VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Fohat
Betydning
(Tibetansk-mongolsk). Fohat er Logos’ energi eller kraft. Det er Logos’ 3. aspekt eller den kraft, der besjæler stof. Udtrykket betegner Shaktis aktive (dvs. maskuline) potentiale (dvs. feminine reproduktionskraft) i naturen. Det er den skabende kraft i den kosmiske tanke på alle planer. Fohat er den magnetisme, der opretholder forholdet mellem ånd og stof, også efter deres adskillelse. Fohat er derfor den guddommelige tanke eller energi (Shakti), som er manifesteret på ethvert plan i kosmos. Fohat kaldes i sin udifferentierede tilstand også Daiviprakriti – ”Logos’ urlys”. I det fysiske univers er elektriciteten i sine mange former et af Fohats vigtigste udtryk. Fohat kan fortolkes som syntesen af og kontrollen over alle naturkræfterne. Iflg. den tibetanske mester Djwhal Khul (Alice A. Bailey) og H.P. Blavatsky er Fohat kosmisk elektricitet, urlyset, den allestedsnærværende elektriske energi, den universelle fremdrivende livskraft, den evige nedbrydende og opbyggende kraft og syntesen af de mange former for elektriske fænomener. Akasha, i manifestation, kommer til udtryk som Fohat eller guddommelig energi, og Fohat på de forskellige planer er kendt som æter, luft, ild, vand, elektricitet, prana og lignende udtryk. (Se også Akasha, Daiviprakriti, Djwhal Khul, Elektricitet, Fohat-magnetisme, Logos, Prana og Shakti). |