VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Fravashi
Betydning
(Avestan). Fravashi eller Fravahr på pahlavi og Fravati på gammel persisk, består af ”fra”, der betyder ”før”, og ”var”, der betyder ”at vokse lodret”, ”stige opad” eller ”at være sand”. Fravashi er alter ego eller den oprindelige sandhed eller det åndelige modstykke til enhver enhed. Fravashi er den indre kraft, som opretholder og udvikler enhver skabning. Oprindeligt var Fravashi det samme som hinduernes Pitrier eller romernes Manes, dvs. de evige og guddommeliggjorte sjæle af de afdøde, men i tidens løb fik Fravashi en bredere betydning, som ikke kun gjaldt afdøde mennesker, men også guder og endda fysiske objekter. I Yasna (zarathustrisk bog på 72 kapitler) nævnes der fem forskellige evner til at forstå eller fem stadier af bevidsthed: Ahu, Daena, Baudha, Urvan og Fravashi (behovet for opstigende udvikling). I Bundahish iværksætter Ahura-Mazda en forberedende skabelse af uudviklede og immaterielle eksistenser. Det er prototyperne, Fravashier eller skytsengle, som er åndelige støbeforme til de åndelige og materielle skabninger, der skal skabes efterfølgende. Før den materielle skabelse rådførte Ahura-Mazda sig med Fravashierne (lysets børn), og menneskehedens skytsånder valgte at bekæmpe modstanderen, Ahriman, i kropslig form. Kosmisk set er der tale om den overjordiske dublet af de lavere himmelske skabninger − den kosmiske Kristus eller den universelle ånd. (Se også Ahriman, Ahu, Ahura-Mazda, Bundahish, Daena, Kosmisk Kristus, Manes, Pahlavi, Pitri og Yasna). |