
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Idédannelse
Betydning
Idédannelse er evnen, kraften eller processen til at skabe idéer. Kosmisk idédannelse kaldes en abstraktion, for den er et aspekt af det kosmiske sjælsaspekt, men kosmisk idédannelse er også den mere konkrete virkelighed, der er repræsenteret ved mahat − den kosmiske bevidsthed. Kosmisk idédannelse er rettet mod et fokuspunkt eller upadhi, som resulterer i rummets abstrakte bevidsthed, hvor der arbejdes via monaden eller legemerne − og manifestationerne varierer i forhold til graden af de forskellige upadhier. Kosmisk idédannelse kaldes mahabuddhi eller mahat, som er den universelle verdenssjæl − det kosmiske eller åndelige stof. Mahat er den oprindelige essens eller urprincippet i kosmisk bevidsthed og intelligens, som er kilden til de syv prakriti – dvs. Universets syv bevidsthedsplaner eller elementer, samt den styrende intelligens, der er manifesteret i naturen på alle planer. Hvis man går dybere, er der en førkosmisk idédannelse, som er et aspekt af den metafysiske triade, som er kilden til al manifestation. For Platon var en idé først og fremmest en prototype, der eksisterede i det kosmiske tankesind, og som manifesterede sig i former pga. virkningen af den kosmiske energi, der er styret af idédannelsen, som er aktiv i stoffet. Derfor må evnen betragtes som medfødt, og menneskets tanker er derfor mentale manifestationer af idéer. For Platon og Aristoteles (når man ikke bruger ordet til at betegne arter) var idéer de grundlæggende kilder til manifesterede former og genstande, og derfor skal idéer ses som et bevidsthedsaspekt og ikke som et stofaspekt. Af den årsag skal evnen til idédannelse betragtes som kosmisk og skabende, for det ligger latent i selve idédannelsen, og den kan være det samme i mennesket, fordi hvert eneste individ er et mikrokosmos. Det er helt forskellig fra evnen til at skabe mentale billeder pga. sanseoplevelser, for de er reelt en form for billeder, som grækerne kaldte phantasmata. Men selv den form for billeder er blot en grad af den oprindelige proces, og derfor kan den måske kaldes astral idédannelse. (Se også Aristoteles, Mahat, Platon, Prakrita, Prakriti, Triade og Upadhi). |