VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Hebel de-Germin
Betydning
(Kaldæisk). Hebel de-Germin, habal garmin eller hebel de-garmin består af ”hebel”, der betyder ”åndedræt” eller ”damp”, og ”gerem”, der betyder ”knogle”. Hebel de-Germin er åndedrættet (livet) i knoglerne, som af nogle kabbalister fortolkes som opstandelseslegemet under henvisning til ”tselem” (formen) af den afdøde, som man mente fortsat eksisterede som en uforgængelig prototype. Hebel de-Germin nævnes også i det Gamle Testamente i visionen om Ezekiel, hvor der blev pustet liv i en hær af knogler, samt i Daniels Bog og Esajas’ Bog. Et parallelt begreb findes i den egyptiske Dødebog: ”Rejs dig Osiris, du har din rygrad, du har din hals, dine ryghvirvler og din rygsøjle”. Hebel er desuden den hebræiske stavemåde for Adams anden søn, som normalt på dansk udtales som Abel, der var bror til Kain. (Se også Kabbala, Kain, Osiris og Tselem). |