Tadasana
(Sanskrit). Tadasana er en stående yogaøvelse, der kaldes palmetræet.
Tai chi
(Kinesisk) Tai chi er fysiske øvelser i et langsomt, meditativt tempo. Bevægelserne påvirker meridianerne og stimulerer energistrømmene i det fysiske legeme.
Talamus
Talamus (latin: thalamus, af græsk thalamos indre kammer) dybtliggende ægformet cellehob ved tredje ventrikel i hjernen, bl.a. af betydning for følelsesreaktioner.
Talentkerne
Talentkerne er betegnelsen for den del af tidligere livs erfaringer, der overføres til dette liv i form af medfødte anlæg. I efterlivet bearbejdes de enkelte livs erfaringer og omdannes til talenter, egenskaber og evner. Da det fysiske menneske hver gang inkarnerer med en ny fysisk hjerne, er der ingen umiddelbar hukommelse fra erhvervelsen af disse erfaringer, men de opleves som medfødte anlæg. Selve færdigheden må derfor genoptrænes, men eftersom evnen ligger latent, er det lettere at tilegne sig den igen. Talenter er derfor udtryk for færdigheder, der er erhvervet i tidligere liv. Disse talenter opbevares og overføres ved hjælp af de permanente atomer. Se Permanent atom.
Talisman
Talisman stammer fra det arabiske “tilism” eller “tilsam”, der betyder “et magisk billede”. En talisman er en genstand af sten, metal, helligt træ eller hyppigt symboler og figurer, der er tegnet som magiske formler ofte under bestemte planetariske indflydelser. En talisman gives af en okkultist til en, der er ukendt med okkultisme for enten at beskytte vedkommende mod ondt, at stimulere visse egenskaber eller at opfylde bestemte ønsker. Enhver genstand kan magnetiseres sådan, at den bliver en talisman, men visse ting, f.eks. juveler, er mere modtagelige end andre for de magnetiske kræfter, der anvendes.
Tamas
(Sanskrit). Tamas er en guna af kvaliteten stof (med dennes indhold og forudsætning for inerti). Tamas er fremtrædende i stoflighed, tyngde, ignorance, mørke, sygdom m.m. Se også Guna.
Tamsvin
(Egyptologi). De tamsvin, der blev opdrættet på egypternes bondegårde, nedstammede fra vildsvinet (sus scrofa ferus). Ifølge eksperter var tamsvinet i stand til at fouragere selvstændigt, nøjagtig som nutidens tamsvin, hvis man gør det til frilandssvin. Både vildsvinet og tamsvinet levede i det gamle Egypten. Deres knogler er fundet i møddinger overalt. Hieroglyffen for ”svin” er kendt helt fra Gamle Rige og fremefter. Det egyptiske svin havde lange ben, en lang tryne og en knoklet ryg med stride børster. De svin, man kan se på landbrugsscener i gravene har stort set ingen lighed med nutidens kødfulde skinker, som vi ser i slagterbutikkerne – bortset fra krøllen på halen. Det egyptiske svin havde et halvvildt udseende og var hurtigt og smidigt. Herodot fortæller: ”hvis nogen gør dem ophidsede, når de går forbi dem, bør de springe i Nilen med al tøjet på”. Han tilføjer, at ”egypterne ofrede ikke svin til guderne”.
Tandava
Tandava er Shivas ødelæggelsesdans.
Tanha
(Pali) Tanha er viljen til at leve. Den frygt for døden og den kærlighed til livet, der er årsag til reinkarnation her på Jorden.
Tanis
(Egyptologi). Engang var Tanis en tæt, grøn jungle ved Egyptens nordøstlige grænse, men den vindblæste steppe ved kanten af Menzaleh-søen er i dag intet andet end en ørkenslette, som befolkningen kæmper for at holde opdyrket. Var Tanis først en fæstning ved navn “Avaris” under Hyksos-kongerne? Og blev den først senere Ramses’ by? Pierre Montet, der arbejdede i området i tyve år har præsenteret mange argumenter, der støtter denne teori. Selv om det er et emne, der stadig diskuteres, så er én ting sikker: Tanis var centrum for udviklingen i 21. dynasti, der var samtidig med præstekongerne, og stedet blomstrede frem til den romanske periode. Stedet havde et stort Amon-tempel, der var omgivet af mure opført af soltørrede lersten. Her i ruinerne er der rester af væltede obelisker, knuste kolossalstatuer og gigantiske stenblokke fra Ramses II’s bygningsværker. Sfinkserne og de store statuer i Louvre museum i Paris og Egyptian museum i Cairo stammer herfra. I et hjørne af templet begravede man flere faraoner, som blev fundet af Montet – eksempelvis Psusennes, Amenemapet, Osorkon II og Sheshong III.
Tankeform
I åndsvidenskaben er en tanke ikke alene en kraft (en vibration), men desuden en ting (en form). En tankeform er skabt af mentalt stof, der er givet form af en tænker. Når vi tænker en tanke, dannes der i vores mentallegeme en tankeform, af det vi tænker på. Den består ofte af en blanding af mentalt og astralt stof, hvis der er knyttet følelser til tanken, hvad der ofte er. I den mentale og astrale aura kan man med clairvoyant syn iagttage disse tankebilleder, der i vid udstrækning er ansvarlig for de tankevaner og handlinger, som de medfører. Bag enhver handling er der et bevidst eller ubevidst tankebillede.
Tankelegeme
Se mentallegemet.
Tankeoverføring
Tankeoverføring er synonym for telepati. Både afsender og modtager er aktive. Se også Telepati.
Tankeplanet
Se Mentalplanet.
Tankesind
Tankesind er den egentlige betydning af ordet manas. Manas oversættes hyppigst ved “tanke”, “tænkning”, “tænker” eller lignende, men da manas udover selve tænkeevnen også omfatter både selvbevidstheden og imaginationsevnen, er denne beskrivelse ikke dækkende, og ordet sind – eller “tankesind” – er bedre.
Tanmatra
(Sanskrit). “Det guddommelige mål”. Den begrænsning, inden for hvilken Logos’ liv i et atom skal vibrere, og desuden målet for vibrationens bølgelængde. Det er dette mål, der giver et plans atomer deres specielle egenskaber, hvorfor tanmatra også benyttes til at betegne den subtile essens af og de særlige egenskaber ved de fem grundelementer jord, vand, luft ild og æter, således at tanmatraerne i et af deres aspekter er de fem sanser: Lugt, smag, følelse, syn og hørelse.
Tantra
(Sanskrit). Tantra, Tantrisme (?) eller Tantrika er ceremonier og ritualer i forbindelse med tantradyrkelsen. Tantra lærer, at alting er gennemsyret af en guddommelig feminin kraft, kaldet shakti. For at nå ind til denne altiboende kraft, skal man mobilisere og beherske det fysiske legemes egne energicentre, blandt andet gennem meditation, gentagelse af mantraer og i nogle tilfælde et særligt rituelt samleje (foreningen af kvindeligt og mandligt = bevidstheden/Shiva). Tantra er en hemmelig tradition, idet den betragtes som en mere effektiv, men også mere risikabel vej til at opnå guddommelig oplysning. Tantra er således dyrkelsen af den kvindelige kraft, der er personificeret i Devi eller Durga (Dali, Shivas hustru eller Shakti). De består hovedsageligt i seksuelle ritualer og ceremoniel magi, og hører under kategorien sort magi. Tantra er en forvrængning af det sande himmelske bryllup mellem sjælen og personligheden. Der findes dog en højere form for tantra, der ikke har noget med seksualmagi at gøre.
Tantrisme
Tantrisme er en oldgammel indisk religion.
Tao
(Kinesisk) Tao er navnet på Lao-Tzes filosofi, og er betegnelsen for “vejen”. Tao betegner det kinesiske nirvana og er desuden et navn for verdenssjælen – Anima mundi.
Tapah
Tapah eller tapas (?) betyder askese eller asketiske øvelser – og selvpåført pine.
Tapas
(Sanskrit). Tapas betyder strenghed og selvdisciplin.
Tarot
Tarot er spådomskunst baseret på 78 tarotbilledkort med symbolik fra kabbalaen, astrologien og numerologien.
Tat
(Egyptisk/Sanskrit). Tat er “DET”. Tat er et vedantinsk navn for den absolutte guddom – ALTET. I Egypten er Tat det ældste egyptiske korssymbol, der ofte blev brugt som amulet. Tat består af en lodret rund søjle, der er bred forneden og smallere foroven, og ved toppen er den forsynet med fire tværliggere. Den øverste del er et almindelig ligesidet kors, der repræsenterede skabelsens to principper − det maskuline (+) positive (den lodrette linje) og det feminine (÷) negative (den vandrette linje). Men når Tat stod for sig selv, og var kronet med ATF eller Atef – Horus’ tredobbelte fjerkrone med uræus foran, repræsenterede Tat det syvfoldige menneske: 1) Atma, 2) Buddhi, 3) Højere Manas og Lavere Manas, 4) Kama-rupa. 5) Prana. 6) Linga Sharira. 7) Sthula Sharira - iflg. H.P. Blavatsky. Korset eller de to tværliggere, står for den nedre firfoldighed, og ATF eller Atef for den højere triade. De fire vandrette bjælker repræsenterer de fire elementer, der er grundlaget for alle ting.
Tathagata
(Sanskrit). Tathagata betyder "således er det" – "that's it". Tathagata er et andet navn for Buddha – Buddha som transcendent (?) skikkelse. Tathagata er “den, der vandrer i sine forgængeres fodspor”. Det er en titel, der gives enhver Buddha – navnlig Gautama Buddha.
Tattva
(Sanskrit). Tattva er (indre) spirituelt lys. Tattva er de linjer, der danner et atoms form, grundakserne for atomets vækst og aksernes vinkelforhold. En analogi er krystallernes akser.
Tau
(Egyptisk) Tau er et ældgammelt korssymbol, der findes hos alle oldtidens folkeslag, og som hos egypterne udgjorde en del af ankh-korset. Tau havde form som et stort T. T og Tau er også navnet på både det hebraiske og det græske bogstav T.
Taurus
(Latin). Zodiakens 2. tegn og stjernebilledet Tyren.
Tefnut
(Egyptologi). Øverst i de gamle egypteres gudehierarki var guden Atum (symbol på Det Ene Livsvæsen eller Gud), som skabte guden Ra eller Solen. Ras ”børn” var guden Shu (atmosfæren) og gudinden Tefnut (fugtigheden). Åndsvidenskaben tolker desuden Shu og Tefnut som solenergi eller lys, der kan opdeles i henholdsvis lys som bølge og lys som partikel samt Ra som lysets syntese. Alt hvad der er manifesteret, er underlagt gudinden Maat (universets afbalancerende lovmæssigheder). Lyset er manifesteret, og derfor må selv Ra respektere Maats kosmiske love. Alt manifesteret rummer tre aspekter i sin natur: Liv, stof og bevidsthed … eller en fader, en moder og en søn. Det samme gælder Ra. Shu er sønnen, der er et resultat af Ras forening med gudinden Tefnut, på samme måde som Ras forening med gudinden Hathor (sjælslegemet) resulterede i sønnen Horus (sjælen). Den fysiske naturvidenskab bekræfter, at lys ikke bare er lys – lyset er dualt. Naturvidenskaben fortæller, at lyset nogle gange opfører sig som en elektromagnetisk bølge, og andre gange som en partikel – altså som stof. På baggrund af denne oplysning må man uundgåeligt beundre de gamle ypperstepræster for deres store visdom, for gudesønnen Shu er naturligvis lysets udstrålende energi – den maskuline, udstrålende livskraft. Han er lyset som elektromagnetisk bølge. Modergudinden Tefnut er derimod lysets form – altså den feminine, modtagende livsform. Hun er lyset som partikel.
Tehuti
(Egyptologi). Se Thoth.
Teisme
(Græsk: theos = Gud) (Fransk: théisme). Teisme er troen på en personlig Gud. Kristendommen begynder med teisme og bygger videre derfra, idet den giver teismen et bestemt indhold – især gennem Jesu lære. Modsætningen er ateisme.
Telekinese
(Græsk). Telekinese betyder "fjernbevægelse", og er evnen til at bevæge genstande ved hjælp af metafysiske (tanke-) påvirkninger. Det kræver ofte et medium, som udsender de æteriske kræfter, der kan rettes mod den fysiske genstand og dermed flytte den.
Telepati
Telepati er den klassiske betegnelse for paranormal overførsel af tanker. Åndsvidenskaben skelner mellem den interne og eksterne telepati. Den interne telepati er den udveksling af bevidsthedsimpulser, der foregår mellem hjernen, astrallegemet, mentallegemet, og i bedste fald sjælen på sjælens eget plan (kausalplanet). Den eksterne telepati kan defineres som en spontan overførsel af bevidsthedsimpulser mellem mennesker. Vi står i vedvarende telepatisk kontakt med vores omgivelser, uden at vi ofte er klar over, at vi hele tiden modtager tanke og følelsesindtryk fra omgivelserne. Der findes mange typer af telepati afhængigt af de bevidsthedsplaner, de udtrykker sig på. Den sande telepati er kommunikation fra mentallegeme til mentallegeme eller fra sjæl til sjæl.
Teleplasma
Når skikkelser materialiserer sig under spiritistiske seancer, træder de ind i et skylignende stof kaldet teleplasma, som primært strømmer ud fra mediet, men ofte også fra de tilstedeværende. Stoffet stammer fra mediets og deltagernes æterlegemer.
Tempelkat
Esoterisk egyptologi: Længe før de egyptiske dynastier opstod, levede vildkatten i ørkenens grænseområder i Egypten. Det var en race af aggressive jægere med en kort hale og et lidt buttet udseende. Det var uden tvivl denne katterace og ikke den rolige, slanke kattetype, der var prototype for ”Den store kat i Heliopolis”. I ”Dødebogen” omtales den som et meget gammelt solvæsen, der flåede den onde slange i småstykker ved foden af det hellige træ. Den rolige og venlige tempelkat viser sig først senere i historien. Man ser den i hvert fald ikke i mastabaernes scener fra det daglige liv i Gamle Rige, selv om der vises mange andre dyr. Den første reference til tamkatten ser vi først omkring 2.100 f.Kr., hvor moderen til en person fra Mentuhotep Is hof kaldes ”missen”. Løvegudinden og katten er nært forbundet i egyptisk symbolik. Løvegudinden symboliserer stoffets ildelement eller den utæmmede kundalinikraft i mennesket – slangeilden. I legenderne overvindes løvindens utæmmede vildskab, og gudinden forvandles til den tamme tempelkat – Bastet. Kundalinikraften eller slangeilden er nu under kontrol. Lige som katten er den stadig en selvstændig kraft, men den er omdannet fra en destruktiv kraft til en positiv.
Tempelsøjler
Se Søjler.
Teogoni
Teogoni er “gudserkendelse” eller læren om gudernes herkomst og indbyrdes slægtskab.
Teologi
(Egyptologi). I alle religioner har mennesker påstået, at de har forstået, hvad Gud skulle have sagt, og herefter har de omdannet disse såkaldte sandheder til dogmer og doktriner. Efterfølgende har de påtvunget de uvidende masser deres egen tolkning under påstand om, at det er Guds egne ord. Teologi er udelukkende et udtryk for, hvad mennesker tror Gud mener. Religionen er ikke et problem i sig selv og har aldrig været det. Problemet har altid været de mennesker eller organisationer, som forsøger at belære i religion, og som påstår at de repræsenterer det åndelige liv – endda det eneste ægte åndelige liv. Det er en almindelig antagelse blandt kristne og jøder, at teksterne i Bibelen er “Guds ord”. Det er imidlertid en illusion. Bibelen er ikke alene skrevet af mennesker – den er også gentagne gange omskrevet af mennesker. Gud har aldrig selv skrevet et eneste ord – heller ikke på Moses’ stentavler. Guds kommunikation med menneskeheden har altid krævet en stedfortræder (for eksempel profeter), og kvaliteten af budskabet har altid været betinget af mellemleddets udviklingsniveau. Jøderne foretog omfattende og afgørende omskrivninger især i perioden 600-400 f.Kr. Her ændrede man navnlig informationerne om Moses, som herefter blev opfattet som jøde og ikke egypter, hvilket utvivlsomt var hensigten. Da jøderne vendte tilbage fra deres eksil i Babylon i 586-535 f.Kr., var det især Ezra, deres ledende præst, der redigerede i Bibelen. Ezra tilføjede materiale fra nyere bøger og slægtsregistre og omskrev teksterne af regulære religionspolitiske årsager. Derfor foretog han flere tekststramninger og forkortelser i Bibelens ældste dele. I tiden derefter blev Bibelen betragtet som et rent religiøst dokument uafhængig af den historiske virkelighed. Ezras redigerede bibelversion blev til sidst enerådende. Redigeringerne skabte utallige ubalancer, og derfor måtte man konstant redigere og tilføje forklaringer og fortolkninger. Selv rabbinerskrifternes overleveringer om Moses har fået mange tilføjelser undervejs. Målet har tydeligvis været at eliminere Moses’ egyptiske baggrund. Jødernes store lovgiver måtte ikke være egypter. Folk skulle tro, at han var jøde.
Teosof
Anvendes oftest om alle, der studerer teosofi (?) eller er medlemmer af en teosofisk forening, men burde kun benyttes om dem, der lever efter de teosofiske livsværdier.
Teosofi
Ordet teosofi kommer af det græske ”theosophia”, der betyder guddommelig visdom eller åndelig visdom. ”Theos” betyder ”Gud” og refererer til det guddommelige eller det åndelige. ”Sophia” betyder visdom eller indsigt. Teosofi kaldes også ofte ”den esoteriske lære”. Ordet "esoterisk", stammer også fra græsk og betyder ”indre”, i modsætning til ”eksoterisk”, der betyder ”ydre”. Teosofien er en åndsvidenskab, der udforsker livets skjulte sider eller tilværelsens årsager i modsætning til naturvidenskaben, der udforsker livets synlige formside eller virkningernes verden. Åndsvidenskabens forskning er baseret på metafysiske evner eller psykiske sanser. Mange af åndsvidenskabens påstande kan hverken bevises eller modbevises på grundlag af naturvidenskabens præmisser, der kræver fysiske beviser på enhver påstand. Åndsvidenskabens forskning bygger derfor primært på indicier og arbejdshypoteser. Men det medfører ikke, at teosofi er et trossystem. Teosofi er en videnskab, der er udvidet ved anvendelse af metafysiske forskningsmetoder, og da denne forskning reelt er baseret på iagttagelse, kan den kaldes empirisk (erfaringsbaseret). Teosofien blev introduceret i 1875 af H.P. Blavatsky og Henry Steel Olcott, som stiftede en forening, der skulle beskæftige sig med metafysiske fænomener. Det var starten på Det Teosofiske Samfund og på den esoteriske lære eller åndsvidenskaben. I 1930’erne blev overbygningen givet af Alice A. Bailey med 12.000 sider avanceret esoterisk stof. Alice A. Bailey opbyggede sin egen organisation − Lucis Trust − men de to "systemer" udgør i praksis en helhed.
Tesserakt
En betegnelse for den 4-dimensionale terning – den mest enkle geometriske figur på astralplanet.
Tetragrammaton
(Græsk). Den græske betegnelse for det hebraiske gudsnavn med de fire bogstaver, “Jod, He, Vau, Hd” eller JHVH. Det læses som regel som Jehovah eller Jahveh, men den oprindelige udtale kendes ikke.
Tetrakt
(Græsk). Tetrakt er firfoldighed, og benyttes navnlig om guddommen betragtet som en firfoldighed, nemlig de tre aspekter plus deres syntese – hele guddommen.
Teutoner
Teutonerne er den germansk-angelsaksiske underrace inden for den nuværende ariske rodrace.
Thebaid
(Egyptologi). Thebaid var et navn, som man i den klassiske periode gav den sydlige del af Øvre-Egypten.
Thinite-perioden
(Egyptologi). Thinite-perioden (1.-2. dynasti – ca. 3200-2650 f.Kr.) betragtes som starten på civilisationen. Åndsvidenskaben er uenig og påstår, at civilisationen blev grundlagt på Atlantis, og at Egypten repræsenterer en efteratlantisk periode. Men det var i hvert fald fødslen af den periode i Egypten, man kalder Gamle Rige. Kongerne i denne periode kom fra “This”, og herfra stammer betegnelsen “Thinite”. Kongernes grave er fundet ved Abydos ikke langt fra This. Kong Menes var den første konge i første dynasti, og han blev en legendarisk skikkelse og et symbol på sin tid, idet han forenede landets nordlige og sydlige del, og det var ham, der grundlagde Memphis. De store Thinite-grave findes spredt i området ved Sakkara.
Thor
(Oldnordisk) Thor er Odins søn – “tordenguden”. Han svarer til Zeus og Jupiter. Torsdag er “Thors dag”, der på fransk hedder Jeudi, på latin Jovis Dies, Jupiters dag, der er helliget planeten Jupiter eller rettere dens “indre hersker”.
Thors hammer
Thors hammer siges nogle gange – vistnok fejlagtigt – at være de gamle nordboeres og germaneres Svastika.
Thoth
(Egyptologi). Thoth er en egyptisk visdomsgud. Navnet Thoth er græsk, og oprindeligt hed visdommens gud, Tehuti. Han blev også kaldt “den himmelske skriver” og ”dommer”. Mens alle andre guder (Osiris, Isis og Horus, Seth m.fl.) forandrede deres karakter i tidens løb, er Tehuti (?) den samme fra første til sidste dynasti. Han står i forbindelse med de høje væsener, som åndsvidenskaben kalder lipikaerne eller karmas herrer. Tehuti har haft indflydelse på mange gamle kulturer, hvilket bevidnes af nogle af de gamle kulturers navne for Tehuti: Egypterne: “Tehuti”, “Thoth”, “Tat”, “Adad”, “Seth” og “Sat–an” (skal ikke opfattes som muslimers og kristnes Satan). Syrien: (samme som i Egypten). Fønikien: (samme som i Egypten). Grækerne: “Hermes”, “Kadmus”. Sumererne: “Sin”. Gallerne: “Theutates”. Muslimerne: “Idris”. Atlantiderne: “Chiquitet”. Mayaerne: “Quetzacóatl”. Romerne: “Merkur”. Kabbalisterne: “Enoch”, “Adam Kadmon”. (Den første manifestation af guddommelig kraft). Seth er Teth eller Thoth eller Hermes. Seth identificeres også med jødernes “Enoch”. Navnet “Enoch” stammer fra “He-Noch”, som betyder “lærer”, “indvier” eller “en indviet”. H.P. Blavatsky fortæller i “Isis Unveiled, Vol. 1”, at der var to Hermes’er. Den ældste var Trismegistos, mens den yngre var en udstråling eller “kombination” af ham selv (skal sandsynligvis forstås som sjæl og personlighed). Ifølge Platon var det Thoth-Hermes, der opfandt geometri, astronomi og bogstaver.
|
Thoth-aben
(Egyptologi). I Egypten ser man to slags aber i relieffer og som skulpturer: “Cercopithecus aethiops” eller den langhalede abe, som i Ny Rige, og bavianen – “papio hamadryas” – der ses i alle tidsperioder. Der stod statuer af bavianer i alle offentlige bygninger, og skriverne havde ofte aber på skuldrene, mens de sad og skrev – en symbolik, der demonstrerede skrivernes klogskab. Bavianen var knyttet til visdomsguden Tehuti (?) (som grækerne kaldte Thoth), og Thoth-aben repræsenterede dermed et lavere aspekt af visdommen – klogskab. Vejen til visdom (ufejlbarlig intuitiv indsigt) går gennem udvikling af klogskab (skelneevne og logisk tænkning).
Thutmose
(Egyptologi). Se Tutmosis.
Thyrsusstaven
Thyrsusstaven er en kraftstav, der blev anvendt i forbindelse med indvielsesceremonier i de gamle kulturer – blandt andet i Egypten og Indien. Thyrsusstaven består af en stav med en pinjekogle på toppen. Under koglen er der bundet farvede, flagrende bånd. Staven er symbol på menneskets rygsøjle, og den repræsenterer kundalinislangen eller -ilden – den mystiske universelle kraft, der stiger op igennem rygsøjlen. Det er bevidsthedens ild hos mennesket på udviklingsvejen. Pinjekoglen symboliserer pinealkirtlen, som har fået sit navn efter pinjekoglen. Det siges, at den rummer 1001 frø eller sædekorn, og det leder tanken hen på kroncentrets 1000-bladede chakra på toppen af hovedet (rygsøjlen). De farvede bånd repræsenterer sjælens forskellige kvaliteter og egenskaber.
Tibetaneren
Tibetaneren – eller mesteren Djwhal Khul, også kaldet mesteren D.K., som han ofte kaldes, er ligeledes en adept på anden stråle for kærlighed-visdom. Han har taget indvielse som den sidste af adepterne, idet han har taget den femte indvielse i 1875 og derfor besidder det samme legeme, som ved indvielsen. De fleste af de andre mestre har taget den femte indvielse i et tidligere legeme. Mesteren Djwhal Khul er tibetaner, og han har ikke noget ungt legeme. Han er mesteren Koot Hoomi meget hengiven, og han bor i et lille hus ikke langt fra mesterens større hus. På grund af hans villighed til at tjene og til at gøre hvad som helst, der er nødvendigt, er han blevet kaldt for "mestrenes budbringer". Djwhal Khul er i besiddelse af umådelig stor lærdom og kender mere til strålerne og de planetariske hierarkier i vort solsystem end nogen anden i mestrenes rækker. Han arbejder med dem, der udøver healing, og samarbejder ukendt og usynligt med dem, der søger efter sandhed i verdens store laboratorier, med alle dem, hvis alvorlige hensigt det er at bringe healing og trøst til verden, samt med de store, filantropiske verdensomspændende bevægelser som for eksempel Røde Kors. Han tager sig af adskillige af de andre mestres elever, som kan have gavn af hans belæring, og han har aflastet både mesteren Morya og mesteren Koot Hoomi for en hel del af deres undervisningsarbejde, idet han fra dem har overtaget nogle af deres elever og disciple for en nærmere bestemt tid. Mesteren Djwhal Khul arbejder ligeledes i stor udstrækning med visse grupper af æternes devaer, med healingsdevaerne, der samarbejder med ham for at helbrede nogle af menneskehedens fysiske lidelser. Det var ham, som dikterede en stor del af den meget betydningsfulde bog, ”Den hemmelige lære”, og som viste H.P. Blavatsky mange af illustrationerne og gav hende mange af de data, der kan findes i denne bog.
Tibetanske broderskab
Se Hvide Broderskab.
Tibetanske dødebog
”Den tibetanske Dødebog” omhandler bardo-tilstanden og fortæller, hvordan man kan dø på en måde, så man undslipper karma og opnår tomheden.
Tiphereth
(Hebraisk). Den 6. af de 10 sephiroth. Tiphereth er skønheden ved det menneske, der vejledes af Gud. Solen er Tiphereths hersker.
Tirthika
(Sanskrit). Tirthika er asketiske braminer, der vandrer omkring for at besøge hellige templer og steder – navnlig hellige badepladser. Ordet betyder “kætterske lærere” og anvendes i denne betydning af de buddhiske asketer om braminer og yogier.
Tiryaka bhujangasana
(Sanskrit). Tiryaka bhujangasana er betegnelsen for yogastillingen kobraen.
Tiryaka tadasana
(Sanskrit). Tiryaka tadasana (?) er betegnelsen for yogaøvelsen det svajende palmetræ.
Tis grav
(Egyptologi). Ti var en højtstående embedsmand, der levede ca. 2.500 f.Kr. Han havde det administrative ansvar for gravtemplerne i 5. dynasti. Der var andre personer i 5. dynasti, der havde højere rang og finere titler end Ti, men han er i dag berømt på grund af de smukke ka-statuer, der er opstillet i hans grav i Sakkara. Desuden er dekorationerne de bedste illustrationer af livet i det gamle Memphis. Bønder, fiskere, hyrder, skrivere etc. vises i livagtige scener sammen med dansere, sportsudøvere, jægere og præster i begravelsesceremonier. Ti selv er vist i offerscener og bøn.
Titiksha
(Sanskrit). Titiksha betyder ”udholdenhed” eller ”tålmodighed”. Hermed mener man villighed til frygtløst at bære de karmiske virkninger, og til at give afkald på alt materialistisk, når som helst det er nødvendigt. Titikkha omfatter også fuldstændigt fravær af vrede over uretfærdighed baseret på aspirantens viden om, at de, der gør én uret, kun er redskaber for deres egen karma. Se også Upacharo.
Tlavatli
Tlavatli er navnet på 2. underrace i den 4. rodrace – den atlantiske.
Tolteker
Tolteker er navnet på 3. underrace i den 4. rodrace – den atlantiske.
Trance
Trance er en tilstand, hvor et menneskes egen bevidsthed træder tilbage for at stille sit fysisk-æteriske legeme til rådighed som redskab for frem-mede åndelige intelligenser. Trancetilstanden er ofte ubevidst, idet mediet ikke er bevidst om, hvad der sker under trancetilstanden. På et dybere niveau end det fysisk/æteriske erstattes trancemediets eget astrallegeme af et fremmed væsens astrallegeme, og derfor kan meddelelser og budskaber fra astralverdenen overføres til det fysisk-æteriske redskab og dermed til den fysiske verden. På denne måde kan der skabes forbindelse mellem afdøde og deres efterladte. Mennesker, der er disponerede for trancetilstand, er ofte også psykisk sensitive på andre områder som f.eks. clairvoyance. Trance frarådes, idet gentagende trancetilstande vil udmatte mediet, og overdrivelse kan resultere i psykiske skader.
Trancemedie
Et trancemedie er i stand til at overføre trancemeddelelser fra astralverdenen til den fysiske verden. Se også Trance.
Trancemediumitet
Trancemediumitet er betegnelsen for et mediums evne til at overbringe informationer i en tilstand af trance.
Transcendent
(Latin) Transcendent betyder ”det overskridende” – det vil sige overskridende ud over en vis grænse. Transcendent viser hen til noget andet og har sine forudsætninger uden for sit eget område. I filosofisk henseende er det det, der overskrider erfaringens grænser - det, som ikke kan sanses.
Transfiguration
Transfiguration – er det stadie, der kaldes 3. indvielse på indvielsesvejen. Personligheden oplyses af sjælens lys og personlighedens tre legemer (mentallegemet, astrallegemet og det fysisk-æteriske legeme) transcenderes fuldstændigt. De bliver til former, som åndelig kærlighed kan strømme ind i og videre ud til menneskeheden.
Transformation
Transformation – er en proces på discipelskabets vej, hvor disciplen omformer sin lavere trefoldige personlighed og begynder at leve et åndeligt liv. Astrallegemet bliver sensitivt over for buddhi (intuition). Det fysiske legeme begynder at adlyde mentallegemet, som bliver sensitivt over for sjælens inspiration. De gamle egyptere var de første, der proklamerede, at sjælen er udødelig, og at døden blot medfører en transformation, hvor bevidstheden forlader det fysiske legeme for at tage bolig i et andet og finere legeme på indre eksistensplaner. Her passerer den menneskelige bevidsthed gennem flere renselsesprocesser, som medfører yderligere transformation, indtil mennesket til sidst forenes med sin sjæl. Og her i sjælens rige gør mennesket sig klar til genopstandelse, ligesom Solen, der hver morgen genfødes til en ny livscyklus. Den nye inkarnation præsenterer mennesket for nye vækstpotentialer. I “Dødebogen” beskrives målet for livenes transformationer som en forvandling til en gylden falk, en vinget solskive (ren bevidsthed) eller en lotus.
Transit
Transit er et udtryk, der anvendes i astrologien, som betegnelse for en planets passage over et vigtigt punkt i horoskopet. Passagen kan tolkes både positivt og negativt afhængig af planetforbindelser, huse m.m.
Transmutation
Transmutation – er en proces, hvor det lavere integreres i det højere. Kraft omdannes til energi, og energien i de tre lavere centre (rod, sakral og solar plexus) løftes op i de tre højere centre (hals, hjerte og hoved). Processen vil senere gøre det muligt for den indviede at samle alle energierne i de tre centre i hovedet. Processen sker som et resultat af evolutionen. Transmutation er derfor en overgang fra én tilstand til en anden og højere tilstand − en overgangsproces, der løfter en stoftype til en højere vibration, og dermed til en mere subtil dimension. Transmutation er også en betegnelse for forandring af tænkningens, følelsernes og den fysiske natur, sådan at disse evner kontrolleres af sjælen.
Transsubstantiation
Transsubstantiation betyder væsensforvandling og er betegnelsen for den romerskkatolske kirkes tro på, at brødet og vinen under messen mirakuløst forvandles til Jesu legeme og blod.
Trataka
(Sanskrit). Trataka er en renselsesteknik (shatkarma), i hvilken blikket er fokuseret på et objekt – eksempelvis flammen på et stearinlys.
Treenighed
Helligånden er det tredje princip i den guddommelige treenighed, som i den kristne terminologi kaldes Faderen, Sønnen og Helligånden. Andre religioner har også en treenig guddom, og i åndsvidenskaben repræsenterer treenigheden guddommens tre aspekter: Vilje, kærlighed-visdom og aktiv intelligens eller kraft. I den kristne religion er den treenige Gud reelt den trefoldige Logos, som består af. 1. Logos – kilden til alt liv, som er Faderen. Den tofoldige 2. Logos, som er sønnen eller det guddommeliggjorte menneske. Og 3. Logos – den skabende tanke, som er Helligånden, hvis svæven over kaos’ vande skabte verdenerne. Hinduernes treenighed kaldes Trimurti. Tilsyneladende er der en fælles kilde til disse identiske opfattelser.
Trefoldighed
Menneskets højere trefoldighed er den udødelige del – atma-buddhi-manas – i modsætning til den lavere firfoldighed – personlighedens mentallegeme, astrallegeme, æterlegeme og fysiske legeme.
Treta-yuga
(Sanskrit). Treta-yuga var den anden tidsalder i vores Maha-yuga. Den kaldes også sølvalderen og varede i 1.296.000 år.
Triade
(Græsk). Trefoldighed. Triaden er det åndelige menneske; åndens udtryk. Det er den fremspirende ånd, som rummer alle potentialer til guddommelighed. Disse potentialer udvikles i løbet af evolutionsperioden. Triaden danner det individualiserede eller selvstændige selv.
Trigunas
(Sanskrit). Trigunas er stoffets tre kvaliteter: Tama, rajas og sattva som er stoffets "primærårsag" og prakritis egentlige "substans", som under presset fra karma bevæges (ud af balance ved en af gunaernes dominans) og til egentlig manifestation under ét som henholdsvis masse, energi og lys/intelligens (eller obstruktion, aktion og ekspansion) – der er en betingelse for tilstedeværelse af stoffets bestanddele: Tanmatras og mahabhutas.
Trikonasana
(Sanskrit). Trikonasana betyder trekantstillingen og er en yogaøvelse, der smidiggør rygsøjlen.
Triloki
(Sanskrit). Triloki betyder “de tre verdener” – de fysiske, astrale og mentale planer, hvor menneskehedens normale udvikling foregår.
Trimurti
(Sanskrit). Trimurti er treenighedsbegrebet hos hinduerne. Den ældste trimurti i vedaerne er Agni (ild), Vayu (luft) og Sarya (Solen). Senere – i den moderne hinduisme – blev Trimurti til Brahma (skaberen), Vishnu (opholderen) og Shiva (ødelæggeren og fornyeren). De svarer desuden til de tre gunaer. (Se også Agni).
Trolde
Se naturånder.
Troner
Troner er det første af de syv skabende hierarkier, som indpoder viljesimpulsen i de skabte monader.
Tscandal
Tscandal er betegnelsen for en krydsning mellem et menneske og et dyr, som forekom på et meget tidligt tidspunkt i menneskets udvikling. Se også chandal.
Tulku
(Tibetansk) Tulku er en genfødt tibetansk lama.
Tungetale
Inden for visse religiøse sekter praktiseres tungetale, hvor deltagernes under ekstase bryder ud i ord og lyde, der er uforståelige for andre. Paulus tolker (1. Kor. 14,22) tungetale som en åbenbaring.
Turiya
(Sanskrit). Turiya er yoga-lærens betegnelse for transcendentaltilstanden, som også kaldes den fjerde tilstand. De tre andre tilstande er vågen, drømmende og drømmeløs søvn.
Tuthmosis
(Egyptologi). Se Tutmosis.
Tutmosis
(Egyptologi). Tutmosis eller Thothmosis var navnet på fire konger i 18. dynasti.
Tutmosis I
(Egyptologi). Tutmosis (?) I eller Thothmosis I (ca. 1506-1494 f.Kr.) var søn af Amenhotep I. Tutmosis I var den første store erobrer i Ny Rige. Hans succes som hærfører udvidede Egypten fra 4. katarakt i syd til den anden side af Eufrat. Han var den første, der byggede en grav i Kongernes dal. Der er imidlertid kun få informationer om hans regeringsperiode, og det samme gælder hans søn og efterfølger Tutmosis II (ca. 1494-1490 f.Kr.), der var hærfører lige som faderen. Desuden var Tutmosis II dronning Hatshepsuts første husbond.
Tutmosis III
(Egyptologi). Tutmosis (?) III eller Thothmosis III (1490-1436 f.Kr.) var søn af Tutmosis II, som igen var søn af Tutmosis I (?) og en dronning af lav rang. Det vil sige, at hun var 2. eller 3. hustru eller lavere rangerende. Hendes navn var Mutnofre. Tutmosis III’s egen moder var også 2. hustru til Tutmosis II. Hun hed Isis og var ligeledes af ringe herkomst. Tutmosis III var far til den senere regent Amenhotep II (ca. 1438-1412 f.Kr.). Tutmosis III blev 18. dynastis store helt. Han blev dog først farao efter et kup mod sin hustru og tante, dronning Hatshepsut (ca. 1490-1468 f.Kr.). Tutmosis III kom således ikke på tronen i kraft af sin herkomst, men snarere i kraft af et kup og et strategisk ægteskab, hvor han blev Hatshepsuts medregent. Men desuden påstod han selv, at han blev farao ved guddommelig udvælgelse. Det fortælles, at Tutmosis III ofte yndede at tale om en hændelse, hvor en procession af Amons præster pludselig og tilsyneladende inspireret af højere magter ændrede retning i forhold til den rute, de egentlig skulle være gået. Det var normalt helt utænkeligt, men i stedet stilede de direkte hen imod den unge prins. De standsede foran ham, som om Amon udpegede ham til tronens efterfølger. Det var tydeligvis aftalt spil, og efter en slags husarrest døde dronning Hatshepsut pludselig af ukendte årsager, og Tutmosis III blev landets konge.
Tutmosis IV
(Egyptologi). Tutmosis (?) IV eller Thothmosis IV (1490-1436 f.Kr.) var søn af Amenhotep II. Det lykkedes for ham uden krige og konflikter at holde det store rige samlet, som han havde arvet fra sin farfar Tutmosis III. Han er bedst kendt for den drøm, han drømte i skyggen af hovedet fra den tilsandede sfinks ved Giza. Den er beskrevet på den stele, der er rejst mellem poterne på Sfinksen.: “Se på mig, Tutmosis, min søn. Jeg er din fader, Horus i horisonten. Jeg lover det, der er min gave: Jordisk herredømme over alt levende. Alle de områder, Solen kaster sine øjne på, skal være dine. Til dig vender jeg mit ansigt og hjerte for beskyttelse, eftersom jeg er mødig i alle mine lemmer. Sand fra det hellige sted, hvor jeg hviler, har dækket mig. Vågn op! Befri mig for sandet, så gør jeg dig til Egyptens konge”. Og han blev konge som forudsagt af Sfinksen.
Typhon
(Egyptologi). Typhon kaldes Seth i nutidens egyptologi. Typhon eller Seth er et aspekt eller en skygge af Osiris. Seth er ikke, som almindeligt antaget, selve det onde princip, men symboliserede oprindeligt de lavere kosmiske principper. Mens Osiris var det personificerede univers på de højere åndelige planer, var Seth det tilsvarende lavere materielle univers. Med andre ord – Seth er det fysiske og materielle legeme, og Osiris er den iboende ånd. Disse 2-i-1 – Osiris-Seth – svarer til Vishnu-Shiva. Seth er symbolet på den lavere firfoldighed og Osiris på den højere trefoldighed (?) – både i universet og hos mennesket. Først senere blev Seth til det personificerede onde princip der svarer til Satan.
Tzon-kha-pa
(Tibetansk). Den første og største tibetanske reformator af buddhismen. Stifteren af Gelugpa-sekten. Han fødtes år 1355 e.Kr. og betragtes som en avatar af amitabha eller som en inkarnation af Gautama Buddha.
Tænkeren
Se Manas.
Tærsklens vogter
Tærsklens vogter er summen af den lavere naturs kræfter, sådan som den til enhver tid kommer til udtryk i personligheden på udviklingsvejen. Tærsklens vogter er også et udtryk for en af prøverne på indvielsesvejen. Disciplen vil på et tidspunkt blive konfronteret med denne vogter af de oversanselige verdener, og mødet vil være skrækindjagende, idet tærsklens vogter repræsenterer alt det laveste og negative, som står i vejen for disciplens videre udvikling. I virkeligheden er der tale om disciplens lavere personlighed, som på astralplanet træder frem som en objektiv form. Mødet sætter disciplens mod på den hårdeste prøve. Almindelige mennesker vil ikke møde dette fænomen, da mødet forudsætter en ret høj udvikling.
|
