Mentallegemet
Herefter drejer det sig om intellektets stråle. Spørgsmålet er her:
”Hvordan tænker jeg?”
… men ikke ”hvilke meninger og holdninger har jeg?”
”Hvilken mekanisme går i gang, når jeg tænker?”
-
”Tænker jeg logisk, analytisk og systematisk?”
-
”Kan jeg trin-for-trin forklare vejen til mine konklusioner?”
Ovennævnte er tegn på 5. stråle mentallegeme.
-
”Tænker jeg associativt?”
-
”Når jeg frem til konklusioner, uden forudgående trin-for-trin-tænkning?”
Ovennævnte er tegn på 4. stråle mentallegeme.
-
”Skærer jeg direkte ind til benet i en sag?”
-
”Kan jeg på et øjeblik skabe overblik, udpege hovedpunkterne og fremlægge dem systematisk og overbevisende?”
-
”Kan jeg med hård hånd afvise detaljer i en sag?”
Ovennævnte er tegn på 1. stråle mentallegeme. Denne type mentallegeme er sjældent i forhold til de to andre stråletyper, men det forekommer.
Kort fortalt skal man gøre op med sig selv, om man tænker:
-
hurtigt, kraftfuldt og dynamisk (1. stråle).
-
intuitivt og associativt (4. stråle)
-
i lange logiske tankekæder (5. stråle).
Personligheden
At finde sin personlighedsstråle er straks mere vanskeligt. Personligheden er den man er. Og der er syv muligheder. Her er det vigtigt indledningsvis at forstå, at personligheden er det, man er god til.
Spørg eksempelvis dig selv:
-
”Hvilket arbejde, har jeg valgt og hvorfor netop det?”
-
”Hvilke hobbyer har jeg, og hvilke evner er der forbundet med dem?”
-
”Hvilke meninger og holdninger har jeg?”
-
”Er jeg due eller høg?”
-
”Er jeg inklusiv eller eksklusiv?”
-
”Har jeg en gennemgående blød natur, eller er jeg kendt for at være hård og ligefrem?”
Hvis det er svært at finde ud af, hvem man er, kan man spørge sin partner, sine børn, sine venner, sine kolleger osv.
"Spidse" og "bløde" stråler
Strålerne 1, 3, 5 og 7 er de såkaldte ”spidse” stråler, som kan antyde en mere kantet personlighed, som går mere direkte til sagen.
Strålerne 2, 4 og 6 er de såkaldt ”bløde” stråler, der repræsenterer den mere afrundede og fleksible personlighed, som først og fremmest satser på det mere følelsesbetonede.
På denne måde er det muligt at vælge en af de to kategorier i forhold til, hvilket indtryk man gør på andre mennesker, og hvordan man ser på sig selv.
Fordoblinger
Vær opmærksom på, at det er meget sjældent, at der er en fordobling af strålekvaliteterne mellem personlighed og mentallegeme. Til gengæld kan der forekomme fordoblinger mellem det fysisk-æteriske legeme, astrallegemet og personligheden − men som sagt er det ikke tilfældet med intellektet, for det vil resultere i et meget ensidigt menneske.
|