner
(Oldnordisk). HĂžner, Hahnir, Hönir eller HĆnir er en af aserne i den nordiske mytologi. HĂžner nĂŠvnes bl.a. i skjaldedigtet Haustlöng, der stammer fra begyndelsen af det 10. Ă„rh. I den yngre Edda kaldes han âden tavseâ. En anden af guderne, Vidar, blev ogsĂ„ kaldet âden tavseâ. Han optrĂŠder som regel i baggrunden i to af de vigtigste myter, og derfor er det en guddom, der er meget vanskelig at fortolke. I Ynglingesaga fortĂŠlles det, at han og Mimer blev udleveret som gidsler til Vanerne som led i fredsaftalen efter krigen mellem Aser og Vaner. Aserne havde bildt vanerne ind, at HĂžner ville vĂŠre en beslutsom og god leder, og Vanerne udvekslede dem derfor med deres bedste mĂŠnd, Njord og Freyr, som derefter sammen med Freya boede i AsgĂ„rd. Da vanerne opdagede at han intet kunne gĂžre uden Mimer, halshuggede de Mimer. Den anden myte genfortĂŠlles i digtet Völuspa. Her fortĂŠlles det, at HĂžner medvirkede i skabelsen af de fĂžrste mennesker, Ask og Embla, fra aske og elletrĂŠer og udstyre deres skabelse med deres egne guddommelige egenskaber. Hver af de skabende krĂŠfter svarer til et af de kosmiske elementer, som svarer til tattvaâer i brahmanernes filosofi. HĂžner stĂ„r for princippet om stoffet i flydende tilstand. Han reprĂŠsenterer intelligensen, som giver sjĂŠlen forstĂ„else, og det svarer til et aspekt vedr. manasaputraerne. Odin, der svarer til luften, giver Ă„nde eller Ă„ndelighed, mens Lodur er ildelementet, der reprĂŠsenterer varmt blod, kolorit og begejstring. HĂžner blev sendt som gidsel til vanerne i slaget ved gudernes (krigen i himlen), og han holdes i fangenskab indtil den endelige konfrontation ved Ragnarok, nĂ„r guderne trĂŠkker sig tilbage til deres egne sfĂŠrer. (Se ogsĂ„ Aser, Ask, Edda, Embla, Freya, Freyr, Lodur, Manasaputra, Mimer, Njord, Odin, Tattva, Vaner, Vidar, Vile og VĂžlvens spĂ„dom).
HĂžrelse
HÞrelsen er den femte eller hÞjeste sans, som i tattvaerne svarer til akasha. HÞresansen blev fÞrst udviklet i lÞbet af 3. rodrace, hvor hÞrelse blev et udprÊget individuelt fysisk sanseapparat. Vibrationer i stoffets fysiske partikler i og uden for kroppen skaber oplevelsen af at kunne hÞre. (Se ogsÄ Akasha, Lyd, Rodrace, Sanser og Tattva).
|
