
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Chohan
Betydning
(Tibetansk). Chohan stammer muligvis fra ”chos”, der betyder ”lov” og ”dharma” samt ”mong khan”, der betyder ”herre”. Chohan er derfor ”Dharmas Herre”, men oversættes sædvanligvis med ”Herre” eller ”Mester”. I åndsvidenskaben er det betegnelsen for højtstående mestre, der har taget 6. indvielse. De påtager sig et stort ansvar i Hierarkiet (Det Store Hvide Broderskab), som er planetens indre styrelse. En Chohan er en leder, og derfor vil en Dhyan-Chohan svare til ”Leder af Dhyanierne” eller ”De Himmelske Lys”, som i Vesten oversættes med Ærkeengle. Chohan er desuden en generel betegnelse for skabninger, der befinder sig flere niveauer højere i evolution end menneskeriget. Der er mennesker, som engang bliver disse mægtige skabninger. Der er mennesker, som kan blive udødelige i løbet af de resterende runder, og derefter kan de tage plads blandt de højt oplyste Chohaner, som er planetariske bevidste ”sjæle/ånder”. Foruden Chohaner af lys er der mørkets Chohaner, som leder Pralaya, styret af Mamo-Chohaner. (Se også Dharma, Dhyan-Chohan, Hvide Broderskab, Mamo-Chohan, Mester og Pralaya). |