VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Kashmir-shaivisme
Betydning
(Sanskrit). Kashmir-shaivisme eller Kasmir-saivisme er en af de forskellige hinduistiske filosofier. Kashmir-shaivisme er en skole for shaivisme, der består af Trika (begrebet Trimurti eller Treenighed) og dens filosofiske forbindelse til Pratyabhijna (en idealistisk monistiske og teistisk filosofi). Kashmir-shaivisme betragtes som monistisk idealisme – dvs. absolut idealisme, teistisk monisme, realistisk idealisme, transcendental fysikalisme (en filosofisk teori, der er baseret på, at alt, hvad der eksisterer, er fysisk). Filosofisk set er det vigtigt at skelne mellem Kashmir-shaivisme og Advaita-sidhantha, for der er ikke tale om identiske filosofier, selv om den universale bevidsthed – Chit eller Brahman – har fortrin. I Kashmir-shavisimen er alt i skabelsen en manifestation af den højeste bevidsthed. Det medfører, at iflg. Kashmir-shavisimens synspunkt er shakti (den skabte verden) virkelig og ikke en illusion (maya), for den eksisterer og har sin væren i chit (bevidstheden). Advaita-Vedanta mener derimod, at Brahman er inaktiv (niskriya), og den skabte verden er en illusion (maya). På den måde kan Kashmir-shaivismens filosofi, der som sagt også kaldes trika, ses som en modsætning til Shankaras advaita. Målet med Kashmir-shaivismen er at blive ét med Shiva eller den universelle bevidsthed, eller erkende den allerede eksisterende identitet med Shiva. (Se også Advaita, Brahman, Chit, Maya, Monisme, Shakti, Shiva, Treenighed, Trimurti og Vedanta). |