VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Bacon-metoden
Betydning
Bacon-metoden svarer nogenlunde til det, der er kendt som den induktive metode, og som Sir Francis Bacon var fortaler for. Den induktive metode står i modsætning til den deduktive metode. Ved induktion iagttager man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering) på grundlag af iagttagelsen. Det er den såkaldt empiriske metode, der benyttes som nutidens videnskabelige metode. Statistik er eksempelvis et redskab for den induktive tænkning, ligesom logik er det for den deduktive. Et filosofisk standardeksempel er, at man gentagne gange har iagttaget, at de svaner, man har set, er hvide. Man konkluderer derfor, at alle svaner er hvide. Fejlen ved måden at konkludere på illustreres af, at alle svaner, der iagttages i Europa, er hvide, men alligevel eksisterer der sorte svaner i Australien. Selv mange observationer garanterer derfor ikke induktionsmetodens rigtighed. I praksis kan man undersøge, hvordan virkeligheden ser ud, og ud fra resultatet beslutte en teori, der fortæller noget generelt ud fra empiriske undersøgelser af nogle få tilfælde. F.eks. er meningsmålinger induktive, fordi man typisk ”kun” interviewer en promille af den samlede mængde for at få et overordnet billede. Ved hjælp af Bacon-metoden undersøges særlige fænomener for at finde ud af, hvad der er væsentligt og udelukke det, der er uvæsentligt, og dermed vedtage en generel lov. Men svagheden ved metoden er, at antallet af særlige fænomener eller oplysninger, der skal undersøges for at nå frem til sandheden, er grænseløse. Reelt er den naturvidenskabelige metode er en kombination af de to metoder. Man kan ikke fortolke fænomener uden at have udgangspunkt i nogle principper. Og så snart man har besluttet en generel lov, begynder man at bruge den i forbindelse med opdagelse af andre fænomener, og dermed bruger man den deduktive metode. En mere vigtig indvending mod den induktive metode, som benyttes af nutidens naturvidenskab, er, at den begrænser grundlaget for ræsonnementet til de relativt begrænsede oplysninger, der stammer fra de fysiske sanser, og data fra sanserne skal forskerne først lære at forstå til et niveau, hvor de er indiskutable, ellers vil ræsonnementet være fejlagtigt. H.P. Blavatsky understreger, at fænomenernes usynlige karakter ikke kan udledes på den måde, men at man er nødt til at bruge højere sanser for at skabe det nødvendige grundlag for konklusionerne, og for at sikre tilstrækkelig forståelse af de data, der iagttages. (Se også Bacon, Francis og Rakoczy). |