VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kshama
Betydning
(Sanskrit). Kshama er et sanskrit ord, der relaterer til tålmodighed, for tålmodighed sparer tid og frigør energi til handling i nuet. Begrebet Kshama udgør et af de ti traditionelle Yamaer eller begrænsninger, der er defineret i mange skrifter, herunder Shandilya, Varaha Upanishaderne og Hatha-yoga Pradipika. Kshama er at vise tålmodighed, og dvs. at handle tålmodigt og tolerant over for andre. Udgangspunktet er, at ingen skal forvente, at hele verden underordner sig under de idéer, man selv har. Hvert menneske har bestemte kvaliteter, karakterer og vaner, der er udtryk for de måder, det blev påvirket i opvæksten, i livet og i tidligere liv. Derfor er det vigtigt at være medfølende og tålmodig og forsøge at forstå andre, at være tålmodig med familien og børnene og med naboer og kolleger. Hver tilhænger af Sanatana-Dharma religionen skal være et levende eksempel på tålmodighed og tolerance med alle mennesker og i alle de forskellige omstændigheder, livet giver. (Se også Yama). |