VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog

Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Det opslåede ord
Rmoahal

Betydning
Iflg. Ã¥ndsvidenskaben er Rmoahal betegnelsen for 4. rodraces (den atlantiske) 1. underrace. Rmoahal er en efterligning af det navn, som racen angiveligt gav sig selv. Racen opstod pÃ¥ Atlantis som de fÃ¸rste efterfÃ¸lgere af 3. rodrace (den lemuriske) for mange millioner Ã¥r siden. Rmoahalerne havde blÃ¥sort hud og var kÃ¦mper. De var grundstammen til de efterfÃ¸lgende seks atlantiske underracer. Deres nutidige efterkommere er samerne. Rmoahal-racen opstod for 4-5 millioner Ã¥r siden, da der stadig fandtes store dele af det sydlige kontinent, Lemurien, og mens det atlantiske kontinent endnu ikke havde antaget de proportioner, det opnÃ¥ede til sidst. Rmoahal-racen opstod pÃ¥ en halvÃ¸ til det lemuriske landomrÃ¥de. Det var et varmt og fugtigt land, hvor gigantiske dyr levede i rÃ¸rsumpe og store skove i tiden fÃ¸r syndfloden. Rmoahalernes hudfarve var nÃ¦rmest mahognisort. Deres hÃ¸jde i de tidlige tider var omkring 3-4 meter, men i Ã¥rhundredernes lÃ¸b blev de gradvis mindre ligesom alle de andre racer. Senere svandt de ind til â€furfooz-mennesketsâ€ stÃ¸rrelse â€“ dvs. det anatomisk moderne menneske fra Ã¸vre europÃ¦iske palÃ¦olitisk tid (Ã¦ldre stenalder). Til sidst udvandrede Rmoahalernes til sydkysterne af Atlantis, hvor de konstant lÃ¥ i krig med 6. og 7. lemuriske underrace, som dengang boede i landet. En stor del af Rmoahal-stammen bevÃ¦gede sig til sidst mod nord, mens resten bosatte sig pÃ¥ stedet og blandede sig med de mÃ¸rke, lemuriske indfÃ¸dte. I den aktuelle periode var der derfor ingen rene racetyper tilbage mod syd. Resten af racen nÃ¥ede imidlertid de yderste, nordÃ¸stlige forbjerge pÃ¥ hÃ¸jde med Island. Der levede de i utallige generationer og blev gradvis lysere i huden. Deres ophold var ikke fast, for omstÃ¦ndighederne drev dem af og til mod syd. Istidernes kulde pÃ¥virkede naturligvis alle racer, og der opstÃ¥r en mindre istid med omkring 30.000 Ã¥rs mellemrum. Men derudover var der to tilfÃ¦lde i Atlantisâ€™ historie, hvor isbÃ¦ltet ikke alene lagde de nordlige regioner Ã¸de, men invaderede stÃ¸rstedelen af kontinentet og tvang alle livsformer til at udvandre til lande omkring Ã¦kvator. Den fÃ¸rste af den type istid var under udvikling pÃ¥ Rmoahalernes tid for omkring 3 millioner Ã¥r siden, mens den anden fandt sted i Toltekernes magtperiode for ca. 850.000 Ã¥r siden. (Se ogsÃ¥ Akkader, Atlantis, Mongoler, Rodrace, Semitter, Tlavatli, Tolteker og Turaner).

Se alle ord begyndende med R
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?

Søg på Visdomsnettet

Nyhedsbrev info

Kontakt os

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog