
VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Hiram Abiff
Betydning
(Hebræisk). Hiram Abiff, Huram Abif, Hiram’abiu, Huram’abiu eller Huram’abiv. Hiram stammer muligvis fra ”hawar”, der betyder ”at blive hvid” eller ”bleg” − eller fra ”harah”, der betyder ”at brænde for” (dvs. at være ivrig), ”være ædel” eller ”født fri” − eller fra ”haram”, der betyder ”at dedikere”, ”at hellige sig” (f.eks. til en religion eller til fortabelse, undergang og opstandelse). Den sidste fortolkning gengiver den skæbne, som Hiram Abiff fik iflg. frimurerisk tradition, mens den anden fortolkning giver associationer til Hiram, kongen af Tyrus. Hiram Abiff beskrives som enkens søn af Naftalis stamme. Han var en kompetent og begavet mand, som arbejdede med guld, sølv, messing og jern, og det samme gjorde hans far. Hiram, kongen af Tyrus, sendte Hiram Abiff til kong Salomon for at hjælpe med at bygge Salomons tempel. I frimureriet er Hiram Abiff den centrale figur i dramaet i III grad, den første mestergrad. Før tempelbygningen var fuldført, blev Hiram Abiff slået ihjel af tre oprørske brødre, fordi han nægtede at røbe mesterordet, og pga. hans død gik ordet angiveligt tabt. Hiram Abiff blev i al hast begravet i en grav, der var udført overfladisk og kun markeret med en akaciekvist. Det var akaciekvisten, der førte til fundet af graven og Hiram Abiffs efterfølgende opstandelse, og det skete i kraft af et erstatningsord, der blev bekendtgjort, og som kunne bruges indtil det mistede mesterord igen blev fundet. Frimurernes indvielsesritualer er udformet på grundlag af de mindre mysterier i Egyptens mysterieskoler, som også fra tidernes morgen blev praktiseret i Indien med Loka-chaksu (”verdens øje”) og Dinkara (”skaberen af dag” eller Solen). I Egypten kaldte man tredje grad for ”dødens port”, og i nutidens ritualer finder man en genfremstilling af den egyptiske myte − bortset fra, at man har erstattet Osiris eller Solen, med navnet Hiram, som betyder ”opstanden”. Drabet på Hiram symboliserer det årlige ”drab” på Solen i årets tre sidste måneder, hvorefter Solen eller livslyset genfødes eller genopstår ved vintersolhverv, som var en af de fire store indvielsesperioder i antikken. Hiram Abiff er en prototype på menneskehedens frelsere, der ofrede deres liv på at frelse menneskeheden. Hiram Abiff er en menneskelig prototype for guddomme, som f.eks. Odin og Visvakarman, der var gudernes bygherre og håndværker. Hiram Abiff er desuden symbol på det enkelte menneskes indre gud, der er fæstet til materiens kors i stoffets verden. Legenden og dramaet i mestergraden skaber en indiskutabel forbindelse mellem frimureriet og de gamle mysterier, men der er stadig få, der forstår den esoteriske betydning af graden og legenden om Hiram Abiff. Hiram Abiff repræsenterer − 1) Forholdet mellem den højere triade og de lavere kvaternær (firdeling) af menneskets syvdobbelte natur − 2) Manasaputraernes inkarnation eller offer − 3) Salomons tempels symbolske betydning − 4) De redskaber, der blev brugt til at dræbe Hiram Abiff − 5) Henvisningen til Hiram som pottemager, forbinder ham med guden Khnum i de egyptiske mysterier, som skabte verdensægget. (Se også Hiram, Khnum, Manasaputra, Odin, Osiris, Salomon, Salomons tempel og Visvakarman). |