VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Atlantis
Betydning
(Græsk). Atlantis var et stort kontinent, som iflg. Ã¥ndsvidenskaben strakte sig langs Europas og Afrikas nuværende vestkyst gennem det nuværende Atlanterhav til Mellemamerika. For flere millioner Ã¥r siden var Atlantis hjemsted for menneskehedens 4. rodrace. Kontinentet er nu pga. flere voldsomme naturkatastrofer forsvundet i Atlanterhavet og Stillehavet. Den sidste rest af Atlantis – øen Poseidonis, der omtales af Platon i Timæos – sank i havet for 11-12.000 Ã¥r siden samtidig med, at Alperne løftede sig i en gigantisk landhævning. Den store katastrofe, der ødelagde hovedparten af kontinentet, fandt sted for ca. 850.000 Ã¥r siden. Atlantis var ikke det oprindelige navn pÃ¥ kontinentet, dengang det var beboet af atlantiderne, men Ã¥ndsvidenskaben har lÃ¥nt det fra Platon. Atlantis hed oprindeligt Kusha pÃ¥ â€atlantiskâ€. Et overraskende stort antal meget gamle traditioner ud over de græske støtter Atlantis-teorien. Nogle af de udbredte syndflodsberetninger, der har overlevet i den klassiske periode i nationerne omkring Middelhavet, vedrører kun Platons forholdsvis lille ø, Poseidonis, som bare var pÃ¥ størrelse med nutidens Irland. Men ud over disse fortællinger har der været mange syndflodsberetninger i andre traditioner og andre folkeslag, der var spredt over hele Jorden. Den helt store oversvømmelse, der udgjorde det primære kollaps af Atlantis, hvor hovedlandet sank i havet, opstod i den geologiske miocæn-periode for flere millioner Ã¥r siden. Den næste katastrofe, hvor øer fra kontinentet sank i havet − f.eks. Daitya og Ruta (som er sanskrit-navne for de sidste store øer i det atlantiske system i Stillehavet) – skete i den geologiske pliocæn-periode for ca. 850.000 Ã¥r siden. Den atlantiske del af Lemurien var det geologiske grundlag for det, der sædvanligvis er kendt som Atlantis. Atlantis skal betragtes som en udvikling, der ses i forlængelse af Lemurien, og ikke som et helt nyt landmassiv, der pludselig vælter op fra havet for at opfylde særlige krav for 4. rodrace. Der gælder det samme som for raceevolutionen. Der sker ikke omvæltninger langs hÃ¥rde og hurtige linjer, hvor en ny udvikling slutter brat og den næste begynder. Kontinuiteten i de naturlige processer brydes aldrig. Begrebet Atlantis stammer fra græske kilder, og de gav utvivlsomt navnet til det, der nu kaldes Atlanterhavet, men det atlantiske kontinentale system strakte sig ind i det, der i nutiden kaldes Stillehavet. Øboerne i omrÃ¥det har alle legender, som peger pÃ¥ det faktum, at deres forfædre levede pÃ¥ og kom fra â€store øerâ€, som gik forud for den nuværende opdeling af land og hav. (Se ogsÃ¥ Atlantidæ, Atlantider, Akkader, Daitya, Rodrace, Lemurien, Mongoler, Rmoahal, Ruta, Semitter, Tlavatli, Tolteker og Turaner). |
