Xanthochroi
(Græsk). Xenocrates (ca. 395-314 f.Kr.) var græsk filosof og digter. Han grundlagde den eleatiske filosofi og panteismen, da han bekæmpede den antropomorfe (menneskelignende) opfattelse af guderne, der var dominerende hos både Homer og Hesiod og udbredt i den almindelige folketro. Xenocrates introducerede en doktrin, der omhandlede én almægtig guddom, der i sin sande eksistens var umanifesteret, og derfor var en modsætning til manifestation. Den umanifesterede Gud var alt, helheden, ubegrænsethed, ubevægelig og evig, og denne Gud ligger både til grund for Universet og er identisk med det. (Se også Eleaterne og Parmenides).
Xenodoksi
(Græsk). Xenodoksi er betegnelsen for en fremmed lære eller mening, der repræsenterer afvigende holdninger og værdier sammenlignet med de almindeligt anerkendte – ikke mindst en religiøs overbevisning, der afviger fra den officielle religions dogmer og læresætninger. I historien er tusindvis af mennesker blevet anklaget, tortureret, straffet og brændt på bålet for afvigende holdninger, som kristne præster kaldte kætteri – herunder historiske skikkelser som Jeanne d’Arc, Sankt Katherina og Sankt Margaretha. Helt frem til renæssancen brændte de kristne præster deres medmennesker som kættere. Eksempelvis blev Giordano Bruno brændt på bålet i 1600 f.Kr., fordi han holdt fast i teologiske synspunkter, der var i modstrid med den katolske kirke. Kætteri kunne endda dømmes med ”tilbagevirkende kraft”, og derfor fik John Wycliffes sine knogler brændt ca. 50 år efter sin død.
Xenophon
(Græsk). Xenophon (ca. 430-354 f.Kr) var søn af Gryllus. Han var græsk, soldat, lejesoldat, historiker, filosof og discipel af Sokrates, som han beundrede meget. Xenophon er kendt for sine historiske skrifter om livet i det antikke Grækenland og det persiske imperium på hans tid i det 4. årh. f.Kr. Hans Anabasis var meget anset i antikken og havde en stærk indflydelse på latinsk litteratur.
Xisuthrus
(Græsk). Xisuthros eller Sisuthrus var den 10. konge i Kaldæa. Iflg. Berosus var han søn af Ardates, den sidste konge af den mytiske tidsalder, som regerede i 18 Sari. Iflg. den kaldæiske legende indtraf der en stor oversvømmelse i hans regeringstid. I et syn fra guderne blev Xisuthrus advaret og opfordret til at bygge et skib, der var fem stadioner lang og to i bredden. Guderne bad ham om at tage venner og slægtninge med, og desuden alle dyrearter og sætte sin lid til havet. Til sidst stod arken færdig på bjerget Nizir, gudernes bolig, som også betragtes som den kaldæiske races vugge. Den jødiske historie om Noah blev kopieret fra denne tidligere, kaldæiske legende. Xisuthrus’ Noah-legende har mere end én forbindelse til menneskehedens nu glemte historie. Xisuthrus er symbol på det ideelle menneske, der overføres fra et kontinent til et andet. I kosmisk skala er det symbol på forskellige grupper af monader, der føres af deres Logos fra en døende planet til den næste planet, der er barn af den første. I Jordens tilfælde er der tale om overførsel af 10 eller 12 monadiske grupper fra Månekæden til Jordkæden. Arken symboliserer det kosmiske miljø, der er omfattet af den karmiske lov, som holder monaderne sammen som grupper. Xisuthrus eller Noah er derfor det princip, der gør de monadiske grupper til en enhed, og det er formålet med den mytologiske historie.
Xmas
(Græsk/latin). Xmas er en sammenskrivning af ”X”, der stammer fra bogstavet ”Chi”, som er det første bogstav i det græske ord Χριστός som senere blev optaget i engelsk i betydningen ”Kristus”. ”Mas” er en del af det latinsk afledte gamle engelske ord ”mass”, der betyder ”messe”. Xmas betyder derfor Kristmesse, Kristusmesse eller det engelske Christmas. Det blev nogle gange udtalt ”eksmas”, men der opstod varianter som f.eks. Xtemass pga. håndskriftforkortelser for den typiske udtale af ”krismas”. Xmas er i nutiden blevet en almindelig forkortelse af ordet jul.
|
