VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Enneade
Betydning
(Græsk). Enneade stammer fra ”ennead”, der betyder ”gruppe på ni”. En gruppe på ni hed ”Pesedjet” på oldegyptisk. Det var oprindeligt en gruppe af ni guddomme i et hierarki med komplementære funktioner, som tilsammen repræsenterer alle elementære kræfter i Universet. Den bedst kendte Enneade eller 9-gudekreds er den, der har sin oprindelse hos de heliopolitanske præster, som klassificerede guderne i et logisk system. Øverst var Atum, som skabte Ra – dvs. Solen eller livslyset. Herefter placerede man Ras børn − Shu (atmosfæren) og Tefnut (fugtigheden). Åndsvidenskaben fortolker desuden Shu og Tefnut som henholdsvis lyset som bølge og lyset som partikel og Ra som lysets syntese. Herefter kommer gudeparret Nut (Himlen) og Geb (Jorden). Næste gudepar er Osiris og Isis med gudesønnen Horus. Heliopolis skabte som sagt den nigudekreds eller Enneade, der er den mest kendte i nutiden, men man skabte også andre Enneader. På den anden side af floden ved Memphis fandtes en tregudekreds – en kraftfuld gudetriade, og det siges, at de tre skaberguder kom til syne ved Memphis engang i tidernes morgen. I Hermopolis fandtes en ottegudekreds − en guddommelig Ogdoade − og det var angiveligt den, der var ansvarlig for skabelsen af hele Universet. Og i det legendariske Theben (nutidens Luxor) i det sydlige Egypten, var der også en tregudekreds, men en helt anden gudetriade, som var ansvarlig for livets opståen. De fire kosmogonier i Heliopolis, Memphis, Hermopolis og Theben betragtes som Egyptens ”fire mysterieskoler” af egyptologerne, der også mener, at tidsaktuelle ”kulter” eller regionale religiøse opfattelser havde langt mindre betydning. Men på trods af at de fire mysterieskoler gjorde de fire templer til vigtige centre i en meget lang periode, var andre gudekredse lige så vigtige, og de påvirkede tankelivet og de kulturelle målsætninger i Egypten i landets fire kronologiske rytmer − Gamle Rige, Mellemste Rige, Ny Rige og i Sentiden. Egyptologerne mener, at de fire skoler altid lå i filosofisk strid med hinanden − eller måske endda i virkelige konflikter – i løbet af Egyptens lange historie. Iflg. de ældste optegnelser, der er fundet i Egypten, var Hermopolis’ kosmogoni dominerende i den periode, der er kendt som den arkaiske periode (3100-2700 f.Kr.). I den periode blev Hermopolis betragtet som Egyptens åndelige kraftcenter, og gudekredsen, der repræsenterede centrets kosmogoni, spillede en universel tematisk rolle i kunst og arkitektur. Herefter mener egyptologerne, at man kan spore et skift i holdningen til regionen i Deltaet, hvor kosmogonien i Memphis og Heliopolis overlappede hinanden i den periode, der kaldes Gamle Rige (2700-2180 f.Kr.). Hellige skrifter fra perioden afspejler de unikke kosmogonier, men efter den historiske Første Mellemtid (2040-1780 f.Kr.), opnåede regionen i Theben dominans både politisk og religiøst. Dybere forskning afslører, at der var et tæt og naturligt samarbejde mellem de fire skoler og præsterne, og at deres lære udgjorde helhed. Enneaden er desuden et værk af Plotin (ca. 205-270), og han er en af de sidste og mest berømte af de neoplatoniske filosoffer. Han var elev af Ammonius Saccas. Værket blev udgivet af hans discipel Porfyr. Alle seks bøger indeholder ni kapitler. (Se også Ammonius Saccas, Atum, Enneagram, Geb, Heliopolis, Hermopolis, Horus, Kosmogoni, Memphis, Nut, Ogdoade, Osiris, Isis, Ra, Shu, Tefnut og Triade). |
