VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Hejmdal
Betydning
(Oldnordisk). Hejmdal eller Heimdal er en gud i den nordiske mytologi. Ordet Hejmdal er etymologisk usikkert. Det første led ”heim(r)” betyder sandsynligvis ”verden”. Hejmdal er det oldnordiske symbol for kerubim med det flammende sværd. Hejmdals funktion er gådefuld. I Snorres Edda kaldes han en af aserne og ”den hvideste af aserne”. Hans tænder er af guld, og hans hest hedder Guldtop. Hans bolig er Himinbiorg eller Himmelbjerget ved regnbuen Bifrost, som er gudernes bro til Midgård. Hans hørelse er så skarp, at han kan høre græsset gro, og hans magtsymbol er en lur, som kaldes Gjallarhorn. Gjallarhorn kan høres i hele verden, og han vil blæse i luren før ragnarok kommer, for det vil kalde guderne til kamp. Det sker ved verdens ende, hvor guderne trækker sig tilbage. I Vølvens spådom kaldes menneskene for ”Hejmdals sønner”, og i Edda-digtet Rigsþula (Rigs remsedigt) betragtes han som stamfader til de tre stænder − slaver, bønder og jarler. Rigsþula er et eddadigt på 49 strofer i Den Ældre Edda, og Rig er guden Hejmdal, som er på vandring i menneskeheden. Forskerne har i beskrivelserne især lagt vægt på, at Hejmdal er asernes vogter, og at han er en gud, der er tilknyttet verdens begyndelse. Nogle mener, at Hejmdal er en slags solguddom, og det tyder hans navn også på, for det betyder ”den, der lyser over verden”. (Se også Aser, Bifrost, Edda, Kerubim, Midgård, Ragnarok og Vølvens spådom). |