Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Chnouphis
(Græsk). Chnouphis er den græske betegnelse for den egyptiske gud Khnum eller Nouf. Chnouphis er et højere aspekt af Amon og en personificeringen af den skabende kraft. Chnouphis har vædderhoved. I sit aspekt som Khnum er han Helligånden, besjælet med den skabende hensigt. Ligesom Chnouphis er Khnum ”englen, som træder ind i det jomfruelige stof og kød”. En invokation på en papyrus siger− ”O Sepui, du som er skabelsens årsag, og som har formet din egen krop! O eneste Herre, som er udgået fra Nun (urhavet)! O guddommelige substans, skabt fra dig selv! O Gud, som har skabt substansen, som er indeni dig! O Gud, som har skabt din egen far og gjort din egen mor gravid”. Det afslører oprindelsen til den Kristne doktrin om Treenigheden og den ubesmittede undfangelse. Chnouphis ses i relieffer, hvor han sidder ved en pottemager drejeskive, hvor han skaber mennesker af ler. Ved inskriptionen står der: ”Han, som har skabt alt, som er. Han, som giver skabninger form, den første eksisterende. Han som fik alt, der eksisterer til at eksistere”. Nogle betragter ham som inkarnation af Amon-Ra, men ligesom Amon, er han ”sin moders ægtemand”, dvs., det maskuline eller befrugtende aspekt af naturen, som er den stoflige eller feminine side. Han har mange navne − eksempelvis Chnouphis, Chnoumis, Noum, Khem, Kneph og Khnum. Han symboliserer Logos i sit materielle eller lavere aspekt af Verdenssjælen. han er Agathodæmon, som nogle gange symboliseres af en slange. (Se Agathodæmon, Amon, Chnoumis, Kaos, Khnum, Treenigheden og Triade).

Choach-ha-guf
Se Koah hag-Guph.

Chohan
(Tibetansk). Chohan stammer muligvis fra ”chos”, der betyder ”lov” og ”dharma” samt ”mong khan”, der betyder ”herre”. Chohan er derfor ”Dharmas Herre”, men oversættes sædvanligvis med ”Herre” eller ”Mester”. I åndsvidenskaben er det betegnelsen for højtstående mestre, der har taget 6. indvielse. De påtager sig et stort ansvar i Hierarkiet (Det Store Hvide Broderskab), som er planetens indre styrelse. En Chohan er en leder, og derfor vil en Dhyan-Chohan svare til ”Leder af Dhyanierne” eller ”De Himmelske Lys”, som i Vesten oversættes med Ærkeengle. Chohan er desuden en generel betegnelse for skabninger, der befinder sig flere niveauer højere i evolution end menneskeriget. Der er mennesker, som engang bliver disse mægtige skabninger. Der er mennesker, som kan blive udødelige i løbet af de resterende runder, og derefter kan de tage plads blandt de højt oplyste Chohaner, som er planetariske bevidste ”sjæle/ånder”. Foruden Chohaner af lys er der mørkets Chohaner, som leder Pralaya, styret af Mamo-Chohaner. (Se også Dharma, Dhyan-Chohan, Hvide Broderskab, Mamo-Chohan, Mester og Pralaya).

Chokmah
(Hebraisk). Chokmah eller Hochmah er den anden Sephira af de 10 Sephiroth og den anden i den højeste Triade. Chokmah er visdommen. I Kabbalaen betragtes Chokmah som den første udstråling fra første Sephira − Kether. Visdom betragtes som en maskulin aktiv kraft, og derfor kaldes den Ab (Faderen), som den tredje Sephiroth, Binah (Moderen) er forenet med. Chokmah er den øverste i den højre side med de tre søjler i det kabbalistiske træ. Den indviedes tegn styres af Uranus, og ærkeenglen Ratziel behersker Chokmahs sfære. (Se også Ain-Soph, Binah, Chesed, Geburah, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach, Sephiroth, Tiphereth og Triade).

Chopesh
(Egyptisk). Chopesh er navnet på et egyptisk sværd, som man kaldte ”sejrens buede sværd”. Chopesh, der også udtales Khepesh, har spillet en væsentlig rolle i Mellemøstens krige i mere end to årtusinder før indførelsen af islam. Fra 18. dynasti (ca. 1600 år f.Kr.), indførte egypterne nye våbentyper, der var inspireret fra Hyksos-folket − herunder den almindelige form af ”segl-sværdet”, som var vigtige våben til opretholdelse af Egyptens regionale dominans i perioden. Chopesh giver dokumentation for brugen af et sværd i stil med Scimitar længe før udviklingen af den persiske Shamshir. Et typisk Chopesh-sværd er 50-60 cm. langt, men mindre sværd findes også. Klingen var kun skærpet på den udvendige del af den buede ende. Chopesh har udviklet sig fra Epsilon eller tilsvarende halvmåneformede økser, der blev brugt i krig. Derfor er Chopesh ikke et ægte sværd (som er udviklet fra dolke), men et specialiseret stridsøksesværd. Men i modsætning til en økse er Chopesh ikke et slagvåben, men et snitvåben i stil med et sværd. Chopesh gik ud af brug omkring 1300 f.Kr. Adskillige faraoner er afbildet med Chopesh-sværd, og nogle er blevet fundet i kongelige grave, som f.eks. to sværd i Tutankhamons gravfund. Selv om nogle sværd tydeligvis har været skærpet, har mange eksempler sløve kanter, og tilsyneladende har det aldrig været meningen, at de skulle være skarpe. Det er derfor sandsynligt, at nogle Chopesh-sværd, der er fundet i grave for personer med høj social status, udelukkende har været ceremonielle sværd. Senere Chopesh udviklede sig efterhånden til, hvad der er kendt som Kopis. Denne variant blev brugt af Alexander den Store på grund af sværdets store effektivitet.

Chozzar
(Gnostisk). Chozzar er Naassenernes gode slange eller drage, som svarer til Poseidon hos Peraterne – en gnostisk sekt. Poseidon er en ”drage” både kosmisk og billedligt. Det er den ”gode og fuldkomne slange”, Naassenernes Messias, og symbolet på himlen er Dragen. (Se også Gnostiker, Naassenerne og Neptun).

Chrestos
(Græsk). Chrestos, Chrestes, Chrestian eller Chrestos blev brugt af grækerne som en respektfuld titel, der svarer til ”værdig.” Chrestes er et menneske, som forklarer orakler − ”en profet og sandsiger” − og Chresterios er et menneske, som tjener et orakel eller en guddom. Chrestian er ikke kun ”sædet for et orakel”, men et offer for og til oraklet. I mysteriesproget var en Chrestos en kandidat eller en neofyt, og en Christos (salvet) var en indviet. Kristus er et esoterisk udtryk for menneskets indre guddom, mens Chrest betyder det gode. Iflg. mysteriesproget kan Kristus sammenlignes med Dionysos, Osiris eller Krishna. Det er Christos, der inkarnerer i Chrestos. Sprogbruget blev overtaget af de gnostiske skoler, som kristendommen opstod af, og der er rigeligt med beviser blandt de tidlige kristne forfattere og gnostikere på, at tilhængerne oprindeligt kaldte sig Chrestians. Chrestos er den tidlige gnostiske form for Kristus. Den blev brugt i det 5. årh. f.Kr. af Aischylos (ca. 525-456 f.Kr.), Herodot (ca. 480-420 f.Kr.) og flere andre. Den tidlige kristne forfatter, Justinus Martyr (ca. 100-165 e.Kr.) kaldte sine trosfæller Chrestian. Lucius Caecilius Firmianus Lactantius (ca. 240-320 e.Kr.) − en tidlig kristen forfatter − sagde, at: ”Det er kun på grund af uvidenhed, at mennesker kalder sig selv kristne i stedet for Chrestians”. Udtrykket Kristus og kristne, der oprindeligt blev stavet ”Chrést” og ”Chrestians”, blev lånt fra hedenske templers ordforråd. Oprindeligt betød Chréstos en discipel på prøve eller en neofyt, der stræbte efter hierofantskab. Når neofytten nåede sit mål via indvielser, lange prøver og mange lidelser, og derefter blev ”salvet” − dvs. ”indsmurt i velduftende olie”, sådan som det var kutyme for både indviede og billeder af guderne. Herefter blev neofyttens navn ændret til Christos − ”den salvede”. Inden for esoterisk symbolsprog betød Christes eller Christos, at ”(udviklings)vejen var betrådt og målet var nået”. Den forgængelige personlighed var forenet med den uforgængelige sjæl. ”Ved enden af vejen står Chrestes – ”forædleren” − og når foreningen var opnået, blev Chrestos − ”sorgens menneske” − selv Christos”. Ethvert moralsk og menneskekærligt menneske kan derfor finde Kristus i sit indre, uanset om det er jøde, muslim, hindu eller kristen. (Se også Discipel, Hierofant og Kristus).

Chutuktu
(Mongolsk). Chutuktu, Hutukhtu (mongolsk), Khutukhtu, Houtouktou m.fl. er betegnelsen for en inkarnation af en Buddha eller en Bodhisattva. Det er opfattelsen i Tibet, hvor der generelt er fem manifesterende og to hemmelige Chutuktu’er blandt de højtstående Lamaer. Chutuktu svarer til den tibetanske Tulku og den kinesiske Huo-fo (levende Buddha), som er gengivet i kinesiske afbildninger som Hua Cheng Tsai Lai Jen (”den, der kommer igen” eller ”den, der vender tilbage”). Den samme betydning har den buddhistiske Tathagata. Det er en højt indviet mester, som er en inkarnation af en Bodhisattva eller en lavere Buddha. De såkaldte inkarnationer er ikke altid egentlige legemliggørelser i snæver forstand, for de er snarere udtryk for det, der kan betegnes som ”overskygning” af Buddhisk kraft. En Chutuktu er i stand til, når kroppen forlades ved den fysiske død, bevidst at søge øjeblikkelig legemliggørelse i et nyfødt barn eller på et tidspunkt før fødslen. (Se også Bodhisattva, Buddha, Buddhi, Tathagata og Tulku).

Chyuta
(Sanskrit). Chyuta eller Cyuta stammer fra roden ”chyu”, der betyder ”at flytte frem og tilbage”, ”at falde” og ”at tone ud”. Chyuta er derfor ”den faldne”. Chyuta er de Dhyanier, der inkarnerede i menneskelige former i 3. rodrace for at udstyre dem med et intellekt (Manas). De kaldes Chyuta, fordi de ”faldt ned i skabende aktivitet”. Chyuta er det modsatte af Achyuta, som henviser til noget, der ikke er underlagt forandring eller differentiering, og derfor henviser det til en guddom. (Se også Achyuta, Dhyani-Buddhaer og Manas).

Cinta-Maya Prajna
Se Prajna.

Cirkel
Cirklen er et af de ældste og vigtigste symboler. Cirklens midtpunkt betegner det første trin i ”skabelsen” – dvs. det aspekt af uendeligheden, der ligger til grund for alt liv og manifestation. Det er centralpunktet, der både er over alt og ingen steder. Cirklen symboliserer Det Absolutte, det evige og det uendelige – det, der hverken kan defineres, beskrives eller fattes. Selve cirklen er symbol på skabelsen, på Universet og på den begrænsning, som den ubegrænsede Skaber manifesterer, og ved begrænsningen opstår dualiteten mellem ånd og stof − Skaberen og det skabte − Selvet og ikke-selvet – indre og ydre − osv. Cirklen er blevet omtalt til alle tider, og ofte med tilføjelse af mystiske adjektiver. Iflg. Pythagoras symboliserer cirklen ”det guddommeligt fuldkomne”, og Platon talte om den ”den perfekte cirkel”, og også om cirklen med krydsende linjer som et kors i form af bogstavet X. I beskrivelsen af de kosmologiske symboler er det første tal en cirkel. Det henviser til den permanente, evige og universelle karakter − det abstrakte rum i et kosmisk hierarki. Selve cirklen kan betragtes som et symbol på det abstrakte, grænseløse rum og den første manifestation. Cirklen er i virkeligheden grænseløs, for dens omkreds repræsenterer kun grænserne for menneskets opfattelse af både det fysiske og det indre rum. Cirklen med det centrale punkt repræsenterer 1. Logos i ethvert hierarki. Det er den esoteriske enhed, der symboliseres af det inkluderende nummer ét − den ene fundamentale kilde, som er en forudsætning for udstråling af de skabende energier eller stråler eller Logos’ syvfoldige manifestation. Punktet i centrum er symbol på skabelsens kosmiske kim, som er grundlag for manifestationen eller udstrømningen af alle senere skabninger, og dermed repræsenterer punktet den første manifestation. Hvis cirklen betragtes som en cirkelformet linje, er linjen uden begyndelse og slutning. Det viser, at enhver bevægelse altid vil bringe det skabte tilbage til udgangspunktet. Cirklen bliver dermed et symbol på cyklisk evolution, som i Østen kaldes ”nødvendighedens cirkel”. Bevægelse i det æteriske område er grundlæggende cirkulær og vibrerende, men den cirkulære bevægelse er desuden fremadrettet, og dermed dannes der en spiral. Det er de gamle kulturers og religioners kosmiske slange, som er et symbol på de kosmiske kræfter, og dermed repræsenterer slangen liv på alle bevidsthedsplaner. Cirklen symboliseres ofte af ægget, som repræsenterer en sfære, et Chakra eller et hjul − symboler som navnlig bruges i Indien. Cirklen kan enten opfattes som en ubrudt linje eller som en linje, der består af en uendelighed af punkter. Det viser, at nul og uendeligheden er ekstremer, som mødes, og derfor kan cirklen være symbol på ånd og stof, der endnu ikke er adskilt − det er stadig ånd/substans i forening. (Se også Chakra, Cirklens diameter og Logos).

Cirklens diameter
I kosmologien symboliserer den vandrette diameter i cirklen den første manifestation, den ubesmittede Moder Natur, som føder Universet. Den repræsenterer også Hermafroditten i menneskehedens 3. Rodrace. Diameteren isoleret i en cirkel står for den kvindelige natur, og for den første ideelle verden, som er selvskabt og selvbefrugtet af livets universelle, diffuse ånd, og det henviser derfor også til den primitive Rodrace. Den umanifesterede guddom symboliseres enten af cirklen eller af intet, og den åbenbarede guddom symboliseres af cirklens diameter. Den tomme cirkel repræsenterer det grænseløse eller umanifesterede, og punktet i cirklen viser den første differentiering – ”det potentielle rum i det abstrakte rum” − mens den vandrette diameter repræsenterer manifestationens tredje fase − den guddommelige moder eller naturen. Korset i cirklen er symbol på den manifesterede verden. Den lodrette diameter er maskulin, og hvis den vises alene i cirklen, repræsenterer den menneskeheden efter kønnenes adskillelse. (Se også Cirkel, Hermafrodit og Rodrace).

Clairalience
(Fransk). Clairalience er også kendt som clairescence. Clairalience stammer fra det franske ”clair”, der betyder ”klar” og ”alience”, der betyder ”lugt”. Clairalience er derfor evnen til registrere psykiske lugte. Iflg. åndsvidenskaben er clairalience en form for metafysisk sansning, hvor et medialt menneske har adgang til psykisk viden via den fysiske lugtesans. (Se også Clairaudience, Claircognizance, Clairgustance, Clairsentience og Clairvoyance).

Clairaudience
(Fransk). Clairaudience betyder ”klarhørelse”. Det er en medfødt eller optrænet evne til at høre lyde, som ikke kan registreres af det fysiske øre. Clairaudience eller klarhørelse er evnen til at høre uafhængig af tid og rum. Sjælen har en række sanser og psykiske evner, som den benytter som erkendelsesredskaber på de syv bevidsthedsplaner. Clairaudience er sjælens evne til at høre på astralplanet (lavere clairaudience) eller på mentalplanet (højere clairaudience). Evnen bruges som regel til at høre, hvad diskarnerede sjæle på astralplanet eller mentalplanet meddeler. (Se også Clairalience, Claircognizance, Clairgustance, Clairsentience og Clairvoyance).

Claircognizance
(Fransk). Claircognizance betyder ”klartvidende”, og det er en form for metafysisk sansning, hvor et menneske opnår psykisk viden primært ved at ”vide” noget uden at kunne give en fysisk eller logisk forklaring på, hvorfor det ved det. Claircognizance er derfor kendetegnet ved en stærk følelse af at vide, selv om der ikke er en forklaring på, hvordan oplysninger er kommet ind i tankesindet. Mennesker med denne evne er ofte analytiske, men de er desuden gode til at forstå abstrakte begreber. (Se også Clairalience, Clairaudience, Clairgustance, Clairsentience og Clairvoyance).

Clairgustance
(Fransk). Clairgustance er en metafysisk sans, der gør det muligt at smage et stof uden at komme det i munden. De, der er i besiddelse af evnen, opfatter essensen af æterisk stof ved hjælp af smagssansen. (Se også Clairalience, Clairaudience, Claircognizance, Clairsentience og Clairvoyance).

Clairsentience
(Fransk/latin). Clairsentience stammer fra det franske ord ”clair”, der betyder ”klart”, og det latinske ”sentire”, der betyder ”at føle”. Åndsvidenskaben beskriver clairsentience som en metafysisk sans, hvor et sensitivt menneske opnår psykisk indsigt ved hjælp af følelser, fornemmelser og evt. berøring. Udtrykket spiller desuden en rolle i nogle religioner. I buddhismen er clairsentience eksempelvis en af menneskets seks specielle sanser. Det er en evne, der kan udvikles via avanceret meditation. Men mere generelt henviser clairsentience til et menneske, der kan fornemme vibrationerne fra andre mennesker. Der er mange forskellige grader af clairsentience – lige fra fornemmelse af sygdomme til andre menneskers tanker eller følelser. Mange mediale mennesker, der tilbyder ”clairvoyant” rådgivning, er ikke clairvoyante, men benytter clairsentience. (Se også Clairalience, Clairaudience, Claircognizance, Clairgustance, Clairvoyance og Meditation).

Clairvoyance
(Fransk). Udtrykket clairvoyance stammer fra det franske ”clair”, der betyder ”klar”, og ”voyance”, der betyder ”vision”. Et menneske, der har evnen til clairvoyance, kaldes clairvoyant – dvs. ”klartseende”. Clairvoyance er en medfødt eller optrænet evne til at registrere det, der eksisterer i andet end det tætte fysiske stof, og registreringen opfattes som synsindtryk. Sjælen har en række sanser og psykiske evner, som den bruger som erkendelsesredskaber på de syv bevidsthedsplaner. Clairvoyance eller klarsyn er sjælens evne til at se på astralplanet (lavere clairvoyance) eller på mentalplanet (højere clairvoyance). Clairvoyance er derfor evnen til at ”se” metafysisk og uafhængigt af tid eller rum. Der er mange grader af clairvoyance. Nogle kan kun se de lavere astrale vibrationer, mens andre kan se helt op til det højere mentalplan (sjælsplanet) og i sjældne tilfælde endnu højere. Ofte bruges clairvoyance til at fortolke de tankeformer og farver, der findes i menneskets aura. Men den udviklede clairvoyance kan også iagttage historiske begivenheder og fremtidige potentialer. Den højere clairvoyance er udtryk for klarsyn på mentalplanet. Den højere clairvoyance er mere præcis end den astrale clairvoyance, der ofte rummer mulighed for blændværk og illusioner. Clairvoyance ligger latent i alle mennesker, men for at opnå de højere grader må karakteren udvikles, for der kræves et højt moralsk niveau for at kunne opnå og udholde at have evnen. Det gælder også andre metafysiske evner. (Se også Clairalience, Clairaudience, Claircognizance, Clairgustance og Clairsentience).

Clairvoyanceskoler
Clairvoyanceskoler tilbyder udvikling af menneskets latente psykiske evner. Det er et fænomen, der ekspanderer i nutiden. I Alice A. Baileys bog The Externalisation of the Hierarchy blev væksten i clairvoyanceskoler forudset, og der gives anvisninger og retningslinjer for undervisningen. Der er en række alvorlige farer forbundet med vækkelse af psykiske evner, og derfor er der god grund til at advare mod at forcere udviklingen af de latente kræfter i mennesket.

Clairvoyant
(Fransk). En Clairvoyant er et menneske med metafysiske evner. Det clairvoyante menneske kan se de fænomener, der eksisterer på astralplanet (lavere clairvoyance) og mentalplanet (højere clairvoyance) og i menneskets aura. (Se også Clairvoyance).

Clairvoyant rådgivning
Clairvoyant rådgivning er baseret på et medies psykiske evner. En clairvoyant har metafysiske evner, dvs. evnen til at se menneskets energilegemer og indre psykologiske forhold, som påvirker adfærden. Clairvoyance betyder ”klarsyn”, men ofte reklamerer psykiske rådgivere med clairvoyance, selv om deres rådgivning ikke er baseret på klarsyn, men på klarfølelse – clairsentience. Dvs. at den ”clairvoyante” føler og fornemmer klientens psykiske og fysiske tilstand. Andre bruger betegnelsen ”clairvoyance”, selv om deres mediale evne består i at høre budskaber fra afdøde. Den rigtige betegnelse er clairaudience eller klarhørelse. Clairvoyant rådgivning kan være god eller yderst misvisende afhængig af rådgiverens evner. Man skal altid forholde sig kritisk til forskellige metafysiske former for rådgivning. (Se også Clairalience, Clairaudience, Claircognizance, Clairgustance, Clairvoyance og Clairsentience).

Clemens Alexandrinus
(Græsk). Clemens Alexandrinus (ca. 150-220 e.Kr.) var kristen teolog, kirkefader og forfatter til mange bøger. Han var indviet neoplatoniker og discipel af Ammonious Saccas − grundlæggeren af den alexandrinske skole kristen teologi. Origenes var elev af Clemens Alexandrinus. (Se også Alexandria-skolen og Discipel).

Cleopatra
(Egyptisk). Cleopatra (69-30 f.Kr.) var den syvende prinsesse med navnet Cleopatra. Cleopatra – ”kongernes dronning” – havde et betydeligt mindre romantisk liv end beskrevet i litteraturen. Hun var datter af farao Ptolemæus XII og Ptolemæus Auletes’ anden søster. Hun blev dermed en del af det ptolemæiske dynasti, der regerede i Egypten fra 305-30 f.Kr. De ptolemæiske herskere kom til magten efter Alexander den Store, der erobrede landet i år 332 f.Kr. Ptolemæerne opfattede sig som grækere. Man talte udelukkende græsk ved hoffet og praktiserede græsk religion og kultur. Cleopatra skilte sig ud ved at være den eneste regent fra dynastiet, der lærte sig egyptisk og praktiserede den egyptiske religion. Som 4-årig blev hun guddommeliggjort, og i år 51 f.Kr. besteg hun tronen sammen med sin bror Ptolemæus XIII. Han blev imidlertid offer for et attentat i år 48 f.Kr., hvorefter en anden bror, Ptolemæus XIV, trådte i hans sted. Cleopatra giftede sig med sin bror. Ægteskab mellem søskende var almindeligt blandt de kongelige i oldtidens Egypten. Hun mødte imidlertid romeren Julius Cæsar, og i år 47 f.Kr. fik de sammen en søn Ptolemæus Cæsar kaldet Cæsarion. Cleopatra rejste til Italien året efter for at præsentere drengen for sin far, og de levede i Rom sammen med ham indtil attentatet mod Julius Cæsar i marts år 44 f.Kr. Herefter vendte Cleopatra tilbage til Egypten. Hun dræbte sin bror for at indsætte Cæsarion som sin medregent. I år 41 f.Kr. kom der en ny guvernør for de østlige romerske provinser, Marcus Antonius. Han inviterede Cleopatra til et møde i Tarsus for at drøfte de egyptiske ressourcer af guld og korn. Dronningen viste politisk begavelse, og året efter fødte hun yderligere to beviser på den romersk-egyptiske alliance i form af tvillinger. Efter en afstikker til Rom og et ægteskab med Octavia – søster til Octavian, senere kejser Augustus – vendte Marcus Antonius tilbage til Egypten og Cleopatra i år 37 f.Kr. De fik endnu en søn og levede sammen indtil år 30 f.Kr. Da Octavian og den romerske flåde erobrede Alexandria, valgte de begge frivilligt at gå i døden − Marcus Antonius for sværdet og Cleopatra med et bid fra en kobraslange. Romerne lod sig påvirke af den egyptiske kultur og begyndte at tilbede den egyptiske gudinde Isis. Under Cleopatras ophold i Italien dannede hun ligefrem mode blandt de romerske kvinder, der begyndte at kopiere den egyptiske dronnings stil og påklædning.

Clych y Gwynfyd
Se Gwynfyd.

Coagula
(Alkymi). I alkymien skelnes der mellem opløsning, som kaldes ”solve” og størkning, som kaldes ”coagula”. Coagula er derfor et stadie i den alkymiske proces, jvf. ”koagulation”, der stammer fra det latinske ”coagulum” i betydningen ”at løbe sammen” eller ”at størkne”.

Codex Nazaraeus
(Latin). Codex Nazaraeus kaldes også ”Adams Bog”. Sidstnævnte betyder ”anthropos”, dvs. ”menneske” eller ”menneskeheden”. Den nazarenske tro kaldes nogle gange ”det bardesanianske system”, selv om Bardesanes (ca. 154-222 e.Kr.) tilsyneladende ikke har haft forbindelse med troen. Bardesanes er en græsk form af det syriske Bar-Daisan. Bardesanes var kristen-syrisk forfatter, som blev han født ved Edessa i Syrien. Han var et veluddannet menneske fra en respektabel familie, og han ville ikke have brugt den næsten uforståelige kaldæiske dialekt, som var blandet med gnostikernes mysteriesprog, som Codex’et er skrevet i. Nazarenernes sekt var før-kristen. Fra begyndelsen blev deres tro så hemmeligt bevaret, at Epiphanius, som skrev imod kætterierne i det 14. årh. måtte indrømme, at han var ude af stand til at forstå, hvad de troede på. Han fortalte, at de aldrig nævner ordet Jesus, og de kalder sig heller ikke kristne. Alligevel findes nogle af bardesanernes såkaldte filosofiske synspunkter og doktriner i Codex Nazaraeus. Nazarenernes sekt er et eksempel på esoterisme i en før-kristen sekt, som overlevede i mange århundreder i den kristne æra som en esoterisk skole, der fungerede parallelt med den eksoteriske kristendom. Nazarenernes symbollære er identisk med symbollæren i Den Hemmelige Lære. (Se også Jesus og Nazarener).

Colob
Mormonerne er overbevist om, at deres åndelige leder lever på en planet ved navn Colob.

Confucius
(Latin). Confucius er den latinske form for den kinesiske vismand K’ung Fu-tzu, Konfutze, Kong Fuzi, Kongfuzi (551-479 f.Kr.) Han regnes for Kinas første filosof, og han er grundlæggeren af Konfucianismen. Den kinesiske filosof K’ung”− som desuden var statsmand og videnskabsmand − præsenterede en lære, der omhandlede moralsk adfærd, familierelationer, sociale reformer og statsmandskunst. Han udformede en række etiske leveregler − eksempelvis ”Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker, de skal gøre mod dig”. Han har ikke efterladt sig noget værk, men spredte sine tanker i form af dialoger med eleverne, som er samlet under titlen Lunyu (Udvalgte Udsagn), der traditionelt omtales som Analekterne, der er en af fem bøger af kinesiske klassikere. Han kaldte sig selv ”budbringer − ikke ophavsmand”. (Se også Konfucianisme og Konfutze).

Corax
(Græsk). Corax eller ”ravnen” er den laveste grad i Mithra-kultens indvielsessystemer. De forskellige grader svarer til forskellige udviklingsmæssige kvaliteter på en stigende skala, som opnås af neofytten i forskellige faser. (Se også Cryphius og Mithra).

Criocephalus
(Græsk). Criocephalus stammer fra ”kriokephalos”, som betyder ”med vædderhoved”. Vædderhovedet bruges i symbolikken til egyptiske guddomme som f.eks. Khnum og Amon og til sfinkser med vædderhoveder. Nogle gange brugte man vædderhorn i afbildninger af Moses. Det var symbol på, at han var højt indviet med henvisning til den skabende kraft. Desuden er der en forbindelse til stjernetegnet Vædderen, eksempelvis når man ved jævndøgn går fra Tyrens tegn til Vædderens tegn. (Se også Amon og Khnum).

Croix Cramponnee
(Fransk). Croix Cramponnee er en betegnelse for ”hagekorset” eller Svastikaet. I tidligere tider blev hagekorset på fransk kaldt Croix Gammée og Gammadion, fordi symbolet lignede en kombination af fire græske bogstaver. Symbolet blev navngivet af grev Goblet d’Alviella i hans sene værk, La Migration des Symboles. Det blev også kaldt Croix Cramponee, Coroix en Crochet. Man opnåede imidlertid konsensus – selv med de franske etymologer – om at symbolet skulle kaldes Svastika. (Se også Svastika).

Cromagnon
(Fransk). Cromagnon er en meget avanceret udgave af den forhistoriske menneskehed, der levede før den yngre stenalder. Man mener, at Cromagnon var opdelt i flere forskellige racer. De første skeletrester, man opdagede, bestod af fire skeletter, der blev fundet i en klippehule ved Cromagnon i det sydvestlige Frankrig i 1868, men man har efterfølgende fundet mange eksemplarer, og det viser, at Cromagnon-mennesket var spredt i hele Europa (mennesketypen fandtes ikke uden for Europa) i den sidste tredjedel af istiden ved afslutningen af Mousterian-kulturen og under Aurignacien-kulturen. Cromagnon-mennesker var en storslået race med pragtfuld fysisk udvikling. Cromagnon-kraniet var større end Neandertalernes kranium. Nogle Cromagnon-mennesker, som angiveligt viser en markant afrikansk negroid oprindelse, findes ved Middelhavskysten ved grænserne til Frankrig og Italien. Forsøget på at presse Cromagnon-mennesket ind i en kategoriseret skala, der fører tilbage til den umiddelbart forudgående europæiske race og de mere brutale Neandertalere, har ikke været en succes, og udviklingen i de antropologiske opdagelse gør forsøgene mere og mere vanskelige. Problemet bliver mere kompliceret, jo længere man går tilbage i tiden. De tidligste rester af menneskeheden, der endnu er fundet, viser forskelle i racetyperne, der er mere eller mindre som de nutidige racer. Videnskaben har endnu ikke løst problemet med Cromagnon-menneskets oprindelse. H.P. Blavatsky antyder, at Cromagnon-mennesket kom indirekte fra Atlantis via Afrika: ”De tidligste palæolitiske mennesker i Europa − hvis oprindelse etnologien er tavs omkring − var af enten rent atlantisk eller af afrikansk-atlantisk oprindelse. Ligesom de afrikanske stammer − som selv er divergerende sideskud til atlantiderne, der er blevet modificeret af klima og levevilkår − vandrede de ind i Europa over den halvø, som gjorde Middelhavet til et indhav. Mange af de europæiske huleboere − eksempelvis Cromagnon – var fremragende racer. Men som det kan forventes, var fremskridt næsten ikke-eksisterende i hele den lange periode, som forskerne kalder stenalderen. Den cykliske impuls, der vejede tungt på de overlevende, var det karmiske mareridt efter Atlantis-katastrofen”. (Se også Atlantis og Karma).

Crux Ansata
(Latin). Se Ankh-korset.

Cryphius
(Græsk). Cryphius stammer fra ”kryphios”, der betyder ”hemmelig” eller ”okkult”. I Mithra-mysterierne var det anden grad i indvielsessystemet, som kunne opnås af neofytten i forskellige faser af indvielse. (Se også Corax og Mithra).

Cubit
(Latin). Cubit stammer fra ”cubitum”, der betyder ”albue” eller ”alen”. Cubit er en traditionel længdeenhed, der er baseret på længden af underarmen målt fra albuen til spidsen af den midterste finger. Cubit blev brugt som længdemål i Middelhavsområdet i oldtiden. Forskellige cubit-længder har været brugt mange steder i antikkens verden − både i middelalderen og i nyere tid. I det gamle Egypten blev cubit brugt fra ca. 3000 f.Kr. En kongelig cubit svarer til 52,4 cm, og en lille cubit svarer til 44,9 cm. Senere brugte grækerne måleenheden, og derefter kom turen til romerne, og hos begge svarer en cubit til ca. 45 cm. Den egyptiske hieroglyf for cubit er afbildet som en underarm. Den egyptiske cubit blev underinddelt i 7 palms af 4 digits hver. Man har fundet cubit-målestokke med længder, der varierer mellem 52,3 og 52,9 cm. De tidligste dokumenterede standardmål stammer fra Egyptens såkaldte pyramidetid (Gamle Rige), og det var her, man brugte udtrykker kongelig cubit (mahe). Den kongelige cubit blev brugt i forbindelse med Gamle Riges arkitektur.

Cupido
(Latin). Cupido betyder ”begær”. Cupido er et tilnavn til elskovsguden Amor i romersk mytologi. Romerne identificerede Amor med den græske Eros, og hans tilnavn, Himeros, svarer til Cupido. (Se også Eros).

Curetes
(Græsk). Curetes er de præsteindviede på fortidens Kreta. De var tilknyttet frugtbarhedsgudinden Rhea Kybele og hendes kult. Indvielse i deres templer var meget vanskelig. Indvielsesprocessen varede en Måne-måned – dvs. i 27 dage − hvor neofytten bl.a. var overladt til sig selv i en krypt, hvor man skulle gennemleve barske og frygtelige prøver. Pythagoras blev angiveligt indviet i ritualernes mange prøver og bestod. I den klassiske mytologi repræsenterede mysteriepræsterne de dæmoner eller halvguder, som Kybele betroede spædbarnet Zeus., og som er identiske med Kabiri, der hører til de syvfoldige skabende grupper af Dhyan-Chohaner, som inkarnerede i udvalgte i 3. og 4. Rodracer. Zeus siges at være gud for 4. Rodrace. (Se også Dhyan-Chohan, Kabiri, Kybele og Rodrace).

Cybele
Se Kybele.

Cyklus
(Græsk). Cyklus stammer fra det græske ”kyklos”, som betyder ”kreds” eller ”hjul”. Den cykliske lov opstod på grundlag af den uafbrudte vekselvirkning i Universets Store Åndedræt. Det er en absolut og abstract bevægelse, efterhånden som verden udvikler sig, som kommer til udtryk som en voksende cirkulær bevægelse. Det er baggrunden for, at der kredsløb, cyklusser og planetariske runder i den kosmiske evolution og i de evolutionære livsbølger. Bevægelserne gentages, og kredsløbet vender tilbage til sit udgangspunkt, men hver gang på et højere trin. Det geometriske symbol er spiralen, som kombinerer den cykliske og den progressive bevægelse. Hvis spiralens akse er selve cirklen, dannes der en hvirvel, og dermed opstår cyklus inden i cyklus efterhånden som processen udvikles til højere grader af kompleksitet. Fortidens kulturer inddelte tiden i endeløse cyklusser med cyklus inden i cyklus, og dermed opstod der perioder af forskellig varighed, og hver cyklus markerede begyndelsen eller slutningen på en begivenhed, der var makrokosmisk, mikrokosmisk, fysisk eller metafysisk. Derfor var der cyklusser på nogle få år og cyklusser af ufattelig varighed. Den store orfiske cyklus refererede til etnologiske forandringer af racer, som varede 120.000 år, og Cassandrus’ cyklus som varede 136.000 år, og som medførte en fuldstændig forandring at de planetare indflydelser og deres samspil mellem mennesker og guder − et faktum, som nutidens astrologer har mistet af syne.

Cyprianus
Cyprianus er navnet på en bog med magiske formler og trylleformularer som påstås at kunne påkalde og fremmane metafysiske væsener. Cyprianus stammer fra oldtiden, men nutidens udgaver er oftest beregnet til drømmetydning. De magiske håndskrifter, som man forbinder med Cyprianus, fandtes på græsk og latin allerede fra middelalderen. Iflg. folketroen er en Cyprianus skrevet med rødt og kan ikke brænde. Cyprianus bruges også som navn på ”Heksebogen”, der menes at gå i arv blandt hekse. Fortællinger om Cyprianus og dens ejere har holdt sig langt op i 1900-tallets folketradition, men de kendes fra 1600-tallet og svarer til de tyske Faust-bøger og franske grimoirer (tryllebøger). Thascius Caecilius Cyprianus var i virkeligheden en hedensk troldmand, der blev omvendt til kristendommen og led martyrdøden. Han blev født ca. år 200 i nærheden af Kartago og halshugget 14. september 258 i Kartago. Hans helgendag er 16. september.

Cythraul
(Walisisk). Cythraul er et udtryk for det ondes princip, som senere blev personificeret som Djævelen.


Side : 1 2
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
Højre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Højre-spalte-Artikler-på-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Højre-spalte-Nyeste-eBøger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Højre-spalte-eBøger-på-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Følelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FØLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Højre-spalte-Trykte-bøger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegåder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGÅDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er på Facebook