VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Heb Sed
Betydning
(Egyptisk). I pyramideteksterne og i andre tekster beskrives Sed eller Heb Sed-ceremonien, der også kaldes halens ritual, for Sed betyder ”hale”. Heb Sed er en indvielsesceremoni, hvor faraoen skulle dø en rituel død via en ud-af-kroppen oplevelse, som svarer til dødsoplevelsen. Ceremonien bestod essentielt af faraoens rituelle død og genfødsel. I ceremonien identificeres faraoen med Osiris, den gud, som i historisk tid er helten i menneskehedens drama, for han gennemlever de tre livsstadier − liv, død og genfødsel i underverdenen. Faraoen blev klædt i Osiris’ mumieklædning og med gravudstyret båret tæt til kroppen, blev han ført til graven, og fra graven vendte han tilbage, forynget og genfødt, som når Osiris genopstår fra de døde. Muligvis var Heb Sed-ceremonien ikke forbeholdt faraonerne alene. Faraoen blev vist i reliefferne og beskrevet i teksterne, fordi han var folkets repræsentant og neofytternes forbillede. Ceremonien krævede flere specifikke redskaber og klædninger, der skulle bæres af faraoen. Den første var en klædning med en hale, som bestod af et plettet leopardskind. Den anden var Osiris’ tætsiddende mumieklædning, der ganske enkelt bestod af mumiegaze, som faraoen eller neofytten blev viklet ind i på samme måde som afdødes fysiske legemer under mumificeringsprocessen. Den tredje klædning var et sort eller broget tyreskind – eller antilopeskind. Og ultimativt kunne faraoen (neofytten) erhverve det gyldne skind – løveskindet. Det plettede leopardskind symboliserede et lavere menneske, der er iført klædningen med halen – (forbindelsen til jorden/rodcentret). Osiris-klædningen og indhylningen i mumiegaze repræsenterede det lavere menneskes død, men lige som i legenden om guden Osiris fører døden til genfødsel eller genopstandelse. Det sorte tyreskind eller antilopeskind med bælte var symbol på livmoderen, navlestrengen og fostret, og dermed på den proces, der fører til genfødsel. Faraoen forlod herefter tyreskindet og havde således gennemført en rituel genfødsel. Faraoen blev nu iført løveskindet – det gyldne skind – der var symbol på den forædlingsproces, der var resultatet af indvielsen. Det gyldne skind var et billede på sindets gyldne eller guddommelige natur. (Se også Neofyt, Osiris og Ud-af-kroppen-oplevelse). |