VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Akkader
Betydning
Akkader er betegnelsen for en rodrace. Iflg. åndsvidenskaben levede menneskehedens 4. rodrace på Atlantis, og 4. rodrace havde syv underracer, og den 6. underrace kaldes Akkader. Akkadernes underrace opstod efter den store naturkatastrofe for ca. 800.000 år siden. Underracen havde sin opvækst i landet øst for Atlantis i midten af en stor halvø. Halvøens sydvestlige del strakte sig ud mod det gamle kontinent. Stedet er lokaliseret til omkring 42° nordlig bredde og 10° østlig længde. Akkaderne begrænsede sig imidlertid ikke til deres fødested, men spredte sig hurtigt til det formindskede atlantiske kontinent. De udkæmpede mange slag med Semitterne både til lands og til søs, og der blev brugt meget store flåder på begge sider. Akkaderne havde sin storhedstid efter den atlantiske katastrofe ca. 200.000 år f.Kr., hvor racen kæmpede og til sidst udkonkurrerede den 5. atlantiske underrace – Semitterne – for til sidst (for omkring 100.000 år siden) besejrede de Semitterne helt. Fra den tid blev der etableret et akkadisk dynasti i den gamle semitiske hovedstad. Det regerede landet klogt i adskillige hundrede år. Akkaderne var et toneangivende handelsfolk, en søfarende og koloniserende nation, som etablerede mange centre, der havde forbindelse til fjerne lande. H.P. Blavatsky oplyser i Den Hemmelige Lære, at Akkaderne ikke var turanske, men var emigranter fra Indien, og de var de ariske inspiratorer for de senere babyloniere. Etnologien vedr. de folk, der levede i Mesopotamien, er meget uklar. Optegnelser i den esoteriske verdenshistorie viser, at i en tidligere geologisk periode, var det vestlige og centralvestlige Asien, der omfatter Persien, Babylonien, Turkestan, Baluchistan, Afghanistan osv., engang en særdeles frugtbart og ret tæt befolket del af Jorden, hvor der ikke kun én gang udviklede sig store og intelligente civilisationer, men som også var hjemsted for forskellige folkeslag, der levede side om side. Der skete enorme klimatiske og geologiske forandringer, og store områder åbnede derfor nye vækstmuligheder, og herfra spredte immigranterne sig mod øst, syd og vest. De befolkede de dengang mindre frugtbare områder, som i tidens løb udviklede sig i det nordlige Indien, Afghanistan, Baluchistan og Turkestan og i det sydvestlige Iran, Mesopotamien, Lilleasien og Kaukasus-distriktet. Det var først langt senere, at en omvendt strøm af immigranter forlod, hvad der nu er det nordlige Indien, og fortsatte vestpå og i et vist omfang slog sig ned i deres gamle forfædres landområder. Det forklarer ikke kun lighederne mellem vest og øst i området, men også at den indiske indflydelse var mærkbar i Mesopotamien, og der opstod tætte forbindelser – bl.a. sproglige. (Se også Atlantis, Rodrace, Mongoler, Rmoahal, Semitter, Tlavatli, Tolteker og Turaner). |
