VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog

Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Det opslåede ord
IdÃ©dannelse

Betydning
IdÃ©dannelse er evnen, kraften eller processen til at skabe idÃ©er. Kosmisk idÃ©dannelse kaldes en abstraktion, for den er et aspekt af det kosmiske sjÃ¦lsaspekt, men kosmisk idÃ©dannelse er ogsÃ¥ den mere konkrete virkelighed, der er reprÃ¦senteret ved mahat − den kosmiske bevidsthed. Kosmisk idÃ©dannelse er rettet mod et fokuspunkt eller upadhi, som resulterer i rummets abstrakte bevidsthed, hvor der arbejdes via monaden eller legemerne − og manifestationerne varierer i forhold til graden af de forskellige upadhier. Kosmisk idÃ©dannelse kaldes mahabuddhi eller mahat, som er den universelle verdenssjÃ¦l − det kosmiske eller Ã¥ndelige stof. Mahat er den oprindelige essens eller urprincippet i kosmisk bevidsthed og intelligens, som er kilden til de syv prakriti â€“ dvs. Universets syv bevidsthedsplaner eller elementer, samt den styrende intelligens, der er manifesteret i naturen pÃ¥ alle planer. Hvis man gÃ¥r dybere, er der en fÃ¸rkosmisk idÃ©dannelse, som er et aspekt af den metafysiske triade, som er kilden til al manifestation. For Platon var en idÃ© fÃ¸rst og fremmest en prototype, der eksisterede i det kosmiske tankesind, og som manifesterede sig i former pga. virkningen af den kosmiske energi, der er styret af idÃ©dannelsen, som er aktiv i stoffet. Derfor mÃ¥ evnen betragtes som medfÃ¸dt, og menneskets tanker er derfor mentale manifestationer af idÃ©er. For Platon og Aristoteles (nÃ¥r man ikke bruger ordet til at betegne arter) var idÃ©er de grundlÃ¦ggende kilder til manifesterede former og genstande, og derfor skal idÃ©er ses som et bevidsthedsaspekt og ikke som et stofaspekt. Af den Ã¥rsag skal evnen til idÃ©dannelse betragtes som kosmisk og skabende, for det ligger latent i selve idÃ©dannelsen, og den kan vÃ¦re det samme i mennesket, fordi hvert eneste individ er et mikrokosmos. Det er helt forskellig fra evnen til at skabe mentale billeder pga. sanseoplevelser, for de er reelt en form for billeder, som grÃ¦kerne kaldte phantasmata. Men selv den form for billeder er blot en grad af den oprindelige proces, og derfor kan den mÃ¥ske kaldes astral idÃ©dannelse. (Se ogsÃ¥ Aristoteles, Mahat, Platon, Prakrita, Prakriti, Triade og Upadhi).

Se alle ord begyndende med I
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?

Søg på Visdomsnettet

Nyhedsbrev info

Kontakt os

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog