Wahhabisme
(Arabisk). Wahhabisme, som på arabisk hedder Wahhabiyyah, er en ultrakonservativ gren af sunni-islam – selv om nogle mennesker afviser, at en wahhabi er en sunni. Wahhabi er den officielle fortolkning af sunni-islam. Wahhabisme, som det kaldes i Vesten, er en puritansk fortolkning, som er opkaldt efter Muhammad ibn Abd al-Wahhab. Det er en religiøs bevægelse med tilslutning fra fundamentalistiske troende, der har en ambition om at vende tilbage til de tidligste og grundlæggende islamiske kilder i Koranen og Hadith med inspiration fra læren af den middelalderlige teolog Ibn Taymiyyah og juristen Ahmad ibn Hanbal. Oprindeligt var Wahhabisme en populær vækkelsesbevægelse, der blev grundlagt af Muhammad ibn Abd al-Wahhab (1703-1792) fra Najd i Saudi-Arabien. Hans bevægelse begyndte med fredelige drøftelser med deltagere fra forskellige helligdomme, og til sidst fik han folkelig opbakning ved at overbevise den lokale amir, Uthman ibn Mu’ammar, der hjalp ham i hans kamp. Ibn Abd Al-Wahhab var fortaler for en populær udrensning af en udbredt praksis hos muslimer, som han anså for at være fejlagtige nyskabelser i islam. Man påstår, at det foregik ved at nogle af hans ekstreme tilhængere dræbte uskyldige sunni-muslimer, men det er et uafklaret emne, der stadig debatteres. Al-Wahhabs belæringer er blevet den dominerende form for islam i Saudi-Arabien. Bevægelsen påstår, at den holder sig til den rigtige og oprindelige forståelse af den islamiske doktrin Tawhid, der vedrører Guds enhed og unikke natur, som deles af flertallet af islamiske sekter, men med vægt på Atharis åndsretning. Ibn Abd-al-Wahhab var påvirket af skrifter af Ibn Taymiyya, og han satte spørgsmålstegn ved de dominerende filosofiske fortolkninger af islam, hvor Ash’ari- og Maturidi-skolerne påstår, at de bygger på Koranen og Hadith uden spekulativ filosofi, så man ikke overtræder de grænser, der blev sat af de tidlige muslimer, der er kendt som Salaf. Han angreb det, som han opfattede som moralsk forfald og politisk svaghed, og han fordømte, hvad han opfattede som afgudsdyrkelse – bl.a. den populære dyrkelsen af de hellige og helligdommene. Udtrykkene Wahhabi og Salafi og ahl al-hadith bruges ofte i flæng, men Wahhabismen er også blevet kaldt en bestemt orientering inden for salafisme, der betragtes som ultrakonservativ, og som afviser traditionel islamisk juridisk lærdom som unødvendige nyskabelser. Salafisme er blevet betegnet som en mellemting mellem Ibn Abdul-Wahhabs lære og andre, der har udviklet sig siden 1960’erne. (Se også Salafisme).
Wenet
(Egyptisk). Wenet betyder ”den hurtige”. Wenet er en gudinde i skikkelse af en hare. Der findes mange henvisninger til haren i Egyptens mytologi og litteratur. Guden Osiris, der var gift med gudinden Isis, blev nogle gange kaldt Un-Nefer, og afbildet med et harehoved. Som Un-Nefer blev Osiris ofret til Nilen i et årligt ritual for at stimulere den årlige oversvømmelse, der fornyede mulden og øgede afgrøderne. Un-Nefer er blevet oversat til ”den gode skabning”, ”den, der bringer lykke” eller ”den smukke fornyelse”. Wenets maskuline modstykke – Wenenu eller Unnu – blev nogle gange identificeret med Osiris eller Ra. Haren indgår også i hieroglyffernes fonetiske tegn. Hieroglyffen kaldes ”Wn”, og den symboliserer essensen af livet. Den viser en hare, der er placeret over en enkelt krusning på vandet − urstoffet, som livet først dukkede frem af i Nuns urhav. (Se også Hare, Ra, Osiris og Nun).
Wesak
(Pali). Wesak, Vesakha, Vaisakha, eller Vesak, der også er kendt som Buddha Purnima, er en helligdag, der fejres af buddhister i Sri Lanka, Tibet, Bangladesh, Bhutan, Indien, Nepal og sydøstasiatiske lande i Singapore, Vietnam, Thailand, Cambodja, Laos, Malaysia, Myanmar, Filippinerne og Indonesien. Wesak-ceremonien fejres desuden i den vestlige verden med gruppemeditationer. Wesak er en ceremoni, der foregår ved fuldmåne i Tyrens tegn et sted i Himalaya. Det udvalgte sted er et lille plateau omgivet af lave bjerge beliggende i den nordlige del af Himalaya ikke langt fra grænsen til Nepal, og ca. 600 km vest for byen Lhasa. Den lille slette har en aflang form. Den er omkring 2 km lang og halv så bred. Grunden falder lidt fra syd til nord, og er for størstedelens vedkommende bar og stenet, selvom den nogle steder er dækket af groft strittende græs og en lav buskvegetation. Et vandløb strømmer gennem vestsiden af plateauet, krydser det nordvestlige hjørne, løber ud omkring midt på nordsiden gennem en fyrretræsdækket kløft, og når til sidst en sø, der ses nogle kilometer væk. Det siges, at under ceremonien vender Buddha tilbage et kort øjeblik i forbindelse med sit arbejde på Jorden. Alle Hierarkiets medlemmer deltager i Wesak-ceremonien. Uformelt kaldes Wesak for ”Buddhas fødselsdag”, for mange fejrer mindet om Gautama Buddhas fødsel, hans oplysning (Nirvana) og hans død (Parinirvana). Den nøjagtige dato for Wesak-ceremonien varierer afhængig af månekalenderen. I Theravada-buddhismens lande følger man den buddhistiske kalender, og Wesak falder derfor ved fuldmåne en Uposatha-dag – typisk i 5. eller 6. Månemåned. Wesak i Kina og Korea er den 8. i den 4. måned i den kinesiske månekalender. Datoen varierer fra år til år i den vestlige gregorianske kalender, men normalt falder Wesak i april eller maj. Wesak er tidspunktet for den specielle udstrømning af Gautama Buddhas særlige krafttype. Hierarkiets og deltagernes påkaldelse skaber en kraftfuld energistrøm, der går gennem aspiranternes, disciplenes og de indviedes hjerter og sind og når Planetlogos. Det er årets helligste øjeblik − et enestående øjeblik, hvor menneskeheden og guddommen forbinder sig med hinanden.
|
