VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Korsfæstelse
Betydning
Korsfæstelse i kristen forstand er identisk med Jesu offerhandling, lidelse og død på korset. I kristendommen er det en udbredt misforståelse, at Jesus skulle tage menneskehedens samlede synder på sig, og at det var grunden til, at Gud krævede, at hans egen uskyldsrene søn skulle lide en grusom død på korset for synder, han ikke havde begået – en handling, der ikke er i overensstemmelse med præsternes budskab om, at Gud er både alkærlig og retfærdig. Inspirationen er givetvis hentet fra primitive kulturer, som f.eks. aztekernes, hvor man ofrede mennesker for at formilde en vred og emotionel Gud. Idéen er i modstrid med den naturlov, der kaldes årsags- og virkningsloven (karmaloven), for hvis et menneske fratages muligheden for at blive konfronteret med sine egne karaktersvagheder (synder), fratages det også muligheden for at udvikle sig. Korsfæstelse i åndsvidenskaben er også et symbol, der er identisk med offer og forsagelse, men her henviser begrebet til et udviklingsniveau på indvielsesvejen, som alle mennesker skal gennemgå. Her mister mennesket alt det, der har værdi for personligheden, for det er en forudsætning for at blive ét med sjælen. Det er et offer, der medfører lidelse (tab) og død af alt det, man tidligere oplevede som værdifuldt, og som man derfor havde bundet sig til i den fysiske verden. Efter 4. indvielse, der kaldes korsfæstelsen, kan intet jordisk binde det højt udviklede menneske, som nu er blevet en arhat. I det gamle Egypten blev neofytterne ”korsfæstet” i en af indvielserne. Neofytten blev bundet med løse bånd (ikke sømmet) til et kors, som gav neofytten mulighed for at frigøre sig fra korset. Det var symbol på, at neofytten deltog frivilligt i processen. I Egypten var korset symbol på livets kors. Korset og processen blev senere til dødens kors i kristendommen. Den kristne lære om korsfæstelsen indeholder mindst tre elementer: 1) Den gamle og brutale metode til henrettelse, som blev brug hos romerne, hvor de naglede offeret til et trækors − 2) Rituelt brug ved indvielse − 3) Symbol på at det guddommelige i mennesket bliver inkarneret. I indvielsesceremonien, som i oldtiden var højdepunktet i et menneskes regenerering, blev neofytten lagt på et korsformet leje, som symboliserede stoffet, som neofyttens bevidsthed var bundet til. I en kontrolleret ud-af-kroppen oplevelse blev bevidstheden befriet fra kroppen for at opleve de indre verdener. Der sker f.eks. en symbolsk korsfæstelse hver gang en guddommelighed inkarnerer, for at leve et fysisk liv. Myten om korsfæstelse er derfor blevet et symbol for verdenslærere i almindelighed, for det er et symbol på de mennesker, der vil ofre deres personlige liv for at genopstå som en regenereret og upersonlig frelser. Korsfæstelsen er blevet det centrale symbol i kristendommen, men den generelle idé om korsfæstelse som et symbol på regenerering findes i mange religiøse systemer. Paulus brugte ordet korsfæstelse i esoterisk og symbolsk betydning, for korsfæstelsen er en indre proces i det enkelte menneske, og derfor henviser hans ord ikke til myten om Jesu korsfæstelse. Iflg. evangelierne råbte Jesus fra korset: ”Eli Eli (eller Eloi) lama, Sabaktani”, som oversat til græsk er: ”Theemou, Theemou, hinati me ‘egkatelipes” − og oversat til dansk betyder det: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Det er endnu et eksempel på en fejloversættelse, for de hebræiske ord betyder: ”Min Gud, min Gud, som du dog har forherliget mig!” I Salmernes Bog står der imidlertid: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”, men det hebræiske ord for ”forladt mig” er ”‘azabtani”. Der har tilsyneladende været et ønske om at få et råb fra korset, som kunne stemme overens med ordene i Salmernes Bog. Men Jesu virkelige udråb er iflg. den hebræiske tekst et ekstatisk råb pga. den ufattelige fred, afklaring og frihed, der var opnået. Råbet i Salmernes Bog hentyder til, at neofytten, der gennemgår indvielsesprocessen, er overladt til sine egne ressourcer, og processen skal gennemføres på grundlag af dem alene – for det er den eneste retfærdige og sikre test på neofyttens evner. (Se også Arhat, Jesus, Kors og Neofyt). |
