Ægir
(Oldnordisk) Ægir er en jætte, der havde sluttet forbund med aserne. Han var den højeste af vandguderne og herskede over havet. Han svarer til Varuna og Ouranos. Han kaldes også Hier.
Ægypten
(Egyptologi). Oprindelsen til ordet “Ægypten”, der stammer fra latin, som har det fra græsk, er ukendt. Memphis kaldte de indfødte “Hikuptah” (sanktuariet for Ka og Ptah), og i henhold til en fornuftig teori skulle grækerne have dannet navnet “Aegyptos” på grundlag af dette navn på Nilens vigtigste havn og brugt det som betegnelse for hele landet. Asiaterne kaldte Ægypten “Misr”, hvilket oprindeligt er semitisk, men som bruges den dag i dag af araberne. Den mest farverige beskrivelse finder vi på oldegyptisk, for ægypterne kaldte deres eget land for “Rødt og Sort”, som man gætter på er inspireret af den rødlige ørken og Nilens sorte landområder. Ægypterne levede hovedsagelig på og af den sorte, frugtbare jord, der stammer fra Nilens aflejringer af sort slam, og derfor fik landet senere navnet “Kemit” – den sorte jord. Faraoen herskede over “de to lande” eller “dobbeltriget”, men her henvises til Øvre-Egyptens sydlige landområder og Nedre-Egyptens nordlige del. I dag skriver de fleste danskere Egypten i stedet for Ægypten.
Æoner
(Græsk). Æon stammer fra det græske "aiōn", der betyder "evighed". Æoner er 1) Store tidsperioder. 2) Emanationer. Gnostikerne kalder æoner for emanationer (udstrålinger), der udgår fra den guddommelige essens, fra himmelske væsener og engle. Æonerne svarer til dels til kabbalaens 10 sephiroth og de kristnes ærkeengle. I generelt sprogbrug er æon et meget langt tidsrum − en evighed.
Ærkeengle
Den kristne benævnelse for de højeste skabende og styrende magter, som f.eks. planetånder, Elohim, Dhyan-Chohaner etc.
Æsel
(Egyptologi). Hieroglyffen for ordet “æsel” er et æsel, der er dolket mellem skulderbladene. Det er nemt at forstå dette symbol, for æslets stædige natur symboliserer på bedste måde menneskets krystallisering, modstand eller uvilje mod forandring. Denne modstandskraft skal dræbes med det eneste våben, mennesket har – den indre kraft eller vilje. Det negative skal dræbes eller skæres bort.
Æter
(Græsk). Den fysiske verden har et energimæssigt og elektromagnetisk aspekt, som udgør det område som bl.a. kvantefysikken udforsker. Dette aspekt kalder åndsvidenskaben for æteren. Det er denne æter, der anvendes som medie for massekommunikation i dag (f.eks. radiobølger), og som ligeledes forbinder ethvert levende menneske med hinanden. Det er æteren, der overfører de astrologiske energier til menneskeheden, såvel som alle de andre bevidsthedsimpulser mennesker udveksler med hinanden ad telepatisk vej. Æteren overfører også selve livet til alle de fysiske former og sørger på denne måde for at opretholde livet i formerne. Videnskabens hypotetiske æter er måske det samme som den laveste form for åndsvidenskabens fysiske æter, idet det fysiske plans fire øverste underplaner dannes af fire forskellige slags æter, der ikke kan erfares ved hjælp af de fysiske sanser – dog kan det fysiske øje trænes op til at se æteriske former. Ordet æter benyttes dog også i åndsvidenskaben om endnu højere og finere grader af stof, f.eks. rumæteren, og så menes der somme tider et aspekt af akasha – somme tider selve mulaprakriti.
Æterisk syn
Æterisk syn er en videreudvikling af det fysiske øjes synsevne. Da denne evne er begrænset til den fysiske verden, kan den ikke betragtes som clairvoyance.
Æterkraft
Æterkraft er en anden betegnelse for prana. Se også Prana.
Æterlegeme
Æterlegemet, den æteriske dublet, vedantinernes prana-maya-kosha, er det grove fysiske legemes “genpart” af æterisk stof og tilhører altså det fysiske plan. Det fungerer som legeme for prana, livskraften, og beliver derfor det fysiske legeme med vitalitet. Det er æterlegemet, der under søvnen opbygger og fornyer det fysiske legeme. Det er gråviolet eller blågråt af farve og gennemtrænger det fysiske legeme, men strækker sig i alle retninger et par tommer ud over det og omgiver det som en bræmme, der kaldes sundhedsauraen. Den udgør endvidere det fysiske legemes elektromagnetiske aspekt, der fungerer som kroppens og nervesystemets skabelon og som overfører af bevidsthedsimpulser inde fra følelses- og tankelivet og ude fra den omgivende fysiske verden. I den ældste åndsvidenskabelige litteratur, f.eks. i Den Hemmelige Lære, kaldtes det astrallegemet og linga aharira, hvilket sidste dog i hinduernes filosofi er et meget mere omfattende begreb. Ved det fysiske legemes død trækker æterlegemet sig ud af det fysiske legeme, men holder sig svævende over det som en død og tom skal, der langsomt opløses, efterhånden som det fysiske legeme går i opløsning. Clairvoyante mennesker – eller mennesker med æterisk syn – kan se disse “skaller” svæve over gravene på kirkegårdene, og det har været årsag til mange beretninger om kirkegårdsspøgelser. Alene af denne grund anbefales ligbrænding.
|
