VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Indriya
Betydning
(Sanskrit). Indriya betyder ”fornuft” eller ”kraft”, især med henvisning til sanserne – f.eks. evnen til at sanse sig selv, herunder det indre eller astrale sanseorgan. Bogstaveligt betyder Indriya ”det, der tilhører eller behager Indra”. Indriya skal forstås som ”sanser”. På både sanskrit og pali er det både en betegnelse for sanser i almindelighed og de fem sanser i særdeleshed. De sensoriske sanser hedder jnana-indriya, og de motoriske hedder karma-indriya. Indriya henviser til sanseorganerne – de fem handlingssanser – som er fødder, hænder, udskillelse, forplantning og mund (eller strubehoved, hånd, fod, anus og forplantning) – samt de fem kundskabssanser, som er syn, hørelse, lugt, smag og følelse eller øje, øre, næse, tunge og hud. Indriya er derfor ti forbindelser til det ydre. Pancha-indriyani i esoterisk forstand betyder ”kim, der skaber (evigt) liv”. Hos buddhisterne, er det de fem positive aspekter, der skaber fem himmelske kvaliteter. Mellem de ti organer og Atman står manas, som sammen med Atman og de ti sanser udgør tolv aspekter i menneskets opbygning. I vedantisk filosofi er der fire indre sanser (antar-indriyani) − manas, buddhi, ahamkara og chitta. Hver af de fjorten sanser og organer ledes af deres egen inyantri (hersker). Øjet af Solen − øret af verdenshjørnerne − næsen af de to aswin (”de guddommelige vognstyrere”) − tungen af prachetasa − huden af vinden − stemmen af ild − hånden af Indra − foden af Vishnu − anus af Mithra – forplantningsorganerne af prajapati − manas af Månen − buddhi af Brahman − ahamkara af Shiva − chitta af Vishnu som Achyuta. Forskellene i opdelingen kan forklares med de forskellige indiske filosofiske skolers måde at inddele de forskellige aspekter i menneskets opbygning. Puranaerne inddeler aspekterne i syv skabelser, og det var den tredje, der blev kaldt Indriya. I yoga indgår tilbagetrækning af sanserne, og øvelsen kaldes indriya-samyama, mens indriyasanga er ikke-binding til objekter eller den materielle verden. (Se også Achyuta, Ahamkara, Antar, Atman, Buddhi, Buddhisme, Chitta, Indra, Jnana, Jnanendriya, Kamendriya, Karma, Manas, Mithra, Prachetasa, Prajapati, Puranaer, Shiva, Veda og Vishnu). |