Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

Visdomsnettet - Ordbog
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

VisdomsNettets ordbog

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog


Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Bhaskara
(Sanskrit). Bhaskara stammer fra ”bhas”, der betyder ”lys”, samt roden ”kri”, der betyder ”at gøre”. Som tillægsord betyder Bhaskara ”skinnende” eller ”lysende”. Bhaskara er en betegnelse for Surya − Solen – i den esoteriske betydning som ”livsgiver” og ”lysskaber”. Bhaskara er desuden navnet på en indisk matematiker og astronom (1114-1185 e.Kr.) Han repræsenterede på mange måder det fremmeste inden for matematisk og astronomisk kundskab i 1100-tallet. Han skabte vigtige resultater inden for aritmetik, algebra og trigonometri, og man betragter ham som en af forløberne til nutidig matematisk analyse. (Se også Surya).

Bhasma
Se Vibhuti.

Bhastrika Pranayama
(Sanskrit). Bhastrika betyder ”bælg”. Pranayama stammer fra ”pran”, der betyder ”livskraft” eller ”vital energi” – især vedr. åndedrættet – og ”yam”, der betyder ”kontrol”. Pranayama betyder derfor ”åndedrætskontrol”. Bhastrika er en åndedrætsøvelse inden for yoga. Bhastrika Pranayama kaldes også ”blæsebælgen” eller ”smedens blæsebælg”. Det er en åndedrætsøvelse, hvor åndedrættet rytmisk presses ind og ud gennem næsen i lige store mængder ligesom luften i en blæsebælg. Øvelsen udføres ved, at man sidder i opret stilling. Føl efter hvilket næsebor, der er det mest åbne for luftgennemstrømning. Luk det andet næsebor med tommel- eller ringfingeren og ånd hurtigt ind og ud gennem det åbne næsebor. Ved ind- og udånding udvides og sammentrækkes maven, og derfor virker øvelsen som en blæsebælg. Man skal derfor ånde med maven og ikke med brystet. Uden anstrengelse skal man tage 20 hurtige, korte og lette åndedrag, og til sidst ånder man helt ind og holder vejret ved at lukke begge næsebor – men ikke så længe, at det virker anstrengende. Ånd til sidst langsom ud gennem det samme næsebor, som der blev åndet indad. Derefter skifter man til det andet næsebor og gentager øvelsen. Øvelsen gennemføres tre gange med hvert næsebor. Begyndere rådes til at praktisere Bhastrika Pranayama med langsommere ind- og udånding. Vær opmærksom på hyperventilering, og opbyg kapaciteten langsomt. Der er tre grunde til ikke at praktisere øvelsen. 1) Hvis man lider af forhøjet blodtryk. 2) Hvis man har dårlig lungekapacitet. 3) Hvis man lider af brok. Øvelsen øger ilttilførslen, renser blodet, klarer hjernen, stimulerer lever, bugspytkirtel, milt og bugmuskulaturen og forbedrer fordøjelsessystemet og fordøjelsen. (Se også Prana, Pranayama og Yoga).

Bhaumika
(Sanskrit). Bhaumika Pralaya og Bhaumika Manvantara stammer fra ”bhumi, der betyder ”jord” fra roden ”bhu”, der betyder ”at blive til” eller ”at vokse”. Bhaumika Pralaya henviser til den planetariske opløsning og Bhaumika Manvantara til den planetariske manifestation. Bhaumika Pralaya svarer til Naimittika Pralaya (periodisk Pralaya) eller Brahmas nat. Når den sidste runde af en planetarisk kæde er nået frem til den højeste eller første planet (A), efterfulgt af alle de andre planeter i rækkefølge til den sidste, vil den − i stedet for at indgå i en bestemt hvileperiode eller formørkelse, som i de foregående runder − begynder at dø ud. Den planetariske opløsning eller Pralaya er derfor forestående, og når den sidste time af Pralayaen er kommet for hver planet, skal de overføre deres liv og energi til et nyt Laya-center – dvs. til en anden planet – og herefter begynder Bhaumika Manvantaraen − den store livscyklus på den nye planet, som er en legemliggørelse af planetens indre tilstand – dvs. livet eller essensen fra den tidligere nu døde og henfaldende planet. (Se også Brahmas alder, Laya, Laya-center, Manvantara, Naimittika og Pralaya).

Bhautya
(Sanskrit). Bhautya eller Bhoutya er en af Manuerne, og iflg. H.P. Blavatsky er Bhautya en af de 14 Manuer, der har relation til Jordkæden. Bhautya er Sædmanuen i 7. runde. (Se også Manu).

Bhava
Se Abhava.

Bhavagga
(Sanskrit). Bhavagga betegner eksistensens højeste punkt af guddommelighed, men oftere henviser Bhavagga til det højeste punkt i Universet i modsætning til Avichi, der er det laveste. Bhavagga betyder ”fuldbyrdelse”, og ordet hentyder til den periode, hvor resultatet af udviklingsprocessen kulminerer. Herefter kan disciplen på tilfredsstillende måde udføre de opgaver, som følger med udviklingstrinnet, for disciplen har fået sikkert fodfæste på bevidsthedsniveauet. (Se også Avichi).

Bhavana-Maya Prajna
Se Prajna.

Bhavishya-Purana
(Sanskrit). Bhavishya-Purana stammer fra ”bhavishya”, som betyder ”ved at komme”, ”at passere” og ”fremtid”. Bhavishya-Purana er en af de 18 vigtigste Puranaer, og de bevarede kopier indeholder 7.000 Slokas. Oprindelsen til Bhavishya-Purana er angiveligt en åbenbaring af Brahmas fremtidige begivenheder, og det vigtigste indhold er en afhandling om forskellige religiøse ritualer og ceremonier − selv om der er indhold, som nøjagtigt minder om dele af Manuens love. Dens øverste guddom I Bhavishya-Purana er Shiva. (Se også Manu, Puranaer og Shiva).

Bhikku
Se Bhikshu.

Bhikshu
(Sanskrit). Bhikshu, Bihkhu eller Bhikkhu er en ”tiggerdiscipel”. Det var oprindeligt betegnelsen for Gautama Buddhas første tilhængere og disciple, men nu er Bhikshu fællesbetegnelse for buddhistiske tiggermunke. Den kinesiske sanskritordbog forklarer Bhikshu korrekt, for her deles Bhikshu op i to grupper af Sramanaer − buddhistmunke og buddhistpræster. Bhikshu er iflg. ordbogen ”esoteriske tiggere, som kontrollerer deres natur via diæt”, men det tilføjes mindre korrekt, at ”enhver sand Bhikshu er i stand til at udrette mirakler”. (Se også Gautama Buddha, Sakyamuni og Sramana).

Bhima
(Sanskrit). Bhima betyder ”den grusomme” eller ”den forfærdelige” i hinduernes epos Mahabharata. Bhima kaldes også Vrikodara, som bogstaveligt betyder ”ham med ulvemave”. Javaneserne kalder ham Werkudoro, som er den anden af Pandava-brødrene. Bhima er en af de centrale figurer, og et symbol på voldsom styrke. Mahabharata omtaler mange begivenheder, der beskriver Bhimas enorme magt. Magten og kraften var en af de primære årsager til Duryodhanas misundelse over for Pandava’erne pga. Kaurava’ernes manglende evne til at matche Bhimas styrke. Til sidst blev Bhima ansvarlig for drabet på alle 100 Kaurava-brødre i Kurukshetra-krigen. (Se også Mahabharata, Pandava og Vishvarupa).

Bhon
Se Bon.

Bhramari Pranayama
(Sanskrit). Bhramari Pranayama er en yoga-øvelse, der også kaldes ”humlebien”. Det er en åndedrætsøvelse, hvor man skaber en blød, brummende ”humlebi-lyd” i udåndingen for at stimulere Ajna-centret (pandecentret). Øvelsen udføres ved, at man sidder med lukkede øjne i meditationsstilling. Hænderne anbringes på knæene og armene holdes strakte. Kroppen lænes forover og dermed lægges en del af vægten på knæene. Man tager en dyb indånding gennem næsen, holder vejret og bøjer hovedet forover indtil hagen rører ved brystet i den øvelse, der kaldes ”hagelåsen” eller Jalandhara Bandha. Herefter trækkes endetarmen, mellemkødet og kønsdelene sammen og opad i ”Moola Bandha” eller ”rodlåsen”, mens man holder vejret et stykke tid. Resten af kroppen holdes afspændt. Herefter afslappes rodlåsen, hovedet løftes og skuldrene slappes af. Begge pegefingre stikkes nu i ørerne for at lukke lydene ude, og armene holdes vandret ud til siderne. Man ånder nu ud gennem næsen, samtidig med at man skaber en brummende tone som en humlebi med munden. Øjnene er stadig lukkede, men tænderne holdes lidt adskilte. Lad lyden fylde hele kroppen, og forsøg at blive ét med lyden. Øvelsen gentages syv gange, men den kan også gentages flere gange. (Se også Ajna-chakra, Jalandhara Bandha, Meditation, Moola Bandh, Pandechakra og Pranayama).

Bhrantidarsanatah
(Sanskrit). Bhrantidarsanatah betyder ”falsk forståelse” eller ”forkert opfattelse” – dvs. noget, der opfattes på baggrund af Maya (blændværk eller illusion). (Se også Blændværk og Maya).

Bhrigu
(Sanskrit). Bhrigu stammer fra ”bhrajj”, der betyder ”at være varm” eller ”funklende glødende”. Bhrigu er en af de oplyste vediske Rishier. Han kaldes Manus ”søn”. Han er en af de syv Prajapatier (Skabelsens Herrer), som skabte menneskeheden. Derfor identificeres Bhrigu med en af skaberguderne, og derfor omtales han i Puranaerne i forbindelse med Krita Yuga − den første tidsalder, der betragtes som den rene. Man mener, at Bhrigu er stamfader til Bhargava, og nogle vers i Rig-Veda tilskrives også ham. Planeten Sukra (Venus) er forbundet med Bhrigu, og Bhrigu er derfor en af planetens navne. Venus kaldes også ”søn af Bhrigu”. Bhrigu er ofte et ord, der betegner, hvad der svarer til fredag, og fredag er dedikeret til planeten Venus. Bhargava (Bhrigus efterkommere) beskrives ofte som luftguder, selv om Rig-Veda omtaler dem som intimt forbundet med ild. Derfor er de forbundet med Atharvan (ildpræsterne), Angirasa (lysende guddomme) og Ribhu. (Se også Angirasa, Atharvan, Bhargava, Krita Yuga, Prajapati, Puranaer, Ribhu, Rig-Veda og Rishi).

Bhuhta-Vidya
(Sanskrit). Bhuhta-Vidya består af ”bhuta”, der er astrale spøgelser (fra Kama-Loka) og ”vidya” eller ”vijnana”, der betyder ”viden”. Bhuhta-Vidya betyder derfor bogstavligt ”spøgelsesviden” eller ”viden om genfærd”. Bhuhta-Vidya er derfor dæmonologi – dvs. viden om onde væsener, og dermed også om eksorcisme eller kunsten at uddrive dæmoner. Eksorcisme var en af disciplinerne i den gamle medicin. I den gamle skik refererer Bhuta til det, middelalderens europæere kaldte dæmoner, og det svarer til det, der i åndsvidenskaben kaldes elementaler og andre astrale former – som ofte stammer fra mennesker, men nogle gange er det kasseret astralt materiale fra dyreriget. (Se også Astral, Astralplan, Ayur Veda, Besættelse, Dæmon, Dæmonologi, Elementaler og Veda).

Bhujangasana
(Sanskrit). Bhujangasana er betegnelsen for en yoga-øvelse, der kaldes ”slangestillingen” eller ”kobraen”, og som ofte praktiseres som en del af Surya Namaskara (”hilsen til Solen”). Bhujangasana er en øvelse, der strækker og styrker ryggen. Øvelsen udføres ved, at man lægger sig på maven. I denne stilling falder man først til ro, mens man slapper så meget af som muligt − især i ryggen, skuldrene og ansigtet. Herefter anbringes hænderne under skuldrene med håndfladerne vendt nedad og fingrene fremad. Benene holdes samlet. Ved indånding løfte først hovedet og derefter skuldrene, derefter brystet og til sidst maven – indtil navlen. Det er musklerne i den øverste del af ryggen, der skal gøre det meste af arbejdet. Hænderne hjælper bare lidt til at løfte overkroppen højere op. Hvis armene bliver trætte før ryggen, bruges armene for meget og ryggen for lidt. Prøv at derefter at løfte hænderne et par cm fra gulvet, mens kroppen holdes i stillingen. Det medfører, at rygmusklerne gør alt arbejdet. Mens kroppen holdes i stillingen, skal man sørge for, at holde hovedet oppe, og skuldrene skal være trukket tilbage − væk fra ørerne − albuerne skal være ved siden af kroppen med armene bøjet, den nederste del af maven skal røre gulvet, og benene skal holdes samlet. Hold stillingen i ca. 15 sek. i første omgang, men senere skal man arbejde sig op til 2 min. eller mere. Man kommer ud af Bhujangasana ved at ånde ud og samtidig rulle ned på brystet og lægge panden mod underlaget. Slap af og trække vejret dybt. Der er mange fysiske fordele ved øvelsen. Bhujangasana styrker musklerne i den øverste del af ryggen, fleksibiliteten i lænden øges, de indre organer masseres − især fordøjelsesorganerne − afrundede skuldre modvirkes, menstruationsproblemer lindres, og Svadhisthana-chakra og Manipura-chakra stimuleres. Desuden forbedres koncentrationsevnen. Man må ikke praktisere Bhujangasana, hvis man er gravid. (Se også Manipura-chakra, Surya Namaskara og Svadhisthana-chakra).

Bhuman
(Sanskrit). Bhuman stammer fra roden ”bhu”, der betyder ”at blive til”, ”at vokse” og ”at udvikle sig”. Bhuman henviser til rummet, og ordet omfatter den grundlæggende idé om at blive til, at vokse og udvikle sig skridt for skridt. Bhuman er den del af den universelle Akasha, der ligger inden for en enkelt Brahmanda eller et kosmisk hierarki, og derfor − på en mindre skala – henviser det til summen af alle skabninger og genstande inden for et hierarki. (Se også Akasha, Bhumi og Brahmanda).

Bhumi
(Sanskrit). Bhumi stammer fra roden ”bhu”, der betyder ”at blive til”, ”at vokse” og ”at udvikle sig”. Bhumi er Jorden, som også kaldes Prithivi, men Bhumi henviser også til en stilling, en kropsholdning eller en attitude. Og metaforisk er Bhumi et skridt, en grad eller et stadie i yoga. Buddhisterne opremser ti eller mere. Jorden eller andre himmellegemer i kosmos betragtes som en enhed, som ”bliver til”, ”vokser” og ”udvikler sig”, og derfor er det levende skabninger. I stedet for Bhumi kaldes Jorden oftere Prithivi, fordi det er en manifestation af en overvågende og vejledende planetarisk ånd på solsystemets Prithivi-plan. (Se også Bhuman, Prithivi og Prithivi Tattwa).

Bhur
(Sanskrit). Bhur stammer fra roden ”bhu”, der betyder ”at blive til”, ”at vokse” og ”at udvikle sig”. Bhur handler derfor om ”at blive til” eller ”at opstå” i relation til det sted, hvor manifestationen foregår, og derfor henviser Bhur til en planet eller endda et univers. Det kan eksempelvis være Jorden eller det laveste aspekt i et kosmisk hierarki. Bhur henviser ofte til Jorden eller det fysiske plan og især til det laveste af de syv Lokaer. På samme måde er Bhur det første af de tre store Vyahriti’er eller mystiske ”Ord”. De to efterfølgende Vyahriti’er er Bhuava og Svah. I flertal er Bhuva er en betegnelse for atmosfæren eller luften. (Se også Loka, Svah og Vyahriti).

Bhur Bhuvah Svah
(Sanskrit). Bhur Bhuvah Svah er betegnelser for de første tre af de syv Lokaer (verdener eller lokaliteter) i kosmos. Det henviser bogstaveligt til det fysiske plan, astralplanet og mentalplanet. Bhur Bhuvah Svah er de tre store Vyahriti eller mystiske ”Ord”, der udtales efter ”OM” af enhver Brahmin som indledning til de daglige bønner. (Se også Brahmin og Vyahriti).

Bhur-Loka
(Sanskrit). Bhur-Loka består af ”bhur”, der betyder ”jord” og ”loka”, der betyder ”sted” eller ”verden”. Bhur-Loka er en af 14 Lokaer – dvs. lokaliteter, eksistensplaner eller verdener i hinduismen. Bhur-Loka er Jorden eller det fysiske plan, som er det laveste af de syv Lokaer. Eksoterisk er det et populært navn for Jorden, når den ses i forhold til de kosmiske Lokaer eller eksistensplaner. Et tilsvarende Tala er Patala. Bhur-Lokas indflydelsessfære strækker sig angiveligt lidt længere ud end Jordens atmosfære. Jorden er Patala, hvis man betragter den fra et stofligt synspunkt, og Bhur-Loka hvis man betragter den fra et energimæssigt eller bevidsthedsmæssigt synspunkt. (Se også Bhur, Loka, Patala og Tala).

Bhuranyu
(Sanskrit). Bhuranyu stammer fra roden ”bhri”, der betyder ”at understøtte”, ”at fastholde”, ”at lægge vægt på”, men også ”at bevæge sig hurtigt” og ”at flyve fra sted til sted”. ”Den hurtige” er et af guden Agnis tilnavne, og Bhuranyu betragtes som det inspirerende og opildnende element − den hurtigt strømmende kraft i verden, ildsjælen og det kosmiske liv. Bhuranyu er også et navn for Solen, og en af Vishnus titler. (Se også Agni og Vishnu).

Bhuta
(Sanskrit). Bhuta stammer fra roden ”bhu”, der betyder ”at blive til”, ”at vokse” og ”at udvikle sig”. Men det betyder også ”at blive væk” og ”at noget eksisterer”, og dermed henviser det til enhver levende skabning, som enten har levet eller er gået videre. Specifikt bruges Bhuta om levende elementaler, genfærd, spøgelser eller relikvier fra afdøde − med andre ord astrale rester eller fysiske efterladenskaber fra afdøde mennesker. Det er ”skygger” eller astrale genparter af mennesker, der engang var fysisk levende, og forskellen mellem Bhuta og Kama-Rupa er meget lille. Bhuta er lige så meget et lig på astralplanet, som den rådnende fysiske krop, der er efterladt efter den fysiske død. Bhuta’er tilhører den astrale verden, men de er magnetisk tiltrukket af det fysiske plan pga. resterende impulser af samme type, som stadig hænger ved. En Bhuta fra en alkoholiker er f.eks. tiltrukket af værtshuse. En Bhuta fra et menneske, der har levet et umoralsk liv, drages mod steder, der opleves som tiltrækkende. En Bhuta fra et godt menneske drages på samme måde mod mindre ubehagelige steder. H.P. Blavatsky omtaler den primitive del af menneskeheden som intellektuelt ufornuftige Bhuta’er eller fantomer. I nutiden betyder det indiske ord Bhuta spøgelser eller æteriske og astrale fantomer, men i åndsvidenskaben betyder Bhuta elementalessens – dvs. noget, der består af ikke-sammensat essens – navnlig et menneskes eller et dyrs astrallegemet. I dette tilfælde menes der de første æteriske Dhyan-Chohaners eller Pitriers astrallegemer. Fra en anden synsvinkel henviser Bhuta generelt til reproduktion af en ny skabning, som tidligere har været i eksistens. Det er grunden til, at de kosmiske elementer nogle gange kaldes Bhuta’er i deres forbindelse med forskellige Tattva’er, fordi elementerne i en Manvantara reelt er reproduktioner, og derfor er de Bhuta’er af de samme elementer fra foregående Manvantara. Bhuta er desuden rudimentære stoffer eller elementer. Vedantisterne og Samkhyaerne kaldte dem Bhuta’er eller Prakriti’er, når der er tale om naturens seks oprindelige elementer. De er grundlaget for den objektive natur, legemerne eller den stoflige side af Tattva’erne (naturens principper), og derfor uadskillelig fra dem. I de gamle kulturer regnede man altid med fire elementer og nogle gange fem, og man kaldte dem æter, ild, luft, vand og jord. Men esoterisk er der syv: 1) Adi-Bhuta (det oprindelige), 2) Anupapadaka-Bhuta (det uudviklede eller forældreløse), 3) Akasha-Bhuta (æter), 4) Taijasa-Bhuta (ild), 5) Vayu-Bhuta (luft), 6) Apas-Bhuta (vand) og 7) Prithivi-Bhuta (jord). Det er kosmiske elementer, og normalt kender man dem ikke under de samme navne, for de kendte fysiske stoffer blev brugt som symboler pga. lignende kvaliteter, som stammer fra tilsvarende elementer i den kosmiske skabning. De kendte fysiske stoffer − jord, vand, luft og ild − er korrespondancer på Jorden, men i esoterisk forstand stammer de fra de kosmiske elementer. Det er også en gammel sandhed, at det ene element føder det næste. Manifestation begynder på åndelige planer, og gradvis når livsimpulserne ”ned” i stoffets grovere former. De efterfølgende elementer (grundprincipperne) fødes fra det foregående element og fra alle de elementer, der går forud for dem. Eksempelvis er jord født ikke alene fra elementet vand, men også fra ild og luft. De syv runder i en planetarisk kæde, de syv planeter i en planetarisk kæde og de syv rodracer på hver planet har hver en fremherskende relation til et af de syv elementer. Bhuta er en betegnelse for de fem elementer – jord, vand, luft, ild og æter. Ananda Margas filosofi (”vejen til lyksalighed”) er en kosmologi, der er kendt som Brahmacakra eller ”skabelsens cyklus”. De fem grundlæggende faktorer i Brahmacakra refererer til stadier i skabelsesprocessen, hvor det fysiske univers opstod som urstof. Skabelsen af det fysiske univers fra urstoffet betragtes som et potentielt aspekt, der er kendt som det æteriske aspekt eller Akasha-Tattva, som blev skabt først. Iflg. Tantra Yoga rummer det æteriske aspekt den oprindelige, subtile vibration, der kaldes Onmkara. Da de fortættende virkninger − Tama Guna (træghed, inerti, død og forfald) − øgedes, blev en del af det æteriske element omdannet til Vayu-Tattva eller luftelementet. Derefter kom Tejas-Tattva eller Taijasa − ildelementet. Efter ildelementet blev vandelementet skabt – Apas-Tattva. Det sidste aspekt, der blev skabt, var jordelementet eller Ks’iti-Tattva. Sanskrit-udtrykkene Tattva og Bhuta bruges ofte i flæng. I Ananda Sutram bruges Bhuta til at henvise til de grundlæggende elementer. I andre tekster bruges Tattva. (Se også Adi, Adi-Bhuta, Akasha, Akasha-Bhuta, Anupapadaka, Anupapaduka-Bhuta, Anupapaduka-Tattva, Apas, Apas-Bhuta, Apas-Tattva, Brahmacakra, Dhyan-Chohan, Guna, Kama-Rupa, Manvantara, Pitri, Prithivi-Bhuta, Taijasa, Taijasa-Bhuta, Taijasa-Tattva, Tama Guna, Samkhya, Tattva, Taijasa, Vayu, Vayu-Bhuta, Vedanta og Vedantiner).

Bhuta-Sarga
Bhuta-Sarga (Sanskrit). Bhuta-Sarga stammer fra ”bhuta”, der betyder ”har været” og ”sarga”, der betyder ”skabelse”. Bhuta-Sarga henviser til den anden af syv udstrømninger, der omtales i hinduernes Puranaer. De syv udstrømninger er Mahattattva, Bhuta-Sarga, Indriya eller Aindriyaka, Mukhya, Tairyagyonya, Urdhvasrotas og Arvaksrota. Bhutasarga er kosmisk set den første differentiering af det universelle udifferentierede stof eller Ur-akasha. Det er den første fase i differentieringen af de før-kosmiske elementer, og ordet Bhuta-Sarga antyder, at differentieringen skyldes et kim (Bhuta), der dukker op igen fra den foregående kosmiske Manvantara. I astronomisk og kosmogonisk vedrører skabelsen den første fase af det kosmiske liv – dvs. perioden med ildtågen efter det kaotiske stadie, hvor atomerne udspringer fra Laya. Det er den begyndende skabelse − dvs. med stof, der var langt mindre materielt end det er nu. Det drejer sig om Manuernes andet hierarki, der består af Dhyan-Chohaner eller fuldt selvbevidste Devaer, som er de oprindelige skabere af former (Rupa). De er aktive i den første fase af evolutionens kosmiske udstråling. I Vishnu-Purana kaldes de Chitrasikhandin (de lysskabte). Det er de syv Rishier, der besjæler de syv vigtigste stjerner i Ursa Major (Store Bjørn). De syv Rishier repræsenterer hierarkier, som består af åndelige skabninger, der leder og styrer de syvfoldige stadier af den kosmiske udvikling. (Se også Aindriyaka, Akasha, Bhuta, Chitrasikhandin, Deva, Indriya, Laya, Mahattattva, Manvantara, Manu, Mukhya, Pavana, Puranaer, Rishi, Rupa, Tairyagyonya, Urdhvasrotas, Ursa Major, Vayu og Vishnu-Purana).

Bhutadi
(Sanskrit). Bhutadi stammer fra ”bhuta”, der er det kosmiske element. Ordet stammer fra roden ”bhu”, der betyder ”at blive til”, ”at vokse” og ”at udvikle sig” samt ”adi”, der betyder ”ur” eller ”oprindelig”. Bhutadi er elementalessens, som er Universets uressens. Bhutadi er oprindelsen eller kilden til alle skabninger, og Bhutadi bruges om den øverste hersker i det kosmiske hierarki − den højeste ånd, Mahapurusha eller den kosmiske Brahma. I en mere begrænset forstand bruges Bhutadi i Samkhya-filosofien om den kosmiske Ahamkara (skaberen af sjæle eller selvbevidsthed), som udvikler elementerne, der kommer før Bhuta-Sarga – dvs. ”skabelse” eller differentiering af elementerne i ur-Akasha. (Se også Ahamkara, Akasha, Bhuta, Bhuta-Sarga, Mahapurusha og Samkhya).

Bhutatman
(Sanskrit). Bhutatman består af ”bhuta”, der betyder ”har været” og ”atman”, der betyder ”Selvet”. Bhutatman er ”Selvet af det, der har været” – dvs. den reinkarnerende sjæl. Når Bhutatman henviser til kombinationen af lavere Buddhi og højere Manas, rækker bevidstheden over Jordens planetariske kæde, og redskabet er menneskets åndelige bevidsthed. I en mere begrænset forstand kan Bhutatman logisk set bruges om menneskets sjæl, som cyklisk viser sig i nye personligheder i hver fysisk inkarnation. (Se også Atman, Buddhi, Manas, Personlighed og Sjæl).

Bhutavan
(Sanskrit). Bhutavan i hinduistisk mytologi, er en frygtindgydende form, som er gudernes reaktion på, at Brahma begår den første synd med sin datter Ushas. (Se også Brahma og Ushas).

Bhutavat
(Sanskrit). Bhutavat stammer fra roden ”bhu”, der betyder ”at blive til”, ”at vokse” og ”at udvikle sig”. Det, der er skabt, er spiret frem fra frø fra en kosmisk skabning, som gennem sin evolutionære udfoldelse i tidligere Manvantaraer (manifestationsperioder) har bevaret potentialerne som krystalliserede frø gennem den kosmiske Pralaya (hvileperiode). Frøene spirer og blomstrer og udfoldelser sig i Universet ved begyndelsen til den efterfølgende Manvantara. Betegnelsen refererer til det, der ikke er ren uudviklet ånd. I arkaisk mytologi indebærer betydningen ofte en begrænsning eller restriktion, og derfor er den ofte betragtet som ond, fordi der ikke er tale om ren ånd. (Se også Manvantara og Pralaya).

Bhutesa
(Sanskrit). Bhutesa eller Bhutesvara består af ”bhuta”, der betyder ”levende elemental” og ”isa” eller ”isvara”, der betyder ”herre”. Bhutesa er herren over manifesterede skabninger og genstande eller ”Herren over eksisterende liv”. Det er et navn, der bruges om de enkelte medlemmer af hinduernes Trimurti − Brahma, Vishnu, Shiva. I eksoterisk mytologi og i den populære overtro mener man, at Shiva har en særlig status som herre over Bhuta’er − de astrale spøgelser − og at Shiva yder en særlig beskyttelse til asketer og okkulte aspiranter og af mennesker, der er uddannet i mysterielæren. Den overtroiske beskrivelse af Shiva er en eksoterisk forvrængning af en dyb esoterisk kendsgerning. Den esoteriske forklaring er, at Shiva ofte fremstilles som den øverste indvier. Han er herre over de mennesker, der ”har været”, men som nu er blevet transformeret i kraft af indvielsen. Den esoteriske idé går ud på, at ved hjælp af en selvbevidst indsats, kan man bevæge sig fra mørket ind i lyset − fra uvidenhed til visdom − fra egoisme til guddommelige medfølelse og kærlighed, der strømmer fra det kosmiske hjerte. I betragtning af de indviedes karmiske fortid, kan deres tidligere bevidsthed betragtes som Bhuta’er – noget de ”har været” – i forhold til det, de er nu. Når Bhutesa bruges om Krishna, skal det også forstås på den måde. (Se også Astral, Astralplan, Bhuta, Brahma, Shiva, Treenighed, Trimurti og Vishnu).

Bhuvana
(Sanskrit). Bhuvana stammer fra roden ”bhu”, der betyder ”at blive til”, ”at vokse” og ”at udvikle sig”. Bhuvana er et andet navn for Rudra eller Shiva, som er medlem af en af de indiske Trimurtier (Treenigheder). Bhuvana henviser desuden til en levende skabning – et menneske − menneskeheden − verden − Jorden − alle eksisterende levende skabninger. Bhuvana omtales som Rudra i Vishnu-Purana. Når det bruges sammen med 14 (Chaturdasa-Bhuvana), henvises der til de 14 Loka’er. (Se også Chaturdasa, Chaturdasa-Bhuvana, Loka, Rudra, Shiva, Treenighed, Trimurti og Vishnu-Purana).

Bhuvar-Loka
(Sanskrit). Bhuvar-Loka består af ”bhuva”, der betyder ”luft” eller ”atmosfære” fra roden ”bhu”, der betyder ”at udvikle sig”, samt ”loka”, der betyder ”verden”, ”sted” eller ”lokalitet”. Bhuvar-Loka er en verden af udvikling eller vækst. Når Bhuvar-Loka beskrives sådan, skyldes det, at der henvises til et af de højere astrale underplaner, der fungerer som et udviklingsområde for sensitive skabninger. Bhuvar-Loka beskrives også som det sjette område, når man tæller oppefra og ned i de syv Lokaer. Almindeligvis opfattes det som den æteriske sfære mellem Jorden og Solen. Den tilsvarende Tala er Mahatala. Bhuvar-Loka omtales ofte i hinduistisk litteratur som den midterste region (med henvisning til Triaden af æteriske boliger, der kaldes Bhur, Bhuvas og Svah) som er Muniernes bolig. Selv om eksoteriske udsagn om de forskellige Lokaer og Talaer ofte er baseret på sandheder, er de som regel maleriske og allegoriske, og sædvanligvis begrænser de idéerne, der er forbundet med dem, til usædvanlige eller helt fantastiske egenskaber, og selv om det er sandt, når de forstås korrekt, er de næsten altid ufuldkomne, fordi de ikke er dækkende. (Se også Bhur Bhuvah Svah, Loka, Mahatala, Muni, Patala, Tala og Triade).

Bhuya-Loka
(Sanskrit). Bhuya-Loka er en af de 14 Lokaer, sfærer eller verdener. (Se også Loka).

Bibelen
I alle religioner har mennesker påstået, at de har talt med Gud, og at de har forstået, hvad Gud har sagt, og herefter har de nedskrevet det, de påstår, er guddommelige sandheder, og gjort det til dogmer og doktriner. Herefter har de påtvunget de uvidende masser deres egen fortolkning under påstand om, at det er Guds egne ord. Teologi er udelukkende et udtryk for, hvad mennesker tror, Gud mener. Religionen er ikke et problem i sig selv og har aldrig været det. Problemet har altid været de mennesker eller organisationer, som forsøger at indoktrinere religionen under påstand om, at de repræsenterer det åndelige liv – endda det eneste ægte åndelige liv. Det er en almindelig antagelse blandt kristne og jøder, at teksterne i Bibelen er ”Guds ord”. Det er imidlertid en illusion. Bibelen er ikke alene skrevet af mennesker – den er også gentagne gange omskrevet af mennesker. Gud har aldrig selv skrevet et eneste ord – heller ikke på Moses’ stentavler. Højere kilders kommunikation med menneskeheden har altid krævet en stedfortræder (f.eks. profeter), og kvaliteten af budskabet har altid været betinget af mellemleddets udviklingsniveau. Jøderne foretog omfattende og afgørende omskrivninger især i perioden 600-400 f.Kr. Her ændrede man navnlig informationerne om Moses, der herefter blev opfattet som jøde og ikke egypter, og det var utvivlsomt bagtanken. Da jøderne vendte tilbage fra deres eksil i Babylon i 586-535 f.Kr., var det især Ezra – deres ledende præst – der redigerede ”Guds ord”. Ezra tilføjede materiale fra nyere bøger og slægtsregistre og omskrev teksterne af regulære religionspolitiske årsager. Derfor foretog han flere tekststramninger og forkortelser i Bibelens ældste dele. I tiden derefter blev Bibelen betragtet som et rent religiøst dokument uafhængig af den historiske virkelighed. Ezras redigerede bibelversion blev til sidst enerådende. Redigeringerne skabte utallige ubalancer, og derfor måtte man konstant redigere og tilføje forklaringer og fortolkninger. Selv rabbinerskrifternes overleveringer om Moses har fået mange tilføjelser undervejs. Målet har tydeligvis været at eliminere Moses’ egyptiske baggrund. Jødernes store lovgiver måtte ikke være egypter. Man skulle tro, at Moses var jøde, selv om han faktisk var indfødt egypter. Bibelen er derfor hverken Guds ord, der er oversat til forskellige sprog − men Bibelen er heller ikke en samling overtroisk folklore. I virkeligheden er Bibelen en jødisk og sen-græsk udgave af den arkaiske visdom, der er udtrykt i det gamle mysteriesprog. H.P. Blavatsky placerer Bibelen blandt andre esoteriske værker, og den skjulte symbolik findes også i indiske, kaldæiske og egyptiske skrifter. Den virkelige hebraiske bibel er til en vis grad kun kendt blandt de få talmudiske og kabbalistiske fortolkere. Jødernes oprindelige tro var ikke, hvad jøderne har forvandlet den til i nutiden, for de ønskede at forvandle den hemmelige lære til en national og eksoterisk religion – det gælder bl.a. David, Ezekias og senere talmudister. Men at afsløre de mange forandringer, som den gamle gnosis er blevet udsat for, og opspore alt det, der er blevet forvandlet, misforstået, fejlfortolket og perverteret, er en næsten uoverkommelig opgave selv for de mest kyndige. Den ægte hebraiske bibel var et hemmeligt værk, der var ukendt for masserne, og selv de samaritanske Mosebøger er langt ældre end Septuaginta. Kirkefædrene har sandsynligvis aldrig hørt om værket. Historisk set er Bibelen et gigantisk kludetæppe, der er sammensat på mange forskellige tidspunkter. Nogle gange er der tale om en allegori, som f.eks. i skabelsesberetningen. Andre gange er teksten delvis allegorisk og delvis bogstavelig, som f.eks. beretningen om syndfloden, som er tilpasset for at bevare de hellige lærdomme for eftertiden. Det er bemærkelsesværdigt, at de kristne fortsætter med at holde fast ved bøger om f.eks. Ezekiel, for de er indlysende esoteriske, og derfor helt uforståelige i forhold til de almindelige doktrinære tekster. Med hensyn til Det Nye Testamente repræsenterer evangelierne esoteriske tekster, hvor den gamle visdom er bygget op omkring den påståede historie om Jesu mission. Jesus var en lærer, der levede på et tidligere tidspunkt end det, Kirken påstår. Paulus’ breve er udarbejdet af et menneske, som sandsynligvis var indviet, og teksterne taler om Kristus som Logos i mennesket − og tilsyneladende handler historien ikke om Jesu liv. Johannes Åbenbaring er en rent symbolsk esoterisk tekst med kabbalistisk karakter, som mærkeligt nok stadig er bevaret i det kristne forfatterskab. (Se også Apokryf, Ezra, Jesus og Septuaginta).

Bibliotek
(Egyptisk). Ligesom andre folkeslag i antikken opbevarede de gamle egyptere deres bøger i krukker og æsker. Bøgerne blev omhyggeligt rullet, og nogle gange blev de forseglet med en navneseddel (exlibris). Administratorer, advokater og dommere, som brugte papyrus i store mængder, havde store arkiver, og i nogle tilfælde har man fundet fragmenter af arkiverne. Men indtil videre er det først og fremmest egypternes grave, der har afsløret fortidens biblioteker.

Bifrost
(Oldnordisk). Bifrost, Bilrost eller Bafrast i den nordiske mytologi stammer fra ”bifast”, der betyder ”at skælve”. Tremul, ”den skælvende vej” eller regnbuebroen, der også kaldes Asbru (Asernes bro), beskytter og adskiller gudernes rige (Asgård) fra menneskets rige (Midgård), men broen giver også adgang til gudernes rige. Broen bevogtes nat og dag af Hejmdal, ”sværdguden”, som er ”den hvideste af Aserne”. Hejmdal er det oldnordiske symbol for Kerubim med det flammende sværd. Heimdal vil blæse i luren Gjallarhorn, som kan høres i hele verden. Ved Ragnarok bruger Hejmdal Gjallarhorn til at kalde guderne til kamp. Det sker ved verdens ende, hvor guderne trækker sig tilbage til deres hellige jord (Ragnarok). Bifrost bryder sammen, når Muspels sønner stormer over broen. Det siges, at hver dag krydser guderne Bifrost for at samles i et råd ved Urds kildevæld (der repræsenterer fortiden eller årsagssammenhæng), men Thor er nødt til at krydse floden ved vadestedet, for hans lyn sætter broen i brand. (Se også Aser, Asgård, Hejmdal, Kerubim, Midgård, Ragnarok og Urd).

Bihar Gyalpo
(Tibetansk). Bihar Gyalpo er en konge, der blev guddommeliggjort af Dugpaerne. Han var beskytter af alle deres religiøse bygninger. (Se også Dugpa).

Bihkhu
Se Bhikshu.

Bija
(Sanskrit). Bija eller Vija betyder bogstaveligt ”frø”, ”sæd” eller ”livskim” i hinduismen og buddhismen. Bija bruges desuden som en metafor for oprindelsen eller årsagen bag skabelsen af alt. Bija er derfor beslægtet med Bindu. I buddhismens Yogacara-skole relateres metaforen udelukkende til bevidstheden, og iflg. teorien skaber alle erfaringer og handlinger Bija – ”frø” eller ”sædekorn”, som gemmes i Alaya – hukommelsen – og inspirerer til senere handlinger. I Vajrayana-buddhisme og hinduisme bruges Bija desuden til esoteriske ”sædtanker” og ”nøgleord” i mantraer. Sædtankerne har ikke præcise betydninger, men skaber forbindelse til åndelige principper. Den mest kendte Bija-stavelse er det hellige ord ”OM”, der først blev fundet i de hinduistiske skrifter Upanishaderne. Uanset om der er tale om hele Universet eller tilsynekomsten af en gud, en deva, et menneske, et dyr, en plante eller et mineral eller endda en elemental, kaldes frøet eller livskimen, som de opstår fra, teknisk set Bija, men referencen gælder næsten altid både livskimen og formen, for Bija handler om den indre trang til manifestation, som opstår i kraft af frøet eller livskimen. Esoterisk og psykisk skyldes tilsynekomsten af en Avatar eksempelvis en impuls, der opstår i Maha-Shiva eller i Maha-Vishnu (afhængig af omstændighederne), til manifestation af en del af den guddommelige essens. (Se også Alaya, Avatar, Bindu, Shiva, Upanishader Vajrayana, Vishnu og Yogacara).

Bilokation
Bilokation betyder ”dobbeltgænger” – dvs. evnen til at være til stede på to steder på samme tid. I den romersk-katolske kirke tilskrives fænomenet flere helgener − f.eks. St. Antonius af Padua, Josef af Copertino og pater Pio. Kirkens forklaring er, at deres ønske om at gøre godt var så stærkt følt, at de både kunne opfylde deres pligter ét sted, og samtidig være til stede et andet sted. Eksempelvis kunne den peruvianske dominikanske Martin de Porres udføre sine opgaver i klosteret, men samtidig blev han set på et hospital, hvor han passede og plejede de fattigste. Bilokation omtales også i åndsvidenskaben. Den svenske teosof og mystiker Emanuel Swedenborg og den indiske guru Sai Baba havde angiveligt denne særlige evne.

Bil’am
Se Balaam.

Bimba
(Sanskrit). Bimba, Vimba eller Vimva er et billede eller en refleksion. Ordet bruges ofte om solskiven eller måneskiven, og dermed for en kugle eller en halvkugle.

Binah
(Hebraisk). Binah betyder ”forståelse”. Binah er forståelse af guddommen eller erkendelse af, at der er én Gud. Binah er en tredje Sephira af de 10 Sephiroth og den tredje i den himmelske Triade − den feminine kraft, der korresponderer med bogstavet He i Tetragrammaton − den græske betegnelse for den hebraiske Gud med de fire bogstaver: ”Jod, He, Vau, Hd” eller JHWH. Binah kaldes AIMA – ”den himmelske Moder” og ”det store hav”. Saturn hersker over Binah. Binah stammer fra den anden Sephira − Chokmah − selv om det også siges, at både anden og tredje Sephiroth udstråles samlet. Binah betragtes som en passiv styrke eller det feminine aspekt, og derfor kaldes Binah ”den store Moder” (Imma), som er i evig konjunktion med Faderen (Ab) for opretholdelse af Universet. Binah udgør toppunktet af venstre søjle i det kabbalistiske træ, men i relation til menneskets legeme svarer Binah nogle gange til hjertet, og i andre tilfælde svarer Binah mindre korrekt til den venstre skulder. Fra Binah udgik fjerde Sephira – Chesed − der svarer til højre arm. (Se også Ab, Ain-Soph, Binah, Chesed, Chokmah, Geburah, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach, Sephiroth, Tiphereth og Triade).

Bindu
(Sanskrit). Bindu betyder ”punkt” eller ”plet”. Bindu henviser til det punkt, der var udgangspunkt for skabelsen, og mangfoldigheden vil igen smelte sammen til en enhed i det samme punkt. Bindu er også beskrevet som ”det hellige symbol på kosmos i sin umanifesterede tilstand”. I en Mandala er Bindu punktet, som Mandala skabes omkring, og her repræsenterer Bindu oprindelsen til Universets skabelse. Bindu forbindes ofte med frø, sæd eller æg. I Yoga Chudamani Upanishaden siges det, at Bindu eksisterer som en dualitet, med en hvid Bindu, der repræsenterer Shukla (sæd), og en rød Bindu, der repræsenterer Maharaj (menstruation). Den hvide Bindu befinder sig i Bindu Visarga, og har relation til Shiva og Månen, mens den røde Bindu befinder sig i Muladhara chakra, og er relateret til Shakti og Solen. I Yoga, er det sammensmeltningen af de to, der resulterer i opstigning af Kundalinikraften til Sahasrara. I Tantra er Bindu eller Bindu Visarga (”dråben, der falder”), et punkt på bagsiden af hovedet. Bindu befinder sig det sted, hvor Braminerne lader en hårtot vokse. Bindu-punktet findes under Sahasrara-chakraet og over Ajna-chakraet, og Bindu symboliseres af en halvmåne med en hvid dråbe. Den repræsenterer skabelse af bevidsthed. Bindu Visarga er kilden til Bindu-væsken, der indeholdende både en nektar (Amrita) og en gift. Væsken frigives fra Bindu Visarga, hvor den lagres i Lalana-chakra og renses i Vishuddhi-chakra. Når Vishuddhi-chakra er inaktiv, strømmer væsken til Manipura-chakra, hvor den bruges, og det medfører fysisk degenerering. Hvis man praktiserer Hatha-yoga, kan man forlænge livet ved at kontrollere væskestrømmen. Ved at praktisere Khecari Mudra, kan man manipulere væskestrømmen fra Lalana i Vishuddha, hvor væsken renses og bliver til Amrita. (Se også Ajna-chakra, Amrita, Muladhara chakra, Bija, Bindu-chakra, Bramin, Hatha-yoga, Kundalini, Sahasrara-chakra, Shakti, Shiva, Tantra, Upanishader, Vishuddhi-chakra og Yoga).

Bindu-chakra
(Sanskrit). Bindu-chakra befinder sig iflg. yoga-læren på toppen af baghovedet. (Se også Bindu).

Biofeedback
Biofeedback er en metode, der gør det muligt for et menneske at iagttage forandringer i sine egne fysiologiske processer og få kontrol over indre processer, som sædvanligvis er uden for bevidst påvirkning.

Biogenese
(Græsk). Biogenese stammer fra ”bios”, der betyder ”liv” og ”tilblivelse” eller ”skabelse”. Liv er en forudsætning for skabelse af liv. Det Ene Liv er kilden til alt liv og alle funktioner i både det mineralske, vegetabilske og animalske, som manifesterer sig på forskellige niveauer ved hjælp af passende legemer − Atomer eller Monader − hvor livet er mere eller mindre latent eller aktivt. Det er årsagen til, at den moderne naturvidenskabelige lov om biogenese er baseret på en misforståelse. (Se også Atom og Monade).

Biorytme
Biorytmer er periodiske rytmer i et menneskes energi og funktioner. De opadgående eller nedadgående rytmer repræsenterer det fysiske, det psykiske, det følelsesmæssige og det intellektuelle energiniveau.

Bios
(Græsk). Bios betyder ”liv, og nogle gange sidestilles Bios med sanskritordet Prana, men det græske ord ”zoe”, der betyder ”vitalitet” eller ”vital energi”, i modsætning til ”Bios”, som ofte oversættes som en måde at leve på, er mere i overensstemmelse med betydningen af Prana. (Se også Prana).

Birs-Nimrud
(Kaldæisk). Birs-Nimrud er et nutidigt navn på et gammelt babylonisk Ziggurat eller tempeltårn i fortidens Borsippa. Man antager, at det er stedet, hvor Babelstårnet blev bygget. Selv i nutiden er det den mest iøjnefaldende ruin i Irak. Den ligger på toppen af en bakke. Det er en pyramideformet struktur, der kaldes ”Huset med de syv opdelinger mellem himmel og jord”. Bygningsværket blev dedikeret til Nebo − den gamle kaldæiske visdomsgud. Hver af de syv opdelinger eller niveauer var dedikeret til en af de syv planeter. Assyriologerne, der undersøgte de udgravede ruiner, fandt ud af, at tårnets murstensarbejde bestod af syv niveauer, hvor hvert niveau havde forskellige farver, som illustrerer, at templet var dedikeret til de syv planeter. Selv om tre af de højeste niveauer ligger i ruiner, løfter tårnet sig stadig ca. 50 m over jorden. (Se også Babel, Borsippa, Nebo og Ziggurat).

Birs-Nimrud
(Kaldæisk). Birs-Nimrud er et nutidigt navn på et gammelt babylonisk Ziggurat eller tempeltårn i fortidens Borsippa. Man antager, at det er stedet, hvor Babelstårnet blev bygget. Selv i nutiden er det den mest iøjnefaldende ruin i Irak. Den ligger på toppen af en bakke. Det er en pyramideformet struktur, der kaldes ”Huset med de syv opdelinger mellem himmel og jord”. Bygningsværket blev dedikeret til Nebo − den gamle kaldæiske visdomsgud. Hver af de syv opdelinger eller niveauer var dedikeret til en af de syv planeter. Assyriologerne, der undersøgte de udgravede ruiner, fandt ud af, at tårnets murstensarbejde bestod af syv niveauer, hvor hvert niveau havde forskellige farver, som illustrerer, at templet var dedikeret til de syv planeter. Selv om tre af de højeste niveauer ligger i ruiner, løfter tårnet sig stadig ca. 50 m over jorden. (Se også Babel, Nebo og Ziggurat).

Blod
Blod er som bekendt den vitale væske, der cirkulerer gennem hjertet, arterier og vener, og blodet leverer livskraft til alle dele af kroppen. Blodet modtager desuden affald, som systemet ønsker at skille sig af med. Åndsvidenskaben uddyber den selvindlysende sandhed, at blodet er livet ved at relatere det til de åndelige og psykiske livskræfter, der cirkulerer i solsystemet. Solen er det store depot for livskraft, og livskraft er det samme som elektricitet. Det er fra Solens mystiske og ubegribelige dybder, at livskraften strømmer gennem rummet og gennem alle levende organismer på Jorden. Solen er hjertecenter i en overordnet kosmisk organisme, og Solen sørger for en regelmæssig cirkulation i hele systemet af den vitale kosmiske væske, der svarer til blodet i mennesket. Solen er hjertet som sørger for, at livskraften cirkulerer i en Manvantara (manifestationsperiode), på samme måde som cirkulation af blod i menneskets krop i en inkarnation. Iflg. åndsvidenskaben er blodets kemiske sammensætning – plasma eller den flydende del af blodet – identisk med urhavet. Havvand er siden blevet mere koncentreret. Blodet er aktivt foranderligt på det fysiske plan, hvor strømme af højere vitalitet manifesterer sig i krop, sjæl og ånd. På den måde bliver Prana repræsentant for Solens ild. De hvide og røde blodlegemer repræsenterer den psykiske livskraft, og de røde blodlegemer optræder som følelser eller Kamiske energier, og alle spiller sammen i de materielle former. Leukocytterne – de hvide blodlegemer – dannes i lymfekirtlerne, i milten og i knoglemarven. De svarer i en vis forstand til Månens Chhayaer i hinduismen – dvs. bygherrer af de æteriske former i 2. rodrace og begyndelsen af 3. rodrace, hvor der hverken var behov for varmt blod, atmosfære eller mad. De sfæriske, amøbelignende celler havde både den oprindelige, foranderlige, geleagtige form og den autogenerative form for formering. Deres relation til dannelsen af de røde blodlegemer kendetegnes af de tidlige astrale former, som gradvist blev fysiske og udviklede sig til et rødblodet, biseksuelt intelligensvæsen i den senere 3. rodrace. De røde blodlegemer uden autogenerative cellekerner er født af særlige leukocytter eller hvide celler i knoglemarven, hvor de dannes efterhånden som de nedslidte røde blodlegemer går til grunde. I mennesket bliver de praniske livsstrømme imprægneret med Manasisk kvalitet i overensstemmelse med Agnishwattaerne. I åndsvidenskaben er Agnishwattaer en gruppe af Pitrier (Pitri betyder ”stamfader” eller ”forfader”), som skabte den første æteriske menneskerace – de solare stamfædre eller Solpitrierne. De gamle grækere sagde, at en guddommelig gylden væske (Ichor) strømmer i gudernes årer. Iflg. åndsvidenskaben bliver det engang menneskets fysiske skæbne – langt ude i fremtiden – at udvikle organer, der fungerer uden blod, sådan som man opfatter dem i nutiden. I stedet vil ædlere bevidsthedsstrømninger cirkulere i mennesket. (Se også Agnishwatta, Chhaya, Kama, Manas, Manvantara, Pitri og Prana).

Blodritualer
I blodritualer, blodceremonier og blodpagter indgår blod som en del af ritualet. Iflg. åndsvidenskaben er blodritualer lige så gamle som 3. rodrace, og de fik deres endelige form i 4. rodrace, hvor man rituelt fejrede dengang forfædrenes androgyne menneskehed blev adskilt i hankøn og hunkøn. Uanset hvilken hellig betydning ritualerne oprindeligt havde i forbindelse med fejringen af, at de æteriske former og kræfter i den androgyne menneskehed blev adskilt i fysiske og varmblodede legemer, er det for længst gået i glemmebogen, og det er blevet misforstået eller perverteret i form af eksoteriske ritualer. I de gamle mysterier og i de store religioners esoteriske lære, er der en del henvisninger til kød og blod, som udelukkende er symbolske talemåder. Den esoteriske idé går ud på, at man indtager visdom og opnår forståelse ved at forene sig med en navngiven guddom, og foreningen kunne man opnå i forbindelse med indvielsesritualerne. Ritualerne medførte, at neofytten opnåede åndelig styrke og et mere moralsk liv i samarbejde med indvieren. Den senere udbredelse af blodritualer er en direkte modsætning til de oprindelige og ophøjede idéer. I virkeligheden er mange blodceremonier, der virker skæmmende på mange mennesker, ofte grove, grusomme og perverterede, og de krænker livets hellighed, når de kommer til udtryk som dyre- eller endda menneskeofringer. Flere grupper betragter blod som et væsentligt element, der er nødvendigt i forskellige former for indvielser, offergaver, påkaldelse af forfædre og åndevæsener af forskellig art. De er overbeviste om, at de dæmoner eller åndevæsener, der påkaldes ved ceremonierne, er skadelige, hvis de ikke formildes, og at de kan tilfredsstilles og næres af den immaterielle essens, smag eller damp, som stammer fra fødevarer, drikkevarer og blodofre. Desværre er deres overbevisning til en vis grad baseret på virkeligheden, for jordbundne Kama-Rupa væsener og astrale elementaler er tiltrukket af den uhåndgribelige Kama-Prana livskraft fra røg og udstrålinger af ofrene. Overbevisninger møder man i mange stammers skikke og ritualer, der tiltrækker og beliver onde væsener i stammens astrale atmosfære. Dermed kan der opbygges en ond cirkel af årsag og virkning. (Se Blod, Kama-Rupa, Prana og Rodrace).

Blodtransfusion
Blodtransfusion – dvs. at man indfører blod fra et menneske i blodkarrene hos et andet menneske. Når et menneske udvælges som bloddonor, fordi blodet svarer til modtagerens blodtype, tages der ikke hensyn til de subtile personlige og karmiske kvaliteter − hverken aktive eller latente − der indeholdes i donorens livsstrøm. Påvirkningen fra den anden persons blod, som direkte overføres, har væsentlig stærkere indflydelse på modtageren, end hvis vedkommende drak blodet. Ingen laboratorieundersøgelse af såkaldt sundt blod vil nogensinde kunne afsløre de latente frø fra karmiske sygdomme eller fra mentale eller psykiske lidelser, som kan komme til udtryk, når tiden er moden, medmindre risikoen nedbrydes. Desuden kan blodtransfusion resultere i en øget eller unormal aktivitet af spirende frø, der har været involveret i fysiske forhold og problemer i et andet menneskes liv. Åndsvidenskaben oplyser, at kroppens væv kan påvirke sjælen. Forskningen siger, at blodlegemerne og væsken, de flyder i, modtager og udsender følelser og fornemmelser. Hver underafdeling af de fysiske hylstre udfører ikke alene deres pligt med at modtage og videresende følelser og fornemmelser, for de har også evnen til at fastholde en hukommelse af det, der er registreret i kroppens relevante ganglier, og fra det sted, hvor hukommelsen er indpodet, korresponderer de med et tilsvarende center i astrallegemet. Og desuden har den fysiske hjerne altid magten til at opsamle alle fysiske fornemmelser og indtryk. Blodtransfusion er en ubevidst reminiscens fra atlantisk praksis.

Blå krone
(Egyptisk). På oldegyptisk hed den blå krone Khepresh. Faraoens blå krone kaldes også ”krigskronen”, som kongen bar i krig og ydre kampe for at opretholde Egyptens dobbeltrige. Men den symboliserede først og fremmest faraoens indre kamp med at herske over sin personlighed. Faraoen var en personificering af Horus. Kampen mellem Horus og Seth symboliserede kampen mellem det gode og det onde – eller sjælens kamp med at underlægge sig personligheden. At der er tale om en indre kamp, bekræftes af Akhenaton, som måske var den mest fredselskende farao nogensinde. Han forbød al krigsførelse. Alligevel ser man ham igen og igen afbildet med den såkaldte ”krigskrone” på hovedet, som en klar meddelelse om kronens symbolske betydning. Både kronerne og hjelmen blev i øvrigt båret direkte på hovedet. Kroningen med den blå krone udvidede faraoens beskyttelse til at omfatte guderne fra Memphis. Han modtog i samme ceremoni det buede sværd (Chopesh), og kroningen blev bekræftet med fem hellige navne. (Se også Akhenaton, Atef-kronen, Blå krone, Dobbeltkronen, Horus, Hvide krone, Khnum-kronen, Nemes-hovedklædningen, Røde krone og Seth).

Blændværk
Blændværk er betegnelsen for en følelsesmæssig eller astral forstyrrelse, der forhindrer eller forvrænger opfattelsen af virkeligheden. Maya, blændværk og illusion er de fejlopfattelser, der findes på alle niveauer i personlighedens liv – Maya på det æteriske plan, Blændværk på astralplanet (følelsernes plan) og Illusion på mentalplanet (tankens plan). Maya skal fjernes via aspiration og idealisme på astralplanet, blændværk skal opløses via oplysning på mentalplanet, og illusion skal nedbrydes ved hjælp af intuitionens lys – den buddhiske energi. (Se også Maya).

Blæsebælgen
Se Bhastrika Pranayama.

Boaz
(Hebraisk). Boaz eller Bo`az er sammensat af ”b”, der betyder ”i” og ”oz”, der betyder ”kraft”, ”styrke” og ”majestæt”. Boaz er navnet på en person i Det Gamle Testamente, men det er desuden betegnelsen på venstre søjle, som blev rejst af enkens søn Hiram i Salomons tempel. Søjlens symbolik kendes af frimurerne. Iflg. Kabbalaen står Boaz for tredje Sephira, Binah (intelligens eller tankesind). Højre søjle blev kaldt Jakin (fasthed, stabilitet). De to søjler blev almindeligvis præsenteret som henholdsvis hvid og sort (eller mørkegrøn), og de symboliserer det højere og det lavere tankesind eller Manas. (Se også Binah, Hiram, Jakin, Kabbala, Manas, Salomons tempel og Sephiroth).

Bod-lhas
(Tibetansk). Bod-lhas stammer fra ”bod” (eller ”bo”), der betyder ”Tibet” og ”lha” (eller ”hla”), der betyder ”ånd” eller ”guddommelig skabning” (jf. Deva på sanskrit). Bod-lhas er et navn på hovedstaden i Tibet – Lhasa – som på tibetansk hedder Lha-sa – dvs. ”gudernes sted”. (Se også Deva og Lhasa).

Bodha
(Sanskrit). Bodha stammer fra roden ”budh”, der betyder ”at opnå forståelse”, ”at erkende” eller ”at vide”. Bodha er derfor visdom, viden, opfattelsesevne og bevidsthed. Som tillægsord betyder det vidende, forstående, og at få øjnene op for. Og som et egennavn er det viden, der er personificeret som ”en søn af Buddhi”. (Se også Buddhi).

Bodhi
(Sanskrit). Bodhi eller Sambodhi stammer fra roden ”budh”, der betyder ”at opnå forståelse”, ”at erkende” eller ”at vide”. Bodhi er kundskab og intelligens i betydningen indre oplysning, til forskel fra Buddhi, som er evnen til visdom og intelligens. Bodhi er fuldkommen oplysning eller sand guddommelig visdom. Det er en bevidsthedstilstand, hvor tankesindet er tømt, og det er kun opfyldt af en uselvisk opfattelse af det evige. Det er en bevidsthedstilstand, hvor man erkender virkelighedens ubeskrivelige visioner og ren sandhed. Bodhi er en betegnelse for Buddhas oplyste intellekt. Bodhi er desuden navnet på en bestemt bevidsthedstilstand, der kaldes Samadhi, hvor menneskets åndelige viden kulminerer. Bodhi-tilstanden kaldes Buddha-bevidsthed, og det redskab, bevidstheden manifesteres i og gennem, kaldes Buddhi. Bodhi er også et navn for det mystiske træ, som Gautama Buddha sad under, da han opnåede oplysning. Bodhitræet er kendt som det hellige figentræ i Indien. (Se også Asvattha, Bodhitræ, Buddhi og Samadhi).

Bodhi Druma
(Sanskrit). Bodhi Druma eller Bodhitræet er ”visdomstræet” − ”pippala” eller ”ficus religiosa” inden for botanik. Bodhi Druma er det træ, som Shakyamuni (Gautama Buddha) mediterede under i syv år og til sidst opnåede Buddhaskab. Det påstås, at Bodhi Druma oprindeligt var godt 120 m højt, men da Hiouen-Tsang så det år 640 e.Kr., var det dog kun 15 m højt. Aflæggere fra træet er blevet spredt over hele den buddhistiske verden, og træet er plantet foran næsten ethvert Vihara eller tempel i Kina, Thailand, Ceylon og Tibet. (Se også Aswattha, Bodhitræ, Gautama Buddha, Shakyamuni og Vihara).

Bodhidharma
(Sanskrit). Bodhidharma består af ”bodhi”, der betyder ”visdom” og ”dharma”, der betyder ”retfærdighed”, ”pligt”, ”rigtig handling” eller ”lov”. Bodhidharma er en visdomsreligion, der omhandler læren om virkeligheden. Bodhidharma er også navnet på en oplyst Arhat og buddhistisk munk ved navn Kshatriya (460?-534) Han blev født i det sydlige Indien. Han tilhørte krigerkasten og var søn af en konge. Han rejste til Kina, hvor han underviste i den buddhistiske lære, og han missionerede i Kina indtil sin død. Det var angiveligt hans guru, Panyatara, der gav ham navnet Bodhidharma for at påpege hans store forståelse (bodhi) af visdommen og virkelighedens lovmæssigheder (dharma), som blev givet af Buddha. Fra 600-700-tallet blev han betragtet som zenbuddhismens sidste indiske og første kinesiske patriark. Man ved kun lidt om det menneske, der angiveligt har grundlagt zenbuddhismen i Kina. På grund af hans store betydning og det faktum, at man kun ved lidt om Bodhidharma, er hans liv og lære baseret på legender. Nogle kan være sande eller delvist sande, mens andre sandsynligvis er udtryk for fantasi. Men pga. at han havde sin egen metode til Dhyana (meditation), mener man, at han er grundlægger af den kinesiske kampkunst Kung Fu. Man mener også, at det var ham, der introducerede te som drik i Kina for ca. 1.500 år siden. Bodhidharma er hans ”Sangha-navn”, som stammer fra sanskrit. De mennesker, der har nået et højt udviklingsniveau, kaldes Aryasangha − dvs. ”den ædle Sangha”. Kineserne kaldte ham Buti-Damo, og japanerne sagde Bodai-Daruma. Selv om man kun kender meget lidt til Bodhidharmas liv og hans grundlæggelse af Zen, er det hans indflydelse, der gennemsyrer kulturen i Asien og nu også Vesten. (Se også Arhat, Aryasangha, Bodhi, Dharma, Dhyana, Meditation og Zenbuddhisme).

Bodhisattva
(Sanskrit). Bodhisattva består af ”bodhi”, der betyder ”visdom” og ”sattva”, der betyder ”essens”. Bodhisattva betyder ”den, hvis natur (Sattva) er blevet oplyst og intelligens (Bodhi)”. Eksoterisk set er en Bodhisattva derfor et menneske med en essens, der er blevet åndeligt intelligent, og som efter en enkelt eller nogle få inkarnationer vil blive en Buddha. Esoterisk set er det et menneske, der har nået et udviklingsniveau, hvor sjælen bliver fuldt bevidst, og hvor dets indre guddommelighed iklædes den buddhiske stråle. Det er med andre ord et menneske, der er blevet udtryk for sin guddommelige Monade. Man kan sige, at den ydre personlighed iklædes den indre udødelighed, mens mennesket befinder sig på det fysiske plan, for mennesket er en Bodhisattva. I buddhisternes hierarkiske rækkefølge står en Bodhisattva et trin under en Buddha, og en Bodhisattva har kun behov for en enkelt inkarnation for at blive en fuldkommen Buddha, dvs., at være berettiget til Nirvana. Bodhisattva bliver dermed det, der kaldes en Nirmanakaya. Det gælder Manushi-Buddhaer – dvs. jordiske Buddhaer. I metafysisk betydning er Bodhisattva en titel, der gives til de højerestående Dhyani-Buddhaers sønner. I åndsvidenskaben bruges ordet mest om den nuværende Verdenslærer – ”den, der skal blive Buddha” eller ”den store lærer”. Bodhisattva er et ”embede”, som bl.a. indebærer overopsyn med verdens store religioner, og Bodhisattvaen kommer med passende mellemrum til syne på det fysiske plan for at stifte en ny religion eller forny en gammel. Hver rodrace har sin Bodhisattva, som bliver Buddha i den efterfølgende rodrace. Gautama Buddha var den 4. rodraces Bodhisattva, mens Maitreya er den 5. rodraces (den nuværende rodraces) Bodhisattva. En Bodhisattva er derfor et menneske, der har opnået visdom, men som i stedet for at indtræde i Nirvana, vælger at lade sig genføde for at vejlede menneskeheden. En Bodhisattvas handlinger kan ikke forstås eller bedømmes af almindelige mennesker. En kommende Buddha er et menneske, der bliver oplyst på samme måde som prins Siddharta i første fase af sit liv. I den næstsidste fase venter Bodhisattvaen på tidspunktet for sin opgave som Buddha på det fysiske plan. I Hinayana er der kun én Bodhisattva – Maitreya. I Mahayana er der flere Bodhisattvaer – Avalokiteshvara, Manjushri og Vajrapani. (Se også Avalokiteshvara, Bodhi, Buddha, Buddhi, Dhyani-Buddhaer, Gautama Buddha, Hinayana, Mahayana, Maitreya, Manushi-Buddhaer, Monade, Nirmanakaya, Nirvana, Rodrace, Sattva og Siddharta).

Bodhitræ
Bodhitræet er ”kundskabens træ” eller ”visdommens træ”. I botanikken kendes bodhitræet som ”pippala” og ”ficus religiosa”, der er en nær slægtning af ”gummitræet”. Gautama Buddha mediterede i 49 dage under et Bodhitræ, indtil han opnåede den endelige oplysning, som førte til Buddhaskab. Bodhitræet betragtes som helligt af buddhisterne, og der er sendt aflæggere af det ud over hele den buddhistiske verden. Næsten alle de mere kendte Buddha-templer i Kina, Thailand og Tibet har plantet et Bodhitræ foran templerne. Legenden beretter om træets enorme højde (godt 120 m), og om Gautama Buddha, som opnåede oplysning og alvidenhed under Bodhitræet, kan være korrekt historisk, men man skal ikke glemme, at legenden samtidig er udtryk for det symbolske sprog i mysterierne. At Gautama opnåede den højeste visdom og viden under det høje ”visdomstræ” er en anden måde at sige, at mysterielærens højeste aspekter og kvaliteter opnås via indvielse. Gautama nåede Buddha-stadiet, fordi han allerede var en Buddha i kraft af sin udvikling. De indviede i Indien blev ofte omtalt som træer. (Se også Aswattha, Bodhi Druma, Bodhisattva, Buddha, Gautama Buddha og Gaya).

Bodhyanga
(Sanskrit). Bodhyanga består af ”bodhi”, der betyder ”visdom” og ”anga”, der betyder ”gren”, ”portion” eller ”opsplitning”. Bodhyanga er grene af eller opsplitning af den grundlæggende visdom. Generelt bruges ordet til at betegne grene af den esoteriske viden eller forståelse. Det er en af de 37 kategorier af Bodhi Pakchika Dharma, der omfatter syv aspekter af intelligens, som esoterisk repræsenterer syv stadier af bevidsthed: 1) Smriti (hukommelse)− 2) Dharma-Pravichaya (undersøgelse og korrekt forståelse eller skelneevne i forhold til loven)− 3) Virya (energi)− 4) Priti (åndelig glæde)− 5) Prasrabdhi (tillid eller ro)− 6) Samadhi (kontemplation) − og 7) Upekkha (sindsro). Esoterisk svarer de til syv bevidsthedstilstande. (Se også Dharma, Dhyana, Jhana, Nirvikalpa Samadhi, Samadhi, Shruti, Smriti, Upekkha og Viriya).

Bon
(Tibetansk). Bon, Bhon eller Bonpos er muligvis en variation af ”bod”, der betyder ”Tibet”, eller måske stammer Bon fra et gammelt ord, der betyder ”at påkalde”. Bon er betegnelsen for den tibetanske religion før indførelsen af buddhismen i sidste halvdel af 8. årh. Præster og tilhængere af Bon kaldes Bonpos (”bon p”). Bon-ritualer blev praktiseret i de før-buddhistiske templer, og ritualerne indebar åndemaneri. Tsong-kha-pa forbød åndemaneri, men det praktiseres stadig af Bon. Dugpa’erne (rødhuerne) havde kontakt med Bon, og de modstod Tsong-kha-pas autoritet. Dugpa’erne hører til den gamle Nyang-na-pa sekt, som modsatte sig den religiøse reform, der blev introduceret af Tsong-kha-pa mellem sidste del af 14. årh. og begyndelsen af 15. årh. Den Bon-religion, der har overlever frem til nutiden, er sandsynligvis baseret på mindst fire kilder: 1) Det tibetanske folks gamle folkereligioner − 2) De gamle ”påkalderes” traditioner − 3) Bevidst konkurrence med buddhismen på grundlag af doktriner, tekster, institutioner, gudekreds og ritualer − 4) En række ikke-tibetanske påvirkninger − bl.a. fra hinduerne, iranerne, centralasiatiske traditioner og andre indflydelser. Bon er så stærkt påvirket af buddhismen, at Bon har sin egen Kanjur og Tanjur, sine egne munke og klostre, og sin egen ”Buddha” − Shen-rab (Gshen rab). Al eksisterende Bon-litteratur er produceret efter buddhismens indførelse, og den afslører indflydelse fra og konkurrence med buddhismen. Bon har også påvirket tibetansk buddhisme − især Nyingmapa- og Kargyupa-sekterne. (Se også Dugpa, Kanjur, Tanjur og Tsong-kha-pa).

Bona-Dea
(Romersk). Bona-Dea eller Bona-Oma er en romersk gudinde, som var beskytter af kvindelige indviede og esoterikere. Bona-Dea blev også kaldt Fauna, Fatua og Oma, og hun var Faunus’ søster, hustru eller datter. Hun blev tilbedt som en moralsk og profetisk gudinde, og hendes kult og orakler var begrænset til kvinder. Mænd havde ikke adgang til hendes kult, men de havde til gengæld Faunus. Mænd måtte ikke engang nævne hendes navn. Ritualerne i hendes helligdom − en grotte i Aventinerhøjen uden for Rom − blev udført af vestalinder den 1. maj hvert år. Hun var gudinde for landbrug, og hun afslørede bestemte sandheder om naturen for kvinder, der nærmede sig hende i en harmonisk og afbalanceret sindstilstand. Bona-Dea var i virkeligheden gudinde for frugtbarhed og produktionsevne – dvs. moderskabets forplantningsevne. Bona-Dea blev betragtet som den, der skabte frøene til alt i sin enorme livmoder. Forestillingerne om gudinder er nært forbundet med Saturn.

Boodhasp
(Kaldæisk). Boodhasp var iflg. åndsvidenskaben buddhist (en Bodhisattva) fra Østen, men nogle påstår, at han var kaldæisk. Han var grundlægger af den esoteriske skole inden for Neo-sabæismen. Sabæismen er en jødisk-kristen religiøs bevægelse, som indirekte bekræftes første gang i Koranen, hvor Sabian nævnes tre gange. Neo-sabæismens hemmelige dåbsritual blev kopieret af de kristne. Ca. 300 f.Kr. strømmede buddhistiske munke ind i Syrien, og bevægede sig ind i Mesopotamiens dale, og de besøgte endda Irland. Navnet Ferho og Faho i Codex Nazaraeus er blot en forvrængning af Fho, Fo og Pho − navne som kineserne, tibetanerne og nepaleserne ofte bruger om Buddha. (Se også Abatur, Bodhisattva, Codex Nazaraeus og Buddha).

Borddans
Borddans er et populært udtryk for forsøg på at levitere eller skabe Psykokinese med et bord eller en lignende genstand. (Se også Levitation og Psykokinese).

Boreas
(Græsk). Boreas (Septentrio på latin) er nordenvinden, og det var ham, der iflg. den græske mytologi bragte den kolde vinterluft. Hans navn betyder ”den, der fortærer alt”. Boreas er afbildet som et menneske med meget stor styrke og med et voldsomt temperament, som var vanskeligt til at modstå. Han blev ofte vist som gammel mand med vinger og med pjusket hår og skæg. Han holder en konkylie i hånden, og han er iført en bølgende kappe. Pausanias skrev, at Boreas havde slanger i stedet for fødder, selv om han i kunsten normalt blev afbildet med bevingede menneskefødder. Boreas var nært knyttet til heste. Man sagde, at han havde avlet tolv hingsteføl efter at han havde taget form som en hingst, og det gjorde han med Erichthonius’ hopper. Erichthonius var konge af Dardania. Hingstene kunne angiveligt løbe gennem en mark med korn uden at trampe planterne ned. (Se også Aeolus, Anemoi, Eurus, Hyperboræisk, Notos, Rodrace og Zephyrus ).

Borr
Se Bure.

Borsippa
(Kaldæisk). Borsippa er planettårnet, hvor Baal blev tilbedt, dengang stjernetilbedere blev betragtet som kompetente astronomer. Borsippa var dedikeret til Nebo − visdommens gud. (Se Baal, Birs-Nimrud og Nebo.)

Botanomanti
Botanomanti er betegnelsen for spådom ved hjælp af blomster.

Brage
(Oldnordisk). Brage stammer fra ”bragr”, der betyder ”bedst”. Iflg. Eddaen er Brage en af de tolv Aser. Han symboliserer poetisk inspiration på højeste niveau. Han er ”den guddommelige sanger”. Legenden siger, at han lå og sov på dværgenes skib (symbol på elementerne jord, vand, luft, ild og æter), og da skibet krydsede dødens grænse, vågnede han og sang, og dermed vækkede han verdnerne til liv. Lyden af hans glade sang og tonerne fra hans gyldne harpe forplantede sig gennem de ni verdener, og alle sfærer blev vækket til aktivitet af lydvibrationerne. Brage symboliserede den åndelige intuition, som er ét med tankesindet og mentalplanet (Loke), som skal bruges til menneskets befrielse fra reinkarnation. Hans hustru − gudinden Idun – giver dagligt udødelighedens æbler til guderne. Eksoterisk er Brage sangens og digtekunstens gud, men esoterisk er han guden for reinkarnation og genopstandelse. (Se også Aser, Edda, Idun, Loke og Træ).

Brahm
Se Brahman.

Brahma
(Sanskrit). Brahma stammer fra roden ”brih”, der betyder ”at ekspandere”, ”at vokse”, ”at befrugte”. Brahma er den første gud i hinduernes Trimurti, der består af Brahma (skaberen), Vishnu (opretholderen) og Shiva (nedbryderen). Brahma er den guddom i den indiske mytologi, der repræsenterer Universets skabende kraft, som kommer til udtryk ved begyndelsen af hver ny Manvantara (manifestationsperiode) for igen at forsvinde, når Pralaya (hvileperioden) begynder. Brahma er Logos, ”Ordet” og ”den personlige gud”. I modsætning til ”DET”, som er upersonligt, kaldes Brahma i teksterne ”Han” – specielt som første aspekt eller første person i den hinduistiske Trimurti. Brahma er en personifikation af det upersonlige begreb Brahman, som er det højeste princip i tilværelsen − Det Absolutte. Brahma er den livgivende, ekspansive naturkraft i dens evige og periodiske Manvantaraer. Brahma står for solsystemets åndelige, udviklende bevidsthed, som også kaldes ”Brahmas æg” (Brahmanda). Brahma er skaberen, som er et abstrakt begreb eller en idé. Efter at have udviklet sig fra Verdenssjælen, og udskilt sig fra den første årsag, udstråler han hele naturen ud af sin egen essens. Han står ikke over naturen, for han er en del af den. Brahma og Universet udgør én skabning, og hver eneste partikel i alt, hvad der er skabt, er essentielt ét med Brahma, fordi alle partikler er Brahma. Vishnu Purana forklarer, at levende skabninger, selv om de nedbrydes (i deres individuelle former) i perioder med opløsning, alligevel bliver påvirket af gode eller onde tanker, følelser og handlinger fra tidligere liv. Ingen fritages for selvskabte konsekvenser. Når Brahma skaber en ny verden, er alle skabninger efterkommere af hans vilje. Brahman er både en maskulin og en androgyn guddom, og derfor har Brahman to betydninger. I det maskuline aspekt (Brahma) er der tale om energien under udvikling i det kosmiske æg, og det adskiller sig fra det androgyne aspekt (Brahman). Brahma er Brahmans redskab eller form. Vishnu Purana forklarer, at Brahma i sin helhed hovedsageligt har et aspekt af Prakriti (Universets grundlæggende bestanddel) − både udviklet og uudviklet (Mulaprakriti) − og desuden et aspekt af ånden og tiden. Brahma, som ”kimen af det ukendte mørke”, er det materiale, som alt opstår af og udvikler sig fra − som edderkoppespind, der skabes af edderkoppen, og som skum, der skabes af vandet osv. Det er et billede på skaberen Brahma, hvis navn stammer fra roden ”brih”, der betyder ”at ekspandere” og ”at vokse”. Brahma udvides og Universet væves ud af Brahmas egen substans. Det samme princip finder man i alle ægte filosofiske systemer − selv når det drejer sig om Verdensægget eller cirklen (eller nullet), som symboliserer den grænseløse uendelighed, der omtales som ”DET”, og Brahma, der er den første byggesten, som kaldes den maskuline guddom, dvs. det befrugtende princip. Iflg. Aitareya-Brahmana, manifesterer Brahma sig som Prajapati (skabningernes herre), og først og fremmest med tolv egenskaber, der alle er repræsenteret af tolv guder, som symboliserer: 1) Ild − 2) Solen − 3) Soma, som giver alvidenhed − 4) Alle levende skabninger − 5) Vayu eller æteren − 6) Død eller nedbrydningens åndedræt, Shiva − 7) Jorden − 8) Himlen − 9) Agni, den immaterielle ild − 10) Aditya, den immaterielle og usynlige Sol − 11) Tankesindet − 12) Den store uendelige cyklus, ”som ikke kan standses”. I en af sine faser er Brahma derfor det synlige univers, og hvert eneste atom i alt er hovedsagelig Brahma selv. Brahma personificerer symbolsk de kollektive skabere bag Universet og menneskeheden − Universet med alle dets utallige bevægelige og (tilsyneladende) ubevægelige genstande. Han er de fire grupper af skabende kræfter eller Dhyan-Chohaner. Brahma var i begyndelsen Purusha (ånd), men også Prakriti (stof). Senere opdelte han sig i to halvdele – Brahma-Vach (feminin) og Brahma-Viraj (maskulin). Udtrykket Brahma findes ikke i Vedaerne. (Se også Aitareya, Brahma, Brahman, Brahmanda, Brahma-Vach, Brahma-Viraj, Dhyan-Chohan, Logos, Manvantara, Mulaprakriti, Prajapati, Prakriti, Pralaya, Purana, Purusha, Soma, Trimurti, Veda og Vishnu-Purana).

Brahma-Bhashya
Se Senzar.

Brahma-Loka
(Sanskrit). Brahma-Loka består af ”Brahman”, der er symbol på den kosmiske ånd eller Det Absolutte, og ”loka”, der betyder ”verden”, ”region” eller ”lokalitet”. Brahma-Loka er den kosmiske verden eller åndeverdenen. (Se også Brahma, Brahman og Loka).

Brahma-Manvantara
Se Brahma-Pralaya.

Brahma-Pitrier
(Sanskrit). Brahma-Pitrier er atlantider. (Se også Atlantider, Atlantis, Brahma, Brahman og Pitri).

Brahma-Prajapati
(Sanskrit). Brahma-Prajapati betyder ”Brahma som Prajapati”. Brahma-Prajapati er den kosmiske stamfader eller skabningernes herre. Han er syntesen af alle de kosmiske Prajapatier eller formskabende kræfter, som behersker, skaber, og i en vis forstand er det synlige univers, for ethvert atom i alt er Brahman. (Se også Brahma, Brahman og Prajapati).

Brahma-Prakriti
(Sanskrit). Brahma-Prakriti består af ”Brahma”, som stammer fra roden ”brih”, der betyder ”at ekspandere”, ”at vokse”, ”at befrugte”, samt Prakriti, der betyder ”at skabe” eller at ”manifestere”. Brahma-Prakriti er et aspekt af Brahmas natur, der repræsenterer materialet eller formaspektet i modsætning til Brahma-Purusha, der er Brahmas åndelige aspekt. (Se også Brahma, Brahman, Prakriti og Purusha).

Brahma-Pralaya
(Sanskrit). Brahma-Pralaya (eller Brahma-Manvantara) henviser til Brahmas død (eller liv), som indtræder ved slutningen af Brahmas liv eller Brahmas alder − en periode på 311.040.000.000.000 år. Brahma-Pralaya kaldes også Maha-Pralaya eller Prakrita-Pralaya. Man er nødt til at undersøge, om Brahma henviser til et solsystem eller en mindre periode − eksempelvis en planetarisk kædeperiode. (Se også Brahma, Brahman, Brahmas alder, Manvantara, Prakrita og Pralaya).

Brahma-Purusha
(Sanskrit). Brahma-Purusha består af ”Brahma”, som stammer fra roden ”brih”, der betyder ”at ekspandere”, ”at vokse”, ”at befrugte”, samt Purusha, der betyder ”ånd”. Brahma-Purusha er derfor det åndelige aspekt af Brahmas natur, som er en modsætning til Brahma-Prakriti – det stoflige aspekt. (Se også Brahman, Brahma, Prakriti og Purusha).

Brahma-Rudra
(Sanskrit). Brahma-Rudra er en af guden Shivas titler i sit aspekt som den, der nedbryder menneskets demoraliserende følelser og lidenskaber og ondskab i fysisk forstand. (Se også Brahma, Brahman, Rudra og Shiva).

Brahma-Samaj
(Sanskrit). Brahma-Samaj eller Brahmo-Samaj er en religiøs og teistisk bevægelse i Indien, der blev skabt af Raja Ram Mohan Roy. Han begyndte at undervise og skrive i Calcutta kort efter 1800. Hans hensigt var at skabe en reformbevægelse, der arbejdede imod afgudsdyrkelse, degenerering af den ortodokse Brahmanisme og fordrejninger og misforståelser i den populære hinduisme. Han kæmpede desuden mod de kristne missionærers misforståelser. Baboo Keshub Chunder Sen blev organisationens leder i 1858. Bevægelse blev ikke så populær som Arya Samaj, men man gjorde sig positivt bemærket pga. arbejdet for sociale reformer og indsatsen inden for den litterære kultur. Bevægelsens ca. 4.000 tilhængerne findes primært i Calcutta og omegn. Medlemmerne af Brahma-Samaj kan betragtes som lutherske protestanter, der var imod den ortodokse Brahmanisme, og Swami Dyanands (Arya Samajs) disciple kan sammenlignes med intelligente esoterikere og gnostikerne, som havde nøglen til de tidlige skrifter, som senere blev indarbejdet i de kristne evangelier og forskellige patristisk litteratur. Patristik er en videnskab, der udforsker kristendommens og den kristne kirkens historie indtil 600-tallet – navnlig vedr. kirkefædrenes liv og skrifter. (Se også Ary-Samaj, Brahmanisme og Teisme).

Brahma-Savarna
(Sanskrit). Brahma-Savarna er en af de den planetariske kædes 14 Manuer, og som iflg. H.P. Blavatsky skal være Sædmanu for 5. runde. (Se også Manu).

Brahma-Vach
(Sanskrit). Brahma-Vach eller Brahma-Vac er Brahmas feminine aspekt – eller rettere − de to aspekter af den manifesterede Brahma arbejder sammen og er forenede, for energien og stoffet spiller konstant sammen i et integreret samarbejde, men i samspillet kan Vach-aspektet betragtes som den feminine side af den kosmiske Logos. (Se også Brahma, Brahman, Brahma-Viraj og Logos).

Brahma-Vach-Viraj
(Sanskrit). Brahma-Vach-Viraj er både Brahmas feminine og maskuline aspekter. Det er den manifesterede Logos eller den skabende guddommelige Hermafrodit. (Se også Brahma, Brahman, Brahma-Vach, Brahma-Viraj og Hermafrodit).

Brahma-Vaivarta-Purana
(Sanskrit). Brahma-Vaivarta-Purana er et udtryk, der beskriver Brahmas metamorfose eller forvandlingsproces. Brahma-Vaivarta-Purana en af hinduernes 18 vigtigste Puranaer, der omhandler Brahma, som er inkarneret i skikkelse af Krishna. Brahma-Vaivarta-Purana indeholder bønner og mantraer, der er dedikeret til Krishna, og fortællinger om hans kærlighed til Radha, hyrdinden mv. (Se også Brahma, Brahman, Krishna, Puranaer og Radha).

Brahma-Vidya
(Sanskrit). Brahma-Vidya består af ”Brahma”, som stammer fra roden ”brih”, der betyder ”at ekspandere”, ”at vokse”, ”at befrugte”, samt ”vidya”, der betyder ”viden”. Brahma-Vidya betyder ”videnskaben om Brahma”, ”videnskaben om Gud” eller ”videnskabens videnskab”. Brahma-Vidya er den hemmelige lære, den esoteriske visdom eller åndsvidenskab. Det er den skjulte eller esoteriske viden eller visdom om Universet, dets natur, lovmæssigheder, opbygning og udvikling. Brahma-Vidya er den ”guddommelige visdom”, som svarer til ”theosophia”, der betyder ”gudernes visdom”. Den, der kender Brahma-Vidya− videnskaben om Brahman eller videnskaben om Det Absolutte − ved alt. Det er et menneske med fuldkommen viden. Det har adgang til al erfaring gennem intuitionen (Brahma, Brahman, Buddhi og Vidya).

Brahma-Vihara
(Pali). Brahma-Vihara er buddhisternes betegnelse for de fire evige dyder eller ”sublime sindstilstande”. Ordet Brahma, som stammer fra roden ”brih”, betyder ”at ekspandere”, ”at vokse”, ”at befrugte”. Bogstaveligt betyder ”Brahma” ”højeste” eller ”højerestående”, og ”Vihara” betyder ”at bo” eller ”at leve”. Brahma-Vihara er derfor ikke følelser, som dukker op en gang imellem, men følelser, der er permanente. Buddhisterne betragter de fire Brahma-Viharaer som de fire højeste følelser. De fire Brahma-Viharaer er ”kærlighed”, ”medfølelse”, ”glæde” og ”sindsro”. De kan forstås fra flere forskellige perspektiver – som fire relaterede, men separate kvaliteter – eller som fire forskellige måder, som åndeligt udviklede mennesker relaterer til andre mennesker. Eksempelvis vil man forholde sig til venlige mennesker med kærlighed – til nødlidende med medfølelse – til succesfulde mennesker med glæde – og til ubehagelige mennesker med sindsro. (Se også Brahma, Brahman og Vihara).

Brahma-Viraj
(Sanskrit). Brahma-Viraj er Brahmas maskuline aspekt – eller rettere − de to aspekter af den manifesterede Brahma arbejder sammen og er forenede, for energien og stoffet spiller konstant sammen i et integreret samarbejde, men i samspillet kan Viraj-aspektet betragtes som den maskuline side af den kosmiske Logos. Brahma-Viraj repræsenterer de evigt aktive og energisk kræfter i den manifesterede natur, som vibrerer i og igennem den konstante logoiske aktivitet i Brahma-Vach. (Se også Brahma, Brahman, Brahma-Vach og Logos).

Brahma-Vishnu-Shiva
Se Trimurti.

Brahma-Yoga
(Sanskrit). Brahma-Yoga stammer fra ”Brahman”, der er symbol på den kosmiske ånd, Det Absolutte eller ”guddommelighed” samt ”yoga”, der betyder ”forening”. Brahma-Yoga betyder derfor ”guddommelig forening”. Det er en disciplin, der omfatter den bedste yoga-praksis fra alle yoga-skoler. (Se også Brahma, Brahman og Yoga).

Brahmacakra
(Sanskrit). Brahmacakra er betegnelsen for Den Højeste Bevidstheds fulde skabelsescyklus – dvs. gennem alle de forskellige fundamentale faktorer, gennem utallige forskellige enheder og former for bevidsthed, for til sidst at gennemføre altings tilbagevenden til Den Højeste Bevidsthed. Den Højeste Bevidsthed er kilden til alt i det skabte univers. Alt i Universet er skabt af den Højeste Bevidsthed, og i sidste instans vender alt tilbage til udgangspunktet. Den Højeste Bevidsthed er altgennemtrængende, og energibølgen er af uendelig længde − dvs. at den er lige og uden bølge. Fordi den lige bølge gennemstrømmer alt, kaldes Brahmacakra nogle gange ”den kosmiske matrix”. Men når en svag kurve opstår, fødes det skabte univers, og de fem fundamentale faktorer etableres. Fra det subtile til det grove er de grundlæggende faktorer skabt i denne rækkefølge: Æterisk, luftformig, lysende, flydende og fast. Den Højeste Bevidstheds forvandling fra det fineste til det groveste udgør den første halvdel af cyklussen, som kaldes ”saincara”. I fasen med det faste stof udvikles der øget tæthed, tryk og varme i de kompakte enheder. Når formen når en kritisk masse, opstår der en voldsom reaktion i den faste enhed pga. det øgede pres og den høje varme. Det medfører en eksplosion, som kaldes ”jadasphota”, og den forvandler den faste faktor, som herefter transformeres tilbage til væskeform, varme og mere subtile faktorer, som markerer begyndelsen til en tilbagevenden til Den Højeste Bevidsthed. Under transformationsprocessen bliver den faste faktor forvandlet til de flydende, lysende, luftformige og æteriske faktorer, og sammensmeltningen af tankesindene sker også under processen. Omdannelsen fra fast faktor tilbage til Den Højeste Bevidsthed kaldes ”pratisaincara”. Under særlige betingelser i forbindelse med ”jadasphota” (tryk og eksplosion), kan der forekomme en kontrolleret reaktion, hvor en enheds tankesind kan opnå en vis kontrol over det fysiske legeme. Sker det, vil enhedens tankesind blive udbygget og udvikle sig som en art (afgrænset gruppe af individer) og gengive artens fysiske struktur. Processen sker gradvist fra planter og derefter til dyreformer, hvor der udvikles følelser, og endelig udvikler formerne sig til en menneskelig struktur, der er styret af fornuft. Når fornuft og reflekterende bevidsthed udvikler sig i artens tankesind, er arten kendt som en menneskeform. Menneskeformen er i stand til at udvikle åndelig bevidsthed, der gør det muligt at fuldføre rejsen tilbage til den Højeste Bevidsthed.

Brahmacary
Se Brahmacharya.

Brahmacharya
(Sanskrit). Brahmacharya, Brahmacary, Brahmacharin eller Brahmacarin består af ”Brahman”, der er symbol på den kosmiske ånd eller Det Absolutte, og ”charya”, der betyder ”adfærd”, ”praksis”. ”Charya” stammer fra roden ”car”, der betyder ”at udføre” eller ”at gennemgå”. Brahmacharya er en betegnelse for et menneske, der har dedikeret sit liv til esoteriske studier og religiøs forskning og indsigt. I oldtiden var en Brahmacharya en ung, ugift Bramin i den tidlige periode af sit liv iflg. Vedaerne. Betegnelsen blev også givet til et menneske, der praktiserede streng selvkontrol, afholdenhed mv. Brahmacharya er eksempelvis yoga-filosofiens betegnelse for seksuel afholdenhed (cølibat), men begrebet dækker også over mådehold på andre områder i livet. Brahmacharya betyder derfor disciplin og kontrol over sanserne. (Se også Brahma, Brahman, Bramin og Veda).


Side : 1 2 3
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
Højre-spalte-Næste-gang


Artikel-Kremering-eller-begravelse
KREMERING ELLER BEGRAVELSE?


Artikel-Æterlegemet
Annie Besant: ÆTERLEGEMET


Artikel-Rummets-natur-Djwhal-Khul
Djwhal Khul: RUMMETS NATUR


Højre-spalte-Artikler-på-vej


Artikel-Lysets-helende-kraft
LYSETS HELENEDE KRAFT


Artikel-Synteseloven-i-menneskets-liv-Haselhurst
M.E. Haselhurst: SYNTESELOVEN I MENNESKETS LIV


Artikel-Astrallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: ASTRALLEGEMET


Artikel-Mentallegemet-Annie-Besant
Annie Besant: MENTALLEGEMET


Artikel-Kausallegemet
Erik Ansvang: KAUSALLEGEMET


Højre-spalte-Nyeste-eBøger


Artikel-DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE - Leadbeater
C.W. Leadbeater: DEN KRISTNE TROSBEKENDELSE


Artikel-De-syv-temperamenter-Geoffrey-Hodson
Geoffrey Hodson: DE SYV TEMPERAMENTER


Højre-spalte-eBøger-på-vej


Artikel-Bevidstheden-og-dens-udvikling-Annie-Besant
Annie Besant: BEVIDSTHEDEN OG DENS UDVIKLING


Artikel-Følelsernes-videnskab-Bhagavan-Das
Bhagavan Das: FØLELSERNES VIDENSKAB


Artikel-Patanjalis-Yoga-Sutras-G-Raman
G. Haman: PATANJALIS YOGA SUTRAS


Artikel-Esoterisk-Encyklopædi
Mollerup & Ansvang: ESOTERISK ENCYKLOPÆDI


Højre-spalte-Trykte-bøger


Artikel-Lemuel-Books-04-Erik-Ansvang-&-T-Mollerup-Pyramidegåder
E. Ansvang & T. Mollerup: PYRAMIDEGÅDER & TEMPELMYSTERIER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Lemuel-Books-25-Guder-Gudinder-Gudemennesker
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDER, GUDINDER & GUDEMENNESKER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Gudetempler-&-Mennesketempler
E. Ansvang & T. Mollerup: GUDETEMPLER & MENNESKETEMPLER


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-KYBALION-Hermetisk-filosofi-Esoterisk-egyptologi
Tre indviede: KYBALION


Bestilles hos Lemuel Books

Artikel-Skabende-Meditation-til-personlig-og-spirituel-udvikling
Roberto Assagioli: SKABENDE MEDITATION


Bestilles hos Kentaur Forlag

Logo-Facebook
VisdomsNettet er på Facebook