VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Frigga
Betydning
(Oldnordisk). Frigga, Frigg eller Frija på oldtysk, Frea på langobardisk (et uddødt sprog, der blev brugt af langobarderne, et germansktalende folk, der slog sig ned i Italien i det 6. årh.) og Frige på oldengelsk, er den gudinde, der var Odins hustru og moder til Aserne (guderne) på samme måde som Aditi er det i Vedaerne. Hun er naturen, og i sit laveste aspekt er hun Moder Jord. Det er Frigga, der spinder skyerne (tågerne), og hun kender enhver skabnings skæbne. I Valhalla ”modtager hun halvdelen af de faldne” – dvs. Odins krigere, der kæmper dagligt på Vigridsslatten (indvielsessletten). Frigga har været forbundet med planeten Venus, men det er en position, der reelt tilhører Freya, som Frigga ofte forveksles med. I nordisk mytologi − den nordligste gren af germansk mytologi − er Frigga omtalt som en gudinde, der er forbundet med forudviden og visdom. Friggas børn med Odin er tordenguden Thor og guden Balder. (Se også Aditi, Aser, Balder, Freya, Odin, Thor, Valhalla og Veda). |