VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Jul
Betydning
(Oldnordisk). Jul eller Jol stammer fra â€hjolâ€, der betyder â€hjulâ€. Det er Solens hjul eller yuletide, der henviser til vintersolhverv. Jul, juledag og julefesten er en mærkelig blanding af kristne, jødiske, romerske, oldnordiske, vestlige hedenske og andre traditioner. Julen blev opfundet som en kristen fest som led i den tidlige kristne kirkes tilpasning til den verden, som den voksede op i. PÃ¥standen om Jesu fødsel den 24. eller 25. december giver den nuværende kristne kirke Ã¥benlyse vanskeligheder, og alligevel stÃ¥r man fast pÃ¥, at datoen skal betragtes som Jesu fødselsdag. Før det 5. Ã¥rh. har der ikke været nogen generel enighed om datoen. Valget stod mellem helligtrekongersdag den 6. januar, den 25. marts og den 25. december. Iflg. den græske kirkefader Johannes Chrysostomos (347-407 e.Kr.) – Chrysostomos betyder â€guld i mundâ€, og henviser til hans veltalenhed – skyldes valget af datoen vestlig indflydelse. Romerne holdt deres saturnalia pÃ¥ samme tid, hvor de fejrede vintersolhverv, som ofte blev identificeret med det nye Ã¥r. Vintersolhverv er næsten universel, og tidspunktet betegner lysets eller Kristi fødsel hos kristne esoterikere, men vintersolhvervets betydning har den kristne kirke imidlertid bredt ud i perioden mellem jul og pÃ¥ske. Ud over en henvisning til mørkets død og lysets genfødsel ved vintersolhverv − og dermed ogsÃ¥ til død og genopstandelse bÃ¥de kosmisk og menneskeligt − har symbolikken en særlig henvisning til et esoterisk ritual og et eksoterisk drama, der blev udført i mysterierne i det aktuelle tidsrum, for i forbindelse med indvielsesceremonien blev neofytten eller kandidaten anbragt i en grav, sarkofag, kiste eller pÃ¥ et korsformet leje. Her var kroppen fastgjort med bÃ¥nd (ikke med søm), mens hierofanten befriede neofyttens bevidsthed i en ud-af-kroppen oplevelse eller nær-død-oplevelse. Neofytten foretog en astralrejse og samlede dermed erfaringer om efterlivet. PÃ¥ tredje dagen blev neofytten genfødt eller vækket i det, der kaldes en opstandelse – dvs. tilbagevenden til kroppen. Juleskikkene stammer ogsÃ¥ fra forskellige kilder – f.eks. udveksling af gaver eller søde sager, der som regel hørte til nytÃ¥rsfestlighederne. Juletræet er et universelt symbol pÃ¥ den manifesterede natur, og det forestiller ogsÃ¥ korset, som kirken imidlertid har flyttet til fredag før pÃ¥ske. Ved vintersolhverv gÃ¥r Solen ind i Stenbukken i Saturns hus – og begivenheden markeres med figurer som Santa Claus, Saint Nicholas og julemanden – og skikkelsernes Ã¥nd og gode humør passer meget bedre til Saturn, især i form af Silenus eller en Satyr, end til den mystiske fødsel af en neofyt. (Se ogsÃ¥ Chrestos, Hierofant, Jol, Neofyt, Satyr og Silenus). |
